Menneskeheden under ét styre?

Jeg har overfor nogle enkelte nævnt en tanke om at Jorden ville være et bedre sted at leve, hvis der ikke eksisterede konkurrerende stater. Altså, at hele jordens folk var samlet under én magt. Umiddelbart, to sekunder efter jeg forklarer dette, hører jeg at jeg skulle forsvare diktatur, eller kommunisme, og en arbejdskollega var overbevist om at jeg delte meninger med Illuminati, som han tror på eksisterer.😉 For dem, er hele ideen med at samle verden noget slemt, og udelukkende forbundet med undertrykkelse...
Og DÈT forstår jeg ikke. Vi lever i en stat nu, i Danmark. Hvis den stat var størrere, ville vores rettigheder blive mindre? Jeg kan forstå dem der sammenligner med historiens imperiebyggere. Men historien beviser intet, andet end at disse ting er foregået i deres konkrete perioder og geografier. Der er stadig ting der ikke er afprøvet. For 300 år siden, havde ingen taget ideen om demokrati alvorligt. Flertallet så det som anarki og pøbelvælde, med Athen som skrækeksemplet. Idag er flertallet af lande demokratiske, og "historien" blev modbevist. Demokrati kunne sagtens fungere.
Det samme gælder ideen om en universalregering. Den behøver ikke blive diktatorisk, undertrykkende, eller ensrettende, bare fordi vi associerer imperier med undertrykkelse, eller fordi vi forbinder sådanne projekter med eliteprojekter. En universalregering kan ligesåvel være pro-menneskerettigheder, repræsentativ og tolerant. Det er trods alt ikke prøvet endnu, så hvorfor forvente det værste?
Hvis menneskeheden samles, kan vi udrette meget mere. Den tid, mandkraft, og ressourcer vi spilder på konflikt på tværs af grænser kan og bør erstattes af fælles mål, vi kan være fælles om. Det er dét der forener os, vi skal fokusere på, ikke det der adskiller os. Forskellighed skal blive ved at eksistere, kulturer skal ikke uddø eller erstattes af en "universalkultur". Det er forskelligheden der gør os ens, idet disse forskelligheder, roden til denne forskellighed altsammen udgår af vores menneskelighed.

eller om endnu længere tid. Pt. samles landene om større og større politiske enheder fx Nafta, EU overfor kina/rusland/den 3. verden. Ender nok med vi har 5 blokke som langtsomt reduceres for til sidst at være én og samme blok under fx FN. Men spis lige brød til og vent et par hundrede år ;)

Du bor formodentlig i danmark. Hvis du følger lidt med i debatten så vil du kunne huske det ramaskrig der rejste sig da man ville lægge kommunerne sammen. Der blev for langt til beslutningstagerne.
Når danmark skal lave lidt om på vores lovgivning, eller rette et eller andet til for at holde vores samarbejde i EU, så er der en hylen og en skrigen. Dette til trods for at vi har meldt os ind i EU og stemt for samarbejdet, og det er primært med lande vi nogenlunde kender og forstår.
At forestille sig at der skulle regeres fra f.eks peking eller washington, og at det ville gå uden problemer, er vist lidt naivt. Hvad der egentlig kom af forslag, ville drukne i hylen over at det kom så langt væk fra, og at der ikke blev taget hensyn til danske regler, og de offentlige ansatte.(bare et eksempel) Tænk på eu der ikke engang kan blive enige om man skal sidde i strassbourg eller bruxelles. Tænk på de vidt forskellige lønninger, skatter, afgifter, offentlige ydelser, der er , bare i EU.. eller forskellen på EU, USA og Kina... hvordan ville du finder en fællesnævner...
Så beklager, den kan jeg ikke se for mig. Lidt ligesom den politik de radikale altid plæderer for.. fint nok i teorien, fuldstændigt umuligt i praksis..

Bliver det kun klubfodbold tilbage?
🙂

Tanken om ét styre over menneskeheden er ikke så ny enda. Jehovas Vidner tror på et sådan styre, men blot med den detalje at det ikke er med en jordisk leder eller parlament. I stedet ifølge vidnerne, vil det være en himmelsk regering med en himmelsk leder nemlig Kristus. Denne regering også kaldet "Guds rige" har til opgave at skulle føre den mennesked som eksisterer på det tidspunkt frem til fuldkommenhed, hvilket bibelen siger vil ta´ 1000 år.
Det var blot i korte træk hvad Jehovas Vidner tror angående emnet regering og kunne ikke lade være med at sige det. Siden du kan se fordele ved en sådan en styre form. Og uden tvivl det vil der være fordele, men det vil nok blive meget anderledes en som så. Da principerne vil komme fra en himmelsk kilde og ikke jordiske mennesker 😉

Men det er vi sådan set også, i det samme øjeblik, den magt "gud" eller hvad der har skabt tilværelsen, universitet og alt det andet, vi ikke kender til, bliver træt af spøgen, kan magten naturligvis også afslutte serenaden, så på en måde er vi under en eneste magt, at vi får lov til at rende rundt og spille idiot, og snakke forskellige sprog, og nogle tror de kender hele sandheden, det er sikkert kun en lille flig, af det uforståelige, men spørg endlig ikke de hellige, fordi så står knæveren ikke stille de næste 100 år.

Der er store kulturelle og mentale forskelle alt efter hvor man bord.
Specielt i nord/sydgående retning.
Kan simpelthen ikke have de samme regler.
Derudover hvis ikke vi prøver mere end en samfunds model.. ville menneskeligheden følge samme spor. om det er den rigtige retning eller ej.
For at kunne vælge de rigtige løsninger skal der være noget at sammenligne med.
For at tage et lokalt eksempel så kan en komune lære af en nabo komune uanset om nabokomunen har en mere eller mindre effekitivitet/pris.
For at der findes gode exempler kan dårlige exempler ikke undgås. Men det er det vi kan lære af hinanden er det der gør os klogere.
Dette gælder selvfølgelig også i det store perspektiv.
Vi er mennesker.. ikke lemminger...
Når en bidronning laver en dårlig beslutning er det ikke kun droningen der dør om vinteren.

Dét billede jeg har af en verden under en universalregering, har stadigvæk masser af plads til kulturelt særpræg og stolthed, og venlig indbyrdes konkurrence, så ideelt set ville der stadig være landskampe.

Jeg er heller ikke begejstret for EU af samme årsag. EU forsørger at ensrette, og det er deri hele årsagen til at projektet er dømt på forhånd. Dén model jeg hellere så var en slags føderation, med markant autonomi men hvor der ikke kan udkæmpes krige, og alle miljøproblemer, størrere teknologiske opdagelser, og sundhedsproblemer deles. Den øverste ledelse (universal-parlament og regering) ville ikke kunne blande sig på samme måde som EU som sådan set kun blander sig for at skabe ensretning. Det ville dog stadig være en fælles økonomi, så udfordringer, men altså også belønningerne deles mellem landene. En succesfuld union ville basere sig på en anerkendelse af fælles interesser, og så begrænse sig til det.
At det ville gå uden problemer tror jeg såmend heller ikke. Men jeg tænker også på om det ikke er på tide at man i det mindste begynder at udvikle alternative måder at tænke global politik på.

Det er helt, helt urealistisk at tro at det nogensinde skulle kunne blive en realitet. Til det er verdens folk, deres regioner og deres interesser alt, alt for forskellige.
I rigtigt mange af de store stater som huser flere kulturer og sprog ser du allerede ballade, regionale løsrivelsestendenser eller om ikke andet latent uro der kun kræver et regimes fald eller en lille gnist til at eksplodere.
Jeg kunne nævne mange eksempler herpå.
Helt ærligt så er der også mange kulturer og økonomier som vi aldrig nogensinde ville få ret meget glæde af at dele stat med.
Jeg kan slet heller ikke se hvordan 6 milliarder mennesker i vidt forskellige regioner med vidt forskellige kulturer, naturresourcer, behov og problemer nogensinde skulle kunne blive enige om at vælge et fælles parlament. Vælge fælles ledere. Føre en fælles økonomi. Enes om at fordele skatter og støtteordninger.
Måske er jeg fastgroet, men jeg tror simpelthen ikke på at det er praktisk muligt og ej heller ønskværdigt.
Kunne du tænke dig f.eks. at 2 milliarder kinesere, 1,5 milliarder muslimer, 300 millioner nordamerikanere og 150 millioner russere skulle være medbestemmende i rets- og våbenlovgivning? Eller at de afrikanske lande, de arabiske lande og sydamerika skulle have medindflydelse på lovgivning omkring økonomisk politik og naturbevarelse? ...i Danmark!

Det var dette jeg henviste til da jeg undrede mig over modstanden. For hvem siger, det er nødvendigt at skabe samme regler i sådan en form for føderation? Man kan jo "nøjes med" (som selvfølgelig i sig selv er en udfordrende tanke) at finde ud af hvilke fælles interesser man har som mennesker, og så skabe en føderation udfra den ide. Alle kan vel være enige om at de vil leve i fred fra bekymringen om at blive invaderet af en fremmed hær, og alle ønsker at deres lande og regioner ikke bliver forurenet så de mister muligheden for at dyrke, fiske og drikke fra naturens reserver, og alle ønsker at deres børn får bedre muligheder end dem selv.
Jeg kan ikke se nødvendigheden i at indføre f.eks. samme regler for flere forskellige lande, hvis f.eks. kulturen eller infrastrukturen i ét pågældende land ikke kan bære det.
Og for den sags skyld, hvem siger ikke at der sagtens kan eksistere både demokratier og diktaturer og kongeriger indenfor denne føderation, af alle religioner og kulturer?

..som sagt så er det heller ikke sådan jeg forestiller mig en international føderation, med en universalregering. Dét der lyder mere som et dystopisk EU-mareridt. Det skal være rationelt, og det er ikke rationelt at lade en dansker eller fem millioner, bestemme om noget lokalt i f.eks. Kina, hvad der i alle henseende kun kan betragtes som lokale hensyn. Og omvendt. Det er ikke énhed for enhedens skyld. Det er enhed for nødvendigheden, men også for sikkerheden og fremskridtets skyld. En enhed der begrænser sig til dé ting man kan være enige om. De ting man er uenige om, f.eks kulturelle, eller religiøse spørgsmål ville ikke have nogen reelpolitisk indflydelse.

Er jo så ingen forskel på din hypotese og så virkeligheden.
Vi har jo netop både demokratier og diktaturer og kongeriger og forskellige regler men lever i den samme verden/føderation.
Så forstår lige pludselig ikke din these.

Der er altid nogen der vil havde mere, eller være mere, tag Feks, hvis vores Kronprins havde giftet sig med den svenske kronprinsesse, havde vores 2 lande så sparet et kongehus, nej.
Da de slog kommunerene sammen var det for at spare?, er der sparet noget?, ikke en eneste bjælle, tvært imod, de gamle borgermestre har bare fået andre titler, men de er der endnu.
Så længe magten i sig selv, er målet for nogle, så er der ikke noget håb, om en perfekt verden.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

såmænd det hele,og lidt til.
http://www.zeitgeistmovie.com/

Der skal nok være en håndfuld lande i et sådant samarbejde som ikke vil deltage i en sådan føderation. Hvad med dem?
Ligeledes skal alle lande kunne optages i en sådan føderation - f.eks. hvis de er bundkorrupte, deres økonomi sejler, de overtræder alle former for menneskerettigheder og i den stil?
Overnationale samarbejder kan du godt få og her har jo allerede f.eks. FN og du kan næppe gå ret meget længere end det.
Du kan næppe have: Fælles mønt, fælles retspolitik, fælles trafik- og infrastrukturpolitik, fælles skattepolitik og meget andet og så er du vel egentlig nede på det niveau som hedder FN.

Kan godt forstå din forvirring, for mine tanker om det her ER vitterligt meget løse. Men vi lever dog ikke i en føderation allerede. FN er ikke en føderation, det er et løst, ikke bindende samarbejde. Enhver kan erklære krig mod hinanden, ganske legitimt nu om stunder. Hvis der er hungersnød i ét land, bliver det et fælles problem. Idag er disse problemer noget bistandsprojekter må håbe på de kan ændre. Det vil i sådan et system også være forbudt at skabe handelsblokke og handelsforvridende eksportstøtte, som dem der er idag. Idag skaber nationale (lande) og regionale (f.eks. EU) handelsbarrierer mulighed for at undertrykke især fattige landes frihed til at udvikle en størrere industri og servicesektor. Protektionisme bør med andre ord, komplet ophøre. Der skal ikke være plads til dem der kun vil nyde godt af at kunne sælge deres varer til andre, men samtidig ikke vil acceptere at "fremmede" må sælge samme vare billigere.

Tyskland var i sin tid en masse selvstændige stater, med forskellige styreformer og for den sags religion. Alligevel kunne man samle det, takket være et fænomen der blomstrede op dengang: Nationalismen. Og selv før nationalismen, så var Danmark jo selv i sin tid ikke et land, men bestod små høvdingedømmer for hvem det at tale dansk nok var noget de havde tilfælles med andre i dét der nu er DK, men det var ikke en selvfølge at kulturen skabte samfunds- eller statsenheden. Det samme gør sig gældende med den her universalregerings idé.
Tyskland havde også stater (eller ledere) der ikke mente at nationalfølelse var ægte, og at de derfor ikke havde noget tilfælles med og ville have noget tilfælles med et land bestående af tyskere. Det blev de så tvunget til. Og dét ser jeg intet problem i. Der skal være frihed indenfor konføderationen, men det skal ikke være valgfrit at være medlem.
Økonomi og korruption hænger tit sammen, men tror ikke på at de stater vedbliver at være i sådan en situation. Mange af de tiltag der gør dén form for fattigdom mulig, vil blive afviklet ved implementeringen af en universalstat. Eksportstøtte, regionale handelsbarriere, og lignende der forhindrer alle handlende i at nyde samme rettigheder vil ikke længere kunne retfærdiggøres.
Hvis et land begår folkemord, eller forsøger at invadere et andet land, angriber alle dét angribende land og smider hele landets regering eller leder, enten i fængsel eller hvis der er tale om folkemord henretter vedkommende. Alt andet vedkommer ikke det øverste ledelse.
Det ønsker jeg heller ikke at se. Grunden til at jeg først og fremmest er interesseret i et sådan system er fordi vi fælles er stærkere end vi er adskilte. Det eneste håndgribeligt fælles der skal være er at man betaler en vis skat til det fælles budget. Det skal så gå til forbedringer der gavner alle.
Det ville dog også være mest praktisk med én hær, for at undgå netop dem der bryder de allerværste menneskerettigheder.
De ting du taler om at være fælles om, retspolitik, trafikpolitik, o. lign. er ikke vigtige i første omgang. Det er ikke sådanne ideer man bygger et fællesskab op om. Allerede nu ser vi groft forfejlede forsøg på at tage beslutninger der påvirker hele menneskeheden (globale miljøspørgsmål), og om muligvis hundrede år kan det blive nødvendigt (men også lukrativt) at tænke på at udvikle bedre rumfartsteknologi så man kan påbegynde en kolonisering og udnyttelse af flere ressourcer end dem Jorden alene kan byde på. Men som sagt, er krige og truslen om krige nok én af de vigtigste ting vi kan være fælles om at vi ikke ønsker at blive udsat for. Og den bedste måde at undgå krig mellem stater på, er at fjerne incitamentet. Når det bliver umuligt at erobre, og når det ikke giver mening at straffe sin modstander, så bliver krige mellem mennesker stort set umuligt. (Når jeg siger stort set, så hentyder til at der selvfølgelig altid kan opstå "borgerkrige").