Læg blot Krishna til
... Krishna er som et-tallet, der giver alle nullerne værdi.
Bo M Mogensen i dk.livssyn skrev:
>ja og det er jo rart med lidt håndgribelighed
Opfattelsen af håndgribelighed er forskellig fra folk til folk. For mig er Gud helt håndgribelig, for andre er Han totalt ufattelig og uhåndgribelig.
Glæden, der opleves ved at føje Krishna til sit liv, er derimod helt håndgribelig. Den kan alle mærke - der vel at mærke gør det.
At føje Krishna til sit liv, at gøre Krishna mere håndgribelig, betyder ikke nødvendigvis, at holde op med det ene og det andet og rage sig skaldet, klæde sig i lagener, og flytte ind i templet. Det behøver man slet ikke tænke på. Det eneste, man behøver at tænke på, er at føje Krishna til. Men selv det er svært for mange. De gider ikke engang meditere på Hare Krishna mantraet 10 minutter om dagen.
Så lad det komme an på en test - her er en test, som alle kan være med til.
Tænk på Krishna 3 gange om dagen - morgen, middag og aften - husk blot på navnet KRISH-NA. Udtal det i dit sind - KRISH-NA - bare 3 gange om dagen. Gør det i en uge, og jeg kan garantere dig, at din tilværelse vil begynde at ændre sig til det bedre.
Min åndelige mester plejede at fortælle os, at materielt liv (dvs. livet i en materiel krop) er som en række 0'er. Ligegyldigt hvor mange nuller der står ved side af hinanden, så er det stadig 0 - ingenting. Men lægger man Krishna til - Krishna er 1 - så bliver alle nullerne ligepludselig til en hel masse.
Så prøv det. Hvad har du at tabe? Der er inten at tabe og alt at vinde.
Krishna siger:
I denne bestræbelse er der intet tab eller forringelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte en mod den største fare. (Bg 2.40)
Den, der ikke er misundelig men som er venlig mod alle levende væsener, og som fri for falsk ego ikke anser sig selv for besidderen, som er den samme i både lykke og lidelse, som er tolerant og altid tilfreds og selvbehersket og med beslutsomhed beskæftiget i hengiven tjeneste, samt hvis sind og intelligens er fikseret på Mig - sådan en hengiven er Mig meget kær. (Bg. 12. 14)
Den, der ikke forvolder andre besvær, og som ikke lader sig forstyrre af nogen, som er ligevægtig i både lykke og lidelse, frygt og bekymring, er Mig meget kær. (Bg. 12. 15)
Min hengivne, der ikke er underlagt almindelige handlingsforløb, som er ren, ferm, og fri for bekymringer og al smerte, og som ikke efterstræber noget, er Mig meget kær.
(Bg. 12. 16)
Den, der aldrig fryder sig eller sørger over noget, og som aldrig beklager sig eller begærer noget, og som forsager både det lykkevarslende og ulykkevarslende - en sådan hengiven er Mig meget kær. (Bg. 12. 17-18)
Den, der er ens indstillet overfor venner og fjender, og som er ligevægtig i ære og vanære, varme og kulde, lykke og lidelse, berømmelse og skam, som altid er fri for besmittende selskab og som altid er tavs og tilfreds med alting, som er ligeglad med nogen fast bolig, og som er forankret i viden og beskæftiget i hengiven tjeneste - en sådan person er Mig meget kær. (Bg. 12. 19)
De, der følger den hengivne tjenestes uforgængelige vej, og som med tro helt absorberer sig selv, idet de gør Mig til det højeste mål, er Mig meget, meget kær. (Bg. 12. 20)
Bo M Mogensen i dk.livssyn skrev:
>ja og det er jo rart med lidt håndgribelighed
Opfattelsen af håndgribelighed er forskellig fra folk til folk. For mig er Gud helt håndgribelig, for andre er Han totalt ufattelig og uhåndgribelig.
Glæden, der opleves ved at føje Krishna til sit liv, er derimod helt håndgribelig. Den kan alle mærke - der vel at mærke gør det.
At føje Krishna til sit liv, at gøre Krishna mere håndgribelig, betyder ikke nødvendigvis, at holde op med det ene og det andet og rage sig skaldet, klæde sig i lagener, og flytte ind i templet. Det behøver man slet ikke tænke på. Det eneste, man behøver at tænke på, er at føje Krishna til. Men selv det er svært for mange. De gider ikke engang meditere på Hare Krishna mantraet 10 minutter om dagen.
Så lad det komme an på en test - her er en test, som alle kan være med til.
Tænk på Krishna 3 gange om dagen - morgen, middag og aften - husk blot på navnet KRISH-NA. Udtal det i dit sind - KRISH-NA - bare 3 gange om dagen. Gør det i en uge, og jeg kan garantere dig, at din tilværelse vil begynde at ændre sig til det bedre.
Min åndelige mester plejede at fortælle os, at materielt liv (dvs. livet i en materiel krop) er som en række 0'er. Ligegyldigt hvor mange nuller der står ved side af hinanden, så er det stadig 0 - ingenting. Men lægger man Krishna til - Krishna er 1 - så bliver alle nullerne ligepludselig til en hel masse.
Så prøv det. Hvad har du at tabe? Der er inten at tabe og alt at vinde.
Krishna siger:
I denne bestræbelse er der intet tab eller forringelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte en mod den største fare. (Bg 2.40)
Den, der ikke er misundelig men som er venlig mod alle levende væsener, og som fri for falsk ego ikke anser sig selv for besidderen, som er den samme i både lykke og lidelse, som er tolerant og altid tilfreds og selvbehersket og med beslutsomhed beskæftiget i hengiven tjeneste, samt hvis sind og intelligens er fikseret på Mig - sådan en hengiven er Mig meget kær. (Bg. 12. 14)
Den, der ikke forvolder andre besvær, og som ikke lader sig forstyrre af nogen, som er ligevægtig i både lykke og lidelse, frygt og bekymring, er Mig meget kær. (Bg. 12. 15)
Min hengivne, der ikke er underlagt almindelige handlingsforløb, som er ren, ferm, og fri for bekymringer og al smerte, og som ikke efterstræber noget, er Mig meget kær.
(Bg. 12. 16)
Den, der aldrig fryder sig eller sørger over noget, og som aldrig beklager sig eller begærer noget, og som forsager både det lykkevarslende og ulykkevarslende - en sådan hengiven er Mig meget kær. (Bg. 12. 17-18)
Den, der er ens indstillet overfor venner og fjender, og som er ligevægtig i ære og vanære, varme og kulde, lykke og lidelse, berømmelse og skam, som altid er fri for besmittende selskab og som altid er tavs og tilfreds med alting, som er ligeglad med nogen fast bolig, og som er forankret i viden og beskæftiget i hengiven tjeneste - en sådan person er Mig meget kær. (Bg. 12. 19)
De, der følger den hengivne tjenestes uforgængelige vej, og som med tro helt absorberer sig selv, idet de gør Mig til det højeste mål, er Mig meget, meget kær. (Bg. 12. 20)