106tilføjet af

Kvinder bør betale mindre i skat.

Ja det mener nogle forskere❓ Men fra ligestillingseksperter skønnes dette som
" Tanker fra Stenalderen❓"
Hvad er din mening og holdning til, om hvordan vi kan nå til en "Ligeløn"
Er dette køns-diskrimerende efter din mening ?

http://politiken.dk/erhverv/article341449.ece
tilføjet af

Man er vel sin løn værd!

Nej, skattefar skal ikke agere smagsdommer, blot fordi kvinder ikke kan finde ud af at forhandle sig til en ordentlig løn.
Desuden forekommer det jo, at kvinder tjener mere end mænd, for samme stilling og fag. Så det er vel generaliserende - skulle disse mænd så stadig betale mere i skat?
Mænd arbejder generelt hårdere og er mere vedholdende. Statistisk viser det sig som hævn, da disse så tilsvarende dør yngre, end kvinder.
Men hvis kvinder gerne vil slides ihjæl som os mænd, må de jo gøre sig fortjent til det ved forhandlingsbordet - og ikke gennem politiske beslutninger, truffet af bløde mænd
tilføjet af

Prøv at vende forslaget på hovedet

Og forestil jer en forsker, der foreslog at mænd skulle slippe billigere i skat - så skulle I ha' set alverdens ligestillings-bevægelser og feminister komme på banen og råbe op om kvindeundertrykkelse, diskrimination m.v.
Så for at gøre en lang historie kort: Ja, naturligvis er det kønsdiskriminerende og tillige vil det være med til at legitimere at kvinder får mindre i løn for det samme arbejde.
Det er en OM'er!!!
tilføjet af

Syntes du ikke selv du er lidt enøjet???

Det håber jeg ikke selv du tror på...Du har ikke overvejet at der måske er andre faktorer der spiller ind når en virksomhed ansætter en ny medarbejder??
Personligt er jeg mere end en gang blevet spurgt om jeg har nogen planer om børn i den nærmeste fremtid- du tror ikke det har en lille smule at skulle have sagt at det faktisk kun er kvinder og kvinder i en vis alder vel at mærke, der kan føde børnene, men det skulle vi måske bare holde op med, så kan du jo se hvor de fremtidige generationer skal komme fra... De år du bruger på at arbejde meget hårdere end alle andre er de år vi føder dine børn og passer dem. Hvor realistisk mener du selv det er at ansætte en kvinde som direktør for en multikoncern, for at hun så et år senere kan gå på 1 års barsel??? Kvinder er ikke nødvendigvis mindre hårdtarbejdende end mænd eller dårligere til at forhandle- men der er en lille biologisk faktor - som jo altså også er skyld i at vi får sparet mindre op i pension da vi jo ikke får noget for de år vi går hjemme med de kære små....
Så måske burde du træde ud af din fantasibobbel og ind i den virkelige verden??
tilføjet af

-og det næste barn føder du.

Ligestilling er en floskel som aldrig nogensinde kan få bund i virkelighedens verden. Så længe det kun er kvinderne der kan føde børnene vil det være mændene der sidder på de højestlønnede stillinger, da man jo ikke i et moderne samfund kan ansætte en topdirektør til at lede en multikoncern for så at sende hende på barsel i et år og det er nu engang sådan virkeligheden er.
Det koster en virksomhed mange penge hver gang en medarbejder er fraværende i en kortere eller længere periode og da formålet er at tjene penge er det en risikovurdering.
Det har intet at gøre med om kvinder eller mænd er mere eller mindre kvalificeret til et job men noget med biologi og indtjening.
Er du nogensinde til en jobsamtale blevet spurgt om du planlægger at få børn foreløbig?? Det er jeg nemlig- mere end 1 gang.
tilføjet af

i stedet for...

...at kritisere de indlæg som kommer - skulle vi så ikke lige høre din mening OM INDLÆGGET ?
synes du det er ok kvinder betaler mindre i skat end mænd ?
det kan vel ikke være så svært at svare på ?!
men nej selvfølgelig skal kvinder ikke betale mindre i skat !
skal de så også have lov til at køre hurtigere på landevejene fordi de skal skynde sig hjem og lave mad og fodre børn ?
tilføjet af

enig

jeg tror du har ret i at deres løn så ville falde yderligere, og så vil det ingen effekt have. desuden er det kønsdiskrimenerende og ikke i orden.
hehe kom til at tænke på hvad der så skulle ske for dem der fik en kønsskifteoperation? hehe får de en gevinst oven i hatten (hvis de altså er mand og ønsker at være kvinde)..
mh Jacob
tilføjet af

why not...

Glimrende ide...
så kan vi lære det.. ;o)
Venligst Klaus
tilføjet af

Kvinder er ikke effektive på arbejdspladsen.

De snakker mere end mænd, render på toilettet i tide og utide og er meget lang tid om at aflevere en lille tissetår. De læser blade og skal ordne alle mulige private ting i arbejdstiden. 2 mænd laver det samme arbejde som 4 kvinder. Derfor er kvinders mindre løn ganske retfærdig.
tilføjet af

TSK

det er da det værste gang ævl... det viser sig gang på gang at effektivitetteni snit er omtrent den samme, men at nogle ubegavede mænd tror at de er mere effktive, fori de deres kvindelige kollega gå på toilettet en gang mere end dem selv, fordi de er født med en mindre blære (det er da også strengt af os kvinder??!!). Du skulle bare vide hvor irriterende det er. Skal vi så fremhæve hvor lang tid i er på toilettet når i laver stort - går der ikke for meget uproffesionelt over det!?
Samidig sidder manden og checker de nye sportsresultater eller snakker om bryster med han manlige kollega - helt ærlig det hele går nok op i en højere enhed!
tilføjet af

heh

Men hvis kvinder gerne vil slides ihjæl som os mænd?? SÅ har i det vist heller ikk værre søde ven
tilføjet af

Og du skulle være

Arbejdsgiver? // Om ikke andet ud fra dit nickname, så drømmer du
måske om at være det?
// Mon ikke du tager fejl af job og gå i byen hygge mentaliteten?
Er man ikke lige en kende manchauvinistisk?
Jo det tror jeg :0)
tilføjet af

køns-diskrimering

Jeg mener slet ikke det er diskrimenering at vi får mindre skat end mændene, det er jo diskrimenering at vi ikke har lige løn, det er da helt simplet hvordan vi når til en lige løn, give kvinderne den sammen løn som mændene!
tilføjet af

Forkert

Jeg er kvinde og synes det er helt forkert at vi kvinde skal betale mindre i skat, i steden for synes jeg der skal kæmpes mere for ligeløn.
Måske nogle krav og retningslinier om hvad vi skal have i løn - ikke kun i det offentlige.
Og måske flere ledende personer der kan snakke god for ligeløn til kvinder.
tilføjet af

Hvad har det med sagen at gøre?

At naturen har indrettet os forskelligt kan vi jo ikke gøre så frygteligt meget ved, men at det skulle være et argument for at give kvinder positiv særbehandling kan jeg ikke se.
Det er jo fint nok at kvinder påpeger de punkter hvor de bliver diskrimineret, men hvis de ikke vil forholde sig til de situationer hvor det faktisk er dem der får positiv særbehandling, klinger det ærlig talt lidt hult.
tilføjet af

Mænd ævler ligeså meget som kvinder

Ifølge ny undersøgelse ævler mænd nøjagtig lige så meget som kvinder. I gennemsnit 16.000 ord dagligt. Undersøgelsen gør op med tidligere forskning, som har peget på, at kvinder taler tre gange så meget som mænd.
Dine andre bemærkelsværdige usaglige påstande må du selv rode med. Jeg gider ikke en gang bede om kilden...
MyFriend
tilføjet af

Nej, helt forkert - obligatorisk orlov til mænd skal til!!

Selvfølgelig skal kvinder ikke betale mindre i skat. Differentiering kønnene imellem giver ej ligestilling! Det vil have en negativ effekt, en ulempe for kvinder generelt.
Det der skal til, er obligatorisk orlov for mænd sådan, at det ikke kun er kvinderne, der står ulige på arbejdsmarkedet. På den led skabes ligeløn.
Se mit tidligere indlæg på: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=161&posting=1033022
MyFriend
tilføjet af

FANTASTISK...det var

lige det jeg ville have skrevet om. Kan kun give dig så evig ret.
Store hilsner fra Jydepigen
tilføjet af

JA, mænd skal nu også betale for barn/graviditet.....

hvad indtil nu kun kvinder gør (derfor undskyldning for mindre løn)
tilføjet af

Der er frit valg på øverste hylde.:)

Forslaget er i hvertfald en erkendelse af, at de fungerende markedskræfter og samfunds-moralen ikke af egen kraft, kan etablere lige vilkår for kvinder og mænd.
Virkeligheden er jo, at mænd og kvinder kan arbejde med samme uddannelelsesmæssige baggrund, samt med det samme arbejde, og alligevel blive aflønnet forskelligt. Endskønt der ligeledes findes steder, hvor de faktisk aflønnes ens, er tendensen at de aflønnes forskelligt.
Hvis man anerkender denne virkelighed, er man pisket til ligeledes at erkende, at der tænkes forskelligt om mænd og kvinder. Dette faktum kan man så holde op mod de erklærede hensigter om ligeløn, der jo hviler på en velfærdsideologisk morale om samme. Billedet man kan ane, er vel så, at ligeløn i den "barske" virkelighed netop betragtes som hensigt.:)
Staten kan intet stille op mod en sådan forskelsbehandling, da den da ville negere det faktum, der om muligt er endnu mere dens hjerte nær, nemlig markedskræfternes indlysende krav om ingen indgriben, det vi kender som "frivillighedens vej". Resultatet er som vi ser, en forskelsbehandling, der end ikke kvalificeres i relevant og indlysende argumentatorisk begrundelse..... formodentlig fordi der ikke findes en sådan.:)
Statens dilemma i denne tråds tema er, at den dels som hensigtserklæring og legitimering af egen nødvendighed som regulator af velfærdssamfundet, skal plædere for ligeløn, og det faktum at den med samme hensigtserklæring og legitimering skal sikre markedskræfternes frie udfoldelse, ikke kan diktere en ændring.
Forslaget er ikke et resultat af forskning, men alene et politisk begrundet forslag, der vel mest kan ses som afmagt i forhold til virkeligheden.
Man kan sige, at forslaget er rigtig godt, hvis det rent faktisk løfter og dermed sidestiller mænds og kvinders løn, og man kan sige, at det principielt lægger op til at opgive hensigtserklæringerne og i stedet legitimere den skæve løn/ulighed, og dermed giver velfærdsideologien et skud for boven, da denne med al klar tydelighed ikke kan løfte det moralkodeks den selv sætter sig for....siddende i den klemme mellem marked og ide.
Politikkerne mister troværdighed, hvis de acceptere denne markedslogik over ideen om et velfærdssamfund. En troværdighed de sådan set har haft store vanskeligheder med længe, eller hur? :)
Alternative forklaringer kan vel tage udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt ligeløn er afledt af velfærdsideen, hviket denne forklaring grunder sine konklusioner på...:) hvis nogen tør det.:)
Man kan i bedste fald erkende, at ligeløn er en hensigtserklæring, og ikke vil blive til noget, da det andet parameter, markedskræfterne indgyder politikerne langt større respekt, og dermed anerkende forslaget, altså for kvindernes vedkommende smide håndklædet i ringen, opgive ligeløn og dermed profittere af de flere penge, denne endnu mere signifikante forskelsbehandling tilbyder. Eller man kan fortsætte med at leve sit liv i overensstemmelse med en anstændighed og fortsætte presset for reel ligeløn og dermed anerkendelse.:)
Der er frit valg på øverste hylde.:)
V.H. Modild
tilføjet af

2 skridt tilbage

... er hvad det er. Jeg må erklære mig enig med modild i at det vil være at kaste håndklædet i ringen at gå ind på den slags. Men hvad så - det er jo et faktum at kvinder lønnes væsentligt lavere end mænd - især når man kigger på livsindkomst ?
Jeg ved det ikke. I mine øjne så jeg gerne en masse tvang og statslig indblanden. Ala tvang til at offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker, tvungen barsel til mænd osv osv.
Især offentliggjorte lønoplysninger kunne være en god løftestang for kvindeorganisationer og fagforeninger. Og så så jeg gerne at man kunne slæbe virksomheder i retten, alene for kønsdiskriminering baseret på lønoplysninger.
Well - intet af det sker under den nuværende regering. Sjovt at interesseorganisationerne ikke prøver at mobilisere - Fogh har jo et anstrengt forhold til de kvindelige vælgere og har tidligere bevist at han gerne køber vælgeropbakning.
1-2-3
tilføjet af

Sømandskatten

I 80erne fik Mærsk presset igennem at danske skibe kunne registreres i et Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Fidusen var blandt andet at danske søfolk ikke skulle betale skat af deres indkomst på disse skibe .......
Og så den store gætteleg - Hvem tror I scorede provenuet ?
1-2-3
tilføjet af

Tranquilo amigo. :)

Nu ikke noget med at give Fogh gode ideer!🙂hahaha
Ja, det er en sjov størrelse denne statstanke, dels legitimerer den sig som velfærdsbærer og garant, dels er den handlingslammet, når opgaven virkelig skal løftes.
V.H. Modild
tilføjet af

tja... det er årsagen til at kvinderne ikke

er i topstillinger men ikke årsagen til manglende ligeløn.
bortset fra det så hæmmer det mange kvinder at få gode jobs, når manden skrider fra deres ansvar og ikke har samvær med deres eget kød og blod.
githa
tilføjet af

Det er nemt

vi gik til det halve i løn inden vi havde kunnet stave vores efternavn.
tilføjet af

Ligestilling.

Er vel ikke noget der skal opnåes ved diskrimination... vel ?...... ligestilling handler om lige muligheder, og kvinder har jo også muligheden, at kræve den samme løn, eller en individuel højere løn !..... uanset om det er manden, eller kvinden der ikke er god til lønforhandling, er der vel ligestilling !.
tilføjet af

Kunde man få reduceret sin arbejdsbyrde til mandeniveau

Havde vi dæleme meget energi til at foretage os andre ting, som f.eks rode med motorcykler og sejlsport og beslægtede interesser, som vi må lægge på hylden....
tilføjet af

Nu er det vist dig, der er lidt enøjet

Læs nu hvad manden skriver, inden du angriber. Det fylder da vist lidt meget i dit hoved med de der børn!
tilføjet af

arbejdsgiver er du ikke

- måske bare ikke så godt begavet så?
tilføjet af

Det valg traf jeg for mange år siden

Men det kostede nogle år som uorganiseret arbejdskaft. På den måde var jeg ikke underlagt den kollektive forhandling, men kunne selv forhandle min løn. Og sværer er det altså heller ikke. De fleste mænd er bare indledningsvis indplaceret "sammen med de andre mænd" når de kommer til en arbejdsplads. Deres såkaldte "hårde forhandlinger" er ofte en kuvert på skrivebordet hvori det meddelses dem at de er steget 3%.
Selvfølgelig skal kvinder ikke betale mindre i skat - jeg har da aldrig set Sverige så tydeligt - de skal sørge for at få nogle færdigheder til at forhandle deres løn.
Hvis ikke andet virker så invester selv i en coach og se at få det lært. FÆRDIG!!
tilføjet af

mænd tanker kun på sex, altså meget ueffektive

hvis du ikke lige arbejder i porno branchen
tilføjet af

HVORDAN KAN MAN ELLERS FÅR LIGE LØN OG LIGESTILLING???

Ingen mænd klager nu når I får højere løn.
Spørger I jer ikke hvor er ligestilling, og har I ikke dårlig samvitighed at tager mere iløn, når I ved at kvinder bliver udnyttet som billig arbejdskraft.
tilføjet af

Hvordan opnås ligeløn?

Påstanden om manglende ligeløn for samme arbejde holder ikke i virkeligheden, såfremt man måler indsatsen mellem kønnene. Kvinderne har tusinde undskyldninger for ikke, at ville gå 100 % ind i et projektsammenhæng, da deres søgte undskyldninger herfor er, jeg skal hente børnene, og vi får gæster i aften så gider du være sød og tage min del også fra kl. 15 til kl. 17, du har jo tiden til, at blive til kl. 19. Sådanne scenarier har jeg været involveret i utallige gange, når kvinden har udnyttet sine fordele, ved sin manipulerende kvinde list, med de små bedende øjne og skævesmil og velproportionerede legeme og charme. Buh hvem sidder så bag skærmen for, at kvinden kan have tid til familien på min bekostning, det er jo manden og ikke mig der får noget ud af det.
Man får ikke ligeløn under sådanne omstændigheder, da der skal være proportioner mellem ydelserne og lønnen. Skævridningen mellem kønnene er forstærket ved positiv forskelsbehandling i ansættelsessammenhæng, hvor den mest kvalificerede blev fravalgt grundet sit hankønsvæsen, skulle hankønnene så yderligere finansiere kvindens familie behov ved højere skat.
Ikke nok med det, hele uddannelsessystemet blev i ligestillingens navn skævvredet, og skræddersyet til kvindesynsvinklerne. Resultatet heraf blev, at der i dag er overtal af kvinder i mange akademiske fagområder, såsom læger, jurister etc. der dog alle har ligeløn i deres fagområder.
tilføjet af

Kvinder er kønnere....

at se på, derfor burde de have extra betaling for overhovedet at møde på arbejde, de er jo ren fornøjelse for os andre.
;-))
tilføjet af

Kvinder er IKKE billige....

Netop derfor er det nødvendigt at mænd får højere løn.
;-))
tilføjet af

WHAT!

Har tilfældigvis arbejdet sammen med mænd, og det var sgu' MIG, der gang på gang måtte få gang i dem. De sørgede desuden for at se travle ud, når chefen kom ind, selv om de ellers var nogle sløve pader.
tilføjet af

Jeg fatter ikke

den mentalitet, der gør, at problemstillingen overhovedet findes i år 2007. Det eneste problem, der reelt burde være på en moderne arbejdsplads, er ansættelsen i forbindelse med kommende graviditet. Det er det eneste minus, der er ved at ansætte en kvinde.
Arbejdsgivere, der giver kvinder mindre i løn end deres mandlige kollegaer, er i virkeligheden mænd med mindreværdskomplekser, der har brug for at tryne andre. De er sikkert forsmåede over ikke lige at kunne få deres vilje på hjemmefronten eller få den unge skolepige, som de perverst drømmer om, og så skal det gå ud over alle kvinder. En arbejdsgiver, der ikke giver lige løn, er i virkeligheden en stakkel, der ikke kan klare hverdagen uden at pille andre ned. De er nogle sølle skrog.
tilføjet af

Med hensyn til det med graviditeterne.....

Så kan man overkomme problemet ved, at det bliver mere velset, at mænd har barselsorlov.
Og lige en ting, som jeg har set nævnt i debatten som en undskyldning for at give mænd mere, nemlig den med, at mænd lever i kortere tid på grund af deres arbejdsbyrde, og derfor skal have mere i løn: Videnskaben siger, at kvinder lever længere, fordi de ikke har det mandlige kønshormon og altså IKKE, fordi de arbejder mindre.....Kun en idiot ville også påstå det, når man tænker på kvinders arbejdsindsats med børn og hjem, samt den belastning, en kvindes krop bliver udsat for i forbindelse med en fødsel, der er så stor, at den ofte giver varige men. Ja nogle dør rent faktisk af det......Og for at afslutte det hele: Jeg vil egentlig hellere leve de få år mindre, som mænd gennemsnitligt går glip af, og så modtage det samme i løn og forsikring.
tilføjet af

Livsindkomsten

underminere argumentet med at mænd dør før og derfor bør have mere i løn. Kvinders LIVSindkomst ER lavere end mænds
1-2-3
tilføjet af

En nødvendighed!

DIS-ordningen er en nødvendigned, hvis DK stadig ønsker rederier i landet, med den skatteindtægt der trods alt er ved at de er her!
Rederierne konkurrere 100 % på lige fod med rederier fra lande hvor skatten er meget lavere end den er i DK... derfor kan de ikke klare sig i forhold til de andre, hvis de skal betale skat på dansk niveau.
At søfolk ikke betaler indkomstskat, betyder jo at de kun behøver ca. det halve i løn, for at have det samme udbetalt som en normalt skatteplaget dansker. Derfor sparer rederierne en del på lønninger.

Der er to muligheder:
1. Afskaf eller udhul DIS-ordningen, med den følge at rederierne flytter udenlands.
2. Behold DIS-ordningen og glæd sig over at der trods alt kommer lidt ind i virksomhedsskatter og at Danmark stadig er en stor søfartsnation.

Jeg arbejder selv til søs og synes DIS er en udemærket ordning. Bliver den afskaffet flytter jeg gerne med rederierne til Isle Of Man, eller hvor ellers de flytter hen...
tilføjet af

Fatter det ikke

Hvordan kan man overhovedet fremkomme med sådan et forslag - deter da omvendt kønsdiskriminering af værste skuffe. Kan vi mænd så snart ikke få del i det halve års barselsorlov som kun i ret til med fuld løn. I vil jo ikke høre tale om vi også skal have lov til.
tilføjet af

Ligestilling?

Det synes jeg da var en god ide vi har alligevel ikke samme løn for samme arbejde mange steder så det er ok for mig Lunde
tilføjet af

Jeg vil næsten mene at

det er tæt på grænsen til omvendt diskrimination !!
Til gengæld synes jeg mænd skal lade være med at pive over barsel, hvis de virkelig gerne vil gå på barsel med deres børn .. hvorfor kæmper de så ikke lidt mere for det ..??
Det samme bør vi kvinder gøre for vores løn .. kvinder før os har kæmpet for de rettigheder vi har i dag .. så helt ærligt, vi bør vidst ikke pive ..!!
Desuden kan vores løn være afhængig af det job man vælger, og vælger man en karriere som læge, jursit, lærer, pædagog, socialrådgiver, programmør .. få vi alle den samme løn ..!!
tilføjet af

Mindre skat = mindre i løn

Det er et tåbeligt forslag og vil jo kun legalisere virksomhedernes mindre løn til kvinder..
Et godt argument til at feje en kvindes ønske om lønforhøjelse af bordet: "Du betaler jo meget mindre i skat, så du får ikke mere i løn"
tilføjet af

Hvis det er rigtigt

at kvinder får mindre i løn end mænd så betaler de jo også mindre i skat og så er det spørgsmål da besvaret, ikke?
tilføjet af

Sådan skal det være

Der er da overhovedet ingen tvivl om at fravær skal belønnes med nedsat skat! Jeg forventer at jeg i fremtiden kan tage en stilling på deltid og stadig få det samme netto, som jeg har idag... NOT
tilføjet af

Hvad mener du

med at fravær skal belønnes?
tilføjet af

Jeg mener

Hvis man ser det fra en virksomheds synspunkt, er det kun naturligt at man aflønner personer (uanset alder, race eller køn) ud fra den værdi som den enkelte skaber. Dette er jo nærmest ren logik :)
tilføjet af

ligestilling.

Når vi ser bort fra værnepligten har vi ligestilling i DK.
Ligestilling er nemlig lighed for loven. Andet kan staten ikke gøre.
Hvis traditioner eller andet betyder, at kvinder tjener mindre, er det naturligvis både forkert og bedrøveligt,MEN: Det der ikke noget staten skal blande sig op i.
tilføjet af

Du er nu ret sød

at "høre" på, men jeg tror nu nok, at der vil blive lidt ballade, hvis vi indførte den regel. Det ville heller ikke være så retfærdigt....Desuden må jeg nu også indrømme, at jeg også af og til nyder at kigge på mænd, og ingen har krævet extra betaling på grund af det. ;-)
tilføjet af

jacob-hankøn

Jeg synes egetlig at man ofte gør mange kønsdiskriminerende tiltag i ligestillingens navn. F.eks. har nogle virksomheder en politik om at ansætte kvinder på lederposter, det i sig selv er jo kønsdiskriminerende da evt. mandlige kandidater med bedre kvalifikationer så bliver vraget fordi at de har en "tap".
Jeg ved ikke om man nogle steder diskriminerer kvinder på lønnen, men umiddelbart tror jeg at man mange steder giver kvinder/mænd lige løn efter: Kvalifikationer, sygedage, børne sygedage, ancinnitet (incl. orlov) samt hvor gode lønforhandlere vedkommedne er. Og det er på disse punkter at kvinder nogle gange er et skridt bag ud og det er ikke fordi at kvinder er dummere end mænd.
Det er heller ikke pisse attraktivt at ansætte ung kvinde som statistisk set holder 2 års barsel inden for de første 5 år.
Nå men mht. skatten, nej det er lige så kønsdiskriminerende som alle de andre tiltag, og hvem skal så betale. Jeps, mænnerne. Det er i forvejen ikke specielt interessant at være lønslave og yde en ekstra indsats for en eventurel lønforhøjelse bliver beskattet med 64 %. Så ved at hæve skatten for mænd kommer vi ud i at det snart vil være håbløst overhovedet at gå på arbejde, ihvet fald i Danmark.
vh jacob
tilføjet af

så lad dog være.

Hvis du føler det som en byrde at få børn så lad dog vær med at få børn. Kineserne laver masser af dem så der er nok til alle.
tilføjet af

sådan er det jo allerede.

Undskyld jeg lige blander mig i denne gang mudder kastende børnehave. Men dem der tjener lidt betaler jo i forvejen mindre i skat. Og ikke nok med det logiske i at 43 % af 250.000 kr er mindre end 43 % af 480.000 kr. Der er endda i forvejen forskellige skatte satser afhængig af indkomsten, således må jeg betale 64 % i skat af hver en lønforhøjelseskrone jeg kan forhandle mig frem til. Dem der ikke tjener så meget (nogle vil mene kvinderne) kan stadig få noget ud af en lønforhøjelse da de ikke betaler topskat. Damnark er iøvrigt en af de lande i verden hvor lønnen er mest lige. Det er så derfor at nogle af arbejdsmarkedes dygtigste dyreste piger og drenge vælger at tjene deres penge i udlandet. Man kalder det hjerneflugt.
Og drop så den diskussion i bliver alligevel ikke enige og er lige "enøjede"
god nat
vh jacob
tilføjet af

Anden problematik

Hej sømand
Du har muligvis ret i det du skriver (?). Jeg er selv tidligere sømand og kender udemærket problematikken med udflagning. Jeg mener dog at DIS loven indeholder nogle basale problemer ift. det danske aftale system - men ift. emnet er alt dette en anden problematik. Min pointe var at hvis kvinderne fik skattelettelser tror jeg IKKE at de ville få mere i hånden (og det var jo det en skattelempelse skulle give dem), jeg tror derimod deres løn ville falde så resultatet blev det samme ............
1-2-3
tilføjet af

Overgeneralisering

Jeg vil som mand mene at din oplevelse ikke er statistisk sammenlignelig med resten af arbejdsmarkedet. Joh, jeg har oplevet en kvinde arbejdspladser der var en ineffektiv hønsegård uden lige (men det var også kommunalt), men der er så sandelig også nogle mandearbejdspladser hvor der går lidt for meget snak i den. Derfor er det også rigtigt godt hvis man kan få en kvinde ind blandt håndværkerne og en mand ind i hønsegården.
Vh jacob
tilføjet af

"Det er heller ikke pisse attraktivt at ansætte ung kvinde som statistisk set holder 2 års b...

Det er heller ikke pisse attraktivt at ansætte ung kvinde som statistisk set holder 2 års barsel inden for de første 5 år.
Ja, og hvis kvinder nu ikke længere tager på orlov,dvs. får børn,for at få lige løn, bliver der slet ingen børn mere, og dermed får du aldrig din pension.
Og de problemer har man allerde i nogle lande.
tilføjet af

er penge alt og er kvinder svage og mænd dumme?

ja mænd får mere end kvinder i løn kvinder går på orlov (hvis de får børn) jeg ved ikke hvordan i derude arbejder men jeg arbejder ca 4-5 timer mere end min kæreste om ugen fordi jeg møder 1 time før hun skal. men jeg får fri samme tidspungt som hun, men jeg bliver ikke mere træt end hun gør for der kl 7-8 imens jeg arbejder, vasker hun tøj og gør måske lidt rent fordi jeg er et rodehovde🙂og andre småting.
og ja til alle jer mænd derude. mænd arbejder generalt mere hårdt end kvinder da eks jeg er slagter og hun læser til børnepsykolog men tag jer nu sammen MÆND ER STÆRKERE END KVINDER med at løfte alverdens ting som eks en gris. så det går vel lige op med trætheden. og kvinder slap nu af put rødstrømpen tilbage i skuffen🙂grunden til at der arbejder flere mænd på topposter i alverdens virksomheder er (MANGE MÆND TÆNKER KUN PÅ PENGE) og ingen skal sige mig imod da min far hører til de mænd. kvinder tænker mange andre ting som eks børn. og på den måde hænger det sammen
husk nu piger at hvis jeres fyre bare sider og ser tv imens i laver mad aften efter aften så prøv at lade holde op med at lave mad. så skal os mænd nok selv lave noget når vi bliver sultne:) drenge husk RIGTIGE MÆND KAN LAVE MAD.
ps piger tro ikke jeg lader min kæreste lave alt, men jeg står altså op kl 6 og møder kl 6,50 og er hjemme kl 5 om eftermiddagen da jeg cykler på arbejde. men det mig der laver mad fordi den er lækker lækker🙂men vi deles med regngøring og andre ting lørdag og søndag
tilføjet af

skal kvinder have mere eller skal skatten ned?

jeg synes IKKE den skal nogle vegne da jeg synes vi lever fint med de penge vi har og vores overenskomst er udemærket. er der nogle derude med arbejde BÅDE MÆND OG KVINDER som mangler noget?
disse ting er udelukket at skrive som mangel stor tv dyr lejlighed kæmpe hus lækker bil dyrt tøj smykker rejser ny computer og andre ting som vi jo ikke behøver :)
desuden hvis skatten skal ned for kvinder skal vi så spare mere på de ældre vores børn skoler hospiter og alt det andet
hvis kvinder får flere penge i løn hvad vil i piger da bruge dem på?
ps svar nu ordenligt ikk :)
tilføjet af

RIGTIG RIGTIG GOD IDE

Man kunne jo begynde i det små og lave en omfordeling af skattebyrden, således at man fordelte skattebyrden på mændene. Dermed kunne kvinder fritages for indkomstskat og fortsætte i lavtlønsjob uden prestige som eksempelvis hjemmehjælp, sygepleje og andre erhverv, der har marginal eller negativ betydning for det danske bruttonationalprodukt.
Det burde kun være starten, man kunne fortsætte med differentieret moms og den offentlige forvaltning kunne udvides med betjening i forskellige klasser alt efter hvem der henvendte sig til det offentlige.
Det ville også på sigt give mændene lidt udfordring i at få det til at hænge sammen økonomisk og kvindebevælgelsen gode vilkår for en ny kamp for egentlig ligestilling.
Hvilket politisk parti støtter i øvrigt ideen?
tilføjet af

tåbe

Du snakker som du har forstand til. Jeg personlig kunne godt bruge lidt mere i løn, for som fraskilt er der sandelig ikke noget at rutte med. Jeg har et rengørings job der giver 116,01 kr i timen og det er et hårdt slid og der bliver løbet stærkt og der er ikke noget der hedder pause undtagen en gang om ugen, Når alt det der skal trækkes i lønnen såsom atp amb skat og alt det andet er betalt får jeg udbetalt ca 10.000 kr. og hvis jeg er heldig så passer det lige til at dække de faste udgifter og så er der måske lidt til at købe mad for, ellers så er jeg så heldig at have en kassekredit så jeg ikke er nødt til at gå sulten i seng, der er ikke råd til ekstravagance, jeg skal være glad for at mit gamle hus ikke faldet helt fra hinanden endnu, for jeg har ikke økonomi til at reparere på det. Så vil du måske mene jamen jeg har et hus, ja det har jeg for det var billigere for mig rent lejemæssigt, for hvis jeg skal bo i lejlighed så slår mine penge slet ikke til. Og nej vi skal ikke spare på ældreområdet for de ældre har gjort deres borgerpligt og skal kunne nyde deres otium i fred. Jeg synes at regeringen i stedet for skulle se i egne rækker og skære ned på deres egen forbrug og deres høje lønninger som vi jo er med til at financere. De skriger op om at det er et hårdt og udsat arbejde, ja det er det men det ved de allerede inden de starter de kan jo vælge et andet jobområde istedet for, hvis de er utilfreds med tingenes tilstand, det kan vi som ufaglærte ikke for der er ingen hjælp at hente selv om de påstår at man bare kan uddanne sig indenfor et fagområde, javel hvem skal så skaffe brød på bordet og huslejeindtægten, for på SU er man jo dømt til sultedøden og det der er værre. Jeg håber at dette svar er tilfredsstillende Hr.Alexsmidtnielsen.
tilføjet af

Ordentligt svar har du fået

du er en tåbe.
tilføjet af

Prøv at vende den om!

Prøv at vende den om, mon ikke det er mere kønsdiskriminerende mod kvinder? Med en sådan lov, får vi virkelig slået fast at kvinder er ynk og skal hjælpes. Og hvilke parameter sætter en arbejdsgiver så en fremtidig løn, er det reelt ud fra hvad kvindens kompetencer, eller efter hvad hendes trækprocent måtte være?
I øvrigt er der ikke tale om et lovforslag, sådan som jeg ser det, men en vigtig, efterhånden glemt debat. Dejligt at den nu kommer op til overfladen. For der er sgu noget galt her, altså!
MyFriend
tilføjet af

Mener du at Folketinget er overflødigt?

Fordi kvinder før os har kæmpet for rettigheder, er det vel ikke ensbetydende med at alt nu er i orden? Pive? Selvfølgelig skal folk i samfundet pive, når der er noget galt. Du mener vel ikke, at vi lever i den perfekte verden? Der er mange ting, der bør laves om eller bedre, det er det der er et Folketing til, og det er derfor der fremsættes lovforslag, hvoraf nogle af dem vedtages. Mener du at hele det apparat er overflødigt?
MyFriend
tilføjet af

Lige præcis!

Lige præcis! Med en sådan lov, får vi virkelig slået fast at kvinder er ynk og skal hjælpes. Og hvilke parameter sætter en arbejdsgiver så en fremtidig løn, er det reelt ud fra hvad kvindens kompetencer, eller efter hvad hendes trækprocent måtte være?
I øvrigt er der ikke tale om et lovforslag, sådan som jeg ser det, men en vigtig, efterhånden glemt debat. Dejligt at den nu kommer op til overfladen. For der er sgu noget galt her, altså!
MyFriend
tilføjet af

Præcis

det der ville ske. Henset til den anden problematik så kan jeg da lige for god ordens skyld oplyse at som officer kan du tjene det dobbelte i amerikanske rederier som i danske og nu bestemmer du pludselig selv din skat, for der ligger ikke en aftale mellem Danmak og USA om "oplysningssedler" - så vidt jeg kan se er det skattebesparelsen for rederen DIS bør handle om - vores lønninger røg bare med i købet.
tilføjet af

Du er da røget helt rundt på skjoldet

Det vil da netop forhindre ligeløn og ligestilling er noget du selv må bakse med. Mænd er som andre mennesker, de afgiver ikke privilegier frivilligt. Så vil du have nogen må du tage dem.
tilføjet af

Du lever i et vakuum - prøv en mdrs praktik!!!

Du lever da godt nok i et vakuum, - jeg håber du svarer Lunae, som jo har givet dig et langt svar på dit indlæg - andet kan du simpelthen ikke være bekendt!
Mon ikke Lunae kan tage dig med som praktikant en måneds tid, og du får naturligvis den samme løn, som Lunae sikkert efter mange år har formået at få i lønningsposen. Du holder ikke to dage maestro! For det her er altså knaldhårdt arbejde.
MyFriend
tilføjet af

Nu er du ude i noget helt andet

nemlig ligestilling i hjemmet. Det ændre ikke på at du burde have samme løn som børnepsykolog som din kæreste, men du mener måske, at du burde have et tillæg fordi du også kan svinge grise?
tilføjet af

Kvinder bør betale mere i skat

Hul straf, for de extra hul som kan tilbage holde dem, for arbedes mærket interesse.
tilføjet af

SVARET MOD KVÆLER

hvis kvinder vil have ligestilling på arbejdspladsen må der komme flere kvinder på topposterne og flere igangsættere, og det er vel ikke for meget at forlange?

Desuden holder den idé da aldrig (topic). Tænk hvis kvindeløse mænd skulle betale for kvinder? Eller det er måske bare par der skal have denne fordeling på lønnen, i så fald er det vel lige meget hvem der tjener pengene i et parforhold og så går det hele alligevel op og intet andet end tal på en seddel og værdighed er ændret!
tilføjet af

gider du lige oversætte dit sludder

så almindelige dødelige fatter hvad du mener?
tilføjet af

hej lunae

hej det dejligt du kan svare så dejligt roligt og ordenligt. men jeg har haft et regngørings job i 2 år på fuld tid, så jeg ved godt det er hårdt inden jeg fik min uddanelse som slagter. men hvis du er alene og har hus er det jo sikkert hårdt med penge. men jeg har da levet med su og fået ris flere uger i træk🙁men jeg har også udgifter til en lejlighed og mad og alt det andet, og ja jeg er også alene så der er heller ikke mange penge til mig selv. men som ufaglært er det vel rimeligt du ikke får ligesåmeget som en der har taget en uddanelse. fordi ellers kunne alle jo bare lade være og være udfaglærte
ps jeg er ikke en tåbe bare fordi jeg har en anden mening
tilføjet af

hej myfriend

jeg har haft arbejde med rengøring i 2 år på fuld tid før jeg fik min uddanelse som slagter så jeg ved godt det er rigtig hårdt men tag og læs mit svar til lunae
tilføjet af

Måske du ikke er en tåbe

men noget er der da galt. Når du skriver som den "grønne slagter" læser din private oppasser til børnepsykolog. Nu må du da snart bestemme dig eller er din troværdighed ligegyldig, bare du "kan være med"?
tilføjet af

hej dessen

nej jeg behøver ikke noget tillæg fordi jeg kan svinge grise jeg tjæner nok til både mig og tøsen. men der er nogle piger som brokker sig mere end andre herinde, så det kunne jo være at de laver alt det huslige arbejde imens manden ser tv, desuden vil hun tjæne meget mere når hun har læst færdig end jeg gør.
men helt ærlig når en kvinde går på barsel i hvad et 1 år? så skal man jo have nogle andre imens hun er væk så det er jo nok derfor kvinder får mindre, for hvor meget får du eks på et år, og hvor meget mindere får du end en mandelig kolega som laver det samme, så kan vi jo prøve at regne ud hvor mange år det tager at tjæne et barn hjem og se om det passer med den mindrer løn, er du frisk på den ide jeg vil nemlig gerne vide det.
tilføjet af

jeg skal svare dig undrende fyr/pige

jeg er den samme person som den grønne slagter jeg glemte bare at logge ind🙂min kæreste læser til børnepsykolog og min troværdighed er ikke ligegyldig. håber det er svar nok
tilføjet af

Og hvad med militærtjenesten?

Hvilken straf skal I så have for det?
Thii hiii - jeg får da ikke mindre end mine mandlige kolleger. Jeg får mere end de to af dem og mindre end den tredie. Jeg er endnu aldrig blevet lagt til last at jeg har været på barsel tre gange. Det kan da godt være det er fordi han ikke tør..., hvad ved jeg, men havde det kunnet ses på tabskontoen var jeg nok konfronteret med det.
Ligestilling på arbejdsmarkedet er samme løn for samme arbejde og dit regnestykke fordre jo at det er samme arbejdsgiver hele arbejdslivet. Vi skal ikke have reguleret rådighedsbeløbet med skattefitlihut og andre narrestreger. det er totalt ødelæggende for ligestillingen, men vi skal have nogle af de unge kvinder til at tage sig lidt sammen og tage hvad der tilkommer dem.
Hvordan I regulerer ligestilling hjemme hos dig er jo sagen fuldstændig uvedkommende.
tilføjet af

Hvorfor så skrive til Lunea

at du er alene?
tilføjet af

Kvinderne er nogle vatnisser og derfor

skal de ikke have hverken det samme eller mere end mænd.
Hvis I mener noget andet kan I få fingeren ud og gå i general-strejke til den sag er ordnet.
Men pylre, som ofre, det kan og vil i I helst.
I har nogle elendige repræsentanter i fagbevægelsen og har altid haft det.
Lad være med at skyde skylde på andre end jer selv!
tilføjet af

Socialistisk tankegang

Hvis kvinder er lige så gode arbejdere som mænd, og hvis de er lige så gode til at forhandle løn, så vil deres løn, grundet markedskræfterne, blive lige så høj som mændenes for samme stykke udførte arbejde.
saintan
tilføjet af

hører du til dem der mener

at mænd får mere sex end kvinder, bliver jeg nødt til at spørge dig ,
med hvem❓Hvem er det der går med udringede og gennemsigtige kjoler og navlen til syne, opslidsede eller korte skørter så man kan se langt op af lårene og som får bryster og numser pumpet op når de bliver for uinteresandte til det sexsuelle marked, mon ikke vi skulle sige at de tænker alle lige meget på sex og at vores mangfoldighed afhænger af det.
tilføjet af

man får aldrig en højere løn

når man ikke kan stave til diskriminering
tilføjet af

det var en fejl

det var en skrive fejl. det som jeg mente var at dengang jeg var alene var det da også hårdt med penge
tilføjet af

forskellen på dine betingelser

den gang og rengøringsassistens nu er, at du vidste der kom bedre tider. Det er en ganske afgørende forskel. Derfor har vi jo alle kunnet holde til SU perioden, men hvis det var din levefod i al fremtid, så var den nok ikke helt så romantisk.
Det er måske det du ikke lige har tænkt over og derfor bliver kaldt en tåbe.
tilføjet af

Og jeg der altid har troet

du var en kvinde, da dine indlæg tiltaler mig så dybt! :0) sikke en nedtur!
- og så har du iøvrigt ret. Men jeg skulle hilse og sige at det er nemmere at få det på plads selv end at skulle trække repræsentanterne fra fagbevægelsen op. Og selvfølgelig skal jeg have mest, når jeg er mest værd! Må jeg være fri!
tilføjet af

Hold da op - har du selv regnet det ud?

Og så i så ung en alder. Du skal nok blive til noget.
tilføjet af

:o) nåhhh

Debatten går altid på 'Vi kvinder' - Men sammenholdet blandt kvinder på arbejdsmarkedet er omtrent ligeså godt, som en tur på tønden efter en heftig nat i byen!
Derfor TAG JER SAMMEN og nedlæg arbejdet til sagen er bragt i orden. Hvad skal de debile arbejdsgivere gøre ved det? Bede jer blive væk fremover? HA, de er ved bryde sammen pga mangel på arbejdskraft. Giv dem igen af egne midler. Men vær på vagt for de griske politikere, som benytte lejligheden til at stjæle provenuet fra jer med det samme. Regeringer stjæler.
Hvor svært kan det være. Hvis ikke jeres reps. i fagbevægelsen er opgaven voksen, hvad F.... beholder I dem så for????? På skafottet med dem. Hellere i dag end i morgen! Ud til højre med sådan nogle fjolser.
tilføjet af

Geee conehead!

You certainly qualify as next leader of the social democrats!
Dooooh!
tilføjet af

Jeg mener

at hvis vi vil opnå noget her nu, så er vi nødt til at gøre noget for det selv !!
Hvis mænd vil opnå bedre barsel, ja så må de vel kæmpe for det i overenskomst forhandling, ganske som vi må forhandle med vores løn !!
Hvad der er sket indtil nu har gjort at vores hverdag rent faktisk er til at holde ud at leve .. at arbejde for den perfekte verdan, ja det er vel nærmest umuligt .. for hvordan er den, måske ..??
tilføjet af

Kønsbiologisk skat er fascistisk.

Der findes rige millidærkvinder og ludfattige mænd.
Kønsbiologisk skat ville være et uhyggeligt angreb på det progressive skattesystem vi har DK.
tilføjet af

Det tror jeg du har ret

i og går heller ikke ind for lavere skat til kvinder. Mener der er diskriminering over for mænd. Mener generalt at man får som fortjent og at de fleste mænd fortjener mere end kvinder... set på hvor dedikeret de er til arbejdet, hvor mange timer de lægger i det, hvor stabile de er, hvordan de prioritere osv.

Mit indlæg var kun med henblik på DIS-aftalen.
tilføjet af

som nævnt tidligere

så har egoistbollen her jo altså klaret det selv. Har forsøgt revolte i HK - den var for tung!!
Er idag medlem af Prosa og har slet ikke de samme problemer med lønansættelserne. Vi er nok et område hvor ligelønnen er slået fint igennem og som sagt får jeg mere en to af mine mandlige kolleger og mindre end den tredie, men det er retfærdigt nok. "Den tredie mand" hænger på nedbruddene der indfinder sig i weekends.
tilføjet af

Way to go!

Giv'em hell lady ;o)
tilføjet af

endnu et bevis

på at der er for mange forskere der får for mange skattekroner og ikke ved hvad fornuftigt de skal bruge dem til.
tilføjet af

Ironisk?

Eller hvordan skal jeg opfatte det du skriver?
Men ja du har ret, det er meget simpelt.
Men har ikke meget med alder at gøre, folk der er på en bestemt måde som 20 er oftest også fundamentalt sådan som 40 :-)

Der var to der skrev til dette indlæg og den anden skrev doh til mig. Hvad det så end betyder. Hvis det betyder: Ja selvfølgelig da! Det er da så simpelt at det gør ondt at læse...så kan jeg kun give ham ret, der er ingen grund til at gøre det indviklet ved at bruge ukendte fremmedord eller skrive det indviklet så det ser "klogt ud"
For det er jo bare sådan: Hvis kvinder er lige så produktive arbejdere som mænd, og hvis de er lige så gode til at forhandle løn som mænd, så vil de helt automatisk grundet markedskræfterne opnå samme løn som mænd!
eks. jeg er arbejdsgiver.
har brug for 1 ekstra ansat, der er 2 ansøgere en mand og en kvinde,
De er lige så produktive
kvinden kræver dog kun 95% af hvad manden vil have i løn,
jeg ansætter hende fordi hun er lige så god til ar arbejde som manden og samtidig koster 5% mindre,
Fordi hun er mere rentabel end manden så vil der komme større efterspørgsel efter hende
derfor kan hun tillade sig at kræve mere i løn og så lukker hullet sig helt automatisk.
så simpelt som det.
saintan
tilføjet af

?..

Altså hvis du prøver at sige et eller andet til mig så må du uddybe for forstår ikke hvad du prøver at sige.
tilføjet af

Kvinder har

flere sygedage, kvinder er ustabile når de er gravide, kvinder holder mere barselsorlov, kvinder holder oftere barnets første sygedag, kvinder prioritere ofte job/karriere lavere end mænd, kvinder går oftere med barnet til læge/tandlæge/osv. i arbejdstiden, kvinder smider hvad de har i hænderne for at hente syge børn i vuggestuer osv. og mere af den slags...

Alt sammen noget en arbejdsgiver skal bøvle med hvis kvinder ansættes. For ikke at tale om ekstraomkostningerne for vikarer, manglende udført arbejde osv.

Kan ikke se hvor svært det er at forstå hvorfor mænd foretrækkes frem for kvinder! -Det er ikke politisk korrekt at komme med disse sandheder, men det er nu engang sådan forholdene er!
tilføjet af

***FREDSLISTEN!****

HEJ !
NU MÅ VI SNART HOLDE OP MED DET ÆVL! HVORFOR BEHANDLER VI IKKE KVINDER SOM LIGEVÆRD PÅ ARBEJDSMARKEDET? HVIS VI IKKE KAN DET! SÅ SKAL DE BETALE MINDRE I SKAT!
tilføjet af

Spis lige brød til

Jeg håber da at kigger tilbage på din tid som rengøringsassistent, at du sagtens kan se hvad mere i løn kan gå til. Uagtet uddannelse eller ej, så er fysisk men af arbejde så alvorligt, at der bør betales ved kasse 1, og det gør der ikke med den hovedløse løn folk får for arbejde, de fleste andre ikke gider/kan udføre. Kan du ikke se det debile i at spørge havde sytten "piger" kan finde på at bruge penge til hvis de får mere løn? Det er jo et lalleglad lyserødt ignorant spørgsmål - jeg kan godt forstå, at der er nogen her der bliver negativ. Det kan nok være du har glemt din fortid, men der er altså stadig mange mennesker, der hænger i den, og har meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Glem dem ej!
Kunne være fedt hvis rengøringsbranchen strejkede, så ville folk da først få øje på hvilken service det er de får hver evig eneste dag. Folk drysser hensynsløst rundt med deres morgenbrød, og det rager dem en skid, at der kommer en fysisk træt person og henter det op fra det ensfarvet blå gulvtæppe hver evig eneste nat.
MyFriend
tilføjet af

Kan du omformulere?

Jeg forstår ikke dit indlæg. Kan du omformulere?
tilføjet af

Kvinder skal ikke betale moms. Så passer lønnen !

Se overskriften. I disse ligelønstider er det vel ikke for meget forlangt.
tilføjet af

Tumpede tøsebørn

Jeg mener den største fejl var at kvinder fik stemmeret!
Nej vi skal have lige Skat! Kvinder vil så gerne op på mændenes niveau, SÅ derfor må de også opføre sig sådan!...
Tumpede tøsebørn nu om dage!
tilføjet af

Sagde du "op"?

Kvinder der sammenligner sig med mænd, er kvinder uden ambitioner!
tilføjet af

Sjov debat

Det er sjovt at se hvor mange der mener at kvinderne må oppe sig så de kan komme på niveau med mænd. Mange mener tilsyneladende at det er evnerne der bærer lønnen osv
Men tankevækkende at man ikke vender den en halv omgang. Lønkamp har altid handlet om at sælge sin arbejdskraft så dyrt som muligt - al det fis med evnerne og løn som fortjent er et arbejdsgiver argument og intet andet. Enn ting er den manglende solidaritet mellem kønnene til at kræve ligestilling, noget andet er at vi jo alle sammen har en kone, en mor, en søster osv og således vil også vi mænd kunne profitere stykt på lønmæssig ligestilling. Min kone tjener fx. tre gange mere end mig og det ville da være skønt for husholdningen hvis hun fik 15-20 % i lønforhøjelse ................
1-2-3
tilføjet af

Ambitionsløse kvinder!

Smukt formuleret! :-)
tilføjet af

Endnu et godt argument

Endnu et velformuleret godt argument for ønsket om ligestilling. Jeg tror, det er de færreste mænd, der tænker i de baner, men med glæde tager imod flere kroner til familieøkonomien, når de "tilfældigvis" dukker op. Sørgeligt.
tilføjet af

Så tag dog ansvar MAND!

"kvinder er ustabile når de er gravide, kvinder holder mere barselsorlov, kvinder holder oftere barnets første sygedag,"
.. måske netop fordi manden ikke gør det. Og man kan vel ikke lade børn i stikken, eller det mener du?
Så tag dog ansvar MAND! Så arbejdsmarkedet bliver ligeligt fordelt!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.