Lider under en skønheds kultur...

Lige en søndagsaften debat herfra og håber jeg kan få nogen fingre på tastaturene..
Jeg som person kan godt li at se pæn ud, tager solaire, tog i mine unge dage steroider,dumt I know, bliver tit klippet og køber meget nyt tøj etc...
virkeligheden er at for mig hvis jeg ikke gør de her ting har jeg det ikke godt med mig selv, jeg kan ikke holde ud hvis jeg bliver for bleg, eller ikke får noget nyt tøj i en måned eller to.
Det var lige kort for at beskrive mig, nu vil jeg komme nærmere ind på hvordan jeg ser de her ting og hvordan jeg prøver at ændre min tankegang omkring det, for det finder jeg nødvendigt...
Det er ikke fordømmelse, men observationer, mennesker må se ud som de har lyst til.. Here goes: jeg ser til daglig så mange hårfarvede blondiner at det nærmeset kan siges at være en steroetype, gerne med silikonebryster og masser af sminke, endda nogen gange med andre farver kontaktlinser i. Samtidig med at jeg ser lige så mange trænede fyre som lever det meste af deres liv i centeret og stikker nåle i ballerne for at blive større.
det sidste nye er at man kan sprøjte pigment ind med kanyle, altså kulør på sprøjte. Kunne godt ned og latterligøre alt det her men det er ikke min pointe.!
Pointen / debatten ligger i hvad er det der gør at vi sminker os kraftigt ud, fylder os med alt muligt, selvbruner, melantonin (kulør på sprøjte), falske bryster/læber/kontaktlinser/muskler...
Altså efter jeg er blevet ældre arbejder jeg med at stå af det her ræs og bare være mig ved at finde en mellem vej i det. forstået sådan at når jeg møder en pige vil jeg gerne kunne se hvem hun er, altså at det er hendes naturlige look, ikke farvet vipper, linser, hår, bryster, læber men hendes eget, ikke noget hun har købt.. Alt med måde selvfølgelig
Det er bare det jeg finder mærkeligt, hvorfor alt det her maske bal
og hvad er det vi lever op til...? er det porno karakterer vi efterligner i samfundet, er det barbie og ken? Hvorfor skal alting være så overfladisk og nærmest kunstigt.. Ved ikke om det kun er mig der har det sådan, ved godt det er meget grove generaliseringer men hvorfor skal alting være så flot og så smukt, jeg brækker mig sgu og det er jo umuligt at opretholde..
Fra nu af Søn. 7/3 - 10 er jeg bar mig med ekstra meget mig på, det vil vist også klæde mig bedre....🙂

... mennesker nu om dage bliver jeg også lidt forstemt. Der er godtnok mange, der "kridter banen op" sådan som du også beskriver det... men det er nok fordi der står så mange for at slå ned på alt der er anderledes.
Men det ER jo svært at stå udenfor, hvad folk mener er "pænt"... og du er jo selv inde på, at du ikke bryder dig om at være bleg?

Ved ikke hvilke idealer der sigtes imod, især for de unge mennesker.
Men tv hjælper godt på vej.
Alle vil være noget...men overfladisk.
Tv stjerner, sangere, bare være kendt og komme i tv, el bare være kendt...
for at være kendt.

alderen,bliver man ligeglad med alt det man som ung lå under for? Man finder sig selv,selvtilliden får en pil opad og selv damebladene man som ung købte hver onsdag,kan man se er fuldstændig kun henvendt til en speciel aldersgruppe,som tror på alt hvad der står skrevet.Men sådan er det jo,man lever,man lærer...............

Der er mange forklaringer på dit spørgsmål, som sikkert alle giver god mening. En af dem kan være, at det er en naturlig del af det at være menneske, at vi ønsker at være højststående i sociale sammenhænge. Derfor vil vi gerne leve op til de idealer, der nu engang hersker i den pågældende sociale sammenhæng. Der er nok usikkerheden, vi som flokdyr, må leve med.

Men jeg tror, at rigtigt mange mennesker i alle aldre forsøger lever op til idealerne, selvom idealerne nok er forskellige.
Mange unge vil som nævnt være brune, veltrænede.
Mange ældre mænd vil have en dyr trenchcoat og et flot halstørklæde og en stor bil. Det er jo ikke kun fordi det føles rart at have på og køre i, eller fordi det objektivt er god smag.