SuperDebat.dk > Computer & Internet > Hjælp til din computer
5tilføjet af Anonym
Min computer vil ikke starte
Jeg har en gammel computer med WinXP Home, som jeg kun sjældent skal bruge, når jeg skal printe noget ud. Den vil ikke starte. Når jeg tænder for den, starter den ganske vist med sort skærm og noget tekst, men så sker der ikke mere. Hverken tastaturet eller musen virker i den stilling, og jeg kan tilsyneladende slet ikke gøre noget. Inden dette begyndte at ske, havde jeg ændret i BIOS, hvad der skulle være startdisk, men det skulle vel ikke hindre den i at starte.
tilføjet af Anonym
Min computer vil ikke starte
Måske en har en virus i windows. Det har jeg lige haft, prøv at trykk på F8 tasten når tænder den den. Så skal klikke på start i fejlsikret tilstand når menuen kommer frem på skærmen.
tilføjet af Anonym
Nogle gange vil den godt....
....starte, andre gange ikke, og når den endelig starter, er den meget længe om det. Nogle gange kan den også finde på at genstarte midt i opstarten.
tilføjet af det
Nogle gange vil den godt....
Det kan være lidt af hvert (inklusive en ødelagt software installation), men hardware der ikke længere fungerer korrekt er muligt.
I særdeleshed din harddisk. Hvis en sådan mekanisk fejl ikke er alt for graverene kan den (med lidt snilde) godt presses til at kunne fungere et par år endnu. (men ingen garantier hér.).
En ny harddisk kan erstatte den gamle for ~ 150 kroner på ebay.
Find et værktøj der lader dig teste din hardware. Prøv at lave (eller nok bedre endnu få en computerkyndig ven til at lave) en boot-USB-pind (eller CD) med en Ubunto-distribution. Du kan afprøve din RAM samt din harddisk med denne. Samt tænke over om der er ting på computeren du vil have sikkerhedskopieret over på et mere sikkert medie.
Hvis (og det er ikke sikkert) din hardware virker korrekt vil en geninstallation af XP jo nok få den på køl igen.
tilføjet af Phusker (emeritus)
Min computer vil ikke starte
Jeg vil skyde på det er en hardware fejl.
Når du skriver at du kun sjældent bruger PCen, så vil mit umiddelbare bud være noget på bundkortet i forbindelse med strømforsyningen.
Så hvis du flår låget af PCen, som jeg antager er en stationær, så vil du i umiddelbar nærhed af CPUen se en samling af elektrolytter, der virker som reservoir for strømforsyningen.
Disse elektrolytter har det med at blive dårlige hvis PCen har stået stille i længere tid, og hvis du kan se de er begyndt at bule ud og vokse, så er det en typisk fejl jeg har set flere gange på ældre firma PCer der har været oplagret.
Hvis disse elektrolytterne er dårlige kan det give de mærkeligste fejl, lige fra næsten ingen symptomer til PCer der slet ikke starter op.
Hvis det her er sort snak for dig og du ikke aner hvad en elektrolyt er, så er her en side med et par billeder: http://www.siliconchip.com.au/cms/A_30328/article.html
En ny samling elektrolytter af den rette kvalitet og størrelse kan du anskaffe for små 100 kroner hos de fleste forhandlere af elektronik komponenter.
tilføjet af Egedahl
Min computer vil ikke starte
Jeg har netop kæmpet med nøjagtig det samme problem. Pc'en vil simpelt hen ikke starte windows, der er blot sort skærm. Har forgæves søgt et svar på nettet, uden at få et svar jeg kan bruge. Men vil tro, at det er nødvendigt at installere windows påny. Problemet er blot at jeg ikke har den diskette med windows som fulgte med pc'en da jeg købte den. Så det er nok nødvendigt at få en professionel til at løse problemet.
'/ Egedahl