6tilføjet af

Min arbejdsgiver svarer ikke

Hmm jeg har et problem her, som jeg håber i måske har nogle forslag til hvad jeg kan gøre.

Sagen er den, at jeg er igang med at søge ind på min overbygning. Ansøgninsfristen er 14 april. Jeg har det hele parat men jeg mangler bare en udtalelse fra min gamle arbejdsgiver. Jeg ved hun ikke er verdens hurtigste eller mest organiserede menneske, men hun er sød og jeg har givet hende halvanden måned til at skrive en udtalelse i.
De andre arbejdspladser hvor jeg manglede udtalelser har givet mig dem indenfor 3 dage.
Jeg har sagt til hende at omkring 3-4 april må hun gerne have den klar. Da vi når til den dato skriver jeg en mail og spørger hende om hvornår jeg kan komme forbi. Hun svarer ikke. Jeg skriver så et par dage efter. Hun svarer ikke. Jeg ringer - ingen tager telefonen! Det er som at løbe hovedet mod en mur.
Jeg vil netop især gerne have udtalelse fra den arbejdsplads, for de var virkelig galde for mig og jeg har fået flere anbefalinger og ros af mine kollega og ledere og andre tilsvarende arbedspladser var interesserede i mig. Så derfor vil jeg meget gerne have fat i den udtalelse. Men hun er som sunket i jorden.
Hvad skal jeg gøre herfra? Har i nogle bud? Jeg er ret sur over den behandling, når jeg nu har stået rigtig meget til rådighed for dem i den tid jeg arbejdede der og jeg har givet hende halvanden måned til at skrive en udtalelse i.
Håber i kan hjælpe mig.
Mvh Marlene Zeuthen
tilføjet af

der er flere muligheder

Jeg har hørt om flere af den slags. Og sagen dér har ikke været dovenskab/ugidelighed eller noget i den boldgade. Det kan for nogle mennesker være meget svært at skulle lave sådan en udtalelse, fordi de er bange for, at de ganske enkelt ikke kan skrive denne så god som den nu også fortjener at blive.
En mulighed er, at foreslå din arbejdsgiver, at du skriver den, så kan vedkommende ændre i den, tilføje, så det passer i hans/hendes sprog.
En anden mulighed er, at du forhører dig med en anden person på din arbejdsplads, der også vil kunne have "mandat" til at give de rigtige ord med på vejen.
Der er intet i vejen for hverken den ene eller den anden model.
Med dit tidspres, så kan det nok bedst betale sig at benytte den sidste - med den første skal du trods alt have kontakt til din arbejdsgiver først og lave en aftale.
Held og lykke med det.
tilføjet af

Det er sgu dårlig stil

Halvanden måned er rigelig tid.
Jeg synes du skal skrive at du kommer forbi en bestemt dag og henter den, så er hun jo næsten nødt til at have den parat
tilføjet af

Indholdet i en udtalelse...

...skal kun være hvor længe du har været ansat og hvilke sagsområder du har været beskæftiget med.
Vær opmærksom på, at alle yderligere detaljer i en udtalelse fra en arbejdsgiver er noget de kan bede om men ikke forlange. Hvis du har problemer med din arbejdsgiver skal du søge hjælp hos din faglige forening.
Held og lykke.
tilføjet af

Det er tarveligt

Hun har jo haft lang tid til det.
Og der behøver jo ikke stå alverden i den udtalelse. Men man kunne godt nå at skrive alverden på halvanden måned :-)
Jeg synes du skal møde op personligt på hendes kontor og spørge hvornår hun regner med at have den færdig, for du skal faktisk bruge den.
tilføjet af

Ok her er så MIT svar :-)

Det er jo ikke lige så let at få sine svar sendt herinde, med det tempo serverne ikke har på 😃
Jeg har, som en foreslog, mailet til min arbejdsgiver at jeg kommer forbi og henter min udtalelse på onsdag. Hun har naturligvis ikke svaret, men det er jo hvad man kunne forvente desværre.
Jeg takker mange gange for jeres svar, det var sødt af jer at komme med bud på, hvad jeg kan gøre :-)
tilføjet af

Dette er så MIT svar :-)

Det er jo ikke lige så let at få sine svar sendt herinde, med det tempo serverne ikke har på 😃
Jeg har måtte sende indlægget gentagne gange, for at være sikker på at det engang bliver sendt.
Jeg har, som en foreslog, mailet til min arbejdsgiver at jeg kommer forbi og henter min udtalelse på onsdag. Hun har naturligvis ikke svaret, men det er jo hvad man kunne forvente desværre.
Jeg takker mange gange for jeres svar, det var sødt af jer at komme med bud på, hvad jeg kan gøre :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.