Kvinder og bryllupper

Hvad er det for noget med kvinder og bryllupper?
Jeg får så tit af vide, at kvinder er vilde efter at blive gift.
Jeg er måske underlig, for jeg har ingen trang til at stå hvid brud - ser hellere ikke særlig godt ud i hvid, er simpelhen for bleg😉
Men er det et normal drev for kvinder, at stå hvis brud og få børn?
Eller er der andre der er ligeså "underlige" som mig, og ikke har noget behov for at stå hvid brud eller få børn.
Og hvis mændene læser med, ser i kvinder i 20'erne og 30'erne som nogen der bare vil stå hvid brud og have børn, eller tænker I også på dem, som nogen der måske bare vil have et forhold uden alle de andre input?

Efterlyser du et forhold, der ikke fører nogen vegne? Hvorfor så et forhold overhovedet? At finde en kæreste er vel grundlæggende fordi man har en plan, ellers kunne man vel lige så godt nøjes med venner og veninder og hvad tilværelsen ellers byder på?
At blive gift er vel ikke ensbetydende at man SKAL have en dag som marengslagkage? 😕

Så du mener ikke at forhold kan være seriøse, hvis man ikke bliver gift?
Jeg ønsker et seriøst forhold og hvis manden er rigtig og han frier siger jeg da også ja, men jeg har ingen drøm om bryllup og er helt ligeglad med at blive gift. Det er ikke det der vægter hos mig.
Det der vægter hos mig er kærligheden mellem 2 mennesker og det behøver man ikke et bryllup for at have.
En plan? Jeg ved ikke hvilken plan man skal have for at finde en kæreste...
Skal det ikke bare være kærlighed?
Jeg vil da ønske at min partners "plan" med mig er kærlighed, ikke så meget andet..

Jeg tror, at mange kvinder ser et bryllup som en chance for at være prinsesse for en dag. De vil gerne bruge en mindre formue på at iscenesætte sig selv og imponere familie og venner. Da jeg blev gift, var der mange der sagde til mig, at bruden jo er hovedpersonen. Det kunne jeg ikke rigtigt forstå. Jeg synes nemlig, at et bryllup er en måde, at gøre kærlighedsforholdet officielt; man viser omverdenen, at man af kærlighed forpligter sig på hinanden, at man ikke bare er kærester men også partnere, og at man derfor også er knyttet til hinanden rent juridisk, man arver hinanden, har forsørgerpligt overfor hinanden osv. For mig er den pagt, der bliver indgået ved ægteskabet, brylluppets egentlige "hovedperson". Jeg synes det er underligt, når kvinder er vilde efter at holde bryllup, for de burde vel snarere være vilde efter at møde én, som de elsker så meget, at de vil binde sig til ham med en ægtepagt.

Men du vil altså godt giftes, bare det er i en farve der klæder dig bedre end hvidt. Hvad så med børn? Har jeg også misforstået at du ikke vil have børn?

at planlægge deres liv sammen, som de bruger på at planlægge brylluppet! 😃

Der er lidt misforståelse🙂
Jeg oplever at mange kvinder på min alder - starten af 30'erne, tænker ekstremt meget på at blive gift, også selvom de ikke har en kæreste.
Og det jeg mener med min tråd er, at er det sådan at kvinder normalt har det, at bryllup er det helt store?
Jeg ved ikke om jeg vil skal giftes. Jeg er blevet friet til en gang og der løb jeg min vej, men hvis manden havde været den rigtige, kan det da godt ske, men jeg har ingen drøm om det. Et bryllup betyder ikke noget for mig.
Jeg elsker børn, men har intet modergen, kender så en del andre kvinder der hellere ikke ønsker børn, så helt unormalt er det nok ikke😉
Det er mest mht bryllupper.

Det der med princesse drømme.
Jeg har det som dig. Det romantiske eller fantastiske ved et bryllup er det, at uddybe sin kærlighed til hinanden gennem en forpligtelse. Jeg mener så ikke rigtig det for at andre, det er vel kun for bruden og gommen.
Vi andre ser bare at de "giver sig" til hinanden. For mig er et ægtepar ikke mere kærlighedsmæssigt end et kærestepar der bor sammen.
Men, du forstod hvad jeg mente med tråden, den er måske lidt uklar😖
Men det er at få forskellige holdninger af kvinder om bryllupper, er de vigtige og hvorfor hvis de er?

Et spørgsmål om opdragelse og/eller prægning fra omgivelserne.
Alt hvad man nærmest kan købe til piger af legetøj er pink. Så tror da pokker at det fylder så meget i pigers liv. Læste lige et indlæg fra en anden debat. En kvinde betegner sig som pige, selv om hun er 28 år.
Så bare frem med prinsessedrømmene. Når man som 28 år har brug for at omtale sig selv som pige, så hænger resten fast også, at man bare skal være så bedårende lillepige resten af sit liv.
Den med at det er bruden som er hovedpersonen den dag. Kan det komme sig af at så er det slut, at hun ikke mere er hovedperson i sit eget liv efter hun er gift? Jeg spørger bare.
Men hvis du synes det er slemt her, så fik jeg lige en historie fra det virkelige liv, from over there(staterne, hvis nogen ksu være i tvivl).
Et fra mine familie, har været udvekslingsstudent. Og har holdt kontakt med familien. Her ca 15 år senere, er den yngste endlig ved at blive gift. 22 åt gamel, fordi hendes kærste og hun blev gravide ved et uheld. Hele familen er på den anden ende af glæde. Pigen har stoppet sin uddannelse og skal være hjemmegående hausfrau. De kan nok få lov at betale af på brylluppet efter de er skilt.