11tilføjet af

Menustration

Nu er det den tid på måneden igen... Jeg har heldigvis ferie, så jeg har mulighed for at lægge brak. Havde jeg været på arbejde i disse dage, var det et helvede...
Mit problem er, at jeg bløder som jeg ved ikke hvad. De første dage har jeg meget ondt, men det værste er, at jeg bliver så træt og intet orker. Jeg bløder ekstremt meget og tager stærke jerntabletter hver dag året rundt. Men i mellem perioderne er jeg også træt - det er som om mine jerndepoter aldrig bliver helt oplagrede.
Er der nogen derude, der er i samme situation, og som har nogle gode råd.
mvh
tilføjet af

har du prøvet...

nu ved jeg ikke hvor gammel du er - men har du prøvet p-piller? de kan fås i mini-piller og gør - så vidt jeg ved - at man ikke bløder så meget.
tilføjet af

Ja...

glemte lige at skrive, at jeg både har prøvet p-piller og mini-piller.
P-piller kan jeg ikke tåle, og fordi jeg har så kraftige menustrationer får mini-piller mig til at pletbløde hver eneste dag...
tilføjet af

Et par råd

Måske kan p-piller hjælpe. Man har i dag også mulighed for helt at vælge menustration fra:
http://health.usnews.com/usnews/health/articles/070522/22health.lybrel.htm
Hvis du har spiral kan det forværre problemet, husk også at jerntabletterne skal tages mellem måltiderne og ikke sammen med dem for maksimal effekt, motion hvor pulsen kommer godt op i en længere periode, kan også hjælpe på trætheden.
tilføjet af

Hejza dig

Har du prøvet P plaster??? Jeg kan ikke tåle p piller og bruger derfor det i stedet.
Ellers så gå til lægen der er faktisk en sygdom man kan checkes for hvis man bløder så meget.
tilføjet af

Nu ved jeg ikke hvordan man

- lægger brak. Jeg kan ikke engang lægge æg, men jeg kan ligge brak og guderne skal vide at det har jeg gjort. - sorry ku´ bar ikke lade være 😃😃
Det er helt galt med al den jern du spiser. Det er forbudt 10 dage før mens ellers forstærker du blødningen.
- Det virkede for mig at spise mere sukkerholdigt i dagene op til. Spis en rigtig stor grim kage. Men ellers er mit vidundermiddel til alverdens ulemper Longovital Classic. Lige i den her sammenhæng også tørrede brombær, så man har en chance for at holde på noget som helst og så ellers mere frisk luft og mere motion - nogenlunde samtidig med du holder med jerntabletterne.
- En anden ting som også afhjalp noget af ubehaget var at forlige mig med min menstruation. Efter jeg blev steriliseret, brugte jeg den som barometer for at min krop fungerede som den skulle. Afventer du den, som noget godt, frem for noget skidt og ellers forliger dig med, at du ikke fungere optimalt de dage, så har det en lindrende virkning. Tag det lidt roligt. Gear ned.
- Vi er forskellige men det virkede for mig.
tilføjet af

blødning

Det lyder som om du har endometriose, (læs på Google) der typisk giver mange smerter op til og under menstruation. Jeg har selv haft det siden jeg var teenager, hvor jeg havde, som du, voldsomme smerter op til menses og blødninger, så man ikke kunne gå nogle steder de første par dage af angst for at bløde igennem. Almindelige smertestillende piller var ikke altid nok, så det var et helvede at komme igennem hver gang.
Det er ikke noget lægen tænker på i første omgang, selvom det faktisk er en ret almindelig lidelse, men du er nødt til at blive undersøgt for det, da endometriose, hvis det sidder de forkerte steder, kan gøre en steril på gr. af sammenvoksninger i æggeledere. Så vidt jeg ved, er behandlingen af endometriose stadig enten p-piller eller en graviditet, men desværre har det en tendens til at komme igen.
tilføjet af

kom lige i tanke om...

Der findes nogle piller (receptpligtig) der hedder Cyklocapron, de kan tage toppen af blødningerne. Ellers kan du prøve røllike som te eller kapsler.
tilføjet af

Det er naturens gang.

Smerter ved blødning kan være smertefuld,men det er nu engang naturens gang.
Uretfærdig med alle disse smerter.
Da jeg blødte,var de første dage så smertefuld,at jeg måtte ligge i sengen.
Nu bløder jeg ikke mere,og hvor er jeg lykkelig for det.
tilføjet af

Den hopper jeg altså ikke på

Smerte ud over det sædvanlige betyder at noget ikke er i balance. Få hellere lægen til at sende en med viden om netop dette.
tilføjet af

Akupunktur

Ud over selvfølgelig at følge hvad lægen sætter i gang. Vil jeg foreslå dig at finde en god akupunktør. Gerne også en der kombinere med zoneterapi om muligt.
Måske kan din læge endda anbefale en.
Men det kan i hvertfald hjælpe med at få menstruation i balance igen. Men det kan desvære være lidt svært at finde en akupunktør der er god, hvis man ikke lige ved man skal kigge efter. men det er værd at overveje.
tilføjet af

Hormonspiral

Nu er endometriose jo kronisk, så man vil altid have det i en aller anden grad. Men man kan være symptomfri. Til strådstarter læs evt. om endometriose på endo.dk, her er en liste over symptomer, som du kan se om der passer på dig. hvis de gør, er det bare om at komme afsted til lægen. Det er altså ikke naturligt at man har så mange smerter, at man ikke kan slå det ned med håndkøbsmedicin, og må ligge i sengen.
Min løsning vil ellers være en hormonspiral. Denne formindsker blødningerne (hos nogen stopper de helt).
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.