Min fremtid som kvinde BUHUUUUU

Jeg er 18 år og gammeldags😖Siger folk...
Min drømmefremtid er at blive gift med min nuværende kæreste, få børn, gå hjemme og sørge før huset, passe alle børnene (hehe, der bliver forhåbentlig mange:p ) og have mad klar når min mand kommer hjem og tage mig godt af ham, og lade ham klarer økonomien!
Og alle veninderne siger jeg er tosset og at det er diskriminerende, men jeg syns det lyder hyggeligt!
MEN VRÆL! Det er umuligt... Der er så mange ting i dagens Danmark som gør at man ikke kan! Økonomien ville ikke kunne køre rundt og så ville børnene blive nødt til at bliv passet ude og alle ville komme trætte hjem og ingen overskud!
Huset ville være en pine at holde styr på hvis man kom hjem sent og intet ville kunne fungere.
Sådan er min forestilling... Har sikkert glemt en masse, men sådan generelt. Er det så overhovedet muligt! Tror jeg desværre ikk :(
Siger alle i hvert fald til mig.
Men er kun 18, så ved ikke så meget endnu :p
Porico

Man kommer næsten altid til at høre for det hvis man træder udenfor normen. Det har jeg selv gjort og mange af tingene bliver der stadig sat spørgsmålstegn ved af venner og familie.
Nu haster det vel ikke med at blive hjemmegående og stifte familie? Du er kun 18, så du kan jo nå at skifte mening mange gange endnu, men du skal bestemt ikke føle at dine drømme er forkerte. Vi er jo alle individer. :)

Det ér da muligt at gå hjemme, men du skal nok tænke meget over det, inden du træffer en fast beslutning.
Måske vil det være sundt for dig at tage f.eks. en studentereksamen og så havde noget tid hvor dig og kæresten kan afprøve om en ordning som den du ønsker kan fungere for jer.
For det første kan det økonomisk være meget svært at financiere at den ene partner går hjemme på fast basis. Specielt hvis i vil have børn, skal der virkelig spinkes og spares, og i skal indstille jer på, at børnene muligvis ikke vil få de muligheder andres børn har, medmindre din kæreste er i færd med at uddanne sig direkte til direktionsgangen.
Du skal også tænke på, at din kæreste muligvis vil være nød til at arbejde enormt hårdt, og dermed ikke have ret meget tid til dig og børnene, hvis han skal være eneforsørger i jeres familie. Det kan på lang sigt betyde at du vil begynde at bebrejde ham, at han ikke er nok til stede, eller at du f.eks. vil bebrejde ham, at han aldrig letter en finger derhjemme.
Endelig skal du overveje, om du virkelig kan klare en hverdag med minimal voksenkontakt. Jeg elsker børn, og jeg vil gerne have nogen selv, men derfra og til at afskære mig selv fra næsten al voksenkontakt er der også et stykke. Jeg ville blive vanvittig hvis jeg skulle gå hjemme og blot være i nærheden af børn hele tiden. Dejlige som de kan være, er de altså ikke det samme intelektuelle modspil som en voksen, og man kan ikke "sparre" som man kan med andre voksne. Selvfølgelig findes der legestuer, mødregrupper osv., men der ender det også hurtigt i, kun at omhandle børn og deres trivsel.
Du kan sagtens være hjemmegående i Danmark idag, men du skal så i hvert fald tænke grundigt over ovenstående, og jeg mener du bør have noget at falde tilbage på, hvis du en dag enten bliver træt af livet som hjemmegående husmor, eller til den tid, hvor børnene bliver for store til at have mor i hælene hele tiden. Den dag kommer jo også, hvor du ikke er centrum i deres univers, og den kommer hurtigere end du tror.
Så kan du risikerer at stå med håret i postkassen, fordi du ikke har nogen formel uddannelse, eller noget at tage dig til. Nogen bliver deprimerede, andre fortsætter med at hage sig fast i deres halvstore børn og atter andre ender med skilsmisse fordi de og deres partner ikke kan holde spændingerne ud.
Tænnk grundigt over din situation. Du er kun 18 år, og jeg mener helt klart det er for tidligt at vælge så klart fra, hvad livet har at tilbyde, udover mand og børn.

nogle rigtigt gode, brugbare og fornuftige svar du har fået, så jeg har ikke så meget andet at tilføje.
Jeg har været hjemmegående med mine børn i 15 år. Et valg jeg tog, da jeg følte nøjagtigt som du. En ting er dog MEGET vigtig: Du skal tage dig en uddannelse først. Den kan du altid falde tilbage på, når den dag kommer, hvor du gerne vil i sving på det lønnede arbejdsmarked.
Gu er det dejligt at være hjemme hos sine børn INGEN tvivl om det (har prøvet at have den ældste i vuggestue i et halvt år), men du skal også indstille dig på, at der ikke er plads til ret mange middagsinvitationer, biografture osv. Jeg savnede intet af dette i de første mange, mange år men vi er alle forskellige. Jeg var meget aktiv og udadvendt som hjemmegående, vi gik bla. i legestue osv. så børnene også så andre børn og jeg andre voksne. Jeg stod fast op kl. 6 inden børnene vågnede kl. 7, ville være oppe og i tøjet - det var jo mit arbejde. Kunne ikke drømme om at ligge og fise den af på sofaen med morgenkåben på.
Nu er mine unger store: 13 og 15 og mor her har fået fast arbejde uden for hjemmet (er lykkelig for den uddannelse jeg tog i sin tid)! Det er SÅ dejligt, men jeg ville ikke for noget have undværet de år hvor jeg gik hjemme.
Det KAN lade sig gøre - men husk for din egen skyld en uddannelse først. Tag dig ikke af hvad andre siger og mener om dine valg, de andre ved jo ikke hvad der er bedst for DIG. Det ved kun du. Du kan tro at kvinder på min egen alder (er 38 nu) har været de værste til at dømme mig og mine valg, men når man dybt i sit hjerte føler at det er det rigtige valg man har taget, så kan man næsten ikke gøre andet uden at gøre vold mod sig selv.
Mange kærlige hilsner til dig - og held og lykke fremover.

Økonmisk kan det blive meget svært, og hvis du ønsker mange børn...
Det kommer selvfølgelig også an på hvor meget din kæreste tjener.
At regne med, at han kommer hjem kl. 16 hverdag og har masser af fritid, skal du nok ikke. Det er dig der hænger på at få det hele til at hænge sammen. Rengøring, tøjvask, snottede unger osv. Du kommer nemt til at stå alene med det.
Dernæst er livet som "oppasser" for ungerne begrænset og kort. Hvad med tiden efter?
Og hvordan står du i tilfælde af skilsmisse, pensionsopsparing osv. Det er ting du skal sørge for at have styr på.
Tænk i alternativer. Der er masser af muligheder for orlov og hvad med et deltidsjob.

...så skal du da ikke lade andre bestemme, hvordan dit liv skal forme sig.

Sikke en tanke spind du er ud i.
For det første så er det ikek diskriminernede at ønske det. Det er diskriminerende hvis det er et krav.
For det andet så er det en drøm for dig, spørgsmålet er blot hvordan du ønsker at få det til. Der findes flere familier med mere end 3 børn som har mor hjemme (det bliver det nemt hvis det kommer i rap, og mor går hjemme i hele barsel perioden).
Jo, jeg kan se et økonomisk problem hvis du samtidig øsnker at bo i købehavn midt på strøget. Så vil en lejlighed til en stor familie koste meget. Men jeg fornemmer at dit ønske om at passe familei ol. er så stærkt at placering måske ikke er så vigtig.
Det sidste jeg vil sige er at du skal være sikker på at din partner er med på drømmen, sådan at i hjælper hverandre på den rigtig fede måde ;-)
/t

Som housewifw skriver, så har du fået gode råd hele vejen i gennem, så heller ikke jeg kan sige så meget andet.
Men jeg forstår dig fuldt ud. Det er ikke nemt i dagens danmark, sådan som samfundet er skruet sammen. Men er det noget man virkelig vil, så er det bare om at arbejde for det.
Jeg vil som mange af de andre dog råde dig til at få dig en uddannelse, som du kan falde tilbage på. evt hvis det er noget du kan kombinere med at kunne udføre hjemmefra.
Hvis jeres forventninger til boligens placering,ikke er så store, ja så hjælper det bestemt også. Hvis din kæreste/mand så oven i købet kan få job i umiddelbar nærhed af hjemmet, således at i ikke nødvendigvis behøver bil, men kan klare jer med cykler, ja så er det også et plus for økonomien.
Men da mange af de billige boliger netop ligger så meget uden for lands lov og ret, at man må køre langt for at komme på job, så er det en en forhindring.
Du har ret i at mange synes man er små tosset fordi man ønsker at gå hjemme, - men jeg tror på at det er en god investering for både familen og børnene, - når de kommer.
det er sandt at de måske ikke helt kan få de samme ting, eller så meget som andre børn får. Men jeg mener at det vigtigste i børns liv er at de ved hvor de har forældrene, og at de føler sig elsket og værdsat, og at de føler der er tid til dem. Hellere dette frem for alle de, i mange tilfælde unødige materielle goder som vi netop jager livet af os selv for at skaffe.
Så blæs højt og flot på hvad andre mener. Gå bevidst efter det du og din kæreste ønsker og mener er det rette for jer.
Men tænk det også grundigt igennem, og læg et overkommeligt budget, som i føler i vil kunne overholde, uden at det bliver alt for surt. Vær helt ærlige over for hinanden, når i drøfter det igennem, så i er sikre på at det er det i vil, og arbejd så ud fra det.
"Uden faste mål er der ingen vej at følge"
Så sæt jer et mål og følg vejen for at nå det.
God vind til jer begge fra
Carmen