Jeg hader ikke alle der stemmer på DF, jeg bliver bange og urolig for fremtiden, med alt den mistro og fremmedfjenskhed der virker som starten på en krig og med de våben der er tilgængelige i dag så kan det meget let gå helt galt før vi når at vågne op :O(
Det er sjovt som folk har brug for fjendebilleder hele tiden, især når det gælder politik og det gælder begge sider.
Men ofte er sandheden et stykke fra det vi råber op om, fordi vi har tendens til altid at gå helt og aldeles i den ene grøft eller den anden.
Jeg savner, at vi bliver bedre til at se objektivt på politikerne. Vi tror for meget på deres gyldne ord og fine løfter.
Jeg synes personligt selv, at USA's præsident Obama er dygtig og jeg er glad for at han kom til.
MEN, han blev jo fremstillet nærmest som Messias og folk anede ikke hvad han egentlig mente. Mange troede faktisk, at Ombama var imod dødstraf.
Vi ser hvad medierne råber op om og vi er meget ensidige. Vi ser personsagerne og ikke de mange fine holdninger der kan være i de forskellige partier.
Det er nemt at se de radikale som vægelsindede, men man kunne også se dem som bredtfavnene.
Man kan nemt påstå at DF er fremmedfjenske, men man kunne også se dem som et parti med en sund skepsis.
Denne øvelse kan man lave med samtilige partier i folketinget, men hvorfor tager vi så gang på gang, den rute der hedder. Vi råber op og dramatiserer, i stedet for at have respekt for at vi ikke alle tænker ens.
Det er for mig så tåbeligt, at man bortdømmer de som stemmer anderledes, som idioter og folk der ikke er intelligente nok til at se det større billede.
Det handler om at vi har forskellige holdninger, og jeg har venner der er både Socialdemokrater, Venstrefolk, SF'ere og DF'ere, og alle har de fine fornuftige holdninger, som man faktisk ikke kan være uenig i.
Lad os stoppe denne, spillen fornærmet og forarget, og acceptere at vi ser anderledes på tingene.
mvh multani