lige lidt mere...

Fra den der ikke helt fostår sin mand/kæreste..Vil have et barn eller ej..Min kæreste er meget glad for børn og især små børn. Når han ser vores venners børn, sidder de altid hos ham. Når vennerne siger " i skulle da have et barn" griner han bare og driller mig med at nu er du nok os gravid "alle ler" fornær mig, det såre mig og det har vi også talt om. Han øver sig os på at stoppe. Men han forstår ikke hvorfor jeg tager det så tungt og går så meget op i det.Måske er det mit timeglas der løber, måske går jeg for meget op i det. Jeg prøver hver måned at sige til mig selv " at jeg ikke skal tænke på det, puha det er svært" Tænker også at det faktisk er ham der startede med at sætte de griller i hovedet på mig og nu, ja så trækker han sig. Er der nogen som har prøvet at være lignende i gennem..?