Jeg hørte den ultimative løgnhistorie i radioen, som en far havde sagt til sin søn, og der ville jeg egentlig gerne høre, om i andre har nogle sjove løgnhistorier, som i har fortalt til jeres unger.
Faderen fortalte sin søn, at når isbilen ringede ude på gaden, så var det fordi der var udsolgt!!🙂Det synes jeg var temmelig genial🙂hehe..
tilføjet af gaab
Hehe..
Tillykke med ugens profil ;-)
- Den gang jeg var lille var min far tit på Forretnings rejse. han bildte mig ind det var fordi han var Pirat, og han skulle ud og regere på vandet :P
- Jeg troede på den :P Elskede Piratfilm😃
:-)
tilføjet af en mor
blir helt trist
Ja jeg er måske blødsøden - og jeg kan sådan set godt se komikken, hvis altså det KUN var en joke. For jeg bliver helt trist om hjertet ved at tænke på det her lille barn med store øjne der bare blindt stoler på, at hvad far og mor fortæller, det passer selvfølgelig!
Nåååårh...:-(
tilføjet af elway
Min stedfar
Min stedfar fik måne, så da jeg var lille spurgte jeg hvorfor han "tabte håret", så fortalte han stolt, at det var fordi at han var så dygtig til sit arbejde, at alle hans kollegaer de klappede ham oven på hovedet.. hehe.. Det troede jeg på, fordi det virkede jo meget logisk.. haha
tilføjet af Poul Krebs
Min Bedstefar
Bildte mig ind af grunden til han havde så hård hud på sine hænder var på grund af alle de tøser han måtte skubbe til siden hver dag, så populær var han :D
tilføjet af hoenemor1001
Nej, som regel ikke
Som du muligvis har set i en anden tråd, så har jeg altså fortalt dem skrøner om julemanden, men de er dog alligevel vokset op til at være sunde fornuftige voksne.
Vores store søn var frygtelig kræsen, og han ville under ingen omstændighed have løg i frikadellerne. Jeg ville dog ikke spise mine frikadeller uden løg, så jeg hakkede dem så fint, at han ikke kunne se, at de var der. Han spiste mine frikadeller med stor appetit. Da han var omkring 10-11 år, gik jeg til bekendelse og fortalte ham, at der altså altid havde været løg i frikadellerne. Han følte sig vist lidt røvrendt, og jeg havde også dårlig samvittighed over, at jeg havde løjet for ham.
Jeg mener, at man som hovedregel ikke skal lyve for sine børn. Hver gang man gør det, og de opdager det (og det gør de - før eller siden), mister de en lille smule af tilliden til dig, og det er ødelæggende for ethvert forhold.
mvh hønemor1001
tilføjet af gaab
Fantasi
Børn har da godt af at lærer noget om Fantasi.. OG så længe det er små uskyldige løgne som dem her, gør det jo ingen skade.
tilføjet af anonym
Så hold dog op med at lyve
Jeg arbejder i en legetøjsbutik, og hvis I vidste hvad vi hører af løgnhistorier som forældre, uden at bline, fortæller deres børn. Det er forfærdeligt!
JEg an godt se at der er mange fristelser i en legetøjsbutik, men førældrene ved sq da godt hvad de slæber deres unger ind i. Det skulle da ike være nødvendigt at lyve for at få ungerne til at holde op med at plage. Enkelte gange oplever jeg endda at jeg bliver blandet ind i det og bliver til skurken i helle foretagenet. "ej Severin, hvis du tager den der ned fra hylden så bliver damen ved kassen meget sur og kommer efter dig"....osv osv. Ja ja, bare gøre mig til en arrig Hulk-person :(
tilføjet af Supertrine
Nej, men jeg blev løjet for
Julemanden lagde gaver i sokken. Alle film fra et bestemt filmselskab (kan ikke huske navnet) var forbudt for børn. De startede altid ved min sengetid. Hjem Is-klokken har jeg også være på, men det holdt efter en sommerferie hos min mormor, der ikke vidste...
Jeg troede det hed Præstens radioavis, til jeg kom i skole og engelandsisen. De rettede mig ikke, fordi de synes det lød "sødt", men begyndte i stedet at sige det selv. Jeg siger idag Pressens Radioavis og indlandsisen, men de gør ikke, og ingen griner af dem!! Uretfærdigt!!
tilføjet af LgP
Alternative fangtsmetoder
Min far og jeg sad engang ude på fjorden og fiskede fra båden. Skidehyggeligt var det. Og da jeg begyndte at reflektere over at jeg godt vidste hvad fiskelim var lavet af, men ikke vidste hvad man brugte det til (jeg var 6 år), så var det min far så sit snit til at fortælle mig sandheden; Man hældte det simpelthen i vandet, når man så en fisk svømme forbi - så stivnede vandet i en klump og så kunne man samle fisken op.
Troede på det længe og glemmer det aldrig. :o)
tilføjet af Florita
Ja da...
Min søn havde svært ved at holde sig tør om natten, så jeg gav ham nogle vitaminpiller han ikke kendte og sagde at det var tisse-stop-piller. De virkede.... I dag ved han godt at det ikke var "den ægte vare", men tro flytter bjerge og han har for længst tilgivet mig.. :-)
tilføjet af ceciria
små løgne
er da ok.. vi lyver jo også for hvores børn ved at sige at julemanden findes ikk..
da jeg var lille kunne jeg kun spise forloren hare og forloren skilpadde fordi min mor fortalte mig at det var farsbrød og kødgryde.. smil..
tilføjet af Løvemor
Løveungen har nu altid været kvik.....
Her er et eksempel.
Hun var vel godt to år, da hun en morgen tog min eksmand og jeg i en intim situation under dynen søndag morgen!
"Hvad laver i?" spurgte hun "Det skal du ikke tage dig af." Sagde farmand, "Det er bare far der driller mor under dynen!"
"Far du må altså ikke drille mor!"
Selv en lille hvid løgn kunne han ikke slippe afsted med!🙂:) :)
Kors hvor så hun sød ud da hun sagde det!
Løvemor
tilføjet af Løvemor
Så er det vist heller......
ikke værre!
Så længe det ikke er alvorlige ting, som du lyver om. En lille hvid løgn, kan nogle gange være bedre end sandheden.
Løvemor
tilføjet af hoenemor1001
Nej, det tror...
...jeg heller ikke, løvemor!
I øvrigt mener jeg, at der er stor forskel på "sandheden". Når jeg har fået spørgsmålet om, hvor de små børn kommer fra, har der været stor forskel på min forklaring til den 3-årige og den 13-årige. ;-)
Men jeg har aldrig bildt dem ind, at de kom med storken, eller at jordemoderen havde dem med i tasken, som en af mine arbejdskollegaer fortalte om, at hun havde fået at vide, da hun var barn for mange år siden.
Jeg har altid haft den holdning, at når de var store nok til at stille et seriøst spørgsmål, var de også store nok til at få et seriøst svar. Modereret og tilpasset alderen, javist, men ingen løgnehistorier.
mvh hønemor1001
tilføjet af beth
Da min datter
var 7 år (i dag 29 år) fik vi bil og vi bildte vi hende ind at bilen ikke kunne køre medmindre vi alle havde seler. Det troede hun på i et år til en dag manden glemte selen, men da var selen blevet en ren refleks ;-)
tilføjet af drudeheksehyl
Uha jeg får dårlig
samvittighed.
Jeg var alene med mine tre unger,og det kunne godt gå lidt voldsomt til på bagsædet.
En dag spurgte en af dem,hvad de der boxe,man kan monterer oven på bilen,skulle bruges til.
Og så sagde jeg,at det var til at putte en unge op i,hvis de ikke kunne sidde ordentlig i bilen.
Puha en grim en...men jeg skulle jo konsentrerer mig om trafikken,og var ikke den store kaos pilot under kørsel.
Skam mig.
Kh.Drude
tilføjet af Per Punk
Lyv aldrig for dine børn
Den far skulle aldrig have lov til at spise is igen.
tilføjet af Aurelia
Hahahahahaha..
Hold dog kæft den var sku GENIAL!!!
tilføjet af lyveren
Jeg lyver
Jeg bilder mit barn ind at min mand er den rigtige far. Barnet aner ikke at det er en anden mand i virkeligheden.
tilføjet af DiakoNISSEN
Og hvor går grænsen?
En løgn er én løgn for meget, for jeg gad nok vide, om der er én eneste her i dette forum, der kan fortælle mig hvor morale begynder og hvor den stopper.
En herre beskrev, for ikke længe siden, at et barns sind er ligesom en ren skoletavle og det er de voksne, der skriver på den. At være et forbillede for børn og være tillidsvækkende, har i høj grad noget med at holde sig på "dydens smalle sti" og ikke træde ved siden af ved at fyre en bekvemmelighedsløgn af. Løgnen skaber mistillid og på et tidspunkt kan det eskalere så det nærmest bliver en del af et menneskes tankevirksomhed. Hvad i alverden er der galt med at sige sandheden? Er den gået af mode?
Jeg kan fortælle de ærede debattører, at undertegnede selv har oplevet et familiemedlem, der digtede løs, så man næsten aldrig kunne vide sig sikker på rigtigheden af hvad der blev sagt. Det har i den grad været ødelæggende for familien.
Løgn er ét stort selvbedrag!
mvh
DiakoNISSEN
tilføjet af Sørine Sørinsen
HI HI HI -hvor skægt!!!
For hvorfor sige til ungen at man hygger sig? Børn er ikke dumme og samtidig er de fantastisk modtagelige både hvad løgn og sandhed angår; de accepterer blindt hvad der bliver sagt til dem og især hvis det er far el. mor der lyver, men også hvis far el. mor vælger at sige sandheden. Man kan som voksen sagtens sige sandheden, på en for barnet letforståelig og god måde, uden at tabe ansigt.
Hilsen
Sørine
tilføjet af Peter Komplot
Og hvad blev læren?
Og gad vide om hun derefter helt stoler på hvad du siger i dag, selvom hun er voksen og hvis hun har eller får børn, mon hun så viderefører den hvide løgn(som er ligeså sort som al løgn)???
Hvor havde det dog været meget nemmere bare at forklare barnet, at det var for hendes og jeres sikkerheds skyld, at man bør køre med SIKKERHEDssele.
HILSEN
Peter Komplot
tilføjet af Helle Dusse Da
En klog mand...
Man kommer længst med sandheden på alle planer om ikke andet på det personlige.
Tak, for dit indlæg!
Kærlig hilsen
Helle
tilføjet af Dydriksen
Det er der meget delte meninger om!!!
Fantasi kan slet ikke sidestilles med det du betegner som "små uskyldige løgne". Løgn lader sig ikke afgrænse og kan udvikle sig til katastrofale konsekvenser; det ses f. eks. i de vanvittige engagementer vores allierede gik ind i Irak på. Man konspirerede i det små og det har udviklet sig til et mareridt. Så løgn skal ikke dyrkes for det medfører, næsten automatisk, flere og større løgne. Der kan være gradsforskelle....-men en løgn er og bliver en løgn!
Hilsen
Dydriksen
tilføjet af Grønspætten
Tja tjo
Det lader til at din stedfar heller fattede eller ikke gjorde sig de store anstrengelser for at holde sig til sandheden; at han var skaldet fordi hans far var skaldet og/eller bare fordi det var noget han havde med i sin genetiske arv.
hilsen
grønspætten