Min fars kone
Min far mødte hans kone for snart 6 år siden, jeg var utrolig glad på hans vejen dengang, og gjorde hvad jeg kunne, for at hun skulle føle sig velkommen. Jeg boede hjemme, da de mødtes, og når hun skulle komme i weekenterne, satte jeg blomster frem på natbordet, hvor hun skulle sove. Jeg tilbragte største delen af weekendterne ude ved vennerne, for at de kunne være sig selv.
Et par måneder efter de mødtes, fandt jeg en lille lejlighed, som jeg kunne klare på elev løn, og tog et ekstra job nogle få timer om ugen. Fordi jeg ønskede, at de have mulighed for, at udvikle deres forhold, uden at have en voksen datter boende.
Hun fortalte mig om og om igen, hvor glad hun var for mig, at jeg var den datter, hun aldrig havde fået. De blev gift efter et år, og jeg holdte tale for dem til deres bryllup, fortalte alle hvor glad jeg var på deres vejne, og hvor meget det glædede mig, at de havde lært hianden at kende. Jeg var utrolig glad på min fars vejne.
Men kort tid efter at de var blevet gift, kom der andre boller på suppen. Hun klagede over til min far, at jeg kom for meget hjem, til trods for at det var hende, der ringede og inviterede mig på weekendt. Da jeg så begyndte at komme mindre hjem, var det også galt. Hun var sur over, hvis min far og jeg mødtes, når hun var på arbejde. Der var altid et eller andet jeg gjorde galt.
Efter at det havde stået på i tre år, og jeg fandt ud af fra min familie, at hun hele tiden svinede mig til, og min far og hende hele tiden skændes, når det drejede sig om mig, sagde jeg STOP.
Jeg sagde til min far, at hun ikke var velkommen i mit hjem, og jeg ikke ville komme hjem på besøg, med mindre at hun var på arbejde, og jeg ikke ville deltage i noget, hvor hun kom. Min far sagde, at det kunne han godt forstå, og han var utrolig ked af det.
I over et år, havde jeg ikke noget med hende at gøre, hun svinede mig stadig til over for andre, til sidst sagde min far til hende, at hvis hun ikke stoppede med det, og fandt en måde, hvor hun og jeg kunne være i stue sammen, ville han skilles. Han bad mig om at prøve igen med hende, det lovede jeg.
Jeg troede virkelig på hende, da hun sagde overfor hendes egen søn, at hun godt var klar over, at det var hende, det var urimelig, og at hun var ked af det hele. Jeg var også glad for, at hendes ældste søn sagde til mig, at han og de andre søskene godt var klar over, at det var hende der lavede rav i det, så jeg skulle ikke have dårlig samvittighed over for dem.
Nu er der gået yderlige et år, og jeg troede, at vi havde fundet stille og rolig ud af det, ikke at vi er meget sammen, men ses ind i mellem, men nu har jeg lige fået af vide, at hun igen har svine mig til og lyver.
Jeg har mest lyst til, at bede hende om at ryge og rejse.
Et par måneder efter de mødtes, fandt jeg en lille lejlighed, som jeg kunne klare på elev løn, og tog et ekstra job nogle få timer om ugen. Fordi jeg ønskede, at de have mulighed for, at udvikle deres forhold, uden at have en voksen datter boende.
Hun fortalte mig om og om igen, hvor glad hun var for mig, at jeg var den datter, hun aldrig havde fået. De blev gift efter et år, og jeg holdte tale for dem til deres bryllup, fortalte alle hvor glad jeg var på deres vejne, og hvor meget det glædede mig, at de havde lært hianden at kende. Jeg var utrolig glad på min fars vejne.
Men kort tid efter at de var blevet gift, kom der andre boller på suppen. Hun klagede over til min far, at jeg kom for meget hjem, til trods for at det var hende, der ringede og inviterede mig på weekendt. Da jeg så begyndte at komme mindre hjem, var det også galt. Hun var sur over, hvis min far og jeg mødtes, når hun var på arbejde. Der var altid et eller andet jeg gjorde galt.
Efter at det havde stået på i tre år, og jeg fandt ud af fra min familie, at hun hele tiden svinede mig til, og min far og hende hele tiden skændes, når det drejede sig om mig, sagde jeg STOP.
Jeg sagde til min far, at hun ikke var velkommen i mit hjem, og jeg ikke ville komme hjem på besøg, med mindre at hun var på arbejde, og jeg ikke ville deltage i noget, hvor hun kom. Min far sagde, at det kunne han godt forstå, og han var utrolig ked af det.
I over et år, havde jeg ikke noget med hende at gøre, hun svinede mig stadig til over for andre, til sidst sagde min far til hende, at hvis hun ikke stoppede med det, og fandt en måde, hvor hun og jeg kunne være i stue sammen, ville han skilles. Han bad mig om at prøve igen med hende, det lovede jeg.
Jeg troede virkelig på hende, da hun sagde overfor hendes egen søn, at hun godt var klar over, at det var hende, det var urimelig, og at hun var ked af det hele. Jeg var også glad for, at hendes ældste søn sagde til mig, at han og de andre søskene godt var klar over, at det var hende der lavede rav i det, så jeg skulle ikke have dårlig samvittighed over for dem.
Nu er der gået yderlige et år, og jeg troede, at vi havde fundet stille og rolig ud af det, ikke at vi er meget sammen, men ses ind i mellem, men nu har jeg lige fået af vide, at hun igen har svine mig til og lyver.
Jeg har mest lyst til, at bede hende om at ryge og rejse.