Kært "barn" har mange navne...

...Ansporet af nedenstående debat:
Pige: Et menneske, som ikke er voksent?
Kvinde: Et voksent menneske?
Dame: Et MEGET voksent menneske?
Og modsatte køn:
Dreng: Endnu et U-voksent menneske?
Mand: Et voksent menneske?
Here: Et meget voksent menneske?
Sjovt som vi kan sætte hinanden i bås - Ikke kun hvad status, job, og påklædning angår, men også alder, og BETEGNELSE?? Som var vi en fødevare?
Men er vel, hvad man/ikke gør sig selv til?
Eller gør man sig selv til noget man/ikke er?
Sprøgsmål og betegnelser har vi nok af - men vi ER jo "kun" mennesker!
;o)

som regel de ord/betegnelser, der er med til at definere os.
Som samfund har vi nogle ord og begreber, som gør at folk kan forholde sig til os.
Man kan jo ikke sætte halv time af, til hver person man møder, for at fortælle dem hvem vi "virkelig" er ;-)

...Sine øjne og ører ;o)

Folk der ydtrykker problemer over at blive "sat i bås", er som regel folk der ikke kan leve op til egne idealer.
De vil gerne være "det ene" - men er "kun det andet", og når de konfronteres med dette af andre, er det nemmest at beskylde de andre for at sætte én i bås.
Vil du ud af båsen, må du ændre dig til det UDEN for båsen.

... Men nu var det ikke mig og mit jeg lagde op til debat. Det er samfundets generelle holdning.
Jeg kan være, og er, både det ene og det andet, alt efter humør og omstændigheder, og har intet problem med mig, og det jeg er, og kan være.
;o)

Men hvis du ikke har problem med selv at være i bås, hvorfor bekymrer du dig så over at andre folk betegnes af betegnelser såsom herre/dame?
Hvad er problemet?

Betegnelser! Ikke andet!
Hjælp til at navigere rundt i samfundet!

hvis jeg har min gang blandt totalt udsyrede og rodløse mennesker, så er jeg nok alt for striks.
Hvis jeg omgås filosofisk funderede familie mennesker med halmfyr, så er jeg interessant og spændende.
Hvis jeg omgås borgerlige og rettroende katolikker, så er jeg fuld af spas, men komplet uforståelig.
Hvis jeg omgås syge mennesker, så er jeg deres lys og håb, for jeg har selv været ganske forfærdeligt syg, men er ganske vidunderligt rask idag.
Hvis jeg omgås musikere så deler jeg deres lidenskab, men som deres publikum.
Omgås jeg mennesker fuld af længsel og passion for poesi, maleri, musik, natur, power og magi....så er jeg hjemme.
Jeg omgås alle mulige slags mennesker, jeg aner ikke hvad de kalder mig, jeg søger det selskab hvor jeg har det godt og det har jeg næsten alle vegne.
Det man er afhænger af den gruppe man er i. Man kan sagtens bære de samme egneskaber med sig rundt, men det virker bare forskelligt i forholde til de indbyrdes forskellige grupper man frekventerer.