Kæreste gennem 5 år er gået fra mig
Hejsa..
Håber der er nogen der kan hjælpe mig, og give mig nogle gode råd. Jeg er en pige på 22 år, og min kæreste er 28 år.
For ca. 3 uger siden gik min kæreste gennem 5 år fra mig, han sagde at han havde brug for at finde sig selv. Han har lidt af depression i de sidste 10 år, og han sagde at nu havde han endelig taget sig sammen til at ville komme ud af det - men han ville klare det selv. Samt på trods af hans alder, så har han ingen uddannelse, og ved ikke rigtig hvad han skal. Så derfor slog han op. Han havde brug for noget tid alene. Jeg blev meget ked af det, da jeg gerne ville være der for ham. I de sidste par måneder har vi haft en del skænderier, der især omhandler hans søster. Jeg har altid følt mig udenfor når de var sammen, og min kæreste har altid taget det som om at jeg hadede hende. Men grunden er at når de er sammen, så føler jeg ikke at jeg kan være med. De har sådan en speciel humor, som jeg ikke kan følge med i, også snakker de sammen konstant. Jeg blir altid ked af det, for jeg ville så gerne have den samme plads i hans hjerte, som jeg føler hun har i hans. Han har selv sagt til mig engang at hans søster betyder mere for ham end jeg gør, og det har jeg altid været meget ked af. Min kæreste har ikke kunne have at jeg ikke kunne med hans søster, men det er bare svært når jeg føler mig som det tredje hjul.
Vi prøvede igen for ca. en 10 dage siden, og min kæreste havde sagt at han ikke ville snakke om de problemer han havde, og det sys jeg var vildt svært. Jeg prøvede virkelig ikke at sige det, men til sidst kunne jeg ikke holde det inde mere, og nævnte det med hans søster. Og det blev han MEGET sur over det, da han mente det var noget han sku snakke med en psykolog om, også gad han ikke mere, og sagde at jeg kunne skride hjem. Jeg blev så ked af det, for jeg vil bare så gerne være sammen med ham. Og jeg ville jo bare hjælpe. Da mit syn på det er at snakke om det.
Jeg har så været ved en håndlæser. Hun fik mig til at se det hele fra et andet perspektiv. Hun sagde at jeg ubevidst har været for dominerende, og bestemt for meget i forholdet. Jeg har været kaptajn i forholdet. Det har jeg ikke kunne se før hun sagde det, og er villig til at lave det om. Hun sagde også vha numerologi at vi passede vildt godt sammen, men fordi jeg var en leder-type så kom jeg til at bestemme for meget. Det var ikke noget jeg selv kunne gøre for, da det var det ubevidste der gjorde det.
Hun sagde også at min kæreste og mig ville passe VILDT godt sammen, hvis bare jeg lærte ikke at bestemme for meget. Og det kan jeg godt se nu, og vil gerne kunne lave det om. Men nu har jeg ikke chancen for at bevise det.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg kan ikke holde ud at han ikke er min længere, for jeg elsker ham så højt.
Hilsen Mig
Håber der er nogen der kan hjælpe mig, og give mig nogle gode råd. Jeg er en pige på 22 år, og min kæreste er 28 år.
For ca. 3 uger siden gik min kæreste gennem 5 år fra mig, han sagde at han havde brug for at finde sig selv. Han har lidt af depression i de sidste 10 år, og han sagde at nu havde han endelig taget sig sammen til at ville komme ud af det - men han ville klare det selv. Samt på trods af hans alder, så har han ingen uddannelse, og ved ikke rigtig hvad han skal. Så derfor slog han op. Han havde brug for noget tid alene. Jeg blev meget ked af det, da jeg gerne ville være der for ham. I de sidste par måneder har vi haft en del skænderier, der især omhandler hans søster. Jeg har altid følt mig udenfor når de var sammen, og min kæreste har altid taget det som om at jeg hadede hende. Men grunden er at når de er sammen, så føler jeg ikke at jeg kan være med. De har sådan en speciel humor, som jeg ikke kan følge med i, også snakker de sammen konstant. Jeg blir altid ked af det, for jeg ville så gerne have den samme plads i hans hjerte, som jeg føler hun har i hans. Han har selv sagt til mig engang at hans søster betyder mere for ham end jeg gør, og det har jeg altid været meget ked af. Min kæreste har ikke kunne have at jeg ikke kunne med hans søster, men det er bare svært når jeg føler mig som det tredje hjul.
Vi prøvede igen for ca. en 10 dage siden, og min kæreste havde sagt at han ikke ville snakke om de problemer han havde, og det sys jeg var vildt svært. Jeg prøvede virkelig ikke at sige det, men til sidst kunne jeg ikke holde det inde mere, og nævnte det med hans søster. Og det blev han MEGET sur over det, da han mente det var noget han sku snakke med en psykolog om, også gad han ikke mere, og sagde at jeg kunne skride hjem. Jeg blev så ked af det, for jeg vil bare så gerne være sammen med ham. Og jeg ville jo bare hjælpe. Da mit syn på det er at snakke om det.
Jeg har så været ved en håndlæser. Hun fik mig til at se det hele fra et andet perspektiv. Hun sagde at jeg ubevidst har været for dominerende, og bestemt for meget i forholdet. Jeg har været kaptajn i forholdet. Det har jeg ikke kunne se før hun sagde det, og er villig til at lave det om. Hun sagde også vha numerologi at vi passede vildt godt sammen, men fordi jeg var en leder-type så kom jeg til at bestemme for meget. Det var ikke noget jeg selv kunne gøre for, da det var det ubevidste der gjorde det.
Hun sagde også at min kæreste og mig ville passe VILDT godt sammen, hvis bare jeg lærte ikke at bestemme for meget. Og det kan jeg godt se nu, og vil gerne kunne lave det om. Men nu har jeg ikke chancen for at bevise det.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg kan ikke holde ud at han ikke er min længere, for jeg elsker ham så højt.
Hilsen Mig