Kæreligheden.

Til alle mine meddebattører.
Drømmen om kærligheden.
I en drøm af sanseløs karakter
hvor tankerne erstattes med billeder
og magtesløsheden bliver
min følgesvend,
Der, midt i drømmen vågner du.
Billedet på nethinden levendegøres
og ud af drømmen træder virkeligheden,
som et åndepust.
Verden har ej set en skønhed,
som spejler
guddommen i sit billede.
Behageligt læner jeg mig tilbage
for at nyde,
for at indtage.
Arme favner mig og livets kraft
gennemstrømmer mig
og finder ind til mit inderste
hjerte.
Derfra og ud i universet
bølger skæbnen sig
og forbinder urtiden med nutiden.
Sela.
Brat vågner jeg op for,
at se virkeligheden i øjnene.
Tanker forsøger at
genskabe drømmebillederne,
men virkeligheden er
kold og varm.
Nu rejser jeg mig for,
at tage favntag med virkeligheden
og lykkes, at
møde udfordringen
med resterne af drømmen.
Hemmelighedsfuld ser jeg
på mine medmennesker
og tænker :
De skulle bare vide.
Jeg gemmer på en hemmelighed.
Jeg lever mit liv
og udfører min gerning,
men drømmen lever
og håbet er virkelig
og fremtiden gemmer på
skønheden.

Herfra og dertil
Er kun en drøms længde.
Tankens kraft er min
frekvens, som
forbinder nutiden til dig.
Søger du mig
er jeg, at finde,
længes du,
er savnet
frydefuldt.
Livet kan ikke rumme kærligheden,
men kærligheden
kan fylde livet med
evigheden.
Kærligheden er større end livet
for evigt.
Enoch

Et krystalklart 13 tal!
*FB*

så smukt.....

Bliver du aldrig trætt af at kopiere noget du ikke selv har skreven

Min kæreste gennem seks måneder er netop rejst om på den anden side af jorden, hvor hun skal være væk 6 mdr. Ville høre om der var nogle der havde lignende erfaringer i et parforhold? Er bange for at det ikke holder, til trods for at vi elsker hinanden og er opsat på at forsætte forholdet, når han kommer hjem. Kan følelserne for hinanden ændres, selvom man kender hinanden godt? Vi har kontakt flere gange om ugen. Er så bange for han glemmer mig, og måske omvendt - jeg elsker ham..hjælp mig.

Hej, du der kalder dig mange forskellige navne.
Jeg ser den sorte misundelse. Det er virkelig interessant. Hvordan føles det, at have denne misundelse og sjalusi i hjertet?
Du skriver til mig og jeg citere dig ( Hr. misundelig) :"Bliver du aldrig træt af at kopiere noget du ikke selv har skreven". citat slut.
Ha, ha, ha, kopiere noget du ikke selv har skrevet. Du er virkelig ynkelig.
Tror du virkelig jeg gad gøre mig den ulejlighed, at kopiere noget andre har skrevet og så udgive det for mit? Tror du virkelig det om mig?
Herre Gud, det er jo kun et lille digt, nogle små tanker at glæde dig med, tænkte jeg.
Det er i hvert fald en ting jeg kan garantere dig for.
Det kommer direkte fra mit hjerte. Men jeg kan godt forstå du tænker det er kopieret fra een eller anden stor poet. Tusind tak for det.
Enoch

Kære fb,
Tak for dine pæne ord. Desværre er der altid nogen, som skal komme med utrolige dumme kommentarer såsom, at det jeg har skrevet skulle være kopieret fra een eller anden.
Du ved, en form for Dansk misundelse fra et menneske med lavt selvværd.
Jeg vil bare sige til dig, at jeg takker for dine pæne ord og jeg kan garantere dig for, at ordene jeg skrev er direkte fra mit hjerte og ikke fra nogen andens hjerte eller hjerne.
Jeg tror nok, "folk" her på debatten er klar over, at jeg kunne aldrig finde på, at snyde nogen. Det overlader jeg til dem, som vitterlig bruger kopimateriale.
Ikke at de udelukkende giver det udseende af, at de selv har skrevet det, men at de ikke kan tænke selvstændigt og hele tiden skal henvise eller kopiere en meningsdannende retorik.
Du ved; når en løgn bliver fortalt tilstrækkelig mange gange, synes den lige pludselig ikke så "slem".
Meget venlig hilsen
Enoch

Kære Anonym,
Tak for dine pæne ord til mig. Det værdsætter jeg meget.
Meget venlig hilsen
Enoch

Kære Anonym, " han" eller "hun".
Du spørger om noget ingen faktisk kan svare på. Vi møder hele tiden mennesker og der opstår følelser og relationer.
Det er dem vi vælger at bygge på eller ej, alt som situationen er.
Følelser er svigefulde og et hjerte er ikke altid fast besluttet.
For kvinder er de måske mere trofaste og loyale end mænd, men har en mand besluttet sig i sit hjerte, bygger han på det.
Det betyder ikke, at han ikke kan være modtagelig for en anden kvindes charme, men han vil ofte blive hos sin partner han elsker.
Kvinder er mere loyale, men kan også blive udsat for en "fremmed" mands charme og "falde".
Så i og for sig lever vi i en vis form for usikkerhed, men med tiden finder også et parforhold sit naturlige sted.
Om det bliver med den ene eller den anden vil kun tiden vise.
Det vigtigste er om man selv er sand og loyal. Det kan man leve med også hvis tingene skulle gå galt. Så kommer man videre, men er man selv "lumsk", kan det være svært at acceptere et "nederlag".
Så styrk dig selv og din person. Hvad du vil og hvordan du vil leve dit liv og arbejde m.m. så skal du nok klare dig uanset hvad.
Enoch

Hej Enoch, min kære ven:
Dit digt er meget smukt. Meget eftertænksom. Meget dybt.
Kærligheden burde være den force der overhæler vores vilje, en vind der flyver over vores defekter og en magi der kunne forvandle vores realitet.
Kærligheden kan gøre at man holder ud et liv sammen uden at dette forfalder. Hvor man kunne dele uden at ville beholde den bedste del for sig selv.
Hvis der er kærlighed i en, man kan finde det som ingen har truffet, tro på det som ingen tror, og byde det, som ingen kræver, give som ingenting det som andre spørger ikke efter.
Kærlighed burde være en impuls der vokser, skaber, formerer, rør, sårer, dermed, en dag, kunne vi mærke at denne er vokset inde i os. Men den er ikke en natur del af mennesket? Vidste du at kærligheden kan være en vind der bliver opløst? En frø som aldrig vokser? Frøst? Lavet af jern, nogle gange kold som is og varm som en glød, det afhænger af omgivelserne uden at denne vide det? Den er så fragil som krystal, der kan ikke engang blive stående for de mindst triviale ting, så bliver det nemmere, måske, at gemme den i et ukendt hjørne? Glemme den? fordi man ikke kan dræbe den……den simpelthen bliver dækket? Hvordan kan man gøre fortræd sine kære?
Jeg har en lille historie til dig taget fra ABUL-BEKAs dialoger:
I en lille landsby, boede to mænd. Den ene var kendt fordi han var meget hellig, for hele tiden befandt sig ind i tempelet, bøjede sig og bede mange bønner. Når der kom højtidelige mennesker, han var den første at komme ind med sit fineste tøj på, og den sidste at komme ud af tempel.
Fra alt det han ejede, gav han højst 10 procent for at tie sin samvittighed og give en facon af en smuk person til de andres øjne.
Den anden mand var lang væk for at betragtes som hellig fordi han aldrig var ind i tempelet, heller ikke deltog i de højtideligheder. Alle kiggede mistænkeligt på ham: ”Tror han ikke på Gud eller hvad”❓Og de forbandede ham og hans hjem.
Men, jeg vil fortælle dig noget, som han aldrig sagde: Hver dag ståede han tidlig op og tog ude for at lede efter træng. Når han gik i alle gader, bedte han i sit hjerte for at alle sine brødre kunne samle de nødvendige kræfter til at komme ud af sine problemer der dagen kunne bringe til dem. Og i anonymitets tavshed ham bar velgørenhed til dem der trængte til. Og også i tavshed hjalp ham med sine ord dem der spurgte efter. Efter, tog han på arbejdet og sagde: Jeg skal arbejde ekstra timer, så med disse penge kan jeg hjælpe flere brødre i træng. Og de dage der bliver fest i denne landsby, skal jeg tage til andre landsbyer for at se, hvis der er nogen der er i nød. Og i stilhed gjorde han det.
Og Abul Beka sagde:
Jeg siger til jer egentligt, at den mand ikke har brug for at gå til templet, fordi tempelet er ”han selv”.
Men den første mand,!Hvor mange gange skal han gå vejen mellem sit hus og tempelet for at lindre de uroligheder på sin dårlige samvittighed?!”.
Kærlig hilsen
Sapphiro

Kære søde Sapphiro,
Hvor er det godt at høre fra dig igen. Tak for dine ord.
Tak for den lille historie. Ja, " han var et tempel i sig".
Det skal vi hele tiden tænke på. Her blev spurgt for nogen tid siden, hvorfor mange ikke kommer i Kirkerne.
Ja, der kan være mange forklaringer.
Gud siger: " Ved I ikke, at I er Guds tempel og Guds Ånd bor i jer?
citat fra 1.Korinter brev kap.3 vers 16.
Jeg vil gemme din historie og tænke over den. Tak for det Sapphiro.
din Enoch

Det er da ligegyldig om det er en kopi, Smukt er det

Dette digt er smukt!!!
Alle læser det på deres måde!! forstår det forskelligt.
Varme hilsner herfra
Danmark1.