Ledighedsproblemet i en nøddeskal
Nu har jeg selv midtvejs i et jobsøgningskursus hos akademikernes jobservice i kbh. Nok det bedste sted, jeg kan forestille mig, fordi der ikke er mødepligt og det hele bygger på frivillighed, uden kontrol og frivillig sparring med en række vidt forskellige typer af konsulenter.
Det gør at folk tør fortælle om deres situation uden at frygte at blive trukket i dagpenge etc. så man hurtigst muligt kan få dem i job. og det virker!
Men selv om det er et rigtig godt sted så lider det af samme problem som resten af ledighedssystemet: Stedet formidler ikke kontakter i tilstrækkeligt omfang, direkte eller indirekte..
Det er virkelig godt at folk får lært at lave en salgstale om dem selv, finder ud af hvad de vil og kan, men derfra så stopper festen..
Og mange positivt motiverede lediges problem er jo at de ikke aner, hvor der er brug for dem henne. Meget godt at vide, hvad man skal sige og hvad man er god til, men hvor skal man søge mere konkret?
Der mangler rådgivning på dette punkt - det er her at AF og deres private aktører burde se på de private vikarbureauer/rekrrutteringsbureauer. Det gælder jo om at folk placeres det bedst mulige sted for alle parter hurtigst muligt.
Personlige netværk og uopfordrede ansøgninger er den nemmeste genvej til et job lærer man på kurserne, men når man ikke ved, hvilke steder man skal søge og hvordan man finder dem, så kan det være svært. Og alderen er ikke altid et hit, jeg sidder sammen med dygtige folk på 50-60 år der stadig har krudt i røven og ikke har antydningen af demens, men unge chefer tør ofte ikke give dem chancen.
Visse mennesker vil naturligvis i mangel på indsigt og forståelse i mange lediges logik foreslog at man bare skal søge opslåede stillinger, men når man har modtaget afslag nok, så skal man da være ualmindelig stivnakket, hvis man fortsætter med noget som ikke dur og som bare styrker følelsen af nederlag på nederlag.
Igen: AF og de private aktører burde lade sig inspirere af de private vikarbureauer, men det gør de kun i beskeden grad..
fordi...
Der ikke er jobs til alle, der er ca. 800.000 i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst, så selv om naive journalister skriver spalte op og spalte ned om faldende ledighed så er der en stor bunke af mennesker som ikke lige er klar til at overtage de ledige jobs, fordi de ikke har den rigtige uddannelse og kompetence, herunder naturligvis for nogles vedkommende - nogle temmelig urealistiske forventninger til løn og arbejsforhold.
Tak fordi du læste indlægget...
Det gør at folk tør fortælle om deres situation uden at frygte at blive trukket i dagpenge etc. så man hurtigst muligt kan få dem i job. og det virker!
Men selv om det er et rigtig godt sted så lider det af samme problem som resten af ledighedssystemet: Stedet formidler ikke kontakter i tilstrækkeligt omfang, direkte eller indirekte..
Det er virkelig godt at folk får lært at lave en salgstale om dem selv, finder ud af hvad de vil og kan, men derfra så stopper festen..
Og mange positivt motiverede lediges problem er jo at de ikke aner, hvor der er brug for dem henne. Meget godt at vide, hvad man skal sige og hvad man er god til, men hvor skal man søge mere konkret?
Der mangler rådgivning på dette punkt - det er her at AF og deres private aktører burde se på de private vikarbureauer/rekrrutteringsbureauer. Det gælder jo om at folk placeres det bedst mulige sted for alle parter hurtigst muligt.
Personlige netværk og uopfordrede ansøgninger er den nemmeste genvej til et job lærer man på kurserne, men når man ikke ved, hvilke steder man skal søge og hvordan man finder dem, så kan det være svært. Og alderen er ikke altid et hit, jeg sidder sammen med dygtige folk på 50-60 år der stadig har krudt i røven og ikke har antydningen af demens, men unge chefer tør ofte ikke give dem chancen.
Visse mennesker vil naturligvis i mangel på indsigt og forståelse i mange lediges logik foreslog at man bare skal søge opslåede stillinger, men når man har modtaget afslag nok, så skal man da være ualmindelig stivnakket, hvis man fortsætter med noget som ikke dur og som bare styrker følelsen af nederlag på nederlag.
Igen: AF og de private aktører burde lade sig inspirere af de private vikarbureauer, men det gør de kun i beskeden grad..
fordi...
Der ikke er jobs til alle, der er ca. 800.000 i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst, så selv om naive journalister skriver spalte op og spalte ned om faldende ledighed så er der en stor bunke af mennesker som ikke lige er klar til at overtage de ledige jobs, fordi de ikke har den rigtige uddannelse og kompetence, herunder naturligvis for nogles vedkommende - nogle temmelig urealistiske forventninger til løn og arbejsforhold.
Tak fordi du læste indlægget...