Man kan åbenbart ikke få alt!

Jeg er 20 år og har været single rigtig længe. Omkring 4 år. I de 4 år har jeg opbygget et rigtig godt bånd til 4 veninder. Vi er tit sammen - ikke så meget i fritiden, mere i weekenderne. Vi går i byen, bio, ud at spise og alle mulige hyggelige ting sammen.
For et alt år siden fandt jeg mig min eneste ene. Jeg har virkelig fundet den perfekte fyr for mig og da jeg har været meget uheldig i min fortid, er jeg utrolig taknemmelig for at finde en så sød fyr!
Min kæreste og jeg ses ca. 2 gange i ugen. 1 dag i hverdagen og 1 dag i weekenden. Jeg har nok mistet lidt lysten til at tage i byen og gå amok. Vi er en venindekreds som elsker at feste og score drenge og synes ærligt det hele går ud på drenge drenge drenge og det er jeg ikke længere interesseret i, når jeg har fundet min fyr. Så det tiltaler mig ikke. Problemet er bare at jeg kan mærke, jeg er ved at blive frosset ude af dem. Jeg har kun sagt nej til at lave noget med dem få gange, fordi jeg blev hjemme med min kæreste i stedet for byen. Nu er det bare ligesom de ikke spørger mig mere. Det gør mig utrolig ked af det og har SELV prøvet at skrive og holde kontakten, men enten får jeg ikke svar eller også får jeg et svar som er ubrugeligt.
Hvorfor kan det ikke lade sig gøre at have begge del. Jeg synes selv, jeg er opmærksom på at passe begge dele, men hvorfor er jeg pludselig ikke så spændende for dem mere?
Jeg er ikke interesseret i at droppe dem og finde nogle nye, så lad endelig det svar være! Er mere interesseret i at genskabe kontakten og få dem til at forstå jeg også vil være sammen med dem og at jeg stadig kan feste selvom jeg har en kæreste nu.

Åh single i hele 4 år?! Stakkels dig hva! Du er kun 20 år!
Stop dit klynkeri jeg kan ikke tage dig alvorligt

Jeg synes nu, at det lyder meget normalt kun at se sin kæreste et par gange om ugen, når man er 20 år. Det tyder på en sund indstilling til et forhold, at man ikke pludselig lukker af for omverdenen og er sammen konstant.
Derfor synes jeg også, at du gør det helt rigtige i forhold til dine veninder. Det er jo ikke fordi, du har droppet dem til fordel for ham.
Det er meget naturligt, at du bliver mindre interesseret i at tale om drenge og deres byture og scoringer, når du nu selv har fundet en kæreste. Så har du jo ikke længere så meget interesse i de samtaleemner, da det ikke længere fylder så meget i dit liv.
Det tyder på, at dine veninder kan føle sig fravalgt, fordi de kan mærke din manglende interesse for at tale og være sammen på nøjagtigt samme måde som før du mødte din kæreste. Så for mig at se, er det vigtigt, at du får dem fortalt, at det går dig på, og at du stadig meget gerne vil holde fast i jeres venskab. Prøv at spørge dem, hvad der skal til, for at I stadig kan blive ved med at være lige så gode veninder som altid, selvom du har fået en kæreste?
Når de forstår, hvor meget de betyder for dig, og du ikke har valgt dem fra for ham, kunne det tænkes, at de bløder lidt op..
Held og lykke med det. :-)

Det er ikke et sundt forhold, når folk
laver faste regler for mødedage. Tænk
engang, hvis de havde en anden aftale
de pågældende dage. Selvfølgelig skal
de ikke sidde lårene af hinanden, men
behøver langt fra at være tilfældet.

Fuldstændige negative svar. Jeg kan slet ikke bruge de svar til noget. Jeg har et ganske sundt forhold, som jeg vel selv kan mærke og ikke dig! Vi har ikke bestemte dage vi ses, så lad nu det ligge. Det er IKKE mit forhold, det drejer sig om! Det er et ganske seriøst spørgsmål og hvis I ikke kan supplere med noget bedre, må I hellere bruge tiden på noget andet!
DOG stort tak for dit svar MissDanmark- jeg tror du har ret🙂måske jeg bare skal fortælle dem at jeg ikke er interesseret i at blive lukket ude fra festerne og tøsehyggen og gerne vil være med. Så må jeg jo håbe, det bliver taget godt imod af dem :)

Hej hej Sofia
Jeg er enig med dig, og med MissDanmark i at har man intet fornuftigt at skrive, så bør man holde sin k...
Du skriver at det med veninderne ikke har med dit forhold til din fyr at gøre? Det tror jeg nu alligevel det har.
Jeg er over 50år, og har oplevet den slags en del gange. Det var pisseirriterende når vennerne fik pige på (jeg er hankøn), for så var de ikke nær så meget til rådighed som før de fik det.
Du siger i hovedindlægget, at efter en tid holdt de op med at invitere dig med? Prøv at vende det lidt om, og sæt dig i deres sted? En af dem får fyr på, og fordi hun gerne vil være sammen med fyren, er hun nødt til at sige nej til en indbydelse fra jer til en tur i byen. En gang er okay, et par gange er også okay. Men når hun stadig oftere vælger jer fra, til fordel for fyren, så mister I efterhånden lysten til at spørge hende. For I får alligevel altid det samme svar.
Som sagt, jeg har prøvet det SÅ mange gange selv. Så jeg mener at jeg ved hvad jeg taler om. Så indirekte har det altså med dit forhold til din fyr at gøre. Og det har det fordi du uden ham, ikke så ofte ville svare nej til at være sammen med dem?
Håber ikke at du opfatter mit indlæg som negativt. Det var i hvert fald ikke min mening at være negativ.
Mvh Lagermann

Det er jeg absolut ikke enig i Bimmer. Vel er jeg fra en anden tid, var ung i 1970erne, men finder slet ikke Sofias "arrangement" tvivlsomt. Tværtimod. Når man har en aftale om at ses bestemte dage i ugen, kan man NETOP vie sig sin partner helt og fuldt. Det som i mine øjne lider lidt under den aftale, er spontaniteten. Hvis jeg ikke husker helt galt, så ville jeg da gerne være sammen med mine kærester 24/7 hvis jeg havde kunnet.
Har haft nogle distanceforhold hvor det har været et MUST at tage nogle dage så jeg kunne mødes med min kvinde. Når man skal køre 200km for at ses, så vil man sgu gerne være nogenlunde sikker på ikke at komme til et tomt hus. Her bør jeg så indskyde at dengang var der ingen mobiltelefoner. Det kom 20-30 år senere :)
Mvh Lagermann

du gider jo ikke deres eskapader .... derfor er du ikke spændende mere
Har I haft så meget andet end bytur sammen❓
Jeg vil dog råde dig til at finde nogle andre selvom det ikke er det svar du ønsker😉

Mange tak for alle de fine og brugbare svar :)
Vi plejede at være 5 pers i gruppen og den ene af pigerne fik en kæreste, som hun lynhurtigt flyttede sammen med. Hun sagde nej til alt vi aftalte sammen og så blev det pludselig en vane at vi ikke spurgte hende, for hun gad jo alligevel ikke med os. Nogle gange betyder det bare noget at blive spurgt, selvom man svarer nej - så ved man da, at man har sine veninder et eller andet sted. Omvendt er det også pisse træls at være veninder, som gang på gang bliver valgt fra til fordel for hendes kæreste. Så bliver man til sidst lidt ligeglad.
Så kan udemærket forstå dit svar og tror også du har ret. Jeg synes bare jeg prøver at gøre det så godt, jeg kan. Har kun sagt nej 2 gange og det er for mig IKKE særlig meget🙂Måske synes de bare jeg er blevet kedelig, fordi jeg har en kæreste?

Da du ses så sjældent med din fyr, og han måske også fortsat vil i byen, så kan du da godt ses med veninderne og tage med i byen enten fredag eller lørdag, så kan du stadig ses med fyren en dag. Du kan bare lade være med at drikke og score fyre. Men du skal huske at holde dine venskaber ved lige. De veninder har brug for at gå i byen, da de endnu ikke har mødt en kæreste eller prioriterer venskaber højere end du.
Forestil dig, at det er dig, der ikke har kæreste, og vil i byen og møde ham, men en af dine veninder er blevet kærestekedelig. Gider du drage hende med i din planlægning og huske hende?