Man bliver aldrig for gammel til at lære
KSENIYA er født i 1897. Hun har 3 døtre, en søn, 15 børnebørn og 25 oldebørn. Hun har gennem hele livet fulgt det hendes forældre har lært hende. Selv om hun kom til Moskva som flygtning fra det krigshærgede Abkhasien, der ligger mellem Sortehavet og Kaukasus, har hun været tilfreds med tilværelsen, især med det hun kalder sin barnetro.
I 1993 blev Kseniyas datter Meri et af Jehovas Vidner. Meri begyndte at fortælle Kseniya om Jehova Gud og om Bibelen, men hun ville ikke lytte. Kseniya blev ved med at sige til sin datter: „Jeg er blevet for gammel til at lære noget nyt.“
Men datteren Meri, der sammen med barnebarnets kone, Londa, og oldebørnene Nana og Zaza alle var blevet Jehovas Vidner, fortsatte med at tale med hende om Bibelen. En aften i 1999 læste de et skriftsted for Kseniya som gjorde stort indtryk på hende. Det var Jesu bevægende ord til de trofaste apostle da han indstiftede Herrens aftensmåltid. (Lukas 22:19, 20) Den aften, i en alder af 102 år, besluttede Kseniya at hun ville begynde at undersøge Bibelen.
„Efter at have levet i 102 år forstod jeg endelig meningen med livet,“ siger Kseniya. „Jeg kan nu se at der ikke findes noget bedre end at tjene vores vidunderlige og kærlige Gud, Jehova. Jeg er stadig åndsfrisk og ved godt helbred. Jeg kan læse uden at bruge briller og deltage i socialt samvær med familien.“
Den 5. november 2000 blev Kseniya døbt. Hun siger: „Nu giver jeg mit liv til Jehova, og jeg vil tjene ham i kærlighed. Jeg kan uddele blade og traktater mens jeg sidder ved busstoppestedet i nærheden af mit hjem. Der kommer ofte slægtninge på besøg, og jeg er glad for at kunne fortælle dem sandheden om Jehova.“
Kseniya ser frem til den dag hvor hendes ’legeme bliver friskere end det var i ungdommen, og hun vender tilbage til ungdomskraftens dage’. (Job 33:25) Hvis en der har passeret de 100 år ikke er for gammel til at lære hvad der ifølge Bibelen er meningen med livet, hvad så med dig?
I 1993 blev Kseniyas datter Meri et af Jehovas Vidner. Meri begyndte at fortælle Kseniya om Jehova Gud og om Bibelen, men hun ville ikke lytte. Kseniya blev ved med at sige til sin datter: „Jeg er blevet for gammel til at lære noget nyt.“
Men datteren Meri, der sammen med barnebarnets kone, Londa, og oldebørnene Nana og Zaza alle var blevet Jehovas Vidner, fortsatte med at tale med hende om Bibelen. En aften i 1999 læste de et skriftsted for Kseniya som gjorde stort indtryk på hende. Det var Jesu bevægende ord til de trofaste apostle da han indstiftede Herrens aftensmåltid. (Lukas 22:19, 20) Den aften, i en alder af 102 år, besluttede Kseniya at hun ville begynde at undersøge Bibelen.
„Efter at have levet i 102 år forstod jeg endelig meningen med livet,“ siger Kseniya. „Jeg kan nu se at der ikke findes noget bedre end at tjene vores vidunderlige og kærlige Gud, Jehova. Jeg er stadig åndsfrisk og ved godt helbred. Jeg kan læse uden at bruge briller og deltage i socialt samvær med familien.“
Den 5. november 2000 blev Kseniya døbt. Hun siger: „Nu giver jeg mit liv til Jehova, og jeg vil tjene ham i kærlighed. Jeg kan uddele blade og traktater mens jeg sidder ved busstoppestedet i nærheden af mit hjem. Der kommer ofte slægtninge på besøg, og jeg er glad for at kunne fortælle dem sandheden om Jehova.“
Kseniya ser frem til den dag hvor hendes ’legeme bliver friskere end det var i ungdommen, og hun vender tilbage til ungdomskraftens dage’. (Job 33:25) Hvis en der har passeret de 100 år ikke er for gammel til at lære hvad der ifølge Bibelen er meningen med livet, hvad så med dig?