Livet er for barskt - Josef Fritzl - gør at jeg ikke har lyst til at være her!
Det er bare for meget at læse om.
Jeg forsøger at sætte mig i hendes situation, og måske - men forhåbentligt ikke andre der er savnet, - det gør mig bare så ondt, at det ikke er til at rumme.
Har selv født 3 børn, under største bevågenhed, med masser af problemer, læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, mmm.
Vi kan læse om problemer ved fødsler i ugebladene, fødslen går uventet igang, og sker med hjælp af Falckredere mv.
Går helt i panik ved tanken om denne unge pige der får et barn med sin egen Far, uden fødselshjælp, uden psykologhjælp, uden nogen form for hjælp, de smerter og den afmagt hun har haft gør mig så ondt, at det ikke kan beskrives eller fortrænges.
I lænker og uden håb om hjælp. Det er dog det mest grusomme jeg har læst når det gælder en familie og ikke er krigsførelse.
Håber at der snart kommer noget mere frem, håber at han har også har gjort nogle "gode" ting for sine fanger, så at det hele ikke bare har været tortur og misbrug. Jeg lider hver sekund ved tanken om deres - og især Moderens lidelser! Det er for meget at kapere som Mor, med tanken om de smerter en fødsel giver. Har de ikke fået medicin i alle de år, jeg er bare så dybt rystet og ønsker at alt det onde der er i onde mennesker, rammer dem selv lige i hjertet.
Med Josef går mine ønsker videre. Hans hjerne skal vrides til alt er ude. Han skal bruges uafbrudt, håber bare ikke han er ved at dø.
Hvad er det der gør at de komer ud? Har læst at han tror hans hus bliver berømt? Har han følelser for sit syge barn? Eller for hans datter? Jeg kan bare ikke rumme rumme det
Jeg forsøger at sætte mig i hendes situation, og måske - men forhåbentligt ikke andre der er savnet, - det gør mig bare så ondt, at det ikke er til at rumme.
Har selv født 3 børn, under største bevågenhed, med masser af problemer, læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, mmm.
Vi kan læse om problemer ved fødsler i ugebladene, fødslen går uventet igang, og sker med hjælp af Falckredere mv.
Går helt i panik ved tanken om denne unge pige der får et barn med sin egen Far, uden fødselshjælp, uden psykologhjælp, uden nogen form for hjælp, de smerter og den afmagt hun har haft gør mig så ondt, at det ikke kan beskrives eller fortrænges.
I lænker og uden håb om hjælp. Det er dog det mest grusomme jeg har læst når det gælder en familie og ikke er krigsførelse.
Håber at der snart kommer noget mere frem, håber at han har også har gjort nogle "gode" ting for sine fanger, så at det hele ikke bare har været tortur og misbrug. Jeg lider hver sekund ved tanken om deres - og især Moderens lidelser! Det er for meget at kapere som Mor, med tanken om de smerter en fødsel giver. Har de ikke fået medicin i alle de år, jeg er bare så dybt rystet og ønsker at alt det onde der er i onde mennesker, rammer dem selv lige i hjertet.
Med Josef går mine ønsker videre. Hans hjerne skal vrides til alt er ude. Han skal bruges uafbrudt, håber bare ikke han er ved at dø.
Hvad er det der gør at de komer ud? Har læst at han tror hans hus bliver berømt? Har han følelser for sit syge barn? Eller for hans datter? Jeg kan bare ikke rumme rumme det