kæresten eller barnets behov

jeg har om nogle dage lovet min kæreste at køre ham ned til en bekendt, da han skal lave hans bil og om 14 dage, så kører jeg ham igen hen til hans bekendt, for at hente bilen..
Jeg har sagt til min kæreste, at vi ikke kan være så længe hos bekendten, da jeg skal hjem til mine 3 børn igen og ligge den mindste på 7 år i seng senest kl 9, da vi skal tidligt op om morgenen. Min kæreste sagde, at han ikke kunne lide bare at aflevere sin bil og så køre igen. Jeg sagde, at vi højest kunne blive der imellem 1/2 - 1 time og når vi så skal hente bilen om 14 dage, så kan vi godt være der længere tid, da det er en fredag - det svarede min kæreste ikke på..
Min kæreste har været single i ca 12 år, inden vi lærte hinanden at kende og jeg kan godt mærke, at min kærestes behov kommer i første række og han har svært ved at sige fra og forstå, og hans behov kommer ofte i første række og at jeg har nogle børn, som jeg har et ansvar overfor (også i andre situationer)
Nu hvor jeg har tilbudt ham at køre, så mener jeg også, at han bør respektere, at vi ikke kan blive der så længe..
Hvad havde du gjort, hvis du stod i mit sted?

vil også lige påpege, at mine 3 børn alle er drenge og de største på 13 og 15 år ikke kan få min 7 årige i seng, da jeg altid ligger min 7 årige i seng..
Der er heller ikke mulighed for at køre noget før, ned til bekendten, da min kæreste har aftalt klokken 19.30

Aldrig en mand før børn

frem for kærestens behov. Jeg mener virj´kelig jeg utallige gange har tilgodeset min kærestes behov og nogle gange har jeg følt, at mine børn har betalt prisen...
Hvis kæresten ikke kan forstå, så kan kan sgu rende og hoppe..
Min kæreste ser sådan på det, at bare denne ene gang, da gør det vel ikke bnoget, at mine børn kommer senere i seng, men jo - især for ham på 7 år, for han kan ikke overskue sin dag, når han er træt, for så starter balladen allerede om morgenen óg min kæreste gider sgu ikke komme hjem til mig og hjælpe til om morgenen..

... der er vist noget du ikke skriver. Den der historie holder ihvertfald ikke ......
Altså - ud fra det forliggende. En ven skal reparere bilen (gratis??). Din kæreste synes det er uhøfligt bare at smide lortet og så skride igen. Det tyder da på en vis form for omtanke og høflighed. Du gør det så til at en høflighed overfor een bliver lig med disrespekt for dine (børns) behov........ hmm der er et eller andet der skurer i ørene/øjnene...... altså tag nu din overskrift på tråden. Kærestens behov eller børnenes .... men er det måske ivirkeligheden dine behov❓at kæresten skal bevise noget overfor dig ?
I don't know ............ men hvis jeg var ham ville jeg sige nej tak til din "hjælp" fordi prisen er for stor at betale.
En anden ting når man taler om børns behov kontra forældrenes, er at hvis forældrene undertykker egne behov så kommer børnene til at betale en pris i form af - jeg kan ikke ditten og datten fordi ........ børn. Altså børnene bliver årsag(ansvarlige, skyldige) i forældrenes manglende lykke/muligheder. Det ansvar bør man ikke lægge over på sine børn. Så hellere være en glad forældre der af og til tilgodeser egne behov, for derigennem at være et mere helt og gladt menneske. Det er 100 % sikkrt at børnene for mere forældre ud af den deal .............
hilsen
kynisk mand - far til 2 drenge

jeg var tilbøjelig til at give de andre ret men du har en pointe, synes jeg. Børn tager altså ikke skade af En GANG I MELLEM at skulle tilsidesættes for de voksnes behov. Som du siger det ansvar må man ikke give børn!

Bede ham komme med igen, eller blive, så kan han jo se hvordan han kommer hjem uden dig og bilen.
Børnene er ganske rigtigt dit ansvar, og du gør rigtigt i at tænke på dem først.
Venligst
Løvemor

tænk på dine børn først.
Hvad sker der ved at et barn på 7 kommer en time for sent i seng en gang om året ???
Hvad er det lige der sker med forældre i dag og særdeles med enlige forældre?
De enlige vil gerne have en partner, ganske forståeligt, men de forlanger at partneren SKAL have samme indstilling til det hele, som en selv, sådan fungerer verden ikke og jeg ved med 100% sikkerhed, at et barn på 7 ikke tager skade af at komme i seng kl 22 i stedet for kl 21, hvad jeg i forvejen finder tidligt.
For mig ser det ud som om trådstarteren fortvivlet prøver at finde en måde at starte et skænderi eller måske en grund til at bryde forholdet til manden, hvilket vil blive resultatet med sådan en indstilling.
Hvad ville trådstarteren sige til at skulle indrette sig efter partneren? i indlægget ser jeg ikke andet end, at hun hele tiden vil bestemme og have sin vilje, så hun må nok se i øjnene at det forhold ikke holder.
Nej lad for himlens skyld være med at køre ham, der er tusindvis af kvinder som gerne vil overtage ham når du nu ikke levner ham plads i dit liv.
Ernst

At den "lille" kommer sent i seng kan have ret store konsekvenser. Som trådstarteren skriver har han svært ved at overskue sin hverdag, hvis han kommer senere i seng. Og der er tryk på i skolen, i den alder. Og hvis han har en dårlig dag, forstyrre han de andre, og lærer ikke selv noget!!
Desuden er det ikke rimligt at en dreng på 15 år skal have det ansvar at ligge sine to yngre søskende i seng...
KL 21 er ikke tidligt, men tilpas - børn har brug for meget søvn...
Jeg synes at manden skal være glad for at hun gider kører!! Jeg forstår godt at han ikke kan lide at komme, stille bilen og så smutte igen, men han kunne måske ringe til vennen, og forklare situationen. Hun har jo tilbudt at de kan blive længere når de henter den! Og de har trods alt en time hos vennen...
Jeg synes at han er utaknemmelig og egoistisk, og at det er ham som ikke kan se ud over sin egen næsetip!!
¨Mis

Hejsa
Jeg er gravid med en egoist, som sætter sine egne behov foran mine børns. Min graviditet gav desværre også en kold klarhed: Jeg har sat mig i et afhængighedsforhold til en mand, som altid sætter sig selv foran alle andre.
Havde jeg haft muligheden for at leve livet baglæns, gik jeg ud og fandt en sød, empatisk mand, som selv havde børn. Hvorfor faldt jeg dog for en egoistisk ungkarl? Det er for sent for mit vedkommende. Men jeg synes, du skal overveje, om det er den rigtige "papfar", du har valgt til dine børn.
Jeg lægger i øvrigt altid min pige på 7 år til at sove kl. 20. Så jeg undrer mig over Ernsts indlæg højere oppe. Gu' tager skolebørn skade af at komme i seng kl. 22. Og at gå indenfor ½-1 time er vel nok til, at man har opfyldt sine høflighedsforpligtelser.
Venlig hilsen