Min fejl. Hjælp...
Hej.
Jeg er en pige på 25 år. Jeg lever i et fast forhold med den skønneste kæreste, som jeg elsker overalt på jorden, og jeg vil for alt i verden ikke såre ham. Men det har jeg gjort!
Det var helt min fejl, og jeg ved helt ærligt ikke hvorfor jeg gjorde det. Jeg skulle fejre en eksamen med mine klassekammerater. Vi mødtes hos en pige fra klassen, men kun 5 stykker var klar på at fejre eksamen. Fint nok. Min kæreste er meget jaloux, hvilket er forståeligt nok, da han er blevet bedraget et par gange, og den sidste kæreste overraskede han i seng med en anden. Han har taget noget af denne jalousi med ind i vores forhold, og jeg kan godt forstå at han har svært ved at stole på folk. Vi har været sammen i 1 ½ år nu, og bor sammen. Jeg skrev til ham på mobilen hele aftenen. Jeg ku aldrig drømme om at være utro! Jeg elsker ham virkelig højt! Og derfor forstår jeg ikke, hvorfor jeg pludselig følte en trang til at lyve for ham. Jeg har også altid sagt til ham, at jeg ikke kan lyve, for det kan jeg ikke! Og det sagde han også til mig med det samme!
Løgnen jeg blev fanget i: Jeg skrev om aftenen, at vi sad 5 stykker og senere gik vi i byen. Korrekt og helt uskyldigt. Dagen efter sagde jeg til ham, at vi kun havde siddet 3 stykker (3 piger (sandt)), så jeg undlod de to fyre til forfesten, og sagde at vi først havde mødtes med dem senere nede i byen. Det var løgn, og en meget mystisk løgn. For der er ikke noget med de to fyre, de går i min klasse, og jeg er ikke det mindste interesseret i dem, og de har vist også begge en kæreste. Så hvorfor valgte jeg at lyve? Jeg ved det ikke, men han bliver så jaloux nogen gange, så jeg sagde bare pigenavnene, og tænkte at jeg ville undlade de to fyre, for ikke at gøre ham urolig og nervøs, eller hvad skal man sige. Helt skørt, og helt unødvendigt.
Nu er han jo selvfølgelig ked af det. For har jeg netop nu ikke bevist at man ikke kan stole på mig? Hvorfor laver jeg sådan noget mærkeligt rod?
Han kan jo netop godt stole på mig! Jeg har aldrig løjet før!!! Så hvorfor gjorde jeg det pludselig over ingenting? Selve løgnen er ikke slem, men bare det at jeg løj! Skal jeg tilgive mig selv? Og hvordan viser jeg at han godt kan stole på mig? At jeg aldrig prøver noget så dumt igen? Jeg vil gøre alt...
Jeg er så bange for at miste ham! Jeg har brudt tilliden imellem os med en dum hvid løgn. Jeg forstår ikke mig selv, og vil for alt i verden gøre det godt igen!
Og hvad skal jeg gøre nu? Jeg ku godt bruge nogle meninger og idéer. Håber på noget seriøst feed-back.
Jeg er en pige på 25 år. Jeg lever i et fast forhold med den skønneste kæreste, som jeg elsker overalt på jorden, og jeg vil for alt i verden ikke såre ham. Men det har jeg gjort!
Det var helt min fejl, og jeg ved helt ærligt ikke hvorfor jeg gjorde det. Jeg skulle fejre en eksamen med mine klassekammerater. Vi mødtes hos en pige fra klassen, men kun 5 stykker var klar på at fejre eksamen. Fint nok. Min kæreste er meget jaloux, hvilket er forståeligt nok, da han er blevet bedraget et par gange, og den sidste kæreste overraskede han i seng med en anden. Han har taget noget af denne jalousi med ind i vores forhold, og jeg kan godt forstå at han har svært ved at stole på folk. Vi har været sammen i 1 ½ år nu, og bor sammen. Jeg skrev til ham på mobilen hele aftenen. Jeg ku aldrig drømme om at være utro! Jeg elsker ham virkelig højt! Og derfor forstår jeg ikke, hvorfor jeg pludselig følte en trang til at lyve for ham. Jeg har også altid sagt til ham, at jeg ikke kan lyve, for det kan jeg ikke! Og det sagde han også til mig med det samme!
Løgnen jeg blev fanget i: Jeg skrev om aftenen, at vi sad 5 stykker og senere gik vi i byen. Korrekt og helt uskyldigt. Dagen efter sagde jeg til ham, at vi kun havde siddet 3 stykker (3 piger (sandt)), så jeg undlod de to fyre til forfesten, og sagde at vi først havde mødtes med dem senere nede i byen. Det var løgn, og en meget mystisk løgn. For der er ikke noget med de to fyre, de går i min klasse, og jeg er ikke det mindste interesseret i dem, og de har vist også begge en kæreste. Så hvorfor valgte jeg at lyve? Jeg ved det ikke, men han bliver så jaloux nogen gange, så jeg sagde bare pigenavnene, og tænkte at jeg ville undlade de to fyre, for ikke at gøre ham urolig og nervøs, eller hvad skal man sige. Helt skørt, og helt unødvendigt.
Nu er han jo selvfølgelig ked af det. For har jeg netop nu ikke bevist at man ikke kan stole på mig? Hvorfor laver jeg sådan noget mærkeligt rod?
Han kan jo netop godt stole på mig! Jeg har aldrig løjet før!!! Så hvorfor gjorde jeg det pludselig over ingenting? Selve løgnen er ikke slem, men bare det at jeg løj! Skal jeg tilgive mig selv? Og hvordan viser jeg at han godt kan stole på mig? At jeg aldrig prøver noget så dumt igen? Jeg vil gøre alt...
Jeg er så bange for at miste ham! Jeg har brudt tilliden imellem os med en dum hvid løgn. Jeg forstår ikke mig selv, og vil for alt i verden gøre det godt igen!
Og hvad skal jeg gøre nu? Jeg ku godt bruge nogle meninger og idéer. Håber på noget seriøst feed-back.