Logik og fysik

Hej jer derude i space
Her sidder en temmelig nederen kvinde. Jeg har netop igen-igen mistet min ven, kæreste og "fjende". Denne gang er det alvor. Jeg har gjort det forbi.
For jeg har fundet mig i alt for meget. Han er gået over grænsen uendelige mange gange - mest psykisk terror rent verbalt, men også fysisk vold. Og nu skal det altså have en ende.
Normalt har jeg altid været en stærk kvinde, som absolut ikke har fundet sig i noget. Men jeg mødte en sociopat/psykopat, som forstod at spille og lege med mig. Jeg har desværre altid være tiltrukket af spændende anderledes mænd. Tjaaa indrømmet - nok min far om igen.
Min vens og mit forhold har altid været turbulent. Og på alle måder, men nu kommer mit store problem - rent seksuelt var han noget specielt. Jeg har haft rigtig mange mænd, gode og dårlige elskere. Men ham her - formådede, at give mig orgasme, bare han lå ved min side, uden at have rørt mig overhovedet. Hvad der selvfølgelig imponerede mig. Og resten behøver jeg ikke at skrive om. I ved.
Langt hen af vejen har jeg accepteret så meget grimt fra ham, fordi det med sex'en overskyggede alt det dårlige. Jeg har været ham utro i håb om, at det ville hjælpe - men tværtimod. Jeg fik bare endnu mere lyst til ham. Og tilgav ham så mange gange, for i sengen blev vi forenet totalt og på den gode måde.
I virkeligheden var han ikke nogen god fysisk elsker. Altid lidt det samme - og uden udfordringer - så jeg har aldrig helt forstået min egen hjerne og krop...at jeg gik i total selsving, når vi så sengetøj el. lign.
Hvordan kan man lige være så forblændet af en dum fyr, som behandler en dårligt, som ikke yder noget specielt i sengen - og så alligevel får en højt at flyve inden-under akten - og som - at man er blevet afhængig i den grad og overtræder sine egne grænser?
Gode råd og erfaringer modtages gerne.
Knus Gladiatorinden

Du kan ikke tænke dig ud af en tiltrækning.
Du må bare vente et par år og gøre dig umage for ikke at have kontakt til ham. Snak så lidt som muligt om ham. Distaher dig selv på alle mulige måder., hverken fjæs-til-fjæs, på telefonen eller nettet. Slet hans nummer. Slet ham fra din computer osv.
Det er det bedste råd, jeg kan give.

Du siger selv at han fysisk ikke var en stor elsker. Det lyder som om at det han "gav" dig foregik i dig og at du derfor selv sidder med løsningen. At han kan tilgfredsstille dig så let foregår jo i dit hoved. Kan du følge mig?
Du må arbejde videre med dig selv, hvis du skal opnå noget lignende med mænd, der ikke "ligner din far", er "spændende".
Held og lykke med det.

Det at ikke kunne slippe trangen til manden eller den sex, han giver dig - men samtidig se i dagslys, hvordan du bliver behandlet.
Den uoverensstemmelse mellem dine følelser, tanker og din krops reaktion.....
Den er svær.
Jeg har oplevet noget lignende - med en alkoholiker for mange mange år siden.
Det var totalt destruktivt - forholdet og min selvtillid led under det - det var også fantastisk sex....
Senere - efter de også foreslåede ikke mulige kontakter - og totalt afholdenhed - indså jeg, at det var fysisk afhængighed ..... Ikke at jeg kan forklare det - men - det er også den bedste forståelse, jeg kan give.....

Håber, du kan bruge det til noget.
God afvænning :-)
Knus
Tidlig Morgen

Det er mit bedste svar..så derfor!
Der kan være noget selvdestruktivt i den erotiske tiltrækning - jeg har såmænd selv oplevet det du beskriver (med min nuværende mand) sådan havde vi det de første mange år. Han kørte mig simpelthen psykisk ned (magtkamp) hvorpå jeg trak mig og fandt styrken - pg så igen kunne vi ikke undvære hinanden (pga. den stærke erotik) og sådan fortsatte det i mange år,indtil vi fandt balancen og derefter flyttede sammen..
Ja hvorfor netop visse mænd, der er SÅ svære også tiltrækker mest? Kan være fordi man selv trænger til modstand tror jeg. Føler man sig ovenpå og dejlig, jamen så føler man jo slet ikke der er fare på færde, og så er bare skønt at får sig selv afprøvet på en mand der har svært ved at overgive sig (sit ego).
Ja der er slags dødsdrift i sådant et forhold, hvor man efterfølgende (sådan følte jeg det de første år) føler sig totalt splittet og skal bruge uger på at samle stumperne sammen igen...>Og når man så er helet, begynder det forfra igen fordi det erotiske er så stærkt og man ikke kan afvise manden pålængere sigt. Det er min erfraring..og sikkert også din og mange andre kvinders.
Det er vel også svært for manden i sådan et forhold(hans ødelæggelsestrang stimuleres)og man er vel ude i en form for vanvid også, da man befinder sig i grænseområder man ellers ikke normalt bevæger sig i.
Håber du fik lidt mere indsigt.
Pas på dig selv!
Pusser:-)

Det giver når det er stærkest en kamp (PSYKISK) der kan føles det kan være på liv og død. Det er jo ikke en veninde man ønsker i en mand..selvom vi kvinder nok bruger en masse tid på at omskole vores mand (når vi har fået ham) til en veninde med en ekstra kip. Når det lykkes os mister manden sin seksuelle magt over os..så jeg mener det er her kampen i mange parforhold har sit udspring!
Jeg tog kampen opmht. min nuv. mand (dengang psykopatlign.kæreste). Noget i mig sagde jeg var stærkere end HAM. Og efter 7 år fandt til sidst en balance og flyttede sammen i skøn forening og fik virkelig et stærkt ægteskab i masser af år.
Indtil for ca. et år siden hvor jeg så blev forelsket i en anden mand, der nu gudhjælpemig har fået samme erotiske virkning på mig, som min mand oprindeligt havde.:0(
Dødsdriften som jeg ser det ligger her også i det erotiske. For fortsætter jeg utroskaben med elskeren så ved jeg jo at jeg mister det liv jeg har. Og med den mand jeg elsker. Min basis undergraves, som dengang i min ungdomn hvor min kæreste (nuv.mand) truede med og også undergravede hele det fundament jeg baserede mit liv på.
Spørgsmålet er så om det er så forfærdeligt - det er måske en udvikling vi selv søger, for at afprøve os selv og finde vores selvværd på egne vilkår. Det fandt jeg til sidst, så jeg er da nu dybt taknemlig for jeg tog handsken op og ikke gav op overfor netop den mand (af alle) der udfordrede mig mest og tændte mig helt vildt.

Så gå dog bare til de mænd der tænder så stærkt erotisk. Det er vigtigt, og kan en mand give en kvinde lige DÈT erotiske, og så skal man ikke slippe ham, men tage udfordringen op og give ham et kvalificeret modspil. Det udvikler..men kan også knække mange kvinder, så man skal virkelig vide hvad man går ind til førend man indvolvere sig dybere. Jeg elsker selv udfordringer - intet skræmer mig, altså undtaget min egen dødsdrift.Den må selvfølgelig aldrig tage overhånd - gør den det skal man omgående stoppe forbindelsen og redde sig selv!
Er der fysisk vold indblandet skal man nok holde sig langt væk - men selv dette kan en mand overvinde sammen med en stærk kærlig kvinde. Men jeg vil nok mene det er de færreste forundt at tæmme en voldsmand, så løb bort allerede FØRSTE gang kvinder, hvis jeres mand slår. Så må hna i behandling inden I evt. tager ham tilbage. Lad ham ALDRIG nogensinde få overtaget ved fysisk vold - men da gerne på det erotiske plan.
Pusser :-)

Fakta er at i har været forelsket og har elsket hinanden.
Så kommer det der grimme had, hvor man diagnosticerer eller stempler sin kæreste som en dum psykopat.
Hvis forholdet er slut, så er det slut, næste gang du forelsker dig så prøv at undersøge lidt på forhånd om hvad det egentligt er for et menneske.
Du skriver da også om at i har haft en meget varm erotisk gnist til hinanden.
Så det er vel ikke det hele der var skidt, men der er selvføli også et liv udenfor sengen.
Ham her skulle bare ikke være far til dine børn, glæd dig over at han ikke blev det !!!
Det er da et lyspunkt

Du taler om dødsdrift, selvdestruktiv sexuel tiltrækning, om at køre hinanden psykisk ned GENNEM ÅR, magtkamp.
Jeg har hid til taget diskusioner med dig alvorligt, men nu må jeg erkende, at du er LAAAANGT uden for terapeutisk rækkevidde! Du er jo slet ikke i stand til at forholde dig til almindelige menneskers trang til at blive elsket, men kan udelukkende se forhold mellem mennesker, som noget, hvor den ene part tryner den anden.. For dig er ethevrt forhold en kamp! Det er s... for sygt, efter min smag!

Nej jeg ved godt du (og andre kraaa...) ikke har prøvet disse dybe fald/høje tinder som trådstarteren beskriver....det var jo heller ikke typer som jer jeg svarede vel?
Men der er i denne lidenskab en stærk trang til "at falde" - det er i modsætningen, når den er stærkest at den stærke erotiske følelse som kvinden her beskriver opleves(kender jeg).
Tror at mange af de par der køber sexlegetøj, og har problemer med sexlivet (okser rundt på lagnerne for deres orgasme) lige præcis mangler denne lidenskab, der gør alt dette udenoms totalt overflødigt! Som trådstarteren skriver - man behøver knap røre ved hinanden førend ...
Mænd og kvinder er jo netop IKKE ens! De er noget af det mest modsætningsfyldte på denne jord man kan sætte sammen. Og seksualdriften er modsætningsfyldt - den har noget livsbekræftende i sig men rummer også modsætningen. Og det giver SPÆNDING - højspænding mellem nogle par, det kan give kamp til stregen. Men det er der selvfølgelig nogen der frygter - berøringsangst. For de kvinder skal parforholdet helst være et venindeforhold som deres mand skal indgå i. Men de mænd der indvilger i dette taber bare sig selv på længere sigt...med mindre han redder sig selv..f.eks. ved at være utro.
Hyggenusse forholdet vil mange kvinder godt have manden dresseret hen til - og når det lykkes er hun lykkelig - altså indtil hun så opdager han får tilfredsstillelse hos en elskerinde....
Alt det FARLIGE mellem mænd og kvinder var jo forlængst puttet ned i kagedåserne i en tro på at nu var omsat til noget "spiseligt" i parforholdet, så hvordan kan de mænd dog være så umedgørlige? Og endnu værre hvordan kan andre kvinder dog gøre dette mod OS!
Nej ingen har sagt det behøver være daglig kamp mellem mænd og kvinder. Det kan skam ad åre (som i mit tilfælde med et 18 år godt ægteskab bag mig) sagtens blive en duet med to modsatretted stemmer = velklang i lange perioder :-)
Og så lyder det iøvrigt langt bedre med to selvstændige stemmer end med unisone enslydende stemmer.
Prøv det!
Pusser;o)

og hvad jeg har prøvet. Jeg er ikke så gammel som dig, men gammel nok til at have gjort mig en del erfaringer i mit lange liv. Jeg kender ganske udmærket til den slags forhold, som trådstarter omtaler, men valgte selv at stoppe, da det ikke ligger til mig at være i forhold, hvor jeg skal KÆMPE for at kunne eksistere. Der er andet i livet end god sex og følelsen af at være bundet sammen af udefinerbare bånd. Og god sex og spænding kan fås i forhold, der ikke er ved at tage livet af dig følelsesmæssigt. Det kræver "bare" en del arbejde med sig selv for at lære at forstå sine egne bevæggrunde og reaktionsmønstre. Det kræver også en del arbejde at lære at nyde UDEN smerte, da jeg nægter at leve at selvdesruktivt liv. Mener virkelig det er sygt! Hvis jeg ikke elsker mig selv, hvordan skal andre så kunne? Jeg elsker mig selv nok til ikke at ville leve et liv i smerte og konstant kamp. Har fået nok!

kommer netop på prøve i et stærkt modsætningsfyldt forhold med udfordringer fra det andet køn.
Jeg elsker mig selv langt mere nu end som ung. Jeg kan sagtens klare de mandfolk! Fejlen er jo at vi kvinder tager mænd ALT for højtideligt. Det kan de simpelthenikke tåle.
Min erfaring :-)
Pusser

Hej - nej kære alle sammen
Tak for gode inputs. Som jeg alt sammen tager til eftertanke.
Jeg har valgt at skrive lidt mere om det hele, så I ikke misforstår noget - nogle antyder, at jeg er ung (måske fordi jeg skrev kæreste). Osv.
Nej, jeg er ikke ung. Men fraskilt og har fået mine børn. Har kun haft normale oplevelser med mænd, indtil jeg mødte ham. Han har aldrig været i forhold - og har ingen børn. Så jeg burde være advaret!!! ;o)
Men advaret nok til, at jeg aldrig har turde flytte sammen med ham. Vi havde kun kendt hinanden i 10 minutter, førend han kritiserede mit køkken (pga. rengøring) og kom med gode råd til madlavning, selvom jeg er verdens bedste kok - og han ikke kan koge et æg. Blot optakten til, at han måtte være psykopat. I kan ikke forestille jer, hvad jeg har været igennem, men tro mig.
Selvom jeg altid har været stærk, har jeg også en mørk side i mig. Jeg har hf-eksamen i psykologi - og nej den satans barndom, må vi ikke give skylden på, men jeg gør det alligevel. Min far og mor var som hund og kat.
Fordi jeg altid har skulle være stærk, har det været befriende at møde nogle, som er stærkere. Men det kan kamme over - som det nu gjorde det i dette forhold. Manden var supersød, hjælpende og pludseligt kunne han være djævlen selv. Og vi blev som hund og kat.
Noget som jeg hader. Noget som jeg genkender - og alligevel næres af - min tryghed som barn.
Et nærmest s/m forhold gennemgik vi. Mest på det verbale. Han sendte mig sms idag, selvom vi var enige om at gøre det forbi i går. Han skrev "er du så glad nu?".
Atter tak for jeres svar - nu må I ikke skændes, for I har alle nogle gode betragtninger om det hele.
G.

Dette forhold, mellem pp og mig lægger længere tilbage, ca 1/2 års tid! Det har intet med dig som sådan at gøre og jeg beklager min opførsel. Hun kan bare i den grad bringe mit p.. i kog!
Jeg forstår godt, hvad det er for krafter, du er oppe imod. Du må gøre op med dig selv, om du vil leve, som PP siger og mærke , du er i live hver dag, gennem smerte og evig kamp, eller du vil finde dig selv for god til det liv og lære at elske/leve mere afslappet med plads til at udvikle dig selv( og ikke afvikle dig selv, som jeg mener man gør i et sådant forhold).
Har ikke forstået om du stadig er sammen med ham?
Forstår godt du trænger til styrke fra en anden, men det er jo netop, her du går galt i byen! En person, der i den grad tryner andre, er IKKE stærk, han har bare lært og er blevet rigtig god til det, hvordan man tryner andre. Det er en svag person, der har brug for at styrke sig selv ved at nedgøre andre, hans overflade narrer dig!
Hvad med at bruge lidt tid på dig selv og selvudvikling? Der er mange måder at gøre det på, undersøg , hvilke muligheder du har for at bruge tid på dig selv, hvad der evt. kunne interessere dig!
Bare min mening!

at leve i et forhold til en udfordrende mand. Tror nok du oversætter dine egne bitre erfaringer og overfører dem på andre, jeg tolker jo også dig "forkert" kan jeg forstå ;O)
Man vælger selv sit liv.Og selvudvikling er for mig at se netop at leve det MED udfordringerne og ikke som du så ofte skriver at trække sig VÆK fra de mennesker/de situationer der ikkelige passer ind i DIN logbog for retmæssig levevis.
Selvbeskyttelse er IKKE selvudvikling!
Mit liv har været fantastisk og farverigt og med masser af KÆRLIGHED og tryghed også især de sidste 18 år. Så jeg vil da langt foretrække at føle mig I LIVE fremfor den middelmådige livsfilosofi, hvor man skal undgå alle ubehagelige situationer og undgå mennesker der ikke lige lever op til ens egne høje moralbegreber (som du skriver i anden tråd).
Der er ikke noget at være bange for. Kun din egen skygge! Så er man bange for sin egen skygge, skal man selvfølgelig beskytte sig mod det lys der viser din skyggeside.....
Pusser...der af egen erfaring ved at stærk elskov også hænger sammen med trangen til selvudvikling. Selvudvikling sker IKKE hvis man forsøger at beskytte sig selv for modstand, det vil jeg mere kalde selvindvikling ;-)

Pusserpigen, din udredning om modpoler giver magtkampe (dødsdrift osv) er jeg ikke enig i.
Det du beskriver, er modpoler i ubalance.
Der hvor den ene pol (eller begge) ikke hviler i sig selv, men griber ind over den andens "pol" = ubalance = kamp!
Når polerne er i balance, "ligger" de som yin-yang figuren:
Fulkomne modsætninger.
Hver især helt integrative
Men med den anden repræsenteret i sig (man forstår den anden)
Ingen af de to griber ind over hinanden (for så ville yin-yang figuren have en gråtone blanding der hvor de to møder hinanden, i stedet for som nu: en klar linie med "sort møder hvidt")
Så modpoler i balance = fulkommenhed, helhed, balance.
Og bestemt ikke kamp, men præcis tiltrækning/ definerede "afstande"/grænser... og: respekt.

men det gør det ikke til en sandhed. Det tydeliggør blot at din begrebsforvirring er total og på en 6-åriges stadie.

Jeg siger ikke at det er smerte og evig kamp, jeg forholdt mig til dine ord i dit indlæg, hvor du selv fortæller du blev kørt psykisk ned gennem flere år. Jeg er Ikke bange for udfordringer, men på nogle områder sætter jeg grænser for, hvad JEG vil leve med, ja. Jeg har aldrig sagt at jeg har udviklet mig personligt gennem at fravælge visse udfordringe, og det er slet ikke det jeg mener er personlig udvikling. Trådstarter fortæller selv at hun genkender et mønster og dette kunne hun jo evt. arbejde videre med og dette ville jeg kalde personlig udvikling. At gå gennem livet i det samme mønster er ikke personlig udvikling.
Vil da i øvrigt lige påpege at der ikke her på hjemmefronten er tale om bodsgang, hvorfor bliver du ved med at tale om dette?
Hvorfor bliver du ved med at snakke som om DU er den eneste der har "stærk elskov".
Hvis jeg beskyttede mog selv mod modstand gav det ji ingen mening at skrive her OG da SLET IKKE med dig. Men jeg må indrømme det ligner et mønster. Jeg bliver ved og ved og kommer ingen vegne.

Og ovenikøbet gennem flere år!!! Kom lige med et citat hvor jeg skriver dette!
Din egen projicering er jo opstået af DIN fortid,men læsligeb hvad jeg skriver og AT jeg tolker mine oplevelser POSITIVT!
Jeg havde nogle ret intense og spændende år (ca.7år) hvor jeg levede alene og havde nogle dejlige og udviklende kærlighedsoplevelser. At de problemer jeg havde med min eks.kæreste fortolkes som jeg skulle være "kørt psykisk ned gennem flere år" (!) hm..det må vist være din egen private projicering. Forhold dig nu til det jeg skriver:
Dødsdriften er en stærk følelse og ikke nødvendigvis "uhyggelig" eller skrækindjagende ;-)- altså sålænge den holdes i ave af livsdriften, og især når den kombineres med kærlighed/livsglæde!
Så ingen grund til at være så bange for den DØDSDRIFT (men være på vagt elvfølgelig)- hm, føler næsten I bliver skræmte til døde over jeg nævner denne dødsdrift i forbindelse med et kærlighedsforhold. Men det er ikke spor farligt, hvis man altså tør slippe sit ego!
Har en følelse af jeg snakker med nogle meget sarte individer, der ikke kan tåle at MÆRKE livet på godt og ondt. Men ved afskære det der gør ondt hindrer man desværre også sig selv i at opleve det der er GODT...rigtig godt!
Ja yin og yang hænger nemlig sammen, men nok på en lidt anden måde end denne romantisk idyliserende beskrivelse (en anden herinde) fortolker yin - yang balancen. Harmonien opstår når der er tale om kærlighed i en fælles orgastisk oplevese..den kan sagtens sættes igang af modsætninger. Modsætningen til livsdrift r som bekendt dødsdrift!
Men i et levende kærlighedsforhold er er en evig KAMP mellem disse to modpoler: YIN/YANG!Og det er en LIVGIVENDE kamp, modsat den destruktive trommerum hvor parterne ikke TØR vedkende sig deres skyggesider og ikke TØR vedkende sig smerten i et forhold præget af stærk ëlskov.
Efter vi havde været sammen (jeg og ham "psykopaten" - nu er min elskede mand;)følte jeg mig splittet i tusinde stumper og stykker (som jeg bagefter skulle stykke sammen til et hele = MIG) Jaden tid DET VAR EN PRØVELSE!!!
Men en prøvelse jeg ikke ville have undværet. Min mand har siden fortalt mig at grunden til han behandlede mig sådan var fordi det simpelthen var FOR stærkt. Han kunne ikke rumme mig - jeg havde for megen magt over ham.
Måske det er kernen, når visse mænd opfører sig selvmodsigende overfor deres kvinde. Dem vi kalder psykopater. De er bange for at miste herredømmet, når kvinden har for megen magt - og det eotiske spiller også ind her som en væsenbtlig faktor!.
Men mine kampe og den udvikling jeg fik i de syv år, er derfor ikke det samme, som jeg var "kørt psykisk ned i flere år". Du fejlfortolker helt ud fra din egen (angst ?) oplevelse af ukontrollerbare følelser...
Jeg var iøvrigt ikke fast kærste med ham kærsesten (nuv.mand) så jeg kunne gøre hvad jeg ville efterfølgende, og det gjorde jeg da også - byggede mig selv op igen bla. vha. andre mænd.
Indimellem disse forhold havde jeg så denne psykopatmand (min nuværende elskede følsomme mand) der blev ved med at udfordre mig netop FORDI han havde samme virkning på mig, som det trådstarteren selv her beskriver OMKRING Forholdet til hendes tidl. psykopatkæreste.
Men jeg kunne og VILLE ikke slippe min psykopatkæreste,fordi jeg eLSkede ham vildt..UMULIGT AT GIVE SLIP på en mand der i den grad havde det jeg søgte i min personlige udvikling..
Og jeg VIDSTE jeg var god for ham og jeg selv havde brug for ham..hans udfordring ;o)
Nu er han min følsomme mand, der er blevet godt forkælet med min kærlighed men også mit modspil, hvilket er vigtigt i vores forhold!
Pusser :-)

Der kan være noget selvdestruktivt i den erotiske tiltrækning - jeg har såmænd selv oplevet det du beskriver (med min nuværende mand) sådan havde vi det de første mange år. Han kørte mig simpelthen psykisk ned (magtkamp)
Jeg tog kampen opmht. min nuv. mand (dengang psykopatlign.kæreste). Noget i mig sagde jeg var stærkere end HAM. Og efter 7 år fandt til sidst en balance
Jeg byggede mine antagelser på disse to udtalelser! Beklager, hvis jeg fejltolkede, men så er det jo tydeligt at vi slet ikke taler samme sprog!

og det er ret normalt. Det gør jeg jo også. Så havde DU skrevet det samme havde jeg nok tolket det helt anderledes, al den stund jeg jo selv har prøvet denne magtkamp, men modsat mange andre kvinder frigjorde jeg mig - bl.a. ved at leve alene og være sammen med andre mænd, der gav mig endog rigeligt med selvtillid :-))
Du virker da ellers som du er godt inde i det jeg har skrevet..så ingen grund til mistolkning. Du skal mere prøve at glemme dig selv og din egen frygt(dødsangst?)og læse reelt hvad andre kvinder har af erfaringer mht. at bearbejde den dødsdrift nogle mænd trigger hos dem.
Så igen som skrevet mange stder, så var det en GIVENDE udviklingsproces jeg oplevede i de 7år og jeg vil aldrig have undværet disse stærke år. Så hverken konstant nedtur eller total selvdestruktion i de omtalte 7 år. Men jeg er så ikke (modsat dig kan jeg læse) særlig bange for de "forkerte" mennesker, undgår dem ikke for selv at bevare min "renhed". Som man siger: for den rene er alt jo rent ;-)
Jeg oplever de fleste af de såkaldte "forkerte" mennesker har så megen VARME bag deres forkerthed, at de modsat de RIGTIGE typer (moralens vogtere der overbefolker soldebatten i deres golde selvretfærdighed)er langt mere GIVENDE!

Pusser ..der elsker de såkaldt forkerte personligheder og foragter de såkaldt RIGTIGE do, som er inspirerende at afsløre i deres bagvedliggende FORKERTHED ;O)

af os,der ikke oplever dette emne som så farligt og skræmmende som du åbenbart gør!
Jeg råder iøvrigt også kvinder til at skride omgående fra en mand med psykopatiske træk!
Forlad ham sociopaten/psykopaten HER OG NU!
Det er den eneste vej, for jeg tror ikke den mandstype skal stimuleres i sin magtfølelse overfor kvinden, han skal tværtom føle han MISTER magten. Og elsker han kvinden ja så vil han også udvikle sig i den rigtige retning, hvis kvinden altså elsker ham og ikke frygter ham men følger "mindste modstands vej" = kærligheden/elskoven. Men hvorfor dog slippe ham helt, hvis man elsker ham???
Jeg ved jo hvad jeg taler om, da jeg har modsat mange andre kvinder fik "knækket nøden". Men jeg boede også alene alle de år og havde meget givende kærlighedsforhold til andre mænd i samme periode.
Så ja vha. kærlighed kan selv psykopatiske mænd blive følsomme og vidunderlige ægtemænd. Der er nemlig en MEGET følsom mand bag den barske facade, som mange kvinder både frygter og tiltrækkes af. Jeg tror overhovedet ikke på den definitive dom mange stiller overfor såkaldte sociopater/psykopater - de er i en tilstand, som kan ændres når de bliver konfronteret med egen formåenhed og kærlighedsevne. Og det gør de ikke ved den opofrende Florence Nightingale kvindetype. De mænd skal have kamp til stregen OG masser af kærlighed som jo ikke er svær at give hvis ens hjerte banker heftigt for manden.:-)
Så psykopatiske TILSTANDE kan ændres..akkurat som de agtværdige og selvretfærdige kan ændre deres tilstand, når de f.eks. selv bliver konfronteret med egen utilstrækkelighed og forkerthed!
Pusser ..ha` en god dag!:-)

Jeg er faktisk ikke en person , der deler folk op i rigtige og forkerte mennesker. Jeg ser mange typer mennesker via mit arbejde og i mit privatliv og har en stor spændvidde for, hvad jeg kan omgås. For mig er mennesker interessantempå tværs af sociale skel, status, hudfarve, religion, politisk overbevisning. Jeg kan sagtens være sammen med/omgås/ have noget sammen med med mennesker der er af hel anden politisk overbevisning end jeg er ligesom jeg kan omgås kvinder emd tørklæder, eller snakke med en person i et misbrug eller lignende. Jeg tager ikke afstand fra andre end netop den, der bevidst sårer andre. Det er altså ikke mennesket, jeg tager afstand fra, men selve handlingen, forstår du det??
Vi må alle vælge det liv vi har lyst til at leve, på godt og ondt, men vi skylder os selv at overveje, hvad vi vil med det liv, vi har fået. Jeg vælger løgne fra!

har man netop ikke valgt løgnen fra! Og det lige meget hvor mange gange man hævder man tager afstand fra løgnen....
Pusser.;-)

mener du så med det????
Skyder du igten andre fiolk noget i skoene. Hvad f... bilder du dug ind???

Hej igen
Tak for svar. Du har skrevet nogle linier - som jeg vil bruge som god eftertanke!
" Forstår godt du trænger til styrke fra en anden, men det er jo netop, her du går galt i byen! En person, der i den grad tryner andre, er IKKE stærk, han har bare lært og er blevet rigtig god til det, hvordan man tryner andre. Det er en svag person, der har brug for at styrke sig selv ved at nedgøre andre, hans overflade narrer dig!!"
Tak for disse ord.
Kh. G.

Hej dig
Du har mange interessante indfaldsvinkler, nogle kan jeg bruge, andre ikke. Men dem som jeg ikke kan bruge, får mig alligevel til at tænke - tak.
Jeg har altid været en stærk kvinde - og haft mange svage mænd. Som jeg psykologisk (UBEVIDST) har forsøgt (og meget forkert) at kæmpe for at blive stærke. En kæmpe fejl. Latterligt nok har disse mænd sidenhen vist sig til at blive kanon stærke. Hi hi.
Ham, som jeg kæmper med nu. Har også ændret adfærd. Det lyder mærkeligt. Men jeg føler, at jeg overgiver min selvtillid til dem - og selv bliver svagere. Skørt, men faktisk fakta.
Og det gider jeg ikke mere. For en gang skyld prøver jeg at kæmpe for mig selv. Uanset om han er god i sengen el. ej., så er han godnat, når vi ikke kan "gro" yderligere, i det forhold vi havde. Men omvendt - at han vokser - og bliver stærkere i forhold til sig selv - gør mig også glad. Omendt har min lille sjæl her til jords - gjort noget!
Knus til dig fra mig

Hej igen ;-)
Ja det bliver en kamp mellem at miste eller redde sig selv ofte - noget mange kvinder oplever i et kærlighedsforhold. Mange af os mister os selv i det spil.
Du skriver:"...Det lyder mærkeligt. Men jeg føler, at jeg overgiver min selvtillid til dem - og selv bliver svagere. Skørt, men faktisk fakta."
Det lyder hverken skørt eller mærkeligt. Millioner af kvinder oplever dette i parforholdet. Det samme er da også sket for mig tidligere - og var ved at ske igen - derfor reddede jeg mig selv ved at være utro!
I mine helt unge år brød jeg forholdet, men til sidst tog jeg kampen op, fordi jeg VILLE vinde mig selv tilbage UDEN jeg absolut skulle flygte fra den mand, der havde den negative indflydelse på mig (som du taler om her) hvor jeg mistede mig selv lidt efter lidt. Mønstret ville jo bare gentage sig, så jeg brød mønstret ved at tage kampen op - især den indre med mine egne kærlighedsforstillinger og romantiske idealer om parforhold osv. Og jeg vandt den da midlertidigt for jeg blev stærk NOK i mig selv til at kunne ingå i et ligeværdigt forhold til en mand (med magt over mig) uden jeg mistede mig selv i det forhold. Jeg har lært at stå vagt om den kvinde jeg er - FRI idet jeg selv vælger mig selv nu!
Så det gælder nok om at tage opgøret med den tendens til at miste identiteten i et kærlighedsforhold (vi har som kvinder) - men tage kampenop IMENS vi er forholdsvis unge (selvom det aldrig er for sent). Dvs. bruge mændene ikke som mål for ens romantiske kærlighedsdrømme (suk..nogle hænger stadig som ældre i disse drømme..) men modsat bruge mændene som en ØVELSE i at frigøre sig fra netop dette nedarvede mønster, der jo hænger ved os kvinder som enpest i voreskærlighedsforhold. Mænd får AL for stor indflydelse på vores opfattelse af os selv - vi mister vores identitet...mange gør ja ALT for mange.
Og du er så en af dem...som jeg var en af dem...som millioner af andre kvinder.....
Men vi kan jo sagtens selv - vi føler os jo stærke og smukke og dejlige, når vi er alene (det følte jeg da i de perioder, hvor jeg netop ikke var sammen med en mand). Og i forelskelsesperioden bliver dette jo bare bekræftet - men herefter er det så op til kvinden om hun vil lade sig definere af manden eller af sig selv. Min motto er så dette:
MÆND SKAL VI KVINDER IKKE TAGE SÅ HØJTIDELIGT!!!
Det kan de nemlig ikke tåle, for så kører de os ned og bliver FOR sikre på vores kærlighed og inden vi ser os om, jamen så har manden fået os placeret på samme hylde hvor hans mor sidder.
Så at dine kærester er blevet stærkere og du svagere i jeres kærlighedsforhold, jamen det tror da pokker. De mænd har da bare ÆDT af din essens.
Så beskyt nu din essens næste gang du følsomme kvinde, men giv dig bare hen (og lad dig nu ikke nøje med en mand der ikke udfordrer dig!). For du skaløve dig i SELV at styre processen - de dig selvog forholdet med objektive øjne hvor du HELE TIDEN er 100% solidarisk med dig selv. Dette har jeg så lært i mine forhold til mænd: Jeg sælger aldrig ud af hovedstolen, for det er MIT materiale til MIT liv som kun jeg kan styre i den (for mig) rigtige retning.
Stort Knus
Pus :-)

du skal komme med en forklaring for den svada om, at jeg er en livsløgner!. Det er ikke i orden, mener jeg, at fyre sådan en omgang af uden at forklare.Med mindre du selvfølgelig ønsker at fremstå, som et kvindemenneske, der bare sviner folk til uden mening!

omkring livsløgn, skal jeg da ikke stå til ansvar for!
Du kunne jo bare ryste på hovedet og tænke, nå det er i hverfald ikke mig hun beskriver så hende om det ;-)
Akkurat som jeg har reageret overfor dine efterhånden mange horrible beskrivelser/udlægninger og med DIREKTE adresse til mig. Her er bare et af dem, citat:
" Du er jo slet ikke i stand til at forholde dig til almindelige menneskers trang til at blive elsket, men kan udelukkende se forhold mellem mennesker, som noget, hvor den ene part tryner den anden.. For dig er ethevrt forhold en kamp! Det er s... for sygt, efter min smag! "
Ja de mange udfald du er kommet med på denne debat mod undertegnede, dem ser jeg da mere som dit eget ret så forkvaklede livssyn end jeg kan genkende mig selv i bare brøkdelen af det skrevne/misfortolkede.
Synes du skulle tage det ligeså roligt og bare ta` denne debat noget lettere! Dvs. som en debat mellem HØJST forskellige individer, der ikke lever efter samme værdier eler normer overhovedet. Andet er der vel ikke end at konstatere det. Ved du at du gør det som du SELV synes er "rigtigt" jamen så er det vel godt nok, og andres (herunder en vildt fremmed debattørs) vurdering da ikke værd at hæfte sig ved. Sådan har jeg det da med disse debatter!
Så din eller andre af MENIGHEDEN`s (mis) fortolkninger mht.min person kan jeg overhovedet ikke harmes over eller bare ønske/afkræve jer en forklaring på. Det ser jeg som debatindlæg som må stå for sig selv...
Gør du det samme!
Pusser .. God Weekend også til dig :-)

Gør som os andre, lad være med at læse det psykriatriske tilfælde's indlæg.
Hun er ude for rækkevidde, du må da snart have indset hun slynger den ene lort afsted efter den anden.
På et tidspunkt rammer den nok hende selv i nakken.
Lad hende føre sig frem når der dukker nye op der ikke kender hendes stil, eller rette mangel på samme.
Hun er ynkelig, og står sig bedst ved at blive ignoreret .
Du kan ikke nå hende,eller fastholde hende når du tager hende i en løgn.
Det er der et utal der har forsøgt uden held.

Ja, du har ret. Jeg har endelig indset, at jeg er godt i gang med at gøre mig selv til grin, så jeg stopper her!

Jeg ved godt, hvad du taler om, Gladiatorinde !
Jeg har en fyr - som jeg igennem de sidste 3 år har tændt helt vildt på......
Det er gensidigt - vi har hed sex - næsten hver dag - jeg har aldrig fået så fantastiske orgasmer, som sammen med ham ..
Selvom han ikke er jordens mest udholdende elsker - og selvom han ynder den samme stilling hver gang.
Der er en erotisk besættelse over vores forhold.
Han ku´ ha´ været min søn.
Han har ikke tidligere haft et rigtigt forhold - og nej, han har ingen børn.
Han var meget speciel - har den dag idag nok i sig selv og sin egen verden - besidder ikke den status og position som mænd kan ha´- men er alligevel meget maskulin.
Jeg gik igennem det samme som dig, Gladiator - med hensyn til den måde han var overfor mig på.
Han var ligesom du beskriver din fyr - man kan ikke sige han altid har været god ved mig - fordi der var meget kaos i hans liv -

Og jeg var lige som dig - vendte dog altid tilbage, vidste at det var ham, jeg ville ha´....
Fra den første dag, jeg så ham, vidste jeg, at det var ham, jeg ville ha´....hvis jeg ku´ få ham ...
Jeg kæmpede - det var til og fra --- on and off --- og alligevel blev vi altid genforenet.
For et års tid siden, rettede han sig op - ryddede op i sit liv - jeg havde flere gange grebet ham - når han faldt ....selvom det var umenneskeligt at bruge sig selv på den måde-
Jeg udviste en ekstrem tålmodighed overfor ham.
Han blev til det, som jeg altid havde følt skinne igennem hans mærkværdige adfærd og facade - jordens dejligste mand.
Vi er uadskillelige - nærmest som siametiske tvillinger.
Vi har dejlig elskov - og taler sammen på det psykologiske og filosofiske plan.....
Han er meget jaloux - er jeg udenfor syns- og rækkevidde, sender han smsér om, hvad jeg nu har gang i ...
Der gik et par år i mine bestræbelser på at nå ham - så vi ku´ finde et fælles ståsted...
Men det jeg har fået - vil jeg for alt i verden ikke undvære.
Han er følsom, kærlig og varm - elsker mig overalt på jorden - .....

...kan vist kun give dig ret så langt...
Andre karakteristika:
* Lyve.
* Undlade at svare. Ignorere.
* Kun "tale" ud fra egne behov.
* Krænke andre ved at gå under bæltestedet el. efter (opdigtede) svage punkter hos "modstanderen" (de der for os andre er meddebatører ;o)
* Selvhævdende på andres bekostning. Og uden-tvivl sikker på at de selv sidder med SANDHEDEN...
Samt bør man nok nævne:
* Grænseløs adfærd
(ex.: at forvente andre stiller op til samme grænseløse behandling, fx. i et parforhold, at mene man "skal" gå langt ud over hvad sundt er, fordi personen selv gør det.)
Så enig med dig. Der er efterhånden set en del indlæg med træk af "krænkende adfærd" fra den hånd...
Konkret synes jeg det er tydeligt, at der ikke responderes på det indlægget "ovenover" handler om, men i stedet bringes hendes behov og "absolut sande meninger" til torvs MED hån, ringeagt og vilde tolkninger (på privatlivet) for "modstanderne".

Det er bestemt også et karakteristik træk ved stærkt manipulerende, krænkende, evt. psykopatiske mennesker (uden hermed at sige at hun er dette. Blot ment som almen info).

Det er også et karakteristik træk ved sådanne krænkere.
At de pakker deres ondskabsfuldheder ind i ";o)" - og "søde" ønsker for ofret...
puhhh