Kærlighed, lidenskab, venskab
Mit forhold har varet i nu snart 3 år. Min kæreste er en rigtig dejlig fyr og jeg ønsker ham for resten af mit liv...
I mine øjne er et forhold fyldt med kærlighed, lidenskab og venskab... Jeg mener ikke i mit forhold at der mangler hverken kærlighed eller venskab - dog mangler der lidenskab...
Min kæreste er ikke romantisk anlagt og er til tider kikset, når han prøver. Jeg kan sidde og smile lidt for mig selv over de ting han har gjort, for han prøver virkelig og det er da sødt. Men nogle gang ville jeg bare ønske han var mere - ved ikke hvad jeg skal kalde det - lidt mere kontant, opfindsom, romantisk...Lidt mere mand og mindre genert!
Jeg vil gerne kastes rundt i sengen, vil gerne have han overrasker mig, gør noget vildt...Jeg har faktisk sagt det til ham et par gange på en pæn måde... Og han siger hver gang: "Jamen jeg er igang med at planlægge noget" eller "Hvorfor vil du have gaver".... Og det er jo bare slet ikke det jeg prøver at sige til ham. Han tror det kræver en timelang planlægning eller en dyr gave, men det er slet ikke sådan jeg mener det. Og jeg bliver faktisk skuffet og ked af det, når han siger sådan....
Jeg tænker også, at jeg nok bare må leve med, at han er sød på sin egen kiksede måde og at jeg ikke får denne overraskelse/lidenskab/romantik, som jeg måske går og drømmer om...
I mine øjne er et forhold fyldt med kærlighed, lidenskab og venskab... Jeg mener ikke i mit forhold at der mangler hverken kærlighed eller venskab - dog mangler der lidenskab...
Min kæreste er ikke romantisk anlagt og er til tider kikset, når han prøver. Jeg kan sidde og smile lidt for mig selv over de ting han har gjort, for han prøver virkelig og det er da sødt. Men nogle gang ville jeg bare ønske han var mere - ved ikke hvad jeg skal kalde det - lidt mere kontant, opfindsom, romantisk...Lidt mere mand og mindre genert!
Jeg vil gerne kastes rundt i sengen, vil gerne have han overrasker mig, gør noget vildt...Jeg har faktisk sagt det til ham et par gange på en pæn måde... Og han siger hver gang: "Jamen jeg er igang med at planlægge noget" eller "Hvorfor vil du have gaver".... Og det er jo bare slet ikke det jeg prøver at sige til ham. Han tror det kræver en timelang planlægning eller en dyr gave, men det er slet ikke sådan jeg mener det. Og jeg bliver faktisk skuffet og ked af det, når han siger sådan....
Jeg tænker også, at jeg nok bare må leve med, at han er sød på sin egen kiksede måde og at jeg ikke får denne overraskelse/lidenskab/romantik, som jeg måske går og drømmer om...