lov og formulering samt ikke midst forståelse
Er visse love ikke så komplekst formuleret at det fordrer en juridisk og social genial begavelse at forstå ordlyden❓
Og kan kommunalpolitikere og kommuale ledere med borgertække også forvetes at forstå komplekse formuleringer, mange af dem bliver valgt og ansat måske ikke kun fordi de eventuelt er gode, dygtige og sådan noget men også fordi de kan tåle mediepresset og er både frigjorte og skamløse nok til at profilere sig selv; og har interesse og erfaring i demokrati internt.
Er det ikke af og til et narcisisternes/skabspsykopaternes slaraffenland; dem som skriver og formulerer lovene er måske nok både juridiske begavelser men forstår de at andre måske ikke har samme viden og fagkompetencer ude i kommunerne hvor politik, demokrati og drift skal harmonere med lovgivningen?
Se fx. [s]
§ 5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 1, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hele landet.
Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:
1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret med en andel på 18 pct.,
2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 17,5 pct.,
3) det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder med en vægt på 5 pct.,
4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 5 pct.,
5) antallet af familier i visse boligtyper med en vægt på 15 pct.,
6) antallet af børn i familier med lav uddannelse med en vægt på 15 pct.,
7) antallet af enlige over 65 år med en vægt på 2,5 pct.,
8) antallet af personer med lav indkomst med en vægt på 10 pct.,
9) antallet af handicappede uden for arbejdsstyrken med en vægt på 5 pct.,
10) antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 2,5 pct.,
11) beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den kommune, hvis indbyggere har den højeste middellevetid, med en vægt på 2,5 pct. og
12) den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen opgjort over en 5-årig periode med en vægt på 2 pct.
§ 6. En kommunes beregnede skatteindtægter efter § 2 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau.
Og kan kommunalpolitikere og kommuale ledere med borgertække også forvetes at forstå komplekse formuleringer, mange af dem bliver valgt og ansat måske ikke kun fordi de eventuelt er gode, dygtige og sådan noget men også fordi de kan tåle mediepresset og er både frigjorte og skamløse nok til at profilere sig selv; og har interesse og erfaring i demokrati internt.
Er det ikke af og til et narcisisternes/skabspsykopaternes slaraffenland; dem som skriver og formulerer lovene er måske nok både juridiske begavelser men forstår de at andre måske ikke har samme viden og fagkompetencer ude i kommunerne hvor politik, demokrati og drift skal harmonere med lovgivningen?
Se fx. [s]
§ 5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter § 3, stk. 1, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes ud fra udgiftsandelen efter § 3, stk. 2, divideret med indbyggertallet i hele landet.
Stk. 2. En kommunes socioøkonomiske indeks efter stk. 1 beregnes som forholdet mellem henholdsvis summen af kommunens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og kommunens andel af indbyggertallet i hele landet:
1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen opgjort som det største antal baseret på en opgørelse i beregningsåret eller baseret på en opgørelse i året 3 år forud for beregningsåret med en andel på 18 pct.,
2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse med en andel på 17,5 pct.,
3) det sammenvejede antal af udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder med en vægt på 5 pct.,
4) antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en vægt på 5 pct.,
5) antallet af familier i visse boligtyper med en vægt på 15 pct.,
6) antallet af børn i familier med lav uddannelse med en vægt på 15 pct.,
7) antallet af enlige over 65 år med en vægt på 2,5 pct.,
8) antallet af personer med lav indkomst med en vægt på 10 pct.,
9) antallet af handicappede uden for arbejdsstyrken med en vægt på 5 pct.,
10) antallet af indvandrere og efterkommere med en vægt på 2,5 pct.,
11) beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den kommune, hvis indbyggere har den højeste middellevetid, med en vægt på 2,5 pct. og
12) den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen opgjort over en 5-årig periode med en vægt på 2 pct.
§ 6. En kommunes beregnede skatteindtægter efter § 2 opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau.