Langsigtet plan til at afskaffe topskatten

Topskatten er stadig en uheldig skat - den straffer en ekstra indsats. Men en egentlig skattereform synes danskerne at være skeptiske overfor, så jeg har prøvet at se på, om topskatten kan afskaffes med nogle ændringer af skattestoppet. Det kan den.
Topskatten er idag på 21% (jeg skelner i dette indlæg ikke mellem top og mellemskat, selvom der er små tekniske forskelle på de to). En afskaffelse af topskatten ville koste ca 23 milliarder kroner (ca 1.1 milliarder for hver procent topskatten sænkes).
De grønne afgifter (her undtager jeg registreringsafgiften på biler, som jeg ønsker afskaffet, men det bliver i et andet indlæg) indbringer ca 67 milliarder om året. Skattestoppet er bemærkelsesværdigt ved, at de grønne afgifter ikke forhøjes efterhånden som folks indkomst øges. Med en inflation på 2% om året og en reallønsfremgang på 2% om året betyder det, at miljøafgifterne reelt lettes med 4% om året - ca 2.7 milliarder.
Så er det ret oplagt, hvordan man kan afskaffe topskatten - hæv de grønne skatter i takt med lønningerne og brug de 2.7 milliarder det indbringer om året til at sænke topskatten. Lidt matematik viser, at topskatten så vil være afskaffet om 10 år via gravise sænkelser på 2.1% om året.
Om 10 år ville de grønne afgifter så belaste folks pengepung ligeså meget som de gør i dag - til gengæld ville topskatten være afskaffet, hvilket vil afhjælpe nogle af de strukturelle problemer vi står overfor i de kommende år. Det ville betyde større produktion og derfor større indtægter til staten - og en miljøpolitik der godtnok ikke ville være mere progressiv end i dag, men til gengæld heller ikke ville være værre end i dag, i modsætning til VK's udlægning af skattestoppet.

Dit regnestykke ser for så vidt rigtigt nok ud, uden at jeg dog kender de korrekte eller eksakte tal. Men en sådan reform kan ikke blive mere social skæv, end det du netop her giver udtryk for. De 23 milliarder i skattelettelser kommer kun dem til gode, som på nuværende tidspunkt betaler mellem og topskat, men regningen for skattelettelserne til de højt lønnede skal igennem forhøjelsen af de grønne afgifter også betales af de lavt lønnede, pensionisterne og de studerende.
- Hvis man gennemfører en sådan fladskat som Ny Alliance som det eneste parti ønsker at gøre, så er det det samme som at nedlægge vores velfærdssamfund. Hjørnestenen i vores velfærdssamfund er netop, at dem der tjener mest og dermed har flest ressourcer, også skal bidrage med mest.
- Og hvor stor arbejdsmææsig effekt ville det så have af mer produktion osv... Ja, jeg ved ikke med dig eller jer andre herinde, men jeg siger allerede ja til alt det overarbejde min kalender og som min familie tillader det. Så den mere produktion ville ikke komme fra mig. Hvad så med de arbejdsløse...???
- Ja, det er nok også ret så begrænset, hvilke ressourcer der kan trækkes på der. For det første er arbejdsløsheden rekord lav (3,2-3,3%), dernæst er der vist ikke mange højt uddannnede tilbage i arbejdsløshedskøen. Så hvem er det, der skal give de ekstra hænder og skabe mere produktion. Er det de arbejdsløse, der ingen uddannelse har, er det de arbejdsløse indvandrere, der ikke taler dansk. Er det dem, der skal skabe den øgede vækst og give de ekstra hænder blandt ingenører, it medarbejdere, laboranter osv.....

Jeg siger i øjeblikket nej til i størrelsesordenene 600 overarbejdstimer om året, fordi jeg ikke ville få noget ud af dem, økonomisk set. Så det er muligt, at du ikke ville arbejde mere - det er der til gengæld andre der ville. I høj grad, endda!
Du har ret i, at lavtlønnede går glip af billigere grønne afgifter, med mit forslag. Men det er ikke rigtigt, at de ville skulle betale mere - de ville skulle betale nøjagtigt den samme andel af deres indkomst som i dag, i grønne afgifter. Så man kan sige, at jeg prøver at sende skattelettelserne derhen, hvor de gør mest gavn.
Det Økonomiske Råd regner med, at skattelettelserne på topskatten er 50% selvfinancierede (især fordi de får folk til at arbejde mere). Det jeg ikke har medregnet i regnestykket er altså, at staten ville få 12 milliarder mere indi skat med mit forslag, som kan bruges til at financiere fremtidens mange ældre. Eller sgat på en anden måde - de svage slipper for årlige besparelser på 12 milliarder om året, i forhold til, hvis vi viderefører VK's fortolkning af skattestoppet. Og man ved, at offentlige besparelser rammer de svageste hårdest.
Jeg ved naturligvis ikke, hvor VK ville vælge at finde de 12 milliarder henne. Men hvis det fortsætter som nu, ville det ske ved dårligere normeringer i vuggestuer og børnehaver, flere i klasserne i folkeskolerne, dyrere bus og togbilletter osv. Altsammen ting som ikke gavner dem med en svag økonomi. Så jeg er ganske enkelt ikke enig med dig i, at mit forslag afskaffer velfærdssamfundet - tværtimod sikrer det det bedre end VK's skattestop. 12 milliarder bedre om året, faktisk!
Og husk nu: De svage kommer ikke til at betale mere i miljøskatter end nu - de kommer til at betale nøjagtigt det samme. Forøvrigt er det i sær velhavende mennesker der betaler miljøskatter, fordi de er de store miljøforbrugere, så netto tror jeg egentligt der er tale om en forbedring af velfærdssamfundet.

ville det ikke være bedre at give skattelettelser til lavindkomstgrupperne. Det er jo her de største flaskehalse i virkeligheden er.
De rige vil stadig flytte til udlandet for at slippe for at betale skat og det skal nok være muligt at hente ingeniører og lignende hertil fra andre EU-lande med høj arbejdsløshed.
Så tror jeg desuden at mange af dem der betaler topskat allerede arbejder mange timer om ugen og jeg tror at mange allerede arbejder det antal timer de gider. De fleste har trods alt (heldigvis) et liv ved siden af deres arbejde der også skal passes.
Hvorfor er det forresten også lige at mcDonnalds ikke betaler virksomhedsskat i Danmark. Burde vi ikke boykotte dem.

for hele befolkningen. Jeg betaler topskat og tror ikke nødvendigvis at jeg ville begynde at arbejde mere fordi den sættes ned. Jeg har til dagen og vejen og min fritid er for mig mindst lige så værdifuld som materiel komfort.
Jeg ville selvfølgelig ikke have noget imod at betale mindre i skat, men jeg har det fint med at betale den skat jeg gør. Jeg ved at vi får noget godt for den.
Jeg giver ikke fem flade ører for NA's flade skat. Det er at spille hazard med velfærdssamfundet og en udansk "jeg er mig selv nærmest"-holdning.

Der er jo så den store forskel på os 2, jeg tager allerede overarbejde på mere 600 timer om året, fordi jeg ikke er bange for at gøre en ekstra indsats for samfundet og samtidig betale min del af kagen over skatten. Min kone og jeg har 2 børn, vi fordeler overarbejde og børnepasning mellem os, vi tilhører altså den store gruppe på arbejdsmarkedet, der allerede gør en ekstra indsats.
- I mit indlæg prøver jeg at behandle emnet seriøst og stille spørgsmål ved, hvor de ekstra hænder og mere produktion skal komme fra. Fordi du er dig selv nærmest og ikke gider gøre en ekstra indsats, hvis du skal betale topskat, tror du automatisk, at de fleste andre på arbejdsmarkedet, har det ligesom dig. Det samme gør Det Økonomiske Råd og tænke tanken Cepos, når de siger at en fjernelse af topskatten er 50% selvfinansierende.
- Det er der bare ikke noget fakta på, det kan kun lade sig gøre, hvis der er mange tusind højtuddannede, der er villig til at lægge 500-600 ekstra timer om året. Det tror jeg ikke, at der er. Jeg tror, at langt de fleste lige som min kone og jeg allerede ligger mange ekstra timer på arbejdsmarkedet og derfor er en fjernelse af topskatten ikke 50% selvfinansierende.
- I at med du med dit forslag vil ændre på, hvordan de grønneafgifter reguleres, så de følger realløn stigningerne, vil det også blive dyrer for dem, der ikke får gavn af skattelettelserne. Du skriver selv, at du vil sætte de grønneafgifter op med 2,1 milliarder om året for at betale for en gradvis fjernelse af mellem og topskat. De 2,1 milliarder skal betales af alle også dem, der ikke får gavn af en sådan skattelettelse.
- Der er lige så meget behov for at sygeplejesker, hjemmehjælpere osv. arbejder ekstra og de betaler ikke mellem og topskat, som det ser ud med dagens lønninger. Så der er ikke nogen entydig facitliste for, hvor en skattelettelse gavner mest. Tværtimod roser VK regeringen sig selv for, at det der måske har gavnet det danske arbejdsmarked mest, er det jobfradrag og den lettelse i bundskatten, der er givet. Det er skattelettelser, der gavner alle.
- Det er noget pjat, at lavtlønnede betaler færre miljøskatter. Grønneafgifter betales hver gang, du åbner for vandhanen, hver gang du starter vaskemaskinen eller opvaskemaskinen, hver gang du tænder lyset osv....
- Jeg er ikke materialist og derfor har jeg nok svært ved at se, hvad endnu flere penge gavner de rige. Har de brug for en ekstra bil til garagen eller en ekstra båd...???
- Velfærdssamfundet er grundlagt på det princip, at de stærke tager sig af de svageste. Fjernes dette princip delvist ved inførelsen af en fladskat, er det ikke længere det samme velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Det er muligt at skoler, sygehuse, ældrepleje osv.... kan finansieres på andre principper, men så er det bare ikke det samme samfund, som vi kender det i dag. Så er det er et samfund, der kun er baseret på de højtlønnedes og de riges præmisser og selvom min kone og jeg selv tilhører denne forkælede gruppe, støtter vi ikke op om sådan et samfund!

Det er nok lige så mange meninger om topskatten som der er skatteydere.
Jeg betaler topskat. Det er jeg temmelig træt af, faktisk så træt at jeg overvejer at gå ned i tid, for det jeg netto taber ved at arbejde mindre, er så lidt, at det er lige meget.
Hvis topskatten blev fjernet, og man maks skulle betale 50% af den sidst tjente krone - ja så ville jeg nok modsat arbejde lidt mere. For ihh hvor ville jeg kunne få meget mere for mine penge så. En bedre bil, flere restaurantbesøg, mere tøj osv osv. Men når man får så forsvindende lidt ud af at arbejde meget, så er der sgu ikke noget ved det - så kan man jo lige så godt lade være.

Det er alligevel mange timer. Hvad så når du har ferie? Og hvad med børnene? Skal de aldrig se deres forældre?
Jeg har også gjort min indsats, og arbjedet væsentligt mere end mine 37 ugentlige timer. Det er slut, og jeg er på vej på nedsat tid, fordi jeg får så forsvindende lidt ud af at arbejde mere.
Inden du himler op om at det ikke kan lade sig gøre at sænke topskatten og iøvrigt lade det være selvfinancierende - så skulle du måske lige skæve til såvel Det Økonomiske Råd som Tænketanken Cepos er professionelle inden for deres felt. Mon ikke de ved hvad de taler om?
Hvis du har brug for inspiration, så kig på Irland. Siden de sænkede skatten til 40%, er det kun gået fremad for dem. Hvad i alverden får dig til at tro at det ikke også vil ske her?
Hvis du allerede nu er klar til at arbejde 60 timer om ugen - mon så ikke du også er det bagefter?
Og hvis sådan en som jeg, der ikke gider arbejde 60 timer om uge, alene fordi det økonomisk overhovedet ikke kan betale sig - mon ikke jeg kunne overtales til at tage en ekstra tørn, når jeg rent faktisk får noget ud af det?

men de ser verden igennem nogle ekstremt liberale briller. CEPOS er lidt for rabiat en tænketank efter min smag og jeg bryder mig i særdeleshed ikke om dens formand Martin Ågerup - jeg finder ham decideret usympatisk.
Irland har boomet, det er korrekt, men der er altså også mange andre faktorer i det end lav skat. De taler engelsk, de er med i EU og møntunionen og ikke mindst er lønningerne lave (Vi lærte at Irland regnedes for at U-land sammen med Portugal i min skoletid) og af disse grunde har det været meget populært for virksomheder at lave investeringer i Irland.
Du kan derfor ikke umiddelbart sammenligne Danmark med Irland. DK skal og kan aldrig konkurrere på lønnen.
Hvad angår topskattedebatten. Som så mange andre betaler jeg den også og jeg tror ikke at jeg ville arbejde mere fordi den blev fjernet. Min fritid er også vigtig for mig og jeg synes at jeg arbejder de timer jeg kan og vil. Der må jeg desværre skuffe de kloge økonomer.
Jeg er ligeledes tilhænger af velfærdssamfundet hvor de bredeste skuldre bærer den tungeste byrde. Jeg synes i bund og grund vi har en fin velfærdsmodel. Jeg går derfor IKKE ind for flad skat og afskaffelse af topskatten.
Grønne afgifter rammer altid urimeligt. Sygeplejersken i vestjylland der har 50 km på arbejde rammes benhårdt, mens de topskattelettede vil kunne betale meromkostningerne med deres skattelettelser. M.A.O. en socialt skæv skattepolitik!
En helt anden ting som økonomerne glemmer det er stress. Hvis de vil have folk til at arbejde mere, hvor mange flere vil så gå ned med stress og hvad vil det have af menneskelige og samfundsmæsssige omskostninger?
Stress og stressrelaterede sygdomme er jo allerede næsten en folkesygdom i dagens Danmark. Jeg er ikke så sikker på at det kun vil være godt hvis folk skal arbejde endnu mere end de gør i dag.

Nej, det er bestemt ikke noget vrøvl, at de laveste indkomster betaler mindst i grønne afgifter. Den slags laver man naturligvis også undersøgelser om. De tal jeg her vil udlede kan findes i denne publikation om afgifter og fordelingspolitik http://www.skm.dk/tal_statistik/afgiftsberegning/afgifternesfordelingsmaessigevirkninger.html
Tager vi eksempelvis CO2 afgiften betaler de laveste indkomster ("1. decil") 61.5% af gennemsnittet - de højeste indkomster ("10. decil") betaler til sammenligning 168% af gennemsnitsbeløbet. Årsagen er klar - de høje indkomster bor i de største huse og bruger i det hele taget mest energi på alle deres luksusgenstande. Det dækkede dine eksempler med lys, vaskemaskine og opvaskemaskine.
Så nævner du vand. Her betaler de laveste indkomster 54% af gennemsnitsafgiften, medens de højeste indkomster betaler 149% af gennemsnitsafgiften. Igen er det tydeligt at de laveste indkomster trods alt betaler mindst.
Selvom grønne afgifter vender "den tunge ende nedaf" er det altså stadig de rige der sviner mest med miljøet. I gennemsnit betaler de laveste indkomster ca. halvdelen af gennemsnitsbeløbet, når vi taler om grønne afgifter under et. Og pensionister betaler endnu mindre - fordi pensionister faktisk er meget miljøvenlige (i modsætning til, hvad mange unge tror).
En virkelig effektiv måde at hjælpe de laveste indkomster på, er forøvrigt at sænke prisen på busbilletter - her taler vi om en udgift, hvor lave indkomster bruger langt flere penge end høje indkomster. Hvis man gør det gratis at køre med bus i byerne slipper man forøvrigt for en masse administrative udgifter (og frigør arbejdskraft til det trængte arbejdsmarkede), så hvis det virkeligt er en bekymring du har med de lave indkomster, synes jeg da bare vi skal gøre skaden god igen, ved at gøre det gratis at køre i bus i byerne. Jeg har ikke set en sådan beregning, men gratis billetter alt offentlig transport i hele landet anslås at koste 10 milliarder om året (heri indregnet udgifterne til at udvuide kapaciteten med 75%, ligesom der er indregnet et fald i afgifterne fra biler) http://www.tekno.dk/pdf/projekter/gratis_offentlig_transport/p06_gratis_offentlig_transport_rapport.pdf
Skulle de højere miljøafgifter både betale for afskaffelsen af topskatten og gratis offentlig transport, tager det naturligvis længere tid, før projektet er gennemført - 14 år i stedet for 10 år. Til gengæld vil de laveste indtægter så også tjene på forslaget, ligesom miljøet ville glæde sig.
I dag bruges der ca 7.3 millirader om året på billetter til offentlig transport. Og her taler vi om en brugerafgift der i den grad vender den tunge ende nedaf, så en afskaffelse af den udgift ville mere end kompensere de laveste indkomster (1. decil) for de 1.6 milliarder de ville komme til at betale ekstra efter 14 år med stigninger i miljøafgifterne der følger lønnen.
Og så er der jo stadig de 12 milliarder vi slipper for i offentlige besparelser - dem slipper vi for, ved at fjerne topskatten. Så forslaget kan sagtens skrues sammen, så det er en fordel for de laveste indkomster - så er det naturligvis mellemindkomsterne der betaler gildet.....

Det er mest effektivt at afskaffe topskatten, når det gælder om at få folk til at arbejde mere. Det er ikke mig der siger det, men økonomerne.
Man kan altså også sikre en rimelig fordeling på andre måder end med topskatten. Topskatten udgør kun 3% af de samlede skatter og afgifter, så det er altså ret begrænset, hvor meget den egentligt flytter rundt på folks indkomstmulighed. Det er nok en del mere effektivt at se på afgifter og brugerbetalinger med kritiske øje - for her er virkeligt nogle områder der koster de svage penge. Bus- og tog-billetter, skolemad, tandlægebetaling og TV-licens er måske meget mere relevante områder at kigge på, hvis man gerne vil sikre de svage. For slet ikke at tale om de mange fradrag til de rige.
NA har forøvrigt foreslået et efterlønsforslag der effektivt vil fjerne vellønnedes lyst til at gå på efterløn. Det vil også betyde langt flere penge til de svage end topskatten. Forsvaret for topskatten er ideologisk betinget - i virkeligheden findes der meget bedre måder at hjælpe de svage på, som ikke har de uheldige virkninger topskatten har.

Afgifterne er ens for alle, vi skal alle betale lige meget for brug af vand, varme, osv... det er det, jeg skriver i mit indlæg. Jeg beskæftiger mig ikke med, at vi hver især kan have et forskelligt forbrug. At der er nogen, der så har et større forbrug end andre, det giver sig selv. Dem som ikke har så meget at rutte med, må selfølgelig sparer, hvor der spares kan. Dem der har råd, kan sådan set bare lade vandet løbe. Men at vi har et forskelligt forbrug, det ændre intet ved at prisen på de forskellige afgifter er ens for alle.
- Når du derfor vil have at afgifterne skal stige med 2,1 milliarder om året de næste 10 år, betyder det ligegyldig, hvordan du prøver at vende og dreje det, at dem som ikke får noget ud af skattelettelsen er med til at betale for den. Når afgifterne så om 10 år er steget med 21 milliarder, kan det være at de svageste må spare endnu mere på deres forbrug end de gør i forvejen og nøjes med kun at tænde for det koldevand, når de skal have et bad.
- Igen gratis bus og tog er en fin tanke, men den rammer ligesom afgifterne skævt. Alle dem som tager cyklen får intet ud af det, de fleste studerende i de store byer tager cyklen frem og tilbage. Så er der dem i udkantsområderne, som slet ikke kan gøre brug af offentlig transport, men må klare sig med deres gamle brugte bil. Så er der alle pensionisterne, som sjældent kommer væk hjemmefra, de vil heller ikke få gavn af sådan et forslag. Samtidig er der massere af pendlere med lang og dyr offentlig transport, der både betaler mellem og topskat, de ville med sådan et forslag få i både pose og sæk.
- Differensieret indkomst beskatning er og bliver ved med at være den nemmeste og sikreste måde på at give et socialt og retfærdigt indtægtsgrundlag for staten og på den måde fordele goderne ud til dem, der i forvejen ikke har så meget!

Min kone og jeg arbejder over, hvad enten det er med eller uden topskat, vi stopper sku' da ikke, fordi topskatten bliver fjernet. Men at vi og andre som i forvejen tager det overarbejde, vi kan, det giver ikke ekstra hænder eller mere produktion, det er ikke med til at finansiere noget.
- Som jeg skriver i mit indlæg kender jeg udemærket både Cepos og Det Økonomiske Råd, de har begge 2 en klar borgerlig og liberal profil og lægger heller ikke skjul på det. Derfor er deres udtalelser jo altså også farvet af deres politiske ståsted, nu må du ikke være naiv, det er ikke uomtvistelige fakta, de fremfører i medierne. At en fjernelse af topskatten med eller anden procentdel vil være selvfinansierende giver sig selv. Jeg tror blot ikke på, at det vil være 50% selvfinansierende af den simple, at vi danskere i forvejen er et af de folkefærd, der arbejder allermest og samtidig har vi pt. en rekord lav arbejdsløshed.
- I Irland har de slet ikke alle de socialegoder, vi har her i Danmark. I Irland har man ikke et velfærdssamfund, der prøver at tage hånd om alle, som vi har i Danmark. Blandt andet kan folk, der flytter til Irland for at arbejde ikke modtage nogen former for offentlige ydelser, før de har boet i landet i 7 år. Den irske stat tjener godt, fordi landets økonomi er i klar fremdrift, men det manglede da også bare, når Irland for ikke så forfærdelig mange år siden, var et af de fattigste lande i EU. Dem som har et arbejde i Irland, de har det sikkert også skønt specielt de højtlønnede, med dem som intet arbejde har, de hænger med røven i vandskorpen.
- Min kone og jeg betaler med glæde vores mellem og topskat og vil til enhver tid vælge det danske velfærdssamfund fremfor den irske model. Heldigvis er de fleste danskere ikke kun sig selv nærmest. Prøv at beskæftige jer med emnet uden kun at se på det udfra om det vil gavne jeres egen pengepung og jeres lyst til at tage overarbejde!

- Der kan der virkelig hentes mange penge, min kone og jeg bruger dem selv, med den indkomst vi har ville alt andet være dumt. Men med en ændring af pensionsfradragene ville man kunne omfordele mange goder på den konto.
- TV licens kan du ikke røre ved, det ville jo blot være en anden form for skjult "topskat", hvis størrelsen af ens licensbetaling skulle være indkomstreguleret. Men til gengæld burde licensen blive opkrævet hos alle over skattebilletten og ikke være noget man selv skal huske at indbetale.
- Efterlønnen var tænkt som en rigtig god ting tilbage i 90'erne, men desvære er den i stor stil blevet udnyttet af de forkerte, nemlig af dem der har råd til det og ikke nødvendigvis af de nedslidte, som den ellers var tiltænkt for. I mine øjne bør efterlønnen kun være for de nedslidte, hvis den skal have sin berettigelse. Den skal ikke fungere som en slags "førtidspension" for dem, der har råd, som den stadigvæk gør i dag.
- Tandlægebehandling burde enten være gratis som almindelige lægebesøg eller i hvert fald være delvist finansieret af staten.
- Gratis bus og tog rammer ikke godt nok, som jeg allerede har beskrevet i et af mine andre indlæg.

Selvfølgeligt er der nogle der ikke får noget ud af det, hvis vi gør offentlig transport gratis. Langt de fleste af dem har biler, for jeg kender altså ingen der altid cykler eller går. Offentlig transport er i udpræget grad noget de lave indkomster benytter, og det er dem der vil få stor gavn af at lave gratis offentlig transport.
Du har argumenteret for, at det er vildt uretfærdigt, hvis man om 10 eller 14 år skal bruge en ligeså stor del af sin løn på miljøafgifter som i dag. Det er jeg ikke enig med dig i - det kan umuligt være mere uretfærdigt end i dag. Når jeg så disker op med, at vi jo kunne gøre tog og bus gratis at benytte synes du heller ikke om det. Men det er jo absurd - de svage har betalt langt mere til dyrere tog- og bus-billetter pga skattestoppet end de har tjent på udhulingen af miljøafgifterne pga skattestoppet. At kombinere gratis bus og tog med højere miljøafgifter og en afskaffelse af tpskatten vil i den grad give alle indkomstgrupper en bedre økonomi end i dag.
De laveste indkomster vil spare på transportudgifterne (bare en person i husstanden der tager bussen på arbejde vil mere end betale for den besparelse på miljøudgifterne de går glip af). En familietur mellem Århus og København årligt vil også mere end betale for den besparelse på miljøafgifterne de går glip af. De høje indkomster vil naturligvis skovle penge ind på lavere skat. Og mellemindkomsterne vil arbejde mere, så de også får større forbrugsmulighed.
Det kan da godt være, at de kan finde en aller anden familie der ikke vil tjene på ideen. Men ærligt talt - man kan da ikke droppe en god ide, bare fordi enkelte vil få færre penge mellem hænderne end i dag. Så har du da dømt os til et samfund der for altid skal se ud som i dag - det lyder som helvede i mine ører. Gode ideer er da til for at blive anvendt!
Sandheden er, at en fjernelse af topskatten vil skabe en masse dynamik, som på sigt vil sende 12 milliarder ekstra i statskassen. Gratis offentlig transport vil hjælpe de svage (og jeg er såmænd med på at smide gratis tandlæge og gratis skolemad med ind i beregningen for yderligere at hjælpe de svage). Hvis du stadig ikke synes "de rige" ofrer nok til fællesskabet kunne man jo tage NA's glimrende forslag i anvendelse - højere betaling for efterlønsordningen for høje indkomster. I løbet af en 20 år vil det betyde 15 milliarder mere i statskassen, som udelukkende betales af de høje indkomster - fordi de fravælger efterlønsordningen og arbejder helt til pensionsalderen, i stedet.
Det er ganske enkelt forkert når du påstår, at progression i indkomstskattesystemet er den bedste måde at lave fordelingspolitik på. Det er tværtimod den mest skadelige måde at lave fordelingspolitik på, fordi det får de brede skuldre til at abejde mindre. Næ, det gælder om at give de svage mulighed for at leve et anstændigt liv uden at blive plukket i brugerbetaling. Og der betyder gratis busbilletter, gratis tandlæge, gratis skolemad og gatis togbilletter ganske enkelt langt mere end 200 kroners rabat om måneden på miljøskatterne for en lavtlønsfamilie.
Tilsvarende med de brede skuldre - at gøre efterlønsordningen uattraktiv for dem betyder at vi ikke længere skal betale efterløn til dem, de vil arbejde flere år på arbejdsmarkedet (det er jo dem der kan holde til det). Afskaffelsen af topskatten forstærker tendensen - så laver de også mere hvert enkelt arbejdsår. Alt det betyder flere penge fra de bredeste skuldre end topskatten nogensinde kommer til - og en løsning på problemet med mangelen på arbejdskraft, når de store pensionistårgange begynder at komme om 5-10 år.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af, at lade de rige komme til fadet på bekostning af de fattige. Men lysten til at tage de riges penge behøver vel ikke få os til at gøre det på den dummest mulige måde - når det bare er smartere at få dem til at arbejde længere.
Og de få personer med lav indkomst du muligvis kan finde, som ikke tjener på min ide, mere end modsvares altså af alle de svage jeg kan finde der vil tjene fedt på ændringerne. Vi er vel ikke der, hvor de få svage du kan finde er vigtigere end de mange jeg kan finde?
Den byrde i fremtiden jeg prøver at finde midler til at finansiere forsvinder jo ikke bare, fordi vi lukker øjnene for problemet. Alternativet til at lave fornuftige strukturelle ændringer som dem jeg foreslår er jo generelle skattestigninger (eller massive besparelser på den offentlige service) om nogle år. Det vil i den grad ramme de svage - hvorimod vi med rettidig omhu kan gennemføre fornuftige strukturelle ændringer som dem jeg foreslår, så de svage fortsat kan nyde gavn af et egentligt velfærdssamfund om nogle år. Jeg synes det er dig der pisser på de svage, fordi du nægter at se de økonomiske realiteter i øjnene - vi bliver nødt til at klare fordelingspolitikken med andre virkemidler i de kommende år.
Og hvis du nu skulle ahve glemt det - der er næsten ingen fordelingspolitik i topskatten, i modsætning til hvad du tror. Topskatten indbringer faktisk kun 3% af de penge det offentlige kradser ind hvert år. Så det er altså ikke topskatten der sørger for indkomstudjævningen i Danmark - det er het andre ting.

Hvis man virkeligt skal sørge for flere penge til de svage, skal man gøre såkaldte inferiøre goder gratis. Inferiøre goder er de ting vi bruger mindre af, når vi tjener flere penge. Det er faktisk det eneste der er mere effektivt end at hæve bundfradraget (som giver lige meget til alle i kroner og ører), fordi lavere priser på inferiører giver flere penge i kroner og ører til de svage.
Det klassiske inferiøre gode (udover kartofler) er bus- og tog-billetter. Så det er noget vås når du ikke tror det er effektivt nok - det er ganske enkelt det mest effektive sted at lave indkomstudligning man overhovedet kender. Det er eksempelvis det eksempel Wikipedia (og mange andre leksika) naævner som et eksempel på inferiøre goder http://da.wikipedia.org/wiki/Offentligt_gode#Inferi.C3.B8rt_gode Gratis offentlig transport giver langt bedre indkomstudjævning end gratis tandlæge, gratis skolemad, højere bundfradrag osv - det er altså ikke tilfældigt, at det lige var offentlig transport jeg trak frem. I modsætning til dig, baserer jeg min interesse for de svage på fakta og ikke på gammeldags tænkning.
Jeg vil gerne være med til at hjælpe de svage. Men hvorfor dog gøre det via vores suverænt mest tåbelige skat (topskatten), når det er langt smartere at gøre det via offentlig transport?