Men nu jeg på dagpenge :(

Jeg er 26 og arbejdsløs. Jeg har altid arbejde godt, flittigt og grundigt hvor jeg har været (studiejobs) og jeg kan godt lide at arbejde og være i gang.
Jeg har altid forestillet mig at jeg skulle ud og arbejde og måske en dag endda selv starte noget, måske.
Men nu jeg på dagpenge :(
Jeg søger flittigt og hører intet tilbage. Jeg har en ok attraktiv uddannelse, som ligger i midten af hvad der er mangel på. Selvom der vist ikke er mangel på nogle.
Jeg er ved at finde mig tilrette med det. Jeg finder ud af nu hvordan mine ledige dage skal gå, udover at søge jobs selvfølgelig, har jeg jo en masse fritid.
Men jeg har lidt svært ved at forstå.... Jeg har altid fået at vide at man skulle tage en god uddannelse. Nu når jeg er færdig savner jeg at kunne bruge min viden. Jeg kan bygge ting og programmere osv. Men der er ingen der kan bruge mig?
Det er i og for sig også fint nok, men kan det virkelig passe at min kommune ikke giver mig noget fornuftig aktivering hvor jeg kan bruge min uddannelse aktivt til kommunens fordel, med fokus på nye ideer og produkter eller bare byens ansigt udadtil? Er det spild af penge at sætte mig til at bygge danmarks største springvand, dansende til musik af gamle bildele? [???]
Jeg har ikke selv noget jeg skal promovere, men måske det kommer en dag!

Jeg er 26 og arbejdsløs. Jeg har altid arbejde godt, flittigt og grundigt hvor jeg har været (studiejobs) og jeg kan godt lide at arbejde og være i gang.
Jeg har altid forestillet mig at jeg skulle ud og arbejde og måske en dag endda selv starte noget, måske.
Men nu jeg på dagpenge :(
Jeg søger flittigt og hører intet tilbage. Jeg har en ok attraktiv uddannelse, som ligger i midten af hvad der er mangel på. Selvom der vist ikke er mangel på nogle.
Jeg er ved at finde mig tilrette med det. Jeg finder ud af nu hvordan mine ledige dage skal gå, udover at søge jobs selvfølgelig, har jeg jo en masse fritid.
Men jeg har lidt svært ved at forstå.... Jeg har altid fået at vide at man skulle tage en god uddannelse. Nu når jeg er færdig savner jeg at kunne bruge min viden. Jeg kan bygge ting og programmere osv. Men der er ingen der kan bruge mig?
Det er i og for sig også fint nok, men kan det virkelig passe at min kommune ikke giver mig noget fornuftig aktivering hvor jeg kan bruge min uddannelse aktivt til kommunens fordel, med fokus på nye ideer og produkter eller bare byens ansigt udadtil? Er det spild af penge at sætte mig til at bygge danmarks største springvand, dansende til musik af gamle bildele? [???]
Jeg har ikke selv noget jeg skal promovere, men måske det kommer en dag!

26 år og HAR en uddannelse og er arbejdsløs.Man skal bare tage en uddannelse siger politikerne hele tiden. 163.000 arbejdsløse , arbejdsløsheden er stigende. Politikerne siger , at om 8 år , er der ikke noget med arbejdsløshed. Der er mange ting man ikke må som arbejdsløs , der er også noget fagforeningerne ikke vil godkende når man er arbejdsløs. Det er nok bedst , at få det bedste ud af den tid man er arbejdsløs , det er ikke de arbejdsløse , der har lavet den alt for store arbejdsløshed.Man SKAL som arbejdsløs * stå til råddighed * for arbejdsmarkedet , arbejdsmarkedet * står ikke til råddighed * for de arbejdsløse.

Hejsa du!
Jeg har været I Dine Sko! Nyuddannet og tilsyneladende intet arbejde at få indenfor mit område. Efter omkring 500 ansøgninger på 3½ år var jeg efterhånden blevet traurig og savnede efter noget at rykke i. Jeg meldte mig ind i et vikarbureau for akademikere. Så blev jeg ringet op af vikarbureauet, som ville tilbyde mig et job - nok primært fordi de ville beskytte mig mod at ryge ud af dagpengesystemet, som jeg var godt igang med.
Jobbet vikarbureauet tilbød mig, var på en maskinfabrik, som samlebåndsarbejder, hvor jeg skulle passe en eller flere maskiner. Mødetid kl. 5.45 hver morgen, 6 dage om ugen. Puha, det med mødetiden skulle jeg nok vænne mig til, tænkte jeg...men manuelt arbejde med mine akademikerfingre? Nej det går aldrig, tænkte jeg! Alligevel tænkte jeg også over, at det trods alt var bedre at komme ud og se andre mennesker.
Efter få dage gik det op for mig, at jeg rent faktisk KUNNE noget med mine hænder, og at det ligefrem var sjovt! Der kunne jeg godt kaste alle mine fordomme om samlebåndsarbejdet væk. Samtidig kunne jeg bruge min logiske evner fra universitetsmiljøet til at se på ikke bare arbejdsprocesser men også på opstillinger af maskiner, osv.
Det endte med, at virksomheden - som i starten blot havde ansat mig som vikar - fastansatte mig som teamleder/driftleder. Stadig med samme mødetider.
Efter ca. 9mdr så var der folk i miljøafdelingen - altså kontorfolk - som meget gerne ville bruge mig. Det betød 50% mere i løn og mødetid kl 0800 i stedet for 🙂
Jeg er stadig ansat som miljørepræsentant i virksomheden og er kisteglad for mit job. Jeg lærte så nogle helt andre ting på mit studie, og mange af tingene bruger jeg ikke idag. Men jeg har idag et job, hvor jeg føler jeg har fundet min rette hylde, det er jeg mest glad for.
Min pointe til dig: prøv at starte som "manden på gulvet" og arbejd dig opefter. De fede ved at gøre det på den måde, er at det er dine reelle evner, der bliver bedømt, modsat mange af mine studiekammerater, der startede i høje stillinger, hvor der fra dag 1 var tårnhøje krav til dem.
Der er altså mange veje, der fører til Rom. Det skal man ikke være blind for 🙂

Føler mig faktisk opmuntret af din historie! Tak🙂
Der er umiddelbart ikke meget brug for "min slags" når jeg er færdig, så jeg har indstillet mig på at skulle være lidt kreativ....
Pyh altså den fremtid der... :/