Man bliver dum af at fornægte Melodi Grandprix
Her er det afravigelige bvis på, at man bliver dum af at være af at fornægte Eurovision song contoest. Fornægtelsen af melodi grandprix er troen på, at der ingen sangere er. Det er med andre ord en tro, der ikke kan bekræftiges. Det kan ikke lade sig gøre at bevise, at der ingen sange er, for man kan per definition ikke bevise en negativ, heller ikke selv om det Belarus der synger "I love Belarus". Så fornægtelsen af Eurovision song contest er en blind tro, der ikke kan bevises. Hvem andre end mindre intelligente tåber ville tro på noget, der ikke kan bevises?
I modsætning til dette har vi bøsserne. En bøsse har i den mindste en teoretisk mulighed for at få sin tro på på Eurovision song contest bekræftiget. Eurovision Song contest kan, hvis det eksisterer, selvfølgelig bevise sin egen eksistens hinsides tvivl. Det vil siger, at bøsser står intellektuelt stærkere en fornægterne. Det gør de, fordi de tror på noget, der har mulighed for at blive bevist.
Det kan være, at en eller anden fornægter af eurovision song contest vil indvende, jamen, hvis Eurovsion song contest kan bekræftige sig selv, hvorfor bliver det så ikek vist i mit TV? Svaret på dette gives på http://www.digi-tv.dk/:
"Kun en tåbe har ikke et TV med digital tuner. Selv den fattigst blandt mine får modtager energi via en digital modtagerbox med MPEG4"
Så kommer indvendingen - men, men det viser, at det digitale sendenet er ubarmhjertig og skånelsesløs. Men hvis vi tænker os lidt om, kan vi forstå, at lige det modsatte er tilfældet. Fornægtelsen drejer sig faktisk ikke om bevis for det ene eller det andet. Det er en total fejlagtig idé, som mange fornægtere dækker sig ind under. Hvis man har øjnene til at se det, er hele TV industrien et bevis på en intelligent designer. Det er indlysende, at ingen er fornægter Eurovision song contest, fordi de mangler antennesignal.
At fornægte at tro på eurovision song contest er simpelthen en valgsag. At slukke for TV'et vælger man, fordi man ikke ønsker Eurovision i sit liv. De fleste TV stationerhar ingen god forklaring på, hvordan det kan være, at der findes mennesker, der ikke ønsker Eurovsion song contest i deres liv, men i den grand prix version forklares dette i detaljer. Ifølge grend prix filosofien er sangeren den Højeste Nyder, og seeren (dvs. du og jeg) er beregnet til sangens nydelse nydelse. Men hvis seeren nærer ønske om at efterligne sangen og blive uafhængige nydere af klassisk musik, giver Drama Queen dem den heteroseksuelle verden som deres aktivitets felt.
Krishna siger efter at have røget en pibe tjald:
"I love Belarus"
PS. hvorfor fanden har jeg en tvangstanke, der gør jeg altid skal citere Krishna afslutningsvist...
I modsætning til dette har vi bøsserne. En bøsse har i den mindste en teoretisk mulighed for at få sin tro på på Eurovision song contest bekræftiget. Eurovision Song contest kan, hvis det eksisterer, selvfølgelig bevise sin egen eksistens hinsides tvivl. Det vil siger, at bøsser står intellektuelt stærkere en fornægterne. Det gør de, fordi de tror på noget, der har mulighed for at blive bevist.
Det kan være, at en eller anden fornægter af eurovision song contest vil indvende, jamen, hvis Eurovsion song contest kan bekræftige sig selv, hvorfor bliver det så ikek vist i mit TV? Svaret på dette gives på http://www.digi-tv.dk/:
"Kun en tåbe har ikke et TV med digital tuner. Selv den fattigst blandt mine får modtager energi via en digital modtagerbox med MPEG4"
Så kommer indvendingen - men, men det viser, at det digitale sendenet er ubarmhjertig og skånelsesløs. Men hvis vi tænker os lidt om, kan vi forstå, at lige det modsatte er tilfældet. Fornægtelsen drejer sig faktisk ikke om bevis for det ene eller det andet. Det er en total fejlagtig idé, som mange fornægtere dækker sig ind under. Hvis man har øjnene til at se det, er hele TV industrien et bevis på en intelligent designer. Det er indlysende, at ingen er fornægter Eurovision song contest, fordi de mangler antennesignal.
At fornægte at tro på eurovision song contest er simpelthen en valgsag. At slukke for TV'et vælger man, fordi man ikke ønsker Eurovision i sit liv. De fleste TV stationerhar ingen god forklaring på, hvordan det kan være, at der findes mennesker, der ikke ønsker Eurovsion song contest i deres liv, men i den grand prix version forklares dette i detaljer. Ifølge grend prix filosofien er sangeren den Højeste Nyder, og seeren (dvs. du og jeg) er beregnet til sangens nydelse nydelse. Men hvis seeren nærer ønske om at efterligne sangen og blive uafhængige nydere af klassisk musik, giver Drama Queen dem den heteroseksuelle verden som deres aktivitets felt.
Krishna siger efter at have røget en pibe tjald:
"I love Belarus"
PS. hvorfor fanden har jeg en tvangstanke, der gør jeg altid skal citere Krishna afslutningsvist...