kærlighed eller personlige mål???

syntes sku livet er hårdt !!!!
så er det sagt og nu til sagen, jeg har fundet den mand jeg elsker og er villig til at dele resten af livet med, det i sig selv er jo lid af en sensation 😉
men nu ligger landet sådanne at jeg vil mere... jeg har mål og drømme for min fremtid hvor han bare står fast og er vældig godt tilfreds med det han har lige nu og ingen planer har for fremtiden????
jeg ved bare at med den uddannelse jeg går i gang med vil jeg som person komme til at udvikle mig 750% og er pisse bange for at vi "vokser fra hinanden" og den tanke er ved at knuse mig fuldstændig...
jeg elsker ham virkelig men har i de sidste par dage "opdaget" at det eneste vi har til fælles er at vi elsker hinanden og god sex og det er måske et temmelig sparsomt fundament at bygge på[:*(]
han gider ikke rigtig mine venner, han siger han ikke ved hvad han skal snakke med dem om.. mine bedste veninder hvor den ene er succesful selvstændig, og den anden psykoterapeut.. faktisk har næsten alle mine venner gode uddannelser og det gør dem absolutte ikke til bedre mennesker af den grund bare for at give et indblik min omgangskreds... Og jeg gidder ikke rigtig hans hvor flertallet tælles i arbejdsløse og lastbilchauffør som er et rigtig godt job og mange af dem tjener godt men det er bare et lidt andet liv 😉
mine drømme går ud på at få denne uddannelse færdig hvor jeg vil udvikle mig personligt på ca 1 år hvad folk som ikke tager denne uddannelse i gennemsnit vil tage 15 år og jeg er så bange for at vi mister hinanden og som sagt før gør det at mit stakkels forelskede hjerte er ved at briste...
så nu er jeg i dette dilemma skal jeg satse på kærligheden og droppe min uddannelse eller skal jeg tage min uddannelse og satse kærligheden???
tror bare at hvis jeg dropper min uddannelse vil jeg blive bitter i længden og hvis jeg mister ham vil jeg aldrig blive hel igen.... for fanden kunne livet ikke bare gå lidt ned af bakke en gang i mellem ???

og som om, du ikke tør stå ved det, du mener.
Det betyder noget - MEGET! - for dig, hvad folk beskæftiger sig med - men du tør ikke skrive det direkte og skynder dig at komme med forbehold - "absolut ikke bedre mennesker, BARE for at give et indblik i...." - som er et RIGTIGT godt job og mange tjener godt, MEN...."
Du synes jo ikke, at lastbilchauffør er et rigtigt godt job. Du hæfter dig DOG ved, at de tjener godt ( - som om det har noget som helst med sagen at gøre? Taler vi om mennesker, du potentielt vil have som en del af din omgangskreds fremover, så er lønnen da bedøvende ligegyldig - eller hvad? ) Og samtidig skriver du åbent, at du ikke GIDER de mennesker - men ikke et ord om deres personlighed eller interesser, som for de fleste voksne mennesker ville være det væsentligste at overveje i forhold til venskaber.
Og så tror du fuldt og fast på, at du " vil udvikle mig personligt på ca 1 år hvad folk som ikke tager denne uddannelse i gennemsnit vil tage 15 år" - kan du ikke selv høre, at det er den usleste "salgstale" for en uddannelse? Tror du, de på uddannelsesstedet har lavet en måling, hvor de nøgternt har kunnet se et udslag på 14 års forskel i udviklingen af mennesker med eller uden uddannelsen? Det er da for naivt!! I øvrigt må du meget gerne vende tilbage og fortælle, hvilken uddannelse, der sælger sig selv så useriøst. Det virker højst betænkeligt og usagligt.
Jeg gætter på, du enten er meget ung eller meget umoden, når du alvorligt mener, at det overhovedet er en valgmulighed at sætte sin personlige udvikling og sin uddannelse i stå for ikke at risikere at miste kæresten. Selvfølgelig skal du ikke det - men du skal edderbankemig i gang med at se dig selv i øjnene og arbejde med dine fordomme og din naivitet. Du er overhovedet ikke klar til at binde dig til en fyr for livstid - måske bliver det ham her, måske gør det ikke, men INGEN mennesker skal bevidst vælge muligheden for uddannelse og udvikling fra pga. en partner.
Jeg tror, at du i virkeligheden er bange for, at nogen vil mene, du er sammen med en fyr, der ikke er klog nok - og at du vil blive klogere og klogere, mens han "står stille". Sådan er livet altså ikke. Man udvikler sig LANGT mere af livet selv end af uddannelse - og din kæreste kan vise sig at være langt "foran" dig i udvikling om nogle år, hvis du ikke holder op med at sætte folk i bås ud fra deres uddannelsesniveau - og med at æde det råt, når nogen fortæller dig, du kan "rykke" 15 år mentalt i løbet af et enkelt år.
Nogle mennesker er kloge på livet og på mennesker - du virker ikke, netop nu, som om du er nogle af delene.

komme ned på jorden igen.
Lyder som om du virkelig tror på den gang pis du fyrer af.
Du røg ud af mit hus pr. omgående med den hellig snak. føj for en klam skid du er at høre på.

Du er ikke klam at høre på, på nogen måde. Det er nok en langturstrucker, der følte sig ramt.
Du skal selvfølgelig vælge at uddanne dig. Hvorfor i alverden skulle den store kærlighed ikke kunne holde til det? Kan den ikke har du taget fejl bestik af den.
Fordi han foretrækker en omgangskreds med lønsedlen i baglommen til hurtig fremvisning både på og uden opfordring, skal da ikke hindre dig i at udvikle dig.
Held og lykke med dit studie.

tak for din tilbage melding.. og jeg vil så prøve at forklare mig lidt bedre 🙂
Nej det betyder ikke meget for mig hvad folk tjener og hvad deres beskæftigelse er, men det er vigtigt for mig at folk har nogle holdninger og kan argumenter for dem...som jeg skrev prøvede jeg at tegne et billede af vore meget forskellige liv.. og jo mener faktisk at lastbilchauffør er et godt job, ikke at dette er relevant for min problemstilling
Mine venners interesserer en lørdag aften er at mødes med vennerne hygge sig om grillen og snakke, få vendt livet, problemstillinger, fremtidsplaner med andre, møde nye mennesker med ligende interesser.
og i og med han ingen planer har for sin fremtid, gider han ikke dette.. som han siger så ved han ikke hvad han skal snakke med dem om...
Hans venners interesse en lørdag aften er også at mødes om grillen men vi skal lige huske de 5 flasker sprut og stofferne🙁 så derfor gider jeg ikke rigtig hans venner, det er det samme hver weekend, lad og drikke os stive og tag nogle stoffer, og hvis de kommer med en holdning af en eller anden art og man spørger ind til den får man som regel som svar " jamen sådan er det bare, det gider jeg ikke diskutere"
og jo du har nok ret i at hvis vi skal sige det på godt dansk så er jeg bange for at jeg bare bliver klogere og klogere ( også kaldet personlig udvikling) mens han bare står stille... og ja man kan udvikle sig af at prøve livet men igen kræver det at man oplevet noget nyt en gang imellem... man kan jo ikke bar gøre det samme igen og igen og forvente nye resultater...
nej jeg er ikke meget ung, måske umoden på nogle punkter men det er vi alle...og så er det ikke alt der er lige nemt at få ned på skrift til folk man ikke kender vel ??
men undre mig over når nu du er så klog at du ikke formår at forholde dig assertiv i dit svar men straks smider om dig med hvad du tror du ved... hvad med at holde dig til de fakta som jeg har givet dig.

Hvilke fakta skal vi forholde os til?
" Jeg vil udvikle mig personligt på ca 1 år hvad folk som ikke tager denne uddannelse i gennemsnit vil tage 15 år" -??
Det er svært at forholde sig objektivt til et indlæg, der er så helt igennem subjektivt.
Jeg vil da også gerne høre, hvilken uddannelse, der sælger sig selv på den måde. Og hvorfor du tror, det er rigtigt....

Du har ikke et problem. Det kan være, du får et. Det får dig til at mene, at livet er hårdt, og at ønske, at livet kunne gå lidt ned ad bakke engang imellem.
Du har en kæreste, som du elsker. Du har en plan om en uddannelse, som du på forhånd er ekstremt begejstret for og som du tror vil ændre dit liv radikalt. De fleste ville synes, det lød som om, du var meget privilegeret og havde al mulig grund til at være tilfreds med dit liv. I stedet fremstiller du det, som om livet har ramt dig hårdt - alene, fordi du måske en dag vil få et problem.
Jeg har svært ved at tage det alvorligt - det virker forkælet og pseudo-problematiserende at gå i sort, fordi der MÅSKE vil dukke et stort problem op på et tidspunkt.
Tag at blive voksen, du.

Ja det er muligt at jeg tager sorgerne på forskud, og ja jeg er da priviligeret at jeg både har kærlighed og mulighed for uddannelse i mit liv...

Og jo jeg mener godt at livet måtte gå lidt ned af bakke nu eller bare ligeud stille og roligt... så jeg nu kunne begynde at nyde livet og ikke kæmpe for at overleve, og nej jeg er så bestemt ikke forkælet, jeg har kæmpet for min plads i livet og det meste af mit liv er gået op ad bakke og for første gang noglesinde syntes jeg at ane lyset for enden af tunnelen...
tror måske bare jeg er nået der til at nu begynder livet at være for godt til at være sandt... jeg er bange for at lave om på noget, tænk hvis hele korthuset vælter...
måske skulle jeg prøve bare at læne mig tilbage og nyde livet i nuet...

men du er en stor snob. Bare den måde du stiller tingene op på.
Jeg bryder mig ikke om for meget sprut eller spor om stoffer, men altså "mine venner" gør alt det rigtige, hvorimod "hans venner" giver dig fisefornemme rynker på næsen.
Du er "facaderytter" og snobber for overfladisk visen sig frem udfra en bestemt livsstil og din "identitetsgruppes" normer. Ikke usædvanligt i disse tider, hvor der er alt for meget ramme og alt for lidt indhold, men ikke spor voksent.
Du lyder meget ung og naiv, og jeg tror i det hele taget slet ikke, du er moden nok til et seriøst forhold.

man ikke vil tage stoffer? Der sker sgu nogle skred under den her regering. 😃😃😃

fået hedeslag? Eller plejer du at vrøvle sådan?

har du truffet et fornuftigt valg om uddannelse, men som du skriver har dig og din kæreste og i endnu mindre grad hans venner få fælles interesser og I er vidt forskellige hvad angør ønsker til livet - kun din indre stemme/forelskelsen kan styre dig i det her i længden - og du må gøre op med dig selv, om han er "sliddet værd".
Jeg har lært at man aldrig må være det mindste i tvivl om man elsker sin kæreste - er der en mindre revne, behøver den jo ikke blive til et stort skår, men man kan måske ved at snakke sammen få stumperne på plads. Held og lykke.

Eller det er måske nærmere en hjerneblødning?