massage pige? og...?
Jeg anser mig selv som en god ven. En af de bedre man kan have. Jeg holder mund, og vender ryggen til, akkurat som jeg ligger en skulder til, når dette er nødvendigt.
Jeg bærer på nogle af de byrder, som dem der ejer dem, selv burde bære. Men jeg gør det alligevel, og jeg gør det for dem, fordi de er venner...
For ikke længe siden, lagde jeg skulder til en historie, og nu bærer jeg endnu en byrde.
Een meget sød pige, som jeg holder meget af, fortalte mig om hendes liv, hendes liv, fra før det hun har nu. Hendes liv i dag, er hvad jeg vil betegne som værende overfladisk. Man lever det fordi det ser godt ud, og ikke fordi man føler det.
Hun har levet, en gang... følt smerte og glæde, grædt og grint, og hun vidste engang hvad det ville sige at leve...
Hun har to dejlige børn, og en mand hun "elsker". Eller som hun ihvertfald kan leve af.. Han ved intet om hende, og han er ikke inviteret i hendes fortid. Det er åbenbart ikke pænt nok.
Ja, hun fortalte mig om at hun havde været massagepige, og hun faktisk aldrig har fortalt hendes mand det. Hendes mand igennem de sidste 17 år. Hun var gravid i starten da de var sammen, men hun tvivlede om det kunne være hans, da hun "arbejdede" dengang. Og derfor fik hun en abort.
Nu er det så jeg går rundt med dette. Jeg bliver nødt til at hente lidt hjælp hos jer..
For hvad får en kvinde til at leve sådan? Leve sammen med en mand i 17 år, uden at han kender sandheden?
Jeg holder meget af hende, men i mine øjne, så "arbejder" hun stadigvæk. Hun vælger at blive hos en mand som hun kan "leve" af... I mine øjne er det at sælge sig selv, stadigvæk. Dette siger jeg kun fordi jeg ved at hun tvivler på om det er det rigtige.
Hun kan sige at hun elsker ham, men med an helt forkert mine, og uden at se mig i øjnene.. Arbejder hun stadigvæk?
Jeg bærer på nogle af de byrder, som dem der ejer dem, selv burde bære. Men jeg gør det alligevel, og jeg gør det for dem, fordi de er venner...
For ikke længe siden, lagde jeg skulder til en historie, og nu bærer jeg endnu en byrde.
Een meget sød pige, som jeg holder meget af, fortalte mig om hendes liv, hendes liv, fra før det hun har nu. Hendes liv i dag, er hvad jeg vil betegne som værende overfladisk. Man lever det fordi det ser godt ud, og ikke fordi man føler det.
Hun har levet, en gang... følt smerte og glæde, grædt og grint, og hun vidste engang hvad det ville sige at leve...
Hun har to dejlige børn, og en mand hun "elsker". Eller som hun ihvertfald kan leve af.. Han ved intet om hende, og han er ikke inviteret i hendes fortid. Det er åbenbart ikke pænt nok.
Ja, hun fortalte mig om at hun havde været massagepige, og hun faktisk aldrig har fortalt hendes mand det. Hendes mand igennem de sidste 17 år. Hun var gravid i starten da de var sammen, men hun tvivlede om det kunne være hans, da hun "arbejdede" dengang. Og derfor fik hun en abort.
Nu er det så jeg går rundt med dette. Jeg bliver nødt til at hente lidt hjælp hos jer..
For hvad får en kvinde til at leve sådan? Leve sammen med en mand i 17 år, uden at han kender sandheden?
Jeg holder meget af hende, men i mine øjne, så "arbejder" hun stadigvæk. Hun vælger at blive hos en mand som hun kan "leve" af... I mine øjne er det at sælge sig selv, stadigvæk. Dette siger jeg kun fordi jeg ved at hun tvivler på om det er det rigtige.
Hun kan sige at hun elsker ham, men med an helt forkert mine, og uden at se mig i øjnene.. Arbejder hun stadigvæk?