Min kone har ingen venner...

Jeg har i snart været gift i 20 år med en kvinde fra et andet vesteuropæisk land.
Hun kom til Danmark som 20´årig.
I starten af forholdet var det jo naturligt nok, at hun ingen kendte i et nyt land.
Jeg havde dog en forventning om, at det nok skulle komme med tiden.
Hun lærte hurtigt at tale dansk og taler 99 % flydende dansk og har gjort det i mange år. Hun læser tykke bøger på dansk, så jeg vurderer, at sproget ikke er et problem.
Hun har efter godt 20 år i Danmark ikke formået, at skabe én eneste relation til et andet menneske, hvilket har været et kæmpe problem for mig.
Hun har taget en uddannelse i Danmark, og her tænkte jeg " nu kan hun da ikke undgå, at møde nogle mennesker/veninder), men jo.. det kunne hun sagtens.
Jeg er selv udadvendt, men føler at mange af mine venskaber er gået i vasken, fordi hun ikke evner at skabe et bånd til mine venners kærester/koner.
Dette er et emne vi har diskuteret i årevis, og hver gang ender det med, at hun siger, at "det er mig der har et problem med det og ikke hende", hvilket jo egentlig er rigtig nok, men det bliver mit problem, fordi hele familien lider af social isolation, men dette argument er hun ikke lydhør overfor.
Hun siger, at hun ikke har behov for at have en veninde, eller have andre sociale relationer (uden for arbejdet), hvilket for mig er ganske ufatteligt og uforståeligt (og måske en smule unormalt).
Jeg har foreslået, at hun melder sig til noget kursus eller andet, hvor hun kunne møde mennesker med samme interesser som hende. Men problemet er måske, at hun ikke har nogle interesser hun ikke kan dyrke alene fra sofaen.
Hun skal aldrig noget, bliver aldrig inviteret nogle steder af andre, har aldrig besøg af nogen. Den eneste kontakt hun har i fritiden ud over undertegnede og ungerne er hendes mor, som hun kan tale med i telefonen i timevis, hvilket ikke i sig selv er noget problem, hvis der også bare var andre i hendes liv.
Når der har været nogen der har rakt hånden ud til hende, bliver det aldrig til noget, for hun finder altid eller andet, der er galt med dem.
Jeg har så sagt, at hun måske skulle prøve at kigge lidt indad, da problemet måske ligger hos hende og ikke hos alle andre? men det kan hun slet ikke se.
Det er ved at drive mig til vanvid og en skilsmisse truer i horisonten, da jeg ikke kan leve uden social relationer.
Har du et bud på, hvad der sker i hende, og hvad jeg kan gøre for at ændre på tingenes tilstand???
Spærg endelig, hvis noget er uklart..

Hej. jeg forstår godt din situation, men jeg har lidt den samme som din hustru.Har barn og hustru det er nok for mig. Jeg keder mig ingenlunde i eget selskab men ofte i andres. Jeg tror du har lagt et alt for stort pres på din hustru, var det mig der blev udsat for det, blev jeg stiktosset.
Så glæd dig over så forskellige mennesker er. De venner som måtte have vendt dig ryggen har ikke gjort det grundet din hustru, men jer begge. Var du drønspændende, så kunne selv en mumie bruges.
Skab din egen platform, din hustru syntes at have fundet sin, tillykke med det, vis hende at du accepterer hende som hun er...måske der så kom en ændring, når ballepresset var væk.
god jul

Kære dig, hvad kan jeg sige. Jeg er indfødt dansker og jeg er , tror jeg, som din kone.
Jeg kender naturligvis mennesker, men jeg forstår din kone, jeg har heller ikke brug for at have veninder eller andre. Jeg går ikke til noget. Jeg har prøvet, men det siger mig ikke meget. Jeg har da et par stykker jeg taler lidt med, men der kan gå lang tid. Jeg savner ikke nogen.
Jeg har det ikke sådan, at jeg mener jeg er bedre end andre, men venner ??, man har ingen RIGTIGE venner. jae, man kan snakke med folk, men ja, jeg ved ikke hvad jeg skal sige.
Det er synd for jer, hvis denne bagatel skulle være anledning til skilsmisse . Så du er altså heller ikke en ven. Tænk at holde sammen i 20 år, og så bliver det et problem.
Jeg forstår dig ikke. Jeg tror ikke man kan ændre mennesker. Jeg har ondt af din kone, som skal leve med det pres, du pålægger hende.
Af hvilken grund kan du ikke have dine venskaber, det forstår jeg ikke.
Nu ligner min mand mig måske nok lidt. Men han elsker at snakke med sine bekendte og det kan han da bare gøre.
Men jeg ved jo ikke om der er andre problemer end jeg lige kan læse. Hvis du gerne vil have gæster og hun ikke, kan I så ikke lave en aftale, som giver jer begge lidt ret.
Siger hun da ikke et eneste ord, hvis I har gæster. ???

Jeg syntes det er noget mærkeligt noget, at ville ødelægge ægteskabet for. Det kommer der sikkert flere problemer ud af.

Jeg tror ikke, du ville miste nogen venner, hvis du selv var rar at have. Det tror jeg virkelig ikke. Det er både synd og skam at give din kone skylden for det. Pas på, hun ikke render fra dig. Du lægger dog noget af en byrde på hendes skuldre.

Jeg er selv på samme måde, kender ingen Danskere men behersker sproget, og ser Olsen Banden på Tv...jeg har det bedst sådan, det fandt jeg ud af i min Skoletid...jeg tror din kone har det lidt på samme måde:o)

på nettet, prøv og google det :)

Undskyld, men hvad ville det hjælpe. Når man ikke har lyst. Jeg forstår hende godt.

... behøver ikke være udlændinge for ikke har have venner i danmark...
er selv 28, pæredansk, men har hellere ingen venner, nej det er ikke sjovt, men hvad gør man, er jo ikke fordi man køber venner i et supermarked, gid det var så vel...

Helt præcist hvordan påvirker det DIN vennekreds?
Er det sådan at I, efter din mening, skal have de samme venner, sådan mand til mand, kone til kone? "Du er gift med min mands ven, derfor må vi hellere se at blive bedste veninder?". Nej tak siger jeg bare. Man kan sagtens være heldig, det kan man da.
Selv er jeg som mange af dem der har svaret på dit indlæg, temmelig mig selv. Jeg har mine børn, og mange andre mennesker kører mig enten træt eller jeg keder mig i vilden sky og føler jeg spilder min tid.
Find dine egne venner. Uden kravet at deres koner skal være din kones venner. For umiddelbart virker det ikke som om din kone mangler venner. Måske nærmere en der forstår hende, siden hun snakker så længe med sin mor?

med min mands venner eller deres koner. Vi er bekendte; det fungerer udmærket. Jeg serverer gerne, konverserer gerne, men så heller ikke mere.
Selv har jeg 'kun' 2 nære venner og deres ægtefæller er heller ikke venner med min mand,- den ene sætter han stor pris på at være sammen med, den anden knapt så godt, men det fungerer også som 'omgangskreds' for dem.
Måske er der slet ikke noget 'galt' med din kone! Har hun selv givet udtryk for at have et problem? Måske føler hun DU er hendes ven og nok for hende! Måske er det dig, der måler Jeres værd i kvantiteten af 'venner' - og hvis hun ikke på nogen måde ønsker at forhindre dig i at have sociale relationer, kan du vel bare dyrke dem alene?

Du er nødt til at indse vi ikke alle har de samme behov. Nogle er meget sociale andre ikke. Lad hende dog være i fred. Havde hun brug for veninder havde hun skaffet sig nogle. Tro mig.
At du så vil skilles på det grundlag, gør da situationen fuldstændig grotesk. Lev og lad leve.

Det er da lidt skidt at kalde sin kone unormal pga af dette.
Hvis dine venner skrider fordi deres koner/kærester ikke kan med din kone
hvor meget venner er de så lige?
Hvis du ellers holder af din kone, så lad være at presse hende til noget
hun ikke har lyst til.

Ja, man kan få en mistanke om, han gerne vil finde en god undskyldning, med god opbakning,for at søge skilsmisse.
Jeg håber konen klarer sig.

Først vil jeg sige, at du lyder som en rigtig rar person med en fair tolerancetærskel, og jeg kan egentlig godt forstå din frustration.
Men roden til hendes/ jeres problem ligger overordnet i noget som du sikkert ikke umiddelbart har skænket en tanke, nemlig: Globaliseringen.
Den stærke globalisering over de sidste 15 års tid, specielt med internettet eller det såkaldte world wide web som formidlingsmiddel af informationer fra hele verden, der har gjort det lige så let at følge med i hvordan lande på den anden side af verden lever, som det er at følge med i hvordan naboen på den anden side af hækken lever, har sine positive OG negative konsekvenser.
Én af konsekvenserne er, at danskerne er blevet MEGET bevidste om hvor lille et land Danmark er, men også meget bevidste om hvor god vores levestandard er i forhold til mange andre steder i verden. Og frygten for at det lille folkefærd bliver overrendt af udlændinge og frygten for at levestandarden skulle falde, har skabt et helt specielt bånd imellem danskere, men desværre også en lukket kreds. En lukket kreds, som det for mange ikke-indfødte danskere næsten er umuligt at bryde ind i og/ eller at blive accepteret af.
Din kone har det meget svært, og inderst inde er jeg sikker på, at hun er lige så ked af de problemer hun tilfører dig pga. den manglende evne til at skabe sociale relationer, som hun er over sin egen ensomhed. Men den manglende evne til at skabe sociale relationer kommer ikke fra hende, den kommer fra en generel modvilje fra danskerne, fordi danskerne ganske enkelt har nok i sig selv.
Du siger at der af og til er folk der rækker hånden ud til hende, det tror jeg gerne. Men hun er jo ikke dummere end at hun godt kan se hendes egen situation er unormal, i forhold til en alm. danskers liv. Og trækker dem der vil række hende en hånd ind i deres omgangskreds, så ved hun godt, at hun lynhurtigt vil blive betragtet som den unormale i det nye selskab. For det er desværre kun 1 ud af 100 der formår at række hånden ud til folk som din kone, og også ca. kun 1 ud af 100 der forstår deres problem. Og din kone gider selvfølgelig ikke at blive trukket ind i en omgangskreds, hvor hun på forhånd er dømt til at være "hende den underlige". Så hellere være den ensomme ulv. Et valg jeg godt kan forstå din kone har truffet.
Men du lyder som en person med meget overskud, og det synes jeg du skal være stolt af. Alt efter hvor højt du elsker din kone, så synes jeg du skulle bære over med hende, for hun kæmper sikkert en hård kamp indvendigt dagligt, en kamp som du ikke umiddelbart kan se.
Hvis ikke du elsker hende ret højt mere, tja... Så er du vel i din gode ret til at tage dit tøj og gå. Ingen kan kræve at en person skal blive i et forhold hvor hans eller hendes livskvalitet konstant trækkes ned.
Men ægteskabet er ikke altid en dans på roser, og hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere.
Bedste ønsker her fra