Kærlighedsorg :'( Kom med din mening..

Hej allesammen ..
Jeg er en middelalder teenage dreng med kærlighedsproblemer.. Jeg har stært brug for din mening og hjælp til mine følelser, jeg ved godt at jeg kan svare på dem bedst selv. Men hvis i vil følge med i min historie, ville jeg være meget glad ..
Gennem 6 måneder har jeg haft en kæreste... Vores forhold har været meget blandet, men også rigtig godt.. Vi startede med at komme sammen og var sammen ca. hver uge pga. hun ikke kunne så meget. Det var "himlen" når vi var sammen. Men de næste 2 måneder så vi næsten aldrig hinadnen, vi snakkede konstant i telefon hvilket jeg tror var en stor fejl. både pga regningen og vores følelser..
Vi begyndte at skændes meget og var på tværs .. Det blev lidt af et helvede, og med tiden begyndte hun faktisk at true mig.. Hun kunne finde på at slå op hvis jeg ikke var kærlig nok, eller viste nok hensyn også true med at være sammen med nogle af hendes venner, altså kysse osv. Det var virkelig et helvede. Jeg tiggede og bedte hende om at lade vær, men hun var kold i røven. Så med tiden forsvandte mine følelser over alt sorgen, jeg var stadig forelsket i hende, men jeg mistede respekt osv.
Så da hun ville have mig tilbage var det lidt ligegyldigt, selvom hvis jeg afviste hende, følte jeg at hun ville lave noget med nogle andre og jeg var nødt til at komme over hende, hvilket jeg ikke kunne..
Pigen her var min første pige jeg var i seng med, derfor gjorde det noget helt specielt. jeg savnede hende konstant og skrev 24/7 med hende på telfonen. til sidst prøvede vi igen på vores forhold selvom det føltes forkert, men der gik lidt tid hvor vi prøvede, hvorefter vi sluttede som venner.. Hun kunne dog ikke respektere vores venskab, hvis jeg var sammen med andre veninder flippede hun fuldstændig og jeg måtte vælge mellem hende, eller hele min vennekreds.. Vi var sammen enkelte gange og kyssede og var sammen intimt, det føltes bedre når vi gjorde det som venner🙂vi var ikke tvunget til at kysse den anden hvis vi ikke ville, men alligevel lidt, fordi vi havde et underligt forhold.
Hun begyndte at være sammen med andre drenge lidt, hun var sammen med 1-2 hvor de kyssede fordi vi begge var frie jo, men hun fortrød det øjeblikket efter.. Med tiden begyndte jeg at se at hun intet var værd..
Jeg sagde stop og sagde vi skulle slutte kontakten, hvilket hun har meget svært ved.. Men ja, hun truede med at være sammen med en anden dreng, og hun har faktisk ikke rigtig skrevet siden.. Jeg fik virkelig bevist hun intet var værd da hun sagde det..
men så! for nogle dage siden, så jeg på min venindes mobil som skriver sammen med min eks.. at hun faktisk er sammen med ham drengen hun truede med.. De havde skrevet beskeder som viste at han MULIGVIS havde overnattet hos hende, og hun synes han var så utroooooooolig dejlig. som om hun pludselig var kommet over mig.. DEt passede meget godt med at hun ikke skrev mere.. Alt gik så godt indtil jeg så de beskeder og sidenda😕har det bare været af lort til.. jeg brød næsten helt sammen da jeg så det, kunne ikke forstå det.. og kunne ikke forstå mig selv.. jeg havde tænkt så dårlige tanker om hende som fx. "Hun er jo ikke noget værd" "hun er faktisk grim" "hun behandlede mig ikke ordenligt" ting som man tænker når man er videre.. men nej😕da jeg så beskderne følte jeg en tanke "Gid jeg kunne spole 2 uger tilbage, så hun var min og kun min igen" Den tanke tænkte jeg meget over, for det er jo ikke det jeg vil😕jeg ved jo hun ikke er den rette.. men alligevel gjorde det så ondt.. Er ikke vant til at se hun er sammen med anden eller bare vide det..
Jeg snakker med mine venner om det og familie og det hjælper meget.. jeg har udviklet mig meget og er blevet stærkere efter forholdet, og nu 3 dage efter jeg fandt ud af det, kan jeg føle jeg er ved at have det bedre.. MEN alligevel sidder hun der konstant, tænker på hende hvert 10 minut og på hendes søde sms'er..
*Allesammen!*
Vil i ikke nok kommentere min histore og forklare hvad i mener..
Jeg ved jeg skal give det tid, men det gør meget ondt :(

men lige her er der nok ikke så meget at gøre, andet end du forsøger at sætte dig lidt udenfor situationen, og tager denne prøvelse som en øvelse i livet (kærlighedslivet).
Det du oplever lige nu er jo et af kærlighedens klassiske paradokser!
Man elsker og hader samme person...på forskellige tidspunker men sådan frem og tilbage rent følelsesmæssigt.
Jeg har set mine dagbøger fra min ungdom, hvor den ikke fik for lidt. Den mand jeg beskrev som det usleste og værste stykke mandfolk på denne jord, som jeg for alt i verden aldrig skulle have et forhold til...ikke ville røre ved med en ildtang!..han er min nuværende mand. Vi er gift på 18. år nu, og ønsker begge at leve sammen resten af livet.
Ikke at jeg nødvendigvis tror din tidl.kæreste her skulle ende med at blive dit livs kærlighed ...ad åre.Men du må indse at du stadig er bundet følelsesmæssigt til hende, siden du bliver så jaloux. Det bedste du kan gøre er at bilde dig selv ind hun er død. For set med kærlighedens øjne er hun altså død for dig lige p.t. idet hun hellere vil være sammen med en anden.
Så mit råd til dig er dette: Vær hård ved dig selv. Ingen sentimentalitet og tilbageskuen!
Hold evt. en lille privat "begravelse", hvor du mindes de gode gamle dage, for derefter at tage definitivt afsked med hende. Og kom så videremed dig selv i frihed for det elved du lige nu befinder dig i.Det KAN lade sig gøre at blive fri af negative bindinger, det er mit liv et bevis på. Først efter mange år fandt min kæreste og jeg hinanden igen,men her havde han og jeg også ændret os 180 grader....
Bedre at noget gør ondt end intet at føle..tegn på du blot er i live 100%
Håber du kunne bruge lidt af dette. Ha det godt :-)
Pusser

hej. jeg forstår dine følelser, har haft et lignende forhold. jeg syns at hun lyder meget selvisk at hun ikke kan give slip på dig, at hun godt må se andre og når du gør det, så blir hun vred og truende. du kan gøre det SÅ meget bedre! det er ikke det du tænker på nu, og det er nu man bare helst vil svælge sig i sin sorg og ha ondt af sig selv - og det er okay! der er ikke så meget at forstå, følelser lever sit eget liv. hoved og hjerte vil to forskellige ting, og jeg syns du skal rette dig efter dit hoved, men lad dit hjerte sørge. det gør ondt og det skal have lov til at gøre ondt. hvis det er helt slemt, så lav alt muligt hele tiden, venner, familie, sport, musik, lige så meget din krop kan tage. det kan ligge lidt låg på det værste. men du skal ikke lukke helt, det er vigtigt. du har hørt det før, men det går over med tiden, og du vil finde en der behandler dig ordentligt. jeg synes også at du skal slette hendes nummer. lad være med at svare på hendes beskeder og lad være med at tage tlf når hun ringer. det gør kun ondt værre, og det blir nemmere at få hende ud af systemet. håber at du kan bruge det til noget.

Tusind tak for svar alle tre.. sætter stor pris på i vil hjælpe mig. Men i hentyder alle til at hun slet ikke er det værd, men i forstår min sorg..
Jeg har slet ingen kontakt til hende og det er faktisk skræmmende, tanken om at hun ikke har brug for mig mere gør lidt ondt.. Men det hjælper at være beskæftiget..
Vil meget gerne vide mere eller andre folks meninger, for det heler sårene..

Tusind tak for svar alle tre.. sætter stor pris på i vil hjælpe mig. Men i hentyder alle til at hun slet ikke er det værd, men i forstår min sorg..
Jeg har slet i ngen kontakt til hende og det er faktisk skræmmende, tanken om at hun ikke har brug for mig mere gør lidt ondt.. Men det hjælper at være beskæftiget..
Vil c meget gerne vide mere eller andre folks meninger, for det heler sårene..

om hun ikke er det værd.Men DÈT er ikke det værd, forstået på den måde, at når et forhold bliver så smertefuldt og umuligt at får afklaret, så må man trække sine energier tilbage fra vedkommende,og blive herre i sit eget hus igen.
Det er faktsik en god øvelse at lære. Og lærer man at blive sin egen i en ung alder, dvs. at kunne frigøre sig fra et andet menneske, der fastholder en i et negativt mønster (man kan jo blive rigtig syg af det!)så har man virkelig lært noget man kan bruge i sit liv senere hen. Jeg lærte det også af den hårde vej, at blive min egen herre. Det var simpelthen nødvendigt, hvis jeg ikke skulle knækkes, og det ville jeg trods alt ikke ...alligevel.Man er inde i en lomme hvor man synker dybere og dybere, man vil ikke frivilligt slippe denne følelseder bare gnaver sig dybere og dybere ind i ens sind.Det er rædsomt at være så afmægtig og ikke være herre over sit eget følelsesliv.
Milan Kundera beskriver følelsen meget godt.Forfatteren der har skrevet "Tilværelsens ulidelige lethed".
Han skriver om hovedpersonen Tereza: "Hun er blevet grebet af svimmelhed. Men hvad er svimmelhed for noget? ....en bedøvende, uovervindelig trang til at falde.....at være svimmel er at være beruset af sin egen svaghed. Man erkender sin svaghed og ønsker ikke at bekæmpe den, men at give sig hen i den. Man er beruset af sin egen svaghed, ønsker at være endnu svagere, ønsker at falde om midt på gaden for alles øjne, man ønsker sig ned, endnu længere ned end nede"

der du siger altså at jeg må lære at løsrive mig fra et andet menneske følelsesmæssigt .
Har selv oplevet personer som har været igennem sværere, fx. min mor som efter et 7 års langt forhold til en man bare cuttede over, han forlod hende af personlige grunde og hun var synderknust i starten, men virkede hurtigt glad igen, efter knapt 1 uge var hun faktisk oppe igen.
Underligt nok, men hun er også voksen og har væet i situationen før..
Dette her, pusserpigen, er for mig noget meget nyt. Det var et langvarigt forhold for mig i min alder og derfor svært at løsrive sig.
Hver morgen nå jeg vågner er jeg helt smadret, jeg orker ingenting og mangler virkelig hendes kærlighed😕det virkelig hårdt

Nej det jeg siger er IKKE at du (som din mor) bare skal cutte dine følelser over og så leve videre som ingenting. Nej jeg siger bare at du skal redde dig selv nu, og det betyder at du skal ikke falde "længere nede end ned" hvis du forstår.
Ja det med at vågne hver ,og det første man tænker på er den elskede, man ikke længere lever sammen med...det kender jeg skam alt for godt. Men jeg lærte i den periode at bruge de følelser positivt. For i selve smerten er der også energi, og en masse kreativitet hvis man forstår at leve med og bruge de stærke følelser, der ligger i savn og mistet kærlighed.
Spørgsmålet er for mig mht. dig (tør næsten ikke sige det) om grunden til du stadig hænger ved hende, måske er at hun heller ikke er blevet helt fri af dig (?).
I kærlighed er der jo ofte telepatisk kontakt, hvis følelserne er meget stærke.Har prøvet det ofte..måske tænker hun også på dig, og har svært ved at frigøre sig....
MEN bliv nu herre i dit eget hus, og det vil sige at DU lærer dig selv at det er DIG og kun DIG der bestemmer, hvad dine følelser skal bruges til...ikke hvad du skalføle,for det er man ikke altid selv herre over,men hvad du vil bruge de følelser til Nogen kaster sig i afgrunden, ender i selvmedlidenhed, druk, apati eller anden destruktiv adfærd, og andre bruger følelserne kreativt i deres liv...
Der står altså intet sted, at vi hver dag skal gå fløjtende rundt og være jubelidioter her i livet. Livet kan virkelig få dybde og mening også med ulykkelig kærlighed...måske netop med(?)..men det du skal lære er at styre de følelser du har ind i noget livsbekræftende (du ved bedst selv hvad det måtte være) fremfor at ligge passivt under for det..blive et offer for egne følelser.
Bare et lille spark til dig...
Dette at du føler så stærkt,viser kun dine kvaliteter som menneske og mand. Den kvinde der en dag får dig, bliver meget lykkelig tror jeg.:-))
Men du skal først MANDE DIG OP og tage hånd om dig selv nu!!
Knus
Pus

Hej igen pusserpigen..
Jeg synes virkelig at dine råd er utrolig gode! der er virkelig mening i dine svar, det hjælper utrolig meget.
Men nu til det andet.. Jeg skrev et indlæg i morges og har været i skole lige siden, har nogle fantastiske venner og selvom jeg ikke snakker om hende eller får hjælp af dem, men blot lader det ligge og prøver at lade vær og tænke på hende, så hjælper de mig alligevel ubevist.. De er utrolig gode at have ved min side og jeg kan stærkt mærke at jeg er kommet langt fra 5 dage siden og til nu..
Jeg er et sted hvor jeg er begyndt at blive ligeglad med hende, ikke HELT, men tankerne om hende er ikke så store og fylder ikke så meget.. men tro mig, de er der STADIG!
tænker stadig på hende når jeg er alene, men ikke så voldsomt, hver gang jeg vil sætte mig ved computeren gør det ondt i maven😕fordi vi har snakket så meget via msn...
Du kender vel godt siden "arto" hvilket hun bruger. hun er jo kun 16 år og er stadig lidt barnlig i den ende.. Hun har kontakt til ham der og skriver han er så dejlig og savner ham derinde, det gør VIRKELIG ondt at se, og derfor har jeg tvunget mig selv til at ikke kigge indtil jeg er kommet mere over hende, men tanken om at jeg bare kan skrive hendes navn derinde også se deres forhold😕den er skræmmende og gør ondt.

Som sagt gik det veldig godt, men LIGESÅ SNART FOLK SKRIVER "hva er du ikke sammen med hende mere? Jeg så hende sammen med xxx idag, er de kærester nu ?"
Så ryger det meste væk igen😕ryger helt ned når jeg hører fra folk at de er sammen

er jeg ikke kære "dreng"..;-)
Men du befinder dig stadig i (det du kaldte) "himlen" mht. minderne med din eks.så...men derfor er du også i et helved lige nu, da du megt pludseligt er blevet smidt ud af paradiset...ovenikøbet har du selv villet det oprindeligt, hvilket nok gør det ekstra smertefuldt.Men tag fat om nælden og kik ind påarto alligevel...hun skriver måske også derinde om sin kæreste, fordi hun ved du kikker med. har du tænkt på det?
Puh ha..kærlighed kan være ond og såre værre end den værste fjende....og det ved vi alle intuitivt.Nå men jeg vil have dig ned på jorden, sådan helt bogstaveligt. Kald mig bare en engel uden vinger ;-))
Din eks. er en meget bestemt ung dame..tror jeg. Og får hun ikke den opmærksomhed og kærlighed fra dig (og sikkert også fra hendes "nye" kæreste)som hun mener hun bør have, så bliver hun sur og hævner sig prompte.Tænk jeg husker min tidlige ungdom som lidt i den retning..når jeg ikke lige fik min vilje.. Måske er hun vant til at være beundret hjemmefra? Hele hendes handlemåde (også med den - for dig - så sårende sms. besked til din veninde)lyder for mig som vil hun straffe dig. Hun er blevet såret i sin tid..fordi du trak dig, og herefter har hun følt, at hun mistede magten over dig. Hendes handlinger kan sagtens tolkes sådan..at hun forsøger at få opejsning og at bevare magten over DIG. Hun ved godt hun sårer dig lige nu, og det giver hende måske et kick..?
Jeg tror nemlig stadig du er et vigtigt omdrejningspunkt for hende...ellers ville hun ikke skrive den sms til din veninde.
Mit forslag er, at det bedste du kan gøre (hvis du vil have hende tilbage ..?)det er at gøre to ting.
1.Hun må godt vide du stadig elsker hende. Det vil gøre indtryk...få din veninde til at fortælle hende det på en eller anden måde. Meen dette er vigtigt! Du skal ikke fremstå som den hulkende underdog i den forbindelse. Nej du elsker hende som en MAND,og vil MÅSKE godt have hende tilbage, men på andre vilkår..du vil ikke finde dig i den behandling, hun giver dig. Du skal fremstå som en mand, der står ved sine følelser, mengodt kan SELV! Dvs. kan leve UDEN defølelser bliver indfriet. DÈT vil gøre indtryk.Kvinder elsker mænd der har kontrol over sig selv..men husk jeg taler ikke om at du skal være ufølsom,forstå mig ret.Du skal netop være følsom, men du skal vise du er i stand til at være herre over dine egne følelser..fremforoffer. Det vil også udvikle dig kan du tro! men hvordan gør du det? Her kommer vi til næste punkt:
2. Du skal nu lægge dine kærlige (uindfriede) følelser ind som en slags "baggrundsmusik" for et helt andet projekt. Og det projekt hedder DIG SELV. Gør nu alt det du kan gøre for at styrke dine STÆRKE sider. Kun du ved hvad de er. Kan du lide at dyrke motion, så gå op i det md 400% engagement. Og er der noget du godt vil dygtiggøre dig i, så gøre dette ligeleder 400%. Gør alt det der styrker din egen personlighed, alt det du kan lide med al den energi du kan lægge i det, og dette helt uafhængigt af hende!!
Forlader du din "himmel" og kommer ned på jorden, forlader du nemlig også det helved du lige nu befinder dig i. Kan du gøre dette(?) vil du komme ud af denne kærlighedsoplevelse som en meget attraktiv MAND...det er jeg ret overbevist om. Så det er en chance du skal tage, for at udvikle dig.
...men forfalder du til selvynk og dyrker du KUN smerten, vil du ikke udvikle dig.

PS.
Husk nu jeg siger IKKE du skal smide smerten væk. Jeg siger netop, at du skal bruge den. Det gør ikke noget, at du har en smerte som "underlægningsmusik" til de aktiviteter du nu skal i gang med FOR DIG SELV! Smerte ogkærlighedssorg indeholder også en stærk energi,hvis man altså forstår at bruge den rigtigt. Du skal bestemt ikke spille en fløjtene glad fyr..du skal bare være dig selv..dyb og alvorlig hvis det er din følelse p.t...men slip hunderollen med halen mellem benene, og øjne som tigger om endnu en hundekiks..:0)
Det må vist være nok herfra...
Knus
Pus

Ja det er bestemt nogle MEGET gode holdninger du har der, men jeg synes du kommer ind på det på en forkert måde.. da jeg skulel til at læse det tænke jeg "fuck" fordi jeg VIL IKKE have hende tilbage..
Jeg tror virkelig ikke der skal meget til at jeg ryger ned i sorgen igen..
Jeg ligger på en kant, hvis du kan forestille dig. "Jeg er lige kommet op fra hullet(sorgen) men hvis der er en person der bare prikker til mig, ryger jeg neeeeeeeeeeed igen." Så jeg skal bruge lidt tid til at komme ordenligt op og kunne stå fast i jorden..
Jeg så hende faktisk idag, og væmmedes ved hende😕jeg synes ikke hun er smuk eller lignende, men det spiller heller ingen rolle.. Sitationen var sådan at jeg ligesom var "den glade" hun gik bare med nogle veninder normalt imens jeg var "okay" glad.
Jeg har det dog stadig sådan at jeg vil OP fra det skide hul! jeg vil fuldstændig over hende og derfor planlægger jeg min dag så meget som muligt, jeg laver noget konstant og skal feste igennem så meget jeg kan! men tanken om hvad hun gør osv. hvem hun er sammen med og fester med er der jo stadig! jeg skal OVER HENDE :/
gode råd🙁?

NETOP DERFOR tror jeg at hvis jeg kigger på arto, er der en der skubber mig ned i hullet igen!

Så tager vi den derfra: Du VIL over hende...så det der binder dig nu i en sorg, er mere de oplevelser du har haft med hende (DET KUNNE VÆRE EN HVILKEN SOM HELST ANDEN der havde givet dig "himlen" ´..husk du er lige vågnet fra barn til mand, så det du oplever med kvinder er under alle omstændigheder STÆRKT! Derfor skal du oversætte det du har haft med hende i det du beskriver som "himlen" mere som det KVINDER du er forelsket i giver deig, end lige hende somperson. Tror lidt du blander det hele sammen, således at hun næsten stårmed palmerne i hænderne fordi hun så at sige indviede dig i kærlighedens "himmerrige". Men det er at give hende alt for meget...hun har været formidler af både himmel og helvedikræligheden.Så du er så at sige "indviet".
Nu vil du over hende. Jamen det er så et arbejde du selv skal gøre, det kommer ikke automatisk.Jeg kender dig jo ikke, kan kun give råd jeg selv brugte, da jeg skulle gøre mig fri. Jeg skrev i mine dagbøger om ham.Om alt det dårlige han havde gjort ved mit liv...og den fik ikke for lidt.Og efter nogen tid var han udenfor min cirkel, herefter var det megete nemmre at tackle.
Så se og få hende ud af din indre cirkel,når du nu ikke vil have hende derlængere. Forstår det godt, hvis hun er en "player", hvilket jeg oplever hun er.Måske er det mere såret stolthed end egetlig sorg over tabt kærlighed du føler....virker sådan på mig.
At gå ned i et hul af kærlighedssorg er at overgive sig til den anden, akkurat som man gør når man elsker godt. Så du skal op af hullet..hvis du virkelig er der nu, er du kommet langt.Så tillykke med det...:-)
Men du skal bare se at bevæge dig væk fra det hul, følerdu dig draget af at kikke ned? Kom væk ved at bevæge dig fremfor at fastfryse i din sorg, som du ikke har grund til at føle...hun har jo leget med dine følelser, og gør det stadig. Så CUT hende 100%!!!IKke noget med at læse hendes sms til veninder, ikke noget med arto ikke noget i det hele taget.Hun er død for dig nu..så det du sørgr over,er nok mere det du ikke fik med hende...

Sorgen skal UD af din cirkel, så du kan se på den udenfor dig selv...føler næsten du svælger i den, som en fisk i sit rette element. Det er selvdestruktivt, så du må lære at blive herre i eget hus nu.Det gør man ved at øve sig i det. Dette er måske dit livs første øvelse..du skal nok lære det..
Øvelse gør mester ;-)

Du har helt ret i det du siger, og jeg synes det er fantastisk du kan nærmest komme så meget ind i situationen og nærmest beskrive hvordan jeg har det. for du rammer meget rigtigt.
Jeg føler selv jeg er lidt ude, MEN håber at jeg ikke helt er det, fordi jeg vil længere frem end dette. jeg vil ikke tænke på hende mere og ønsker derfor at komme længere ud og væk fra hende.. Selvom jeg har cuttet ALT til hende så kan det ske at folk snakker om hende eller lignende, og det gør skam lidt ondt..
Jeg har det ikke sådan at jeg føler mig draget ned i hullet hvis jeg nu kigger ned, men nærmest at hvis jeg kigger ned, så kommer der en kæmpe og skubber mig ned i det, alt hvad den kan trække..
Så jeg har følelsen af frihed og at være kommet væk fra hende, MEN er meget bange for at begynde at sørge og blive ked igen

ikke noget med at bukke under for angsten. Vær dog bare bange, men lad dig ikke styre af din ANGST.
Man skal øve sig i at tage fat om nælden så at sige. Ikke noget med at være sart.Du kommer aldrig, videre hvis du er for god ved dig selv nu. Man må være benhård overfor den lille (sentimentale)djævel, der frister en til at hensynke i negative følelser, der jo kun hører FORTIDEN til.De følelser vedkommer overhovedet ikke fremtiden. Og siden du har besluttet dig for det ikke skal være hende, så skal du øve dig iikke at kikke dig tilbage.
Nu sidder du altså i din nutid, og har det frie valg. Vælger du fortiden så kender du jo følgerne...det vil blive pinsomt for dig. Vælger du fremtiden, så ved du i det mindste at det bliver noget nyt og helt anderledes end det du lige p.t. jokker rundt i.
Iøvrigt tror jeg du også føler det beskæmmende at hun har valgt en anden end dig(?)Og måske ovenikøbet en du mener er "mindre værd" end dig...bare et gæt.
For jeg tror nemlig ikke du elsker hende længere, det er slet ikke det der piner dig. Hun repræsenterer bare dit møde med kærligheden til en kvinde, og det giver hende en vis magt. Indtil du møder din store kærlighed en dag.
Jeg tror iøvrigt den nye kæreste kan være jaloux på dig, da hun er typen der spiller folk ud imod hinanden...
Men det skal du bare være helt cool overfor. Nu skal du altså først lige igennem denne manddomsprøve...;-)
For du skulle jo nødig ende som de mænd (drengemænd)der aldrig blivder voksne vel???

Tag det du kan bruge...sørg når du føler du ikke kan lade være, og smid så resten væk ;-)

Du rammer mange punkter rigtigt.
Jeg er glad for du siger du heller ikke tror jeg elsker hende mere, for jeg har en følelse når jeg tænker på hende, men jeg tror ikke længere det er kærlighed.. Måske mangel på den kærlighed vi havde dengang, men ikke kærlighed til hende. For den mener jeg bestemt er på vej væk..
Jeg siger konstant til mig selv, at jeg ikke skal holde fat i fortiden. Vi havde det godt men det var også kun noget vi HAVDE, det er fortid og kan ødelægge min fremtid hvis jeg vil bringe den på banen konstant.
jeg har holdt mig fra hendes arto længe og føler stille og roligt jeg bliver stærkere..
Det er virkelig dejligt, men alligevel også hårdt hvis du forstår pusser . Hvis det virkelig bare er en manddomsprøve, så skal den vel bare udføres ved at give det tid og ikke tænke for meget på hende ?

citat:" Hvis det virkelig bare er en manddomsprøve, så skal den vel bare udføres ved at give det tid og ikke tænke for meget på hende❓"
Ja og det skal ikke gøres ved at undertrykke dine følelser. De dukker så op igen som en prop et andet sted en anden dag. Så du skal bare føle alt det du kan, gennemleve det men gøre dine følelser til DINE EGNE. Det er det manddomsprøven går ud på.Du skal blive herre over dine egne følelser og ikke offer. Tag de følelser som noget positivt, de er tegn på du er i live, og tegn på du har elsket og er blevet elsket. Men fortab dig ikke i fortiden! Giv nuet og fremtiden en chance..for pokker du er lige begyndt på dit liv. Glæd dig over det og gå til den med fuld kraft f.eks. ved at glæde dig til hvad fremtiden kan byde. Hvis du tror på lidt af det jeg skriver her, så kan du godt være sikker på du har noget at glæde dig til;-))
Lige nu er du lige sprunget ud af trygheden (FORHÅBENTLIG DA) fra mor og far...så møder du kærligheden til det andet køn, og du får nye bindinger.Men du er altså den eneste person der skal være sammen med dig selv hele livet, ingen andre skal følge dig igennem dit liv end dig selv. Så du kan ligeså godt lære det nu som siden, at blive din egen bedste ven og beskytter.Læg ikke dit følelsesliv helt i lommen på andre, men lær at vælge til og fra dèt som udvikler dig mest.
Håber og tror du klarer prøven...frivilligt ;-)
Pus

tusind tak pus. Du har virkelig været til stor hjælp.. jeg tænkte på om jeg måske måtte bede om din mail adresse, det ville være rart at kunne kontakte dig med en mail i ny og næ hvis der skulle opstå alvorlige problemer.. for du har virkelig været til stor hjælp

Mht.mailadresse, så udveksler jeg normalt aldrig med folk, jeg møder på internettet.Er lidt tilbageholdende her. Og jeg ved ikke hvordan jeg iøvrigt skulle give dig den? I så fald skulle du have den gennem soldebat...
Men enhver herinde ville kunne udgive sig for at være dig, da du ikke har oprettet en profil. Men desværre.Jeg er blevet mødt med så megen HAD fra ondskabsfulde middelmådigheder herinde på soldebatten, at jeg virkelig er på vagt mht. at røbe min identitet!
Jeg har skrevet tilstrækkeligt om min egen historie(at jeg har haft en elsker )og er blevet fordømt og hånet for det. Jeg er overbevist om at flere end een herinde på sol hellere end gerne (!)ville kende min identitet, så de kunne fortælle min mand om min affære....
En affære jeg står helt inde for,også at jeg ikke har fortalt min mand om den. Hvorfor og baggrunden for min "usle" handling, har jeg forklaret i massevis af skriverier..men dette har jeg nu så at sige skrevet mig ud af..:-)
Så jeg vil derfor nødig have min identitet afsløret, da der som sagt er mange psykoer herinde på sol, der ikke har et godt liv, og derfor er meget optaget af at fordømme og skade andre debattører...altså de der ikke lige lever så "kedsommeligt" et liv som de selv..eller hvad ved jeg (?).
Jeg ved kun, at jeg skal være meget forsigtig her mht.mailadresse..Men prøv at skrive herind igen senere, så skal jeg nok svare dig.
Du er jo "Den Anonyme", men det er der jo mange der er. Det ville være noget andet, hvis du oprettede en profil, og lagde en mailadresse så kunne man evt. overveje det.
Men jeg er utrolig glad for mine svar har givet dig noget. Tror mine moderfølelser kom op i mig, da jeg læste dit oplæg. Vil godt hjælpe dig med råd, da jeg kan mærke, du er en følsom fyr og helt sikkert kan udvikle dig til at blive et dejligt mandfolk, der kan gøre sin kvinde lykkelig. Du skal bare finde den rette...men det kan altså godt tage tid.
Tag den nu med ro og nyd også lidt at du er med i livet på godt og ondt. Du skal "bare" (hm..ved det er svært;) lære at stå vagt om din såkaldte indre "cirkel" og smide det ud, der skader dig indefra. Det er først skridt på vejen.
Held og lykke med dit liv :-)
Knus
Pus

Jeg forstår dig 100% det er også i orden ..
men hver morgen når jeg vågner tænker jeg som sagt på hende, og jeg drømmer om hende /: det er meget irriterende..
jeg VIL over hende, men det er som om jeg nogen gange falder tilbage og tænker alt ville være bedre hvis jeg bare var sammen med hende /: som måske er fordi så skulle jeg ikke igennem alt det her..
Men jeg kommer tit til at tænke den tanke, selvom jeg ikke VIL eller kan tage eller få hende tilbage.. ville sku ikke leve med hun havde været sammen med andre sådan som hun gjorde osv /:
det er bare svært