Kærlighed tur / retur
Hejsa
Jeg er enlig mor til en lille dreng.
Jeg blev introduceret til en fyr, som måske nok ku være noget for mig. Og jo tak, første gang jeg så ham, gav mit hjerte et lille hop, og jeg tænkte, at det kunne klart være noget for mig! :-)
Vi svingede godt sammen, og begyndte at mødes et par gange om ugen. Det stod på i halvanden måneds tid, hvor vi sås et par gange om ugen. Havde hede sms snakke, gode samtaler og ikke mindst, helt fantastisk sex! ;-)
Han er god til børn, og tog sig som den naturligste ting i verden sig godt af min søn. Jeg er stadig på barsel, så han er lille. Jeg lod tempoet være op til ham, og sms og mødetidspunkter var også mest op til ham. Jeg har mit eget liv ved siden af, som skulle passe ind også med veninder og andet, og han havde da også sit. Så egentlig passede det os begge rigtig godt.
Pludselig en dag tikker der en sms ind fra ham, at han synes at vi skal stoppe, for det er ved at tage overhånd. (?). Sidder lidt tilbage som et stort spørgsmålstegn.
Han uddyber det med, at følelserne ikke rigtig er der, og at det så ik føles rigtigt. Fair nok, man kan ikke fremtvinge følelser...
Samme aften kan jeg mærke, at hovsa, jeg var sgu blevet rigtig forelsket her... og det gjorde ondt.
Jeg bruger 3 uger på at glemme ham, men det er svært. Vi har også fælles venner, så vi er nødt til at finde ud af, og vil uanset hvad, mødes af og til. Så vi vil prøve at være venner. Jeg forklarer, at jeg lige skal have lidt tid, og at vi sagtens kan være venner. Efter de 3 uger er gået, begynder han at skrive igen, og vil gerne kigge forbi til en kop kaffe, hvilket han så gør.
Nu sidder han så i min stue, og siger, at han ikke ku få mig ud af hovedet, og at han gerne vil prøve at give et forhold til mig en chance. Men han gør det også klart, at han ikke er teenage forelsket, og ser afventende på mig. Det kører rundt i mit hoved, jeg har brugt 3 uger på (forgæves) at glemme denne mand, og nu den her besked! Mit hjerte siger JA, men der er advarselslamper det skriger og blinker i mit hoved, for at beskytte mit hjerte for at blive knust... jeg hopper naturligvis ikke op og ned i stolen...
Vi taler lidt frem og tilbage, og bliver enige om, at vi gerne vil give det en chance. Den hede sex starter igen, vi varmer hianden med sms'er, og mødes igen et par gange om ugen. Vi er på nogle skønne dates, og har det sjovt sammen.
Ja, så sker det IGEN, han meddeler mig, at han ikke har det godt, og gerne vil stoppe. Vi er hos ham. Jeg er målløs, helt lamslået, tænker, det her, det sker bare ikke igen, jeg tager med det samme mine ting og går bare...
Jeg får en undskyldning via sms...
Jeg skulle ha lyttet til mine egne advarsler. Jeg isolerer mig fra alt og alle i 3 dage, for at få styr på mine tanker.
Men jeg er knust, det kan jeg mærke. Hvad sker der?
Hvad har manden gang i??
Min omgangskreds ved hvor knust jeg var i første omgang, nu er det ANDEN omgang...[:*(]
Puha.... skulle lige ud med det!
Hvorfor er der ikke en kur mod et knust hjerte...
Jeg er enlig mor til en lille dreng.
Jeg blev introduceret til en fyr, som måske nok ku være noget for mig. Og jo tak, første gang jeg så ham, gav mit hjerte et lille hop, og jeg tænkte, at det kunne klart være noget for mig! :-)
Vi svingede godt sammen, og begyndte at mødes et par gange om ugen. Det stod på i halvanden måneds tid, hvor vi sås et par gange om ugen. Havde hede sms snakke, gode samtaler og ikke mindst, helt fantastisk sex! ;-)
Han er god til børn, og tog sig som den naturligste ting i verden sig godt af min søn. Jeg er stadig på barsel, så han er lille. Jeg lod tempoet være op til ham, og sms og mødetidspunkter var også mest op til ham. Jeg har mit eget liv ved siden af, som skulle passe ind også med veninder og andet, og han havde da også sit. Så egentlig passede det os begge rigtig godt.
Pludselig en dag tikker der en sms ind fra ham, at han synes at vi skal stoppe, for det er ved at tage overhånd. (?). Sidder lidt tilbage som et stort spørgsmålstegn.
Han uddyber det med, at følelserne ikke rigtig er der, og at det så ik føles rigtigt. Fair nok, man kan ikke fremtvinge følelser...
Samme aften kan jeg mærke, at hovsa, jeg var sgu blevet rigtig forelsket her... og det gjorde ondt.
Jeg bruger 3 uger på at glemme ham, men det er svært. Vi har også fælles venner, så vi er nødt til at finde ud af, og vil uanset hvad, mødes af og til. Så vi vil prøve at være venner. Jeg forklarer, at jeg lige skal have lidt tid, og at vi sagtens kan være venner. Efter de 3 uger er gået, begynder han at skrive igen, og vil gerne kigge forbi til en kop kaffe, hvilket han så gør.
Nu sidder han så i min stue, og siger, at han ikke ku få mig ud af hovedet, og at han gerne vil prøve at give et forhold til mig en chance. Men han gør det også klart, at han ikke er teenage forelsket, og ser afventende på mig. Det kører rundt i mit hoved, jeg har brugt 3 uger på (forgæves) at glemme denne mand, og nu den her besked! Mit hjerte siger JA, men der er advarselslamper det skriger og blinker i mit hoved, for at beskytte mit hjerte for at blive knust... jeg hopper naturligvis ikke op og ned i stolen...
Vi taler lidt frem og tilbage, og bliver enige om, at vi gerne vil give det en chance. Den hede sex starter igen, vi varmer hianden med sms'er, og mødes igen et par gange om ugen. Vi er på nogle skønne dates, og har det sjovt sammen.
Ja, så sker det IGEN, han meddeler mig, at han ikke har det godt, og gerne vil stoppe. Vi er hos ham. Jeg er målløs, helt lamslået, tænker, det her, det sker bare ikke igen, jeg tager med det samme mine ting og går bare...
Jeg får en undskyldning via sms...
Jeg skulle ha lyttet til mine egne advarsler. Jeg isolerer mig fra alt og alle i 3 dage, for at få styr på mine tanker.
Men jeg er knust, det kan jeg mærke. Hvad sker der?
Hvad har manden gang i??
Min omgangskreds ved hvor knust jeg var i første omgang, nu er det ANDEN omgang...[:*(]
Puha.... skulle lige ud med det!
Hvorfor er der ikke en kur mod et knust hjerte...