Kære fædre

når nu I får flere rettigheder, er I så også villig til at påtage jer forpligtelser ?
Eller er det kun rettighederne, der har interesse ?
Eller skal det stadig være i lovligt at ytre, at man har samværsret og ikke samværspligt, når man aflyser samvær, fordi man er inviteret til fest el. lign ?
Skal det stadigvæk være fair, at manden kan aflyse samvær og ikke har pligt til erstatningssamvær❓når i tilfælde af, at moren aflyser, da SKAL hun tilbyde erstatnings samvær ?
Mit spørgsmål forlyder ganske enkelt.. vil I kun have rettigheder og ingen pligter ?
for som det er I dag kan I jo slippe med at betale børnebidrag og trække det fra i skat, som ENESTE lovmæssige forpligtigelse over for jeres børn.
Hvad synes I mænd ?
vil I have pligter ?
vh Anonym

Jeg syntes egentligt ikke at du skal feje foran mændenes dør før at du har fejet foran kvindernes!
Alle kvinder i DK har retten til at vælge eller fravælge barnet!
Alligevel hænger mændene på børnebidrag i 18 år, hvis kvinden VIL have barnet... Fordi at mændene skal jo tage en del af deres "ansvar"! ALLE andre steder i samfundet følger ansvaret beslutningstageren, som i dette tilfælde altid er kvinden suverænt!
Hvordan forholder du dig til at mændene bliver tvunget som minimum til et økonomisk ansvar for en beslutning der ikke ligger hos dem?
Og hvis du overvejer det sædvanlige sludder med at der skal to til at lave børn, så tænk lige over følgende!
Er det så ok at manden skal kunne kræve at få barnet, uanset om kvinden vil eller ej?
Argumentet om at man jo er to om det i den debat er vel ligegodt for begge parter?
Så skal dit indlæg forståes sådan at så længe at der er tale om et økonomisk ansver så skal der deles, men de kan da lige prøve på at ville dele barnet!
Igen her kommer op at kvinder vil have retten til at bestemme, mens mændene bare skal makke ret!

til sin far og mor, fordi ingen ejer deres børn.
Og nogle ´mænd går for sent i graviditeten til at kvinden kan få en abort, < og husk venligst at abort ikke er et valg for alle.
Abort er ikke bare noget man gør.
vh Anonym

...indenfor barnets første 3 leveår. Og der er det jo unægteligt lidt sent at tænke i abortbaner:-)
Dér hvor man virkelig kunne lave skred i normen, var ved ikke at støtte folk (mænd som kvinder) i deres tilsvining af ekspartnere som de har børn med! Ikke at støtte dem i kampen MOD deres børns anden forælder, men at tale barnets sag hele tiden.
Jeg tror, at det ville rykke allermest, hvis der ikke er "sympati" i at tale grimt, men kun for at gøre det bedste for barnet.
Jeg ved godt, at det ikke er noget, der rykker på en dag, men i længden kunne det måske ændre folks opfattelse af samvær og børns tarv - for det er jo det det handler om:-)
...mee:-)

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=870680
...mee:-)

Gider ikke læse den igen!

Det står dig frit for at lade være:-)
Glædelig jul...mee:-)

Var naturligvis den situation hvor manden straks siger fra!
Ville det være ok med jer at man indførte en obligatorisk offentlig styret samtykkeerklæring inden 12 uge for ansvaret for barnet? Økonomisk og socialt?
Hvis faderen ikke siger ja til ansvaret, så har han ingen forpligtigelser, men heller ingen krav på barnet...
Siger han ja, så deles man på godt og ondt...
Bliver han ikke spurgt før tolvte uge, så kan han selv vælge senere...

Hvis en mand har besluttet sig for at han under ingen omstændigheder vil have børn, det være sig med aktuelle kærester, koner, elskerinder og hvad der ellers kan være tale om, så må han tage ansvaret for præventionen.
Han kan da ikke bagefter komme og beordre nogen til abort. Er det der, det "tilter" for Jer.

hvorfor er det så svært? Det er det vi gør.

...at blive behæftet med en "du-skulle-i-mine-øjne-have-været-en-abort-hilsen-din-far- erklæring"?
Og hvad med de mænd, der fortryder efter nogle år? Skulle de så ikke kunne komme tilbage og blive en del af deres børns liv? Tit ændrer man sig voldsomt ved at blive forælder, alene de 9 mdr. graviditeten varer, kan gøre en verden til forskel også for en mand. Jeg synes, at det ville være forfærdeligt, at lave den slags forhindringer i forhold til at børn kan lære deres ophav at kende...og så bare for at spare et par 100 kr om måneden. En stor del af faderens bidrag til barnet kan jo trækkes fra i skat.
Jeg har tidligere tænkt at dit forslag kunne være en løsning, men det er i hverfald set fra den egoistisk besidende mors eller den abortkrævende fars side og ikke barnets.
Den bedste måde at undgå uønskede børn på, er nu engang at beskytte sig. Det gælder for både mænd og kvinder. Selvfølgelig kan prævention svigte, men det må man tage med, man kan ikke forvente ret at råde over andres liv og kroppe.
...mee:-)

Jeg tror nok vi to er meget enige om, hvad det i virkeligheden handler om. Det kan heller ikke have været nemt at få den familie af din, til at gå op i en højere enhed. Jeg ville jo få sved på panden, bare ved tanken om at skulle forholde mig til TO fædre. Mine tre har den samme far - og fred med det.
Det jeg kunne tænke mig, var at man kunne lovgive om at voksne var ansvarsfulde, omsorgsfulde og altid tænkte på børnene først, men så er vi jo ude i det otopiske. *LOL* - men man kunne komme et godt stykke i den rigtige retning ved at give samværsretten til barnet. Anderledes kan jeg ikke rigtig se det.
Mine børns far fik på et tidspunkt den geniale ide at bosætte sig i den modsatte ende af landet. Jeg tillod mig at pippe om, at samværet ville blive besværliggjort, men fik den besked at min bestemmekvote var opbrugt <griner højt>, men da der var gået et år, erklærede manden, at det var hundedyrt med det DSB-transport, og han ville da være villig til at nøjes med at se dem én gang om måneden. Altså udformet som et tilbud til mig.
Det blev ikke sådan. Jeg betalte hveranden gang. Jeg ved godt, det er pålagt ham at betale udgiften, men hvad hulen kunne det hjælpe mine unger? Til gengæld, gjorde jeg så det, da de fik aldren til at være "voksne" hos DSB, at jeg bad ham lette bagdelen og rykke ind hos os, hveranden weekend.
Vilde protester - indledningsvis, men det viste sig at være en helt genial løsning for et par teens. Nu behøvede de ikke sætte deres meget vigtige sociale liv på standby hver anden weekend, og han kunne prøve at være, den der skulle udstikke "komme-hjem-tider" fordele husarbejdet, tjekke antallet af sundhedsfarlige ufoer på deres værelser osv.
Det var som om min "hekse-status" fik en lidt anden kulør i de par år, - men set i bakspejlet var den helt store gevinst også, at han lærte deres omgangskreds at kende og fik en meget bedre fornemmelse af, hvad de egentlig var for nogle unger, fordi han oplevede dem på hjemmebane.
I dag er vi allesammen rigtig glad for, vi gjorde på den måde.

Pligter vil jeg ikke kalde det..
Jeg vil være sammen med mine børn, med de ting det nu indebærer !!
Knuz
Peter

ikke alle tænker som du.
Problemet er den manglende lovgivning.
Loven vil give fædre rettigheder men ikke pligter.
Hvorfor har en far ikke pligt til samvær❓Eller så skal kompencere for en barnepige, så moren kan få et pusterum ?
Det er det jeg ikke forstår ?

Hej Dulkis
Ja børn skal have ret til samvær med deres forældre og forældrene skal have pligt til at tage sig af deres børn både psykisk, fysisk og økonomisk. Hvor svært kan det være?? *ss*
Jeg synes, at det var en dejlig utraditionel løsning du koom op med der - alt muligt ros til den:-)
...mee:-)

Hvis faderen ønsker barnet?
Moderen kunne jo bare have tænkt sig om inden at hun blev gravid?

"man kan ikke forvente ret at råde over andres liv og kroppe."
Gælder det også kvinden? Skal hun ikke forvente retten til abort efter din mening?
Eller er det et argument som kun gælder for manden?

Med omvendt fortegn!
"Hvis en kvinde har besluttet sig for at hun under ingen omstændigheder vil have børn, det være sig med aktuelle kærester, mænd, elskere og hvad der ellers kan være tale om, så må hun tage ansvaret for præventionen.
Hun kan da ikke bagefter komme og kræve nogen abort. Er det der, det "tilter" for Jer.
Jeg syntes at det er interessant om samme argumenter lige valide for mænd og kvinder?
Eller er den ene af parterne så dobbeltmoralske at de kræver "patent" på et argument?

"...at blive behæftet med en "du-skulle-i-mine-øjne-have-været-en-abort-hilsen-din-far- erklæring"?
Hvad med istedet... "du-skulle-i-mine-øjne-have-en-sæddonorfar-hilsen-din-mor-erklæring?"
Den ene etikette kan vel være ligeså sand som den anden!
Hvorfor kun foreslå en som hænger faderen ud?
Er det den nemmeste måde at få styr på følelserne på for kvinden?

det virkelig heller ikke...