Kære solvej, jeg

Er gift med en dejlig kvinde og har været det i lidt over 10 år, hun har været gennem en del, blandt andet 5 operationer fra 2002 til 2004, disse operationer, var i den nedre region og bevirkede at vi i 2 år ikke havde sex med hinanden.
Og siden dengang har vi kun haft sex sammen 1 gang pr mdr: nogle gange kan der gå 2 mdr og det er slet ikke blevet bedre, det sidste års tid, har min hustru kun ville havde sex, når hun havde drukket og det har jeg afslået, da jeg ikke bryder mig om at havde sex med en fuld kvinde og jeg har spurt om jeg ikke kan tiltrække hende når hun er ædru, til dette svarer hun jo da og jeg spørger så hvorfor hun ikke vil havde noget med mig at gøre, til dette siger hun så, jeg ved det ikke, men jeg har ikke lyst mere.
Jeg er begyndt at tænke på om jeg så skal tage en elskerinde men til dette siger hun nej, hun vil åbenbart havde at jeg skal leve i sølibat, fordi hun ikke har lyst mere.
Hun er 39 og jeg er 49, sidste mulighed er så skilsmisse, men det piner mig lidt ved tanken, for jeg elsker min hustru.

Kære forvirrede mand!
Først vil jeg sige til dig, at hvis du har nogen som helst mistanke om, at din kone på nogen måde er enten traumatiseret efter operationerne eller de på anden måde er årsag til udfordringerne i jeres sexliv, så er det en læge og ikke mig du skal tale med. Jeg går i mit svar ud fra, at operationer ikke er årsagen, og derfor vil du ikke kunne bruge mit svar til noget, hvis det ikke er tilfældet.
Jeg tror din kone har lukket hjertet for dig og inden du falder ned af stolen, så vil jeg skynde mig at tilføje, at det sker i rigtigt mange parforhold. Det kan sagtens løses, hvis viljen er til stede🙂
Du nævner, at hun gerne vil have sex, men at hun kun er tilgængelig, hvis hun har drukket. Ud fra det udleder jeg, at hendes seksualitet er intakt. Hun har stadig lyst til og behov for sex, men hun kan i øjeblikket ikke lukke dig derind. Af hvilken årsag ved jeg ikke, men jeg vil gerne give dig nogle bud på hvad årsagen kan være til, at en kvinde lukker manden ude.
En stærk kvinde vil altid ubevidst forsøge at teste om manden ejer integritet og power. Vi kan mene om det hvad vi vil, forsøge at benægte det, men det er stadig min opfattelse, at det er sådan mange kvinder opererer indenfor parforholdet. Giver manden efter mister kvinden sin seksuelle lyst til ham. Jeg mener, at begge parter har en andel i tingene.
Alt for mange kvinder har ikke fokus på, hvor meget de reelt skader sig selv ved at ”tryne” manden. Hvis en kvinde gerne vil have en stærk mand, så skal hun støtte ham i at være det, og ikke modarbejde ham. Der er ingen der vinder ved, at hun modarbejder ham. Samtidig skal manden også tage imod kvindens forsøg på at gøre ham powerfuld. Paradokset er så, at manden ofte har svært ved det, for det falder ham ikke naturligt. Han har fra barns ben lært at please mor og derfor vil han strække sig langt for at tilfredsstille kvinden i hans liv. Men ingen har godt af det. Hverken ham eller kvinden.
Så for mig at se, så skal der en gensidig forståelse for de små forskelle mellem mand og kvinde og samtidig også en lyst og vilje til få det bedste frem i hinanden til for, at vi kan leve sammen og vokse som par og som individuelle personer. Det nytter ikke noget, at manden giver efter for kvindens tårer, fordi hun mener han skal blive hjemme, hvis han i virkeligheden helst vil ud og spille kort en aften med vennerne. Eller at manden har brug for bare en time i sin indre hule, hvor han kan slappe af med at zappe rundt på tvét og kvindens dagsorden er i stedet at tale om følelser, og manden så giver efter og alligevel kun er halvt nærværende, fordi han i bund og grund ikke gider samtale med hende. Så skal han i stedet beslutte sig for, hvad han så vil. Vil han have fred, så kan han sige, at han ikke lige nu formår at være nærværende i samtalen og i stedet aftale at samtalen kan finde sted en time senere, fordi han der vil have mulighed for at give hende den fulde opmærksomhed. Eller han kan vælge at gøre det nu, men så også virkelig være til stede. Den med at gøre noget halvt skader ham selv i den sidste ende.
Det skal så samtidig heller ikke være sådan, at manden bare kører sololøb og opfører sig som om han er single. Det er vigtigt at manden både kan være lydhør overfor kvinden, men samtidig heller ikke giver fuldstændig køb på sig selv.
Og jeg tror på, at det kan være det der er sket hos jer. Jeg kan dog fornemme, at det ikke er lykkedes hende helt at få dig hen i total overgivelse. Det at du overvejer en elskerinde viser mig, at du ikke bare overgiver dig uden at overveje andre muligheder og at du står fast på, at du ikke ønsker sex med hende, når hun er fuld er super godt. Det skal hun ikke slippe af sted med, for så mister du den sidste del af integritet og i sidste ende også hende.
Jeg vil foreslå dig at kigge i bøgerne: ”Den maskuline mand” af David Deida og bogen ”Ta mig” af Joan Ørting kunne også være oplagt, fordi jeg tror på, at du vil kunne komme langt ved at få øje for hvad det er der sker hjemme hos jer og mellem mand og kvinde i det hele taget.
Jeg vil råde dig til – med støtte fra bøgerne – at finde frem til hvad du virkelig ønsker af dit ægteskab. Hvordan vil du gerne have jeres samliv skal være? Hvilken mand vil du gerne være? Hvor ser du dig selv og jer om 2 år – 10 år – 20 år? Hvad er dit livsmål? osv og derefter indkalde hende til en ægteskabssamtale, gøre det klart for hende, at du har brug for, at tingene tager en ny drejning nu og at du mener det er et fælles ansvar at nå dertil sammen. Du skal bede hende om at finde sin kalender frem og sammen finder I et tidspunkt, hvor telefonerne er slukket og I ikke bliver forstyrret. Samtidig skal du fortælle hende, at du har besluttet at tage ansvar for jeres manglende sexliv ved at indkalde hende til mødet, og det er det du vil tale med hende om. Så er hun forberedt og mere skal du ikke sige til hende.
Det er vigtigt, at du inden samtalen har overvejet, hvor du kan sætte ind for at ændre tingene og hvilke forventninger du har til hende som din kone. Og endnu mere vigtigt er det, at I bliver hos jer selv og ikke begynder at pege på hvad den anden har gjort forkert. Din andel i det her er måske, at du glemte at købe gaver til hende, lytte til hende, spørge ind til hendes liv, forføre hende med en lækker middag, lade det daglige arbejde i hjemmet være op til hende, give hende morgenmad på sengen, at stå ved de ting der var vigtige for dig, at du gav efter for hende, for ikke at såre hende osv… Hold udelukkende fokus på hvad du fremover kan/vil gøre anderledes.
Jeg sender dig masser af mod og styrke til at ændre tingene😉
Kærlige hilsner fra
Solveig Ellingnsen