17tilføjet af

medicin uden bivirkninger

jeg har det så dårligt med mig selv, for jeg er lige kommet hjem fra sygehuset. Jeg kunne ikke gennemføre gastroskopien/kikkertundersøgelse, jeg fik konstant brækfornemmelser og min hals snærrede sig sammen, så undersøgelsen blev aflyst..
Jeg har gået og ventet på denne undersøgelse i ca 3 måneder, for sidst jeg havde en tid, blev jeg nødt til at aflyse pga, at jeg var syg- havde feber.. og nu lykkes det heller ikke denne gang. Jeg føler mig så dårlig en svag person, for jeg ville ikke have lokalbedøvelse, men det fortryder jeg nu, at jeg sagde nej til. Men jeg havde fået at vide på afdelingen, at det kun hjalp en smule...Er der nogen, som har fået lokalbedøvelse i svælget og hvordan var det ?
Lægen mente med de symptomer jeg har, at der er mavesyre, som er i min mave og som løber op i spiserøret og at det muligvis stammer fra stress...
Lægen ordinerede medicinen Ranitidin ratiopharm 300 mg 1 tablet dagligt og dem skulle jeg tage i en måned og er mavesyren ikke forsvundet, så skal jeg igen til gastroskopi/kikkertundersøgelse og så skal jeg have lokalbedøvelse og evt beroligende...
Men inderst inde er jeg bange for, at jeg har kræft, men det troede lægen ikke, for når jeg tidligere har fået lanzo i en periode og de virkede og symptomerne ikke er så voldsomme mere, som før jeg startede med lanzo (jeg er stoppet med lanzo, for ca 1 måned siden)
Jeg er så træt af, at skal tage medicin og frygter evt. bivirkninger, så er der ikke noget andet, jeg kan tage i stedet... Jeg har før taget alverdens kerne og drukket mælk, men det lindrer kun en smule nogle gange...
Overvejer noget alternativt, for måske er jeg blevet allergisk overfor et fødevare, som danner mavesyre.....?
tilføjet af

der vil altid

være bivirkninger forbundet med indtagelse af medicin. Bivirkninger er defineret som et medicinalprodukts uønskede virkning til forskel fra den tilsigtede effekt af præparatet. Men derfor er det ikke ensbetydende med at det er negativt, eller opleves af alle.
tilføjet af

Spis mandler

du skal tage en lille håndfuld mandler og tygge dem så det bliver en grødig masse i munden før du synker dem - det er meget effektivt og hjælper ved halsbrand/mavesyre..
du vil mærke lindring med det samme....godt at tage det på sengekanten så man får en rolig nat.
Det er ikke nok at spise mandlerne,du skal gøre som ovenstående..
Jeg har prøvet at blive lokalbedøvet i svælget,man bliver sprayet i halsen og det hjælper en del,men det kan jo ikke fjerne din egen angst og uro,så du skulle måske have noget beroligende i stedet.Efter en lokalbedøvelse får man opstød der smager som gammel dansk....
Det er normalt at man får brækfornemmelser/bøvser ukontrolleret ved disse undersøgelser,utroligt de ikke gør dig opmærksom på det. Man skal undgå at synke mens kikkerten glider ned i svælget...det gør ikke ondt
Pas på med at bilde dig selv ind at du har kræft.
Der er bivirkninger ved al medicin
tilføjet af

Ja mandler

kan lindre manges problemer med sure opstød og halsbrand ellers prøv med Gaviscon.
Jeg har bare lidt svært ved at forstå dig. Hvis du er bange for at være syg, må du lade dig undersøge. Du tilbydes lokalbedøvende og vil ikke tage imod det...det er lidt ulogisk. Med en spray og lidt beroligende vil du ikke opleve det generende, men føle en vis afstandstagen til det der sker.
Der er for mig intet der tyder på at du skulle have kræft, så flyt dit focus hen på hvordan du lindrer dine gener og tag imod hjælpen når den tilbydes. Ryger du, kan det forstærke generne , ligesom kaffe og spiritus kan....
tilføjet af

UPS

glemte lige: ja du har mavesyre----det har alle mennesker. Det skal bare helst blive i mavesækken :)
tilføjet af

har spist mandler

for nogen tid siden, men det hjalp kun en smule...men det er da et forsøg værd igen...
Jeg har også både læst og hørt, at det ikke gør ondt i halsen, men det gjorde det altså, nok fordi jeg har syre, der kommer op i spiserøret....
Jeg havde stærke brækfornemmelser og de ville overhovedet ikke aftage, da jeg i de ca 5 - 10 sekunder jeg havde slangen nede i halsen...
Inden undersøgelsen, fik jeg at vide, af en sygeplejerske, at bedøvelsen i svælget ikke er så effektiv og at jeg skal synke, når kikkerten kommer ned i halsen og ellers gøre, hvad jeg får besked på, af lægen..
Men da jeg kom ind på op. stuen var der ikke meget tid til snak, og der blev ikke forklaret noget og når jeg spurgte om noget, var det som om, at der ikke blev uddybet yderligere, så jeg turde ikke blive sprayet i halsen.
Grunden til, at jeg får den tanke, at jeg måske har kræft, skyldes, at der er så mange i min familie, der har kræft..
tilføjet af

jeg hverken drikker kaffe,

spiritus (meget sjældent) ryger ikke, er ikke overvægtigt (kun 5 - 7 kg for meget..!)
Og ja, nu kan jeg side her og dunke mig oveni hovedet, for at jeg alligevel ikke tog imod at blive sprayet i halsen og bedøvelse ville jeg da slet ikke, da jeg ikke har nogen, som kan tage sig af mine børn, jeg havde ellers spurgt min kæreste, om han evt. ville hente mit barn i børnehave, men det virkede han ikke så begejstret for og jeg havde ikke forestillet mig, at undersøgelsen skulle vaære så grim...
Men skal jeg igen have foretaget kikkertundersøgelse, så bliver jeg nødt til, at forberede mig bedre - at se, om der ikke er nogen som kan hjælpe mig med at passe børn og hente mig på sygehuset..
tilføjet af

Æbler, æbler og æbler

og også gerne revne gulerødder hjælper øjeblikkeligt mod for meget mavesyre. Hvis du derudover undgår for meget alkohol og fedt, så skulle dine symptomer kunne holdes på et medicinfrit niveau.
tilføjet af

Alternativ behandling

Jeg har selv lidt af surt opstød, og det bliver værre når jeg har spist fed mad eller drukket øl, og sort the kan jeg heller ikke tåle. Men det er jo individuelt hvad der giver problemer...
Jeg konsulterer altid Anne Straarup når helbredet ikke er i top, så tester hun mig og sender mig hjem med en kur, som oftest varer 6 uger. Det er selvfølgelig dyrt (og besværligt at være på kur så længe), men det hjælper, og da det er naturmedicin er jeg roligere ved det.
Venlig hilsen P&C
tilføjet af

Agurk

Agurk er også godt, fordi det er basisk...
tilføjet af

har prøvet gastroskopi

med spraybedøvelse i svælget først. Det er ikke nogen smuk undersøgelse, men det kan være nødvendigt for lægen ved selvsyn at konstatere, at der måske er mavesår/katar, for at han kan ordinere den rette medicin. Jeg fik Losec (tror jeg nok det hedder) som var hundedyre, men god kost med godt med grønt og et minimum af røg-varer som f.eks. bacon, fedt, vin og spiritus skulle kunne holde symptomerne på et minimum.
Held og lykke
tilføjet af

Mandler hjælper kun

når du gør det rigtigt,og jeg har indtryk af at du ikke kan lytte til gode råd,da du KUN kan tænke på at det er kræft.
Du skal indtage denne grødmasse af mandler i en periode efter behov og det varierer jo efter hvor slemt man har det.Og det hjælper jo ikke hvis du blot gør det 1-2 gange.
Jeg kender en der spiste oliven med sten,og det at han slugte stenene fjernede hans problemer med for meget mavesyre,om det virker for dig ved jeg ikke.Han havde gået med problemet i mange år,og havde været gennem utallige undersøgelser....
Man kan blive syg af at tænke på at man er det,så giv slip på negative tanker. Man danner mere mavesyre af bekymringer/stress...
Det er forskelligt fra person til person hvad man kan tåle at spise med for meget mavesyre.Men du burde registrere hvad der indvirker negativt på din krop.
Noget der ligger godt i maven er kartoffelmos - undgå røgede madvarer.
tilføjet af

Hvordan kan æbler hjælpe...

...,når de indeholder syre? Når jeg har for meget mavesyre, er æbler ikke lige det, som dæmper på mavesyren tværtimod.
tilføjet af

Jeg har også prøvet...

gastroskopi. jeg har prøvet det flere gange, for jeg var med i et forsøg, hvor den ene halvdel skulle have mavekikkertundersøgelsen og den anden halvdel skulle have mavesårsmedicin.
Jeg fik bedøvet svælget med noget tyktflydende stads og fik noget beroligende.
Det gjorde det noget lettere. Det var da ikke behageligt, men det gik ok. Resultatet af undersøgelsen fik jeg ret hurtigt, og det blev konstateret, at jeg ikke skulle have mavesårsmedicin. Det var jeg glad for, for det er jo noget hundedyrt medicin, som alligevel ikke ville ha' været det rette for mig.
Generne ved undersøgelsen forsvandt ret hurtigt og derefter også spekulationerne.
En bivirkning var der dog :o) Det beroligende havde en ret munter effekt på mig, så når jeg fik slangen ned, bøvsede jeg, og det kom jeg kom sådan til at grine af. Jeg grinte hele tiden mens undersøgelsen stod på og et stykke tid bagefter. På det tidspunkt havde de på afdelingen kun havde haft en som grinede mere end mig. De kunne huske mig, hver gang jeg kom og skulle være med i forsøget.
Så jeg oplevede ikke undersøgelsen som værende slem.
Jeg håber for dig, at du kan få lavet undersøgelsen og gemme dine "fordomme" omkring medicinen. Det er bedre at få vished end at bruge så meget tid og energi på at spekulere.
De bedste hilsner
Lotte68
tilføjet af

Tihi

Hej Lotte.
Sikke dog en dejlig historie, jeg kom selv til at grine da jeg læste den. Tak ;-)
tilføjet af

Glæder mig :o)

Jeg må indrømme, at jeg også stadig griner af den. Det skete ikke kun en gang, men alle tre gange jeg var igennem mavekikkertundersøgelsen at jeg fik grineflip. Jeg så ligefrem frem til at skulle derhen, så jeg kunne få det beroligende medicin :o)
Blev enig med mig selvom at jeg aldrig skulle eksperimentere med stoffer, når jeg syntes at den stesolid, jeg fik, havde en så opmuntrende virkning :o)
tilføjet af

Engelsk lakrids...

tager næsten altid smerterne øjeblikkeligt (ren base), men har ingen helbredende effekt.
Kan idag vist kun købes på apoteket? Tidligere forhandlet under navnet DELFA i stil med gajol og delfol.
Det er ikke kendetegnende for mavekræft, at man danner for meget mavesyre. Tværtimod er produktionen oftest nedsat/ophørt. Men selvfølgelig skal du undersøges og have det tjekket, så du kan få vished.
Vh jette-
Jeg har ikke fået læst de ovenstående indlæg, så undskyld, hvis jeg lapper ind over.
tilføjet af

akupunktur

Akupunktur ville måske kunne rette ubalancerne op.
Som homøopat kan jeg evt. anbefale Robinia comp. fra Allergica som kan fås gennem en helsekost, men din konstitution(kropsbygning) betyder også meget og jeg kan ikke "bare" slynge noget ud anonymt over nettet. Måske er der mange forskellige faktorer der spiller ind, men vælg en holistisk behandler i nærheden af hvor du bor.
God bedring.
Melissa Gisiger
gisiger@forum.dk
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.