Beskyttelse= røvkælling
Som en 13 årig udtrykte det i en anden tråd!
Okay jeg har været sammen med min kæreste i over 7 måneder nu, altså i starten var vi faktisk ikke sammen, hun rendte kun sammen med hendes veninde som jeg ikke kunne døje, men så efter nogle måneder var vi konstant sammen, så hendes veninde begyndte at bagtale min kæreste, plus at skrive en seddel med en anden pige om at hun havde tænkt sig at finde sig en ny bedste veninde, denne seddel fandt min kæreste så og blev ked af det, men jeg støttede hende i det og efter et stykke tid var hun "glemt", troede jeg men så nu her er de begyndt at blive perle veninder igen, og min kæreste ignorere mig totalt ligesom i starten, og så var det at det gik op for mig at min kæreste bare brugte mig som reserve når hun var uvenner med sin bedste veninde, det er jeg så blevet ret gal over har ikke sagt til hende endnu, og nu er der sikkert nogen som siger jeg skal slå op Ja tak den løsning har jeg godt regnet ud, men jeg holder virkelig meget af hende, så ville håbe at i herinde på skum kunne komme med nogle bedre løsninger. Ved godt der er mange der vil sige jeg er fuckt up eller latterlig det er skam også rigtig nok, men alligevel prøv at sæt jer ind i en lige fyldt 13 årig deprimerets knægts sko.
jeg er 20 og har sådan set samme følelse! JEG ER KORT SAGT sindsyg gal i skralden over at føle jeg kun var noget når kæresten var ked, eller ikke havde andet.
grrr og pludseligt når det går godt for hende andre steder, dumpes man! Så ja hun har elsket mig dejlige fyr der ku trøste hende gennem sidste hårde år på GYM, men for faen at bruge 1½ år på det, og så få sparket fordi der kommer nye til. Jeg er ikke erfaren og også det der gjorde jeg ikke har reageret, men for faen hvor har jeg da lært uendeligt meget til en anden gang. Men jeg er simpelthen, når jeg tænker på det, aggresiv!
Jeg har kun været der for beskyttelse hvorfor gør man sådan noget?
sry det sku ud, håber der kan svares noget til et svært emne!
Okay jeg har været sammen med min kæreste i over 7 måneder nu, altså i starten var vi faktisk ikke sammen, hun rendte kun sammen med hendes veninde som jeg ikke kunne døje, men så efter nogle måneder var vi konstant sammen, så hendes veninde begyndte at bagtale min kæreste, plus at skrive en seddel med en anden pige om at hun havde tænkt sig at finde sig en ny bedste veninde, denne seddel fandt min kæreste så og blev ked af det, men jeg støttede hende i det og efter et stykke tid var hun "glemt", troede jeg men så nu her er de begyndt at blive perle veninder igen, og min kæreste ignorere mig totalt ligesom i starten, og så var det at det gik op for mig at min kæreste bare brugte mig som reserve når hun var uvenner med sin bedste veninde, det er jeg så blevet ret gal over har ikke sagt til hende endnu, og nu er der sikkert nogen som siger jeg skal slå op Ja tak den løsning har jeg godt regnet ud, men jeg holder virkelig meget af hende, så ville håbe at i herinde på skum kunne komme med nogle bedre løsninger. Ved godt der er mange der vil sige jeg er fuckt up eller latterlig det er skam også rigtig nok, men alligevel prøv at sæt jer ind i en lige fyldt 13 årig deprimerets knægts sko.
jeg er 20 og har sådan set samme følelse! JEG ER KORT SAGT sindsyg gal i skralden over at føle jeg kun var noget når kæresten var ked, eller ikke havde andet.
grrr og pludseligt når det går godt for hende andre steder, dumpes man! Så ja hun har elsket mig dejlige fyr der ku trøste hende gennem sidste hårde år på GYM, men for faen at bruge 1½ år på det, og så få sparket fordi der kommer nye til. Jeg er ikke erfaren og også det der gjorde jeg ikke har reageret, men for faen hvor har jeg da lært uendeligt meget til en anden gang. Men jeg er simpelthen, når jeg tænker på det, aggresiv!
Jeg har kun været der for beskyttelse hvorfor gør man sådan noget?
sry det sku ud, håber der kan svares noget til et svært emne!