kærligheden Kan gøre ondt, MEN!
til folk med Disse problemer, lidt at tænke over. KH Mig,
håber nogle kan bruge det, og måske får det bedre.
Hjerte rimer som bekendt på smerte…og det er lige præcis det jeg føler….smerte!
En voldsom smerte i hjertet, som banker og banker, så det næsten er på vej ud af brystkassen, hopper slag over og slår hårdt og voldsomt det ene øjeblik og hurtigt så det næsten tager vejret fra mig det næste. Smerten sidder som en kæmpe stor kugle i mit hjerte og breder sig ud i brystkassen og maven… Livet gør så ondt at leve – så frygteligt ondt!
Måtte i dag selv opsøge de dårligste informationer jeg i mit liv har fået.
Min kæreste gennem de sidste to år - min store kærlighed - manden jeg elsker så inderligt har kasseret mig helt, og ønsker mig ikke længere, som en del af sit liv. Føler mig SÅ kasseret, så værdiløs og så ubrugelig.
Jeg burde være vred på ham, burde hade ham for det han lige har gjort, men det kan jeg bare ikke. I stedet vender jeg hadet indad, ind i maven og hjertet på mig selv…
Hvorfor ville han ikke have os? Hvorfor bliver jeg ved at spørge mig selv, imens tårerne triller og håbløsheden bliver større og større… Hvorfor overhovedet leve mere? Hvorfor ikke bare gøre en ende på det hele, en ende på smerten…kaste sig ud i den uendelige stilhed, få ro i hovedet og fred!!!
Ikke alene har han knust mit hjerte, han har også knust mine to drenges hjerter, og også de græder over at de aldrig får ham at se igen. Den lille sagde endda, at det var lige som at miste en far… ja de elskede ham så inderligt meget, og også de blev svigtet på det tidspunkt, hvor livet i forvejen for os alle er så svært… hvorfor????
Handler kærlighed da ikke om at man skal være der for hinanden? Være hinandens støtte og glæde, både i gode og i dårlige tider. At man skal kunne stole på at man har hinanden, også hvis det bliver lidt svært af og til? Hvordan kan han finde på at vælge at gå, blot fordi der lige nu er dårlige tider? Blot fordi HAN ikke føler sig lykkelig, når vi har det svært og min depression fylder så meget. Hvorfor vil han ikke hjælpe og arbejde sammen med mig, så vi igen kunne finde lykken – sammen?
Der er så mange spørgsmål og slet ingen svar…. Håbløsheden, ensomheden og tabet af kærligheden - den helt store kærlighed - er det eneste jeg kan se lige nu…. Og det gør så frygteligt ondt det hele…. Livet gør så ondt!!!
håber nogle kan bruge det, og måske får det bedre.
Hjerte rimer som bekendt på smerte…og det er lige præcis det jeg føler….smerte!
En voldsom smerte i hjertet, som banker og banker, så det næsten er på vej ud af brystkassen, hopper slag over og slår hårdt og voldsomt det ene øjeblik og hurtigt så det næsten tager vejret fra mig det næste. Smerten sidder som en kæmpe stor kugle i mit hjerte og breder sig ud i brystkassen og maven… Livet gør så ondt at leve – så frygteligt ondt!
Måtte i dag selv opsøge de dårligste informationer jeg i mit liv har fået.
Min kæreste gennem de sidste to år - min store kærlighed - manden jeg elsker så inderligt har kasseret mig helt, og ønsker mig ikke længere, som en del af sit liv. Føler mig SÅ kasseret, så værdiløs og så ubrugelig.
Jeg burde være vred på ham, burde hade ham for det han lige har gjort, men det kan jeg bare ikke. I stedet vender jeg hadet indad, ind i maven og hjertet på mig selv…
Hvorfor ville han ikke have os? Hvorfor bliver jeg ved at spørge mig selv, imens tårerne triller og håbløsheden bliver større og større… Hvorfor overhovedet leve mere? Hvorfor ikke bare gøre en ende på det hele, en ende på smerten…kaste sig ud i den uendelige stilhed, få ro i hovedet og fred!!!
Ikke alene har han knust mit hjerte, han har også knust mine to drenges hjerter, og også de græder over at de aldrig får ham at se igen. Den lille sagde endda, at det var lige som at miste en far… ja de elskede ham så inderligt meget, og også de blev svigtet på det tidspunkt, hvor livet i forvejen for os alle er så svært… hvorfor????
Handler kærlighed da ikke om at man skal være der for hinanden? Være hinandens støtte og glæde, både i gode og i dårlige tider. At man skal kunne stole på at man har hinanden, også hvis det bliver lidt svært af og til? Hvordan kan han finde på at vælge at gå, blot fordi der lige nu er dårlige tider? Blot fordi HAN ikke føler sig lykkelig, når vi har det svært og min depression fylder så meget. Hvorfor vil han ikke hjælpe og arbejde sammen med mig, så vi igen kunne finde lykken – sammen?
Der er så mange spørgsmål og slet ingen svar…. Håbløsheden, ensomheden og tabet af kærligheden - den helt store kærlighed - er det eneste jeg kan se lige nu…. Og det gør så frygteligt ondt det hele…. Livet gør så ondt!!!