Hvad gør en dåb gyldig? blev der spurgt

i et indlæg i går.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1988330
Man skal have forstået hvorfor man lader sig døbe.
Hvis ikke man har forstået dette, kan dåben ikke være gyldig.
Med venlig hilsen, ftg.

Hvorfor skal man have forstået hvorfor man lader sig døbe, for at dåben kan være gyldig?
"Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. v15 Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér.« Hun nødte os til det." ApG 16:14-15
Det ser ud somom den andre i Lydia's husstand (børn og slaver) blev døbt på Lydia's tro, uden at nogen fandt det mærkeligt! Dengang gjorde børn og slaver nemlig som deres forældre/herrer ville (det gør børn forøvrigt stadig i stort omfang). Et par vers senere kommer denne beretning:
"Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. v26 Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. v27 Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. v28 Men Paulus råbte højt: »Gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.« v29 Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt skælvende på knæ for Paulus og Silas. v30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« v31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« v32 De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. v33 I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt. v34 Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud." ApG 16:25-34
Her ser vi til fulde, hvordan det fungerede dengang. Fangevogteren bliver bange, hvorfor Paulus som en selvfølge antager, at "hans hus" (familie og slaver) naturligvis vil følge Jesus når han selv vil. Bemærk også, at der er tale om en lyndåb - det tog ikke mange timer fra hans forskrækkelse, til hele husstanden var døbt. Forøvrigt inkluderer dåben af hele husstanden jo også barnedåb.
Den slags betretninger om, at hele husstanden bliver døbt når husstandens "overhoved" gerne vil døbes er Bibelen fyldt med, men disse to beretninger må rækkke til det centrale spørgsmål:
Hvorfor siger du man skal forstå dåbens betydning, for at den virker, når Bibelen fortæller om folk (herunder små børn) der bliver døbt, fordi de naturligvis gjorde som deres herre (sådan var livet nemlig, dengang)?

Fordi teksten tager det som helt naturligt, at de blev døbt når husstandens overhoved blev døbt. Og der er altså mange af den slags eksempler i Bibelen.
De døbte små børn (det er en del af husstanden), de døbte slaver (som jubler på kommando) - de gjorde kort sagt en masse ting der kan undre os, i dag. Så man må spørge sig selv, hvad formålet med dåben egentligt er?
Bibelens egen formålsbeskrivelse er her:
"Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«" Matt 28:18-20
Det handler altså om at underkaste sig universets hersker (Jesu almagt nævnes specifikt, men Faderens Og Helligåndens almagt følger af tekstens indre logik). Dåben er altså et symbol på, at nu tilhører man Herren Jesus Kristus (samt naturligvis Faderen og Helligånden). Man tilhører dem dog ikke som en slave, men som et adopteret barn, hvilket betyder at man er medarvinger til Gudsriget.
Man kan tolke det på forskellige måder, men således forstår jeg det: Frelsen er fri (den gives af nåde ved tro, uden gerninger), og dåben er et symbol på denne gratis gave: Det kræver i virkeligheden ingen indsats at blive døbt, og er man en slave der bliver døbt i "slipstrømmen" af sin jordiske herre kræver det ikke engang en viljesbeslutning - det er bare noget der sker. Men sådan er det jo også med troen: Gud giver den, uden at vi selv kan gøre noget for det.
Jeg tror derfor, at dåben er et symbol på denne "gratis omgang" - den er et symbol på, at man nu tilhører Gud som en gratis gave. Om man så rent faktisk bliver født af Gud (og dermed bliver en medarving) kan man ikke vide: dåben frelser ikke i sig selv, hvilket denne beretning illustrerer:
"Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple v2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« v3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes' dåb.«
v4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« v5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, v6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. v7 Der var vel i alt tolv mand." ApG 19:1-7
Selve dåben var altså ikke nok - de skulle fødes af Helligånd, før de blev medarvinger til Guds Rige. Dåben var en forløber for dette - et symbol på, at ligesom dåben er "gratis", ville det også være "gratis" at blive adopteret som et barn af Gudsriget. Derfor tror jeg de døbte slaver og børn, selvom disse næppe altid har forstået, hvad der foregik - som et symbol.

da de kun døber dem i jehovas "navn".
det lever jo ikke helt op til.
matt 28:v19? Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,

Ligesom de første kristne så Jesu almagt som et med Faderens og Helligåndens almagt, så de også dåb i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn som synonymt med dåb i Jesu navn - det ser man faktisk også af det sidste eksempel jeg gav:
"Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple v2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« v3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes' dåb.«
v4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« v5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, v6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. v7 Der var vel i alt tolv mand." ApG 19:1-7
De var altså døbt i Jehovas navn (Johannes dåb), men blev omdøbt i Jesu navn og fik Helligånden.

men jeg prøver lige at dele det op.
1. de var døbt i johannes navn, og havde ikke helligånden.
2. de hørte at de skulde tro på herren jesus kristus, og der bliv de omdøbt i herren jesus kristus.
3. Paulus røre ved dem, og helligånden kom over dem.
Det passer over ens med Apg 2:v37 Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« v38 Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.
Så jeg tror godt at man kan konkludere at da jehovas vidner ikke bliver døbt i jesus navn, får de ikke synders forladelse.
og derfor ikke rigtigt en særlig gyldig dåb.

men de var døbt med Johannes dåb. De blev naturligvis døbt til jødernes Gud, Jahve (Jehova). Bibelen kalder Johannes dåb en "omvendelses dåb".

Jøderne var indviede. De var Jehovas ejendomsfolk.
Med venlig hilsen, ftg.

Nu var Johannes døberen jo sandsynligvis essæer. Så hvis man gerne vil lære mere om Dørens dåbsritual er essæernes dåbsritual det rigtige sted at lede. Her er en intro:
http://books.google.dk/books?id=-w09Atjv-lsC&pg=PA136&lpg=PA136&dq=4Q414+god&source=bl&ots=msiurTBCuD&sig=AEG5hhBAqaw5Pp9wWbOnIdefgu8&hl=da&ei=rMG0S8mmEM7t-Qau7IipCA&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=4&ved=0CBUQ6AEwAw#v=onepage&q=4Q414%20god&f=false
Bemærk, at der var tale om en gentagen renselsesproces, som startede med at man bad: "Velsignet være du, Israels Gud". Det var altså Israels Gud Johannes Døberen døbte til - alligevel blev de kristne "døbt om" med Jesu dåb, når de blev kristne.