17tilføjet af

Min datter pjækker

Jeg har en 13 årig datter som løbende enten pjækker fra skole eller kommer timer for sent. Hun bor hos moren og er hos mig hver anden weekend og hver onsdag. Vi skal snart til møde på skolen IGEN, da min ex kone har været til møde tidligere hvorefter skolen lovede at ringe i tilfælde af vores datters fravær. Desvære havde skolen kun et hjemme tlf nr og da min ex arbejder, har de ikke kunne få fat i hende.
Vi ved snart ikke hvad vi skal gør og når jeg spørger hende om hvorfot hun ikke har været i skole siger hun at hun var for sent på den og at man ikke må komme for sent.
Er der nogle som har nogle gode råd til hvsd vi skal gøre eller om det skal have konsekvenser ?
tilføjet af

Når man

ikke passer sin skole, kan man heller ikke have en mobil, lommepenge, går til fester etc. Er man ikke gammel nok for at passe sin skole er man heller ikke gammel nok til det andet. Så nemt er det
tilføjet af

Undersøg årsagen

Ja, jeg mener at det bør have konsekvenser af en eller anden art. Man er nød til at lære at ALT hvad man gør her i livet har konsekvenser.
Men jeg synes det er meget vigtigt at I finder ud af HVORFOR hun pjækker. Det kan jo være fordi hun lige har fundet ud af at det kan lade sig gøre og det bare er fordi hun lige skal prøver grænserne af, men det kunne også meget let være noget dybere.
Er der problemer med lærerne, med andre elever eller har hun bare kommet i "dårligt selskab" med nogle "forkerte" veninder?
Hvis I ikke selv kan få hende til at tale ud så er der måske en søster, kusine, tante eller anden bekendt som kan...
Jeg pjækkede selv fra MANGE tysk timer i 8. og 9. klasse fordi min lærer lidt for godt kunne lide mig. Han gjorde ikke noget som jeg sådan kunne sætte fingeren på og derfor kunne jeg ikke fortælle det til nogen, udover mine veninder. Det var måden han talte til mig, så på mig osv. og han gjorde mig utroligt ubehageligt til mode.
For mig var der af en eller anden grund ingen konsekvenser. Jeg ved ikke helt hvorfor men mine forældre blev aldrig indkaldt til møde udover de sædvanlige forældremøder hvor min nærgående lærer kun nævnte at jeg var "en meget dygtig og sød pige"
Håber ikke det er sådan noget jeres datter gennemgår, men undersøg det. Hvis der ikke er noget alvorligt så få lært hende at man ikke bare kan blive væk. Hvis det var gymnasiet, universitetet, en læreplads eller et job, så ville hun jo hurtigt blive smidt på porten.
Held og lykke
tilføjet af

Ikke kære mor...

Du er hurtig til at dømme, må jeg sige. Har du et indgående kendskab til den unge piges situation, eller mener du blot at vide, at alle "pjækkere" ingen grund har til at forsømme skolen?
Der kan være et utal af årsager til, at børn og unge ikke kommer i skole. Hvis vi voksne mistrives på jobbet, vil mange af os før eller siden bukke under - nogle går ned med stress, andre melder sig syge uden egentlig at være det, og atter andre søger væk fra den pågældende arbejdsplads. Den sidste mulighed har skolebørn ikke umiddelbart - det kræver i hvert fald forældrenes opbakning.
Folkeskolen er en "arbejdsplads", man ikke selv vælger og ikke har indflydelse på indholdet af - senere i livet, allerede på ungdomsuddannelserne, har man selv valgt retning efter interesse og evner. Er man led og ked af skolen og er hver skoledag et helvede, der skal overstås, hvad enten det skyldes alvorlig skoletræthed, sociale problemer eller noget helt syvende, så er det på grænsen til det absurde at forvente af et barn eller et meget ungt menneske, at de SKAL stå det igennem. Så må man se på alternativer - i stedet for at indføre straffeaktioner.
Selvfølgelig "skal" børn passe deres skole - og naturligvis skal man ikke pjække, blot fordi, man ikke lige gider i skole den pågældende dag - men ligger der noget bag, hvilket ofte er tilfældet, er det umenneskeligt blot at insistere på, at barnet møder op uanset hvad.
Jeg har selv, før jeg tog min uddannelse, været på en arbejdsplads, der fik mig til at køre grædende hjem hver dag, ligge søvnløs om natten og møde op med røde øjne næste dag. Det holdt jeg kun til i en uge! - til trods for, at mine meget lidt forstående forældre forsøgte at presse mig til at fortsætte. Ikke, om jeg kunne have holdt til at være der bare en time længere. Og sådan oplever nogle børn deres skoleliv.
Faktisk kan de fleste børn godt lide at komme i skole og være sammen med deres jævnaldrende - det er ikke sjovt ret længe ad gangen at hænge foran tv´et, mens de andre "har et liv". Derfor skal pjækkeri ikke bare opfattes som en forbrydelse, men undersøges nærmere.
tilføjet af

Far med lempe...

Måske er der gode grunde til, at din datter ikke passer sin skole. Før du drager evt. konklusioner om, at det skyldes "slaphed" og ugidelighed, så prøv at gå hende lidt på klingen og hør, om der er problemer. Hun er givetvis helt klar over, at hun skuffer dig og sin mor, og at det ikke er ok at blive væk fra skolen - og der er sjældent noget, der gør børn mere kede af det end følelsen af at skuffe forældrene.
Jeg tror ikke, hun er ligeglad - de fleste børn vil faktisk gerne passe deres skole og være sammen med kammeraterne der i stedet for at hænge hjemme og tilmed få "hug" både af forældrene og af skolen.
13-årige er ikke lette at have med at gøre - men det er bestemt heller ikke let at være 13 år. Tryk avler modtryk, så i stedet for at sætte ind med konsekvenser a la straf, ville jeg i dit sted forsøge at få ud af hende, om der ligger noget bag hendes pjækkeri.
Er der tale om, at hun blot pjækker, fordi det er "nemt" og konsekvensfrit, ville jeg snakke med skolen om en fælles indsats for at få hende af sted, herunder evt. konsekvenser. Fælles fodslag blandt de voksne er altid at foretrække, og skolen vil næppe være uerfaren på området.
tilføjet af

Så må næste spørgsmål i den samtale

- vel være HVORFOR hun var sent på den?
- Har hun svært ved at komme op om morgenen? Selv de bedste børn, får et øget søvnbehov i puberteten.
- Hvornår er hendes komme-hjem og sengetid til daglig?
- Er hun så aktiveret med fritidsinteresser, at hun reelt ikke har tid nok til at "komme ned i gulvhøjde"?
- Eller har hun slet ingen fritidsaktiviteter? Er hun en glad pige?
- Jeg kunne finde 100 årsager til at en 13-årig skrider lidt ud af rillen, men pjækkeri ville jeg undersøge til bunds og jeg ville sikre mig at hun i en periode fik hjælp til at komme i seng i ordentlig tid og kom ud af den i tide, ligesom jeg ville gøre morgenen hyggelig og ikke en belastning med kødannelse i badeværelset og stress for at komme ud ad døren.

- Og så ville jeg da nok lige spørge den lærer, der har indkaldt til møde, hvad hun tror, er årsagen til at "man må ikke komme for sent" er lanceret på en måde, så en 13-årig har den opfattelse at udeblivelse ikke straffes så hårdt som det at komme senere eller evt. til næste time.
- Hvis en lærer vil i kontakt med hjemmet er det ganske normalt at ringe ved spisetid, når det handler om den arbejdende del af befolkningen. Hendes manglende succerate er simpelthen en for langt ude dårlig undskyldnig. PostDanmark er her også endnu - ligesom elevernes adresselister. Når disse muligheder ikke er forsøgt, er der måske slet ikke så stort et problem - men bare lidt overdramatiseren fra skolens side.
- Vent nu og se, hvad der faktisk sker/bliver sagt på det møde. Lyt lyt og lyt - og lyt også efter det, der ikke bliver sagt.
tilføjet af

Ja det er skidt......

når det står så slemt til at de ikke vil i skole!
Havde samme problem med min datter for et stykke tid siden, ikke at hun pjækkede, men hun ville tit melde sig syg. Grunden var pigegruppen i klassen, hvor hun blev moppet.
Så er det at skole/hjem samtalen er rigtig god. For der får hun lov til at sige hvad der er galt og derfor kan vi voksne sætte ind og hjælpe.
Når min datter er ked af det, plejer jeg at sige at hun er nødt til at fortælle mig hvad der er galt, ellers kan jeg ikke hjælpe hende.
Afstraffelse duer ganske enkelt ikke, det giver blot bagslag og hun bliver med garanti stædig.
Jeg ønsker jer alt godt for jer og jeres datter [f]

Løvemor
tilføjet af

Mon ikke, du misforstår?

Jeg går ud fra, at aftalen med skolen var/er, at læreren skal ringe i skoletiden, når pigen ikke er dukket op - sådan som det er praksis mange steder, hvor skolen og hjemmet har fokus på en elevs fravær. Så hjælper det jo ikke, at moren ikke har opgivet sit arbejdstlf.nr. - det er vel ikke skolens skyld?? Alt tyder jo på, at der ER kontakt imellem skole og hjem i øvrigt.
Nogle gange virker det, som om det er en ren refleks for nogle at gå ud fra, skolen pr. definition er galt på den. Jeg ville godt nok ærgre mig, hvis mine børns lærere undlod at informere mig om fravær/pjæk, fordi de mente, jeg kunne tolke det som overdramatiseren. Skolen SKAL informere om ulovligt fravær - det står slet ikke til diskussion. Opfat det som en service fra skolens side..
tilføjet af

hej studt

Nej jeg kender ikke pigens situation, men faren skriver at hun er for sent på den, så den tager jeg som udgangspunkt...
Jeg er så træt af alt det pædagogiske bøvl. Hver gang et barn begår en fejl, så må det have noget dybe psykologiske årsager.
Ved du hvor mange børn til daglig hænger ud i stedet for at passe deres skole? Jeg ser dem i hver tilfalde jævnlig i inkøbscentret eller gågaden.
Hver enkelt af os betaler en store pose skat hver måned, og derfra bliver bl.a. skolerne finanseret. Kan de der unge mennesker overhoved ikke se hvor priviligeret de er med vores fri skolevæsen? Du behøver ikke går længer end i en af vores nabolande for at finde egenbetaling af skolebøger osv.
Hvad med at starte at opdrage børn? Give dem noget konsekvenser for deres handlinger?
Der findes et gammel ordsprog som siger: Dem der kender sine rettigheder skal også kende sine pligter.
tilføjet af

Jeg kunne godt tænke

mig hvad konsekvenserne er når hun pjækker.
tilføjet af

Hun har det ikke godt

Min datter på 16 år pjækkede det meste af 9. klasse væk. Der var en lille smule i slutningen af 8. klasse, fordi hun ikke kunne lide sin skole. Lige i starten af 9. klasse meddelte hun, at hvis ikke hun kunne skifte skole, ville hun ikke gå der mere.
Desværre røg hun fra asken og i ilden. Den nye skole var tilsyneladende endnu værre. I hvert fald gav hun den ikke en chance. Hun fik det bare værre og værre, og der er bare ikke rigtigt noget at gøre. Hvis de ikke vil i skole, så gør de det ikke. Jeg har stået og vinket farvel til hende herhjemme, og lige så snart jeg er ude af døren, var hun hjemme ikke.
Tal med hende om skolen. Spørg hvad der er galt, siden hun ikke vil derhen, og spørg om hun selv har overvejet hvad der skal til, for at hun vil passe sin skole. Er det skoleskift, efterskole eller måske bare et klasseskift.
Vær sød ved hende - hun har det svært, og hun har i den grad brug for, at have nogen på hendes side.
tilføjet af

Nej det kan de ikke

Du har tydligvis ikke børn, siden du overhovedet kan få den idé, at danske børn skulle kunne se hvor priviligerede de er med fri skolegang. Børn og teenagere har altså ikke den form for adult insigt.
Et andet hint om at du ingen børn har er, at du overhovedet ikke fatter HVOR svært det er at være teenager i dag. Det har ikke ret meget med blødsødenhed eller samlebåndspædagogik at gøre. Hele samfundet er skruet op omkring image, og det eneste teenagerne har at forholde sig til, er at finde det rigtige image, og så holde distancen. De skal hele tiden være på forkant med det rigtige tøj, sko, mobil, musik, skoletaske, farven på væggen på deres værelse, ja helt ned til hvilket bogbind der er på deres bøger. De mobber hinanden for farven på strømpen, og især for sidste års vinterjakke. Er den oven i købet købt i Bilka, bliver det kun værre.
Men bliv bare ved. Du lyder lige som min søster. Hun mente også engang at det bare handlede om opdragelse. Hø hø hvor jeg godter mig, når jeg ser hvor umulig hendes teeangedatter er, og jeg kan ikke vente til hendes ADHD-søn når teenagealderen.
tilføjet af

Forjættende tanke...

Det ville da være skønt, hvis børn og unge værdsatte det fri skolevæsen og hver og hver eneste dag mødte velforberedte og motiverede op i skole. Det kunne også være herligt, hvis vi voksne huskede at sætte pris på, at vi har tag over hovedet, ikke går sultne i seng, bor i et demokratisk land, har gratis lægehjælp osv. osv. - alligevel er det nu ret udbredt, at vi beklager os over dyre huspriser, klager over fødevarernes dårlige kvalitet, højlydt kritiserer de folkevalgte, brokker os over ventetid hos lægen - osv.
At forvente af 13-årige, at de priser sig lykkelige for tvungen skolegang og lektier, er både urealistisk og naivt. Selv kan jeg også være ked og træt af mit arbejde til tider - til trods for, at jeg i modsætning til skoleelever selv har valgt mit arbejdsfelt.
På den skole, hvor jeg er lærer, oplever vi meget sjældent pjækkeri, men i de tilfælde, hvor det er sket i større omfang, har der hver eneste gang været tale om unge, som trivedes rigtigt skidt i skolen og/eller havde massive problemer derhjemme. Situationer, som det kan være meget vanskeligt selv for voksne at håndtere, uden at det påvirker arbejdslivet også.
Og så handler det, du kalder for "pædagogisk bøvl" for mig at se ikke så meget om pædagogik, men mere om at tage mennesker i al almindelighed alvorligt og anerkende muligheden for, at de faktisk har en grund til at reagere "uhensigtsmæssigt". Det synes jeg, vi skylder alle mennesker - selv børnene!
tilføjet af

Jeg pjækkede engang

Hej, jeg pjækkede engang og det fik konsekvenser, jeg fik min mobil,tv, og pc fjernet i cirka 2 måneder, jeg pjækker aldrig mere fordi jeg vil beholde mit elektronik.
tilføjet af

Ehm ...

Som der er blevet sagt andre steder, skal man kunne passe sin skole og lektier, ellers ingen Mobil, lommepenge evt. Enternet, og Enternettet kan være et stort problem - de fleste gange er det der de unge laver aftaler om pjæk og selvfølgelig en masse andre ting. Jeg syntes at du skal vise hende den hårde side! hvis hun ikke kan finde ud af at høre efter den første gang! Så kan du blive ved med at tage de ting hun holder meget af fra hende ' mobilen '. Det ville hun sikkert lære meget af. Også kunne du give hende den efter hun møder op til timen, og har styr på sine ting.
Held og Lykke.
tilføjet af

Pjækker selv en gang imellem.

Jeg er en fjortenårig pige, som er begyndt at pjække en gang imellem.
Når jeg prøver at mærke efter, hvorfor jeg egentlig gør det. Tror jeg det er fordi jeg i det hele taget bare ikke kan se meningen med at tage i skole, hvis man alligevel ikke gider.
Nogle har skrevet, at de synes, barnet, som pjækker skal straffes og få fjernet ting som mobil o.s.v.... Det tror jeg helt klart er det aller værste man kan gøre.
Som barn er det for de fleste deres forældre, som er de eneste man rigtig kan stole på. Det er dem som man kan søge hjælp hos, og det er dem som er der for en når man har det svært.
Så, hvis man blot staffer barnet når hun/han pjækker, så svigter man barnet som forældre.
Barnet vil ikke mere føle at det er forældrene som man kan stole på, og som hjælper en når man har det svært.
Det der er det rigtige at gøre er at finde ud af, hvad årsagen er til pjækkeriet og derefter hjælpe barnet så godt som man overhovedet kan. På den måde, vil barnet stadig vide at det er forældrene man skal komme til når man har brug for hjælp og at de ikke blot er nogen som straffer en, hver gang man gør noget forkert.
Der er helt sikkert en grund til barnets pjækkeri, som mobning o.s.v og et barn som ikke tager i skole på grund at at hun/han er skoletræt. Ja, det er ikke bare en forklaring på, hvorfor barnet ikke tager i skole, for hvis man er skoltræt er der også en grund til det.
Jeg er sikker på, at det som vil hjælpe for mig er, at mine forældre skulle være bedre til at opmuntre mig til at tage afsted, og måske lige tage en snak om, hvorfor det egentlig er så vigtigt at gå i skole, alt sammen skal foregå på en positiv måde.
Det vil helt sikkert hjælpe mig til at holde op med at pjække de få gange jeg gør det.
I det her tilfælde vil jeg selv prøve at tage emnet op med mine forældre, men hvis der nu havde været en meget værre årsag til mit pjækkeri ville jeg måske ikke have modt til at tage emnet op med mine forældre så der er det vigtigt at forældrene selv er på.
tilføjet af

Min datter pjækker

Du skal sige at-hvis hun lyver holder du øje med hende. Køre hende af sted til skolen hver dag, også selv om at du skal på arbejde eller hvad nu du skal? Du Kan finde et andet job hvor du skal møde lidt sener på dagen, eller du kan hurtigt køre hende af sted og så køre du på arbejde.!
Hun skal vide at det er forkert at pjække, min fine ven. 😉
tilføjet af

Min datter pjækker

jeg må sige jeg syndes du skal kontakte en sagbehandler i kommune med henblik at finde et tilbud som passer til hende ´.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.