15tilføjet af

Min kat bliver jagtet

Jeg har den sødeste hunkat, en lille spinkel en med meget kort hår. Hun ser med andre ord ikke særlig faretruende ud, og hun er ikke særlig modig.
Jeg havde problemer med fremmede katte inde i huset, de gik bare gennem kattelemmen.
Så blev min kat sterliseret, og det ændrede tingene: Nu kom der ikke bare fremmede katte ind, nu strintede de også!
Så købte jeg en magnetisk kattelem. Den blev sat rimelig godt op af min kæreste, men en nat var der hyl og vræl indenfor igen: Hele kattelemmen lå på gulvet! Det er altså nogle muskelbundter der strejfer rundt herude...
Så blev lemmen sat fast med scilikone. I nat var der så en fremmed kat inde igen! Kattelemmen sad som den skulle, så den forfølgende kat må have været så tæt på, at den er sluppet med ind.
Hjælp!!! Hvad skal jeg gøre? For hver gang der kommer en fremmed kat ind i stuen bliver min kat mere nervøs. Jeg har spurgt et par dyrlæger, men de har ingen forslag.
Venlig hilsen P&C
tilføjet af

Løsning:

Skyd kattene!
tilføjet af

Måske...

...vil det være en god ide at holde din kat inde (luk kattelemmen til) og så ellers selv jage de fremmed katte af jeres grundstykke.
Katte er territoriale og din lille kat har ikke været i stand til at forsvare sit eget territorie. Hun har mistet det til en anden kat og det må være meget stressende for hende at en anden kat terroriserer hende på den måde.
Det samme sker ofte for ældre katte, der er blevet for gamle til at holde de yngre katte væk. Det kan hjælpe at have flere dyr i hjemmet. Har den svagere kat en stærkere hunde- eller kattekammerat, så er territoriet sikret og de vil så som regel være to mod en. Jeg kender til et par svagere katte, der klarer sig fint på den måde. Den ene henter hjemmets anden kat (som er kæmpestor) så snart der er optræk til ballade, den anden lader husets hunde om at jage de fremmede katte ud af haven. :)
tilføjet af

koldt vand

vil de fremmede katte have stor respekt for og bestemt ik glemme til næste gang !!
tilføjet af

ikke sikkert

Det er ikke alle katte der har problemer med vand... Har prøvet at skulle jage katte væk og de fik massere af vand, men det var ligeglade og det endte i en stor jagt, som jeg desværre tabte...
tilføjet af

Garfield

Få dig en ordentlig Garfield af en hankat.
så skal den nok jage de andre katte ud.
tilføjet af

Hvordan?

Jeg har holdt min kat inde i en periode (ca. 3 uger), hvor den kun kom ud om dagen. Men den vil gerne ud om natten...
Hver gang jeg ser en kat på grunden farer jeg ud og kyser den bort.
De andre katte har åbenbart stor respekt for mig, så de er aldrig tæt på.
På et tidspunkt sov jeg i bryggerset for at få skræmt den kat, der kommer ind, men jeg fik bare set at den var mørkegrå, den var ude før jeg kunne nå at gøre noget.
Jeg har tidligere haft to katte (fra samme kuld, og som døde af alderdom), men når jeg skal på ferie er det lettere at få passet en enkelt kat end to, derfor valgte jeg kun at have en kat.
Hvis jeg skal anskaffe mig en anden kat, hvordan skal jeg så gøre: Få fat i en killing eller en voksen kat? Og hvis det er en voksen kat, vil min egen kat så ikke for alvor føle sig presset?
Venlig hilsen P&C
tilføjet af

Nemt nok

Afliv din kat, så er der ikke flere problemer.
Filtut
tilføjet af

Sådan gør du

Meget enkelt. Få fat i en fælde. Når den fremmede kat går heri, og det gør den, så lad den sidde et døgns tid uden mad og drikke, sprøjt lidt vand på den en gang imellem og skæld voldsomt ud, når du endelig lukker den ud igen. Så kommer den ikke igen lige med det samme. Nej det er ikke dyrplageri, men undervisning. Derimod er det naboplageri, når folk lader deres katte terrorisere andre folks grunde, huse, legepladser, havemøbler, havedamme og kæledyr.
tilføjet af

Jeg ville i en periode

lukke den ind og ud af døren.
Jeg har selv haft en kat på den måde i mange år, da vi ikke måtte skære hul til en kattelem i døren der hvor jeg boede. Katten lærer hurtigt at vænne sig til det.
Typisk plejede jeg at lukke den ud når jeg kom hjem om eftermiddagen. Herefter plejede jeg igen at lukke den ind og ud et par gange i løbet af aftenen. Afhængigt af vejret, var den ude om natten. I såfald plejede den stort set altid at komme ind igen tidligt om morgenen inden jeg tog afsted. Ellers plejede den også ofte at komme ind sent om aftenen og sov i fodenden af sengen, selv om den egentlig ikke måtte. Det skal iøvrigt siges at den havde et lille halvtag udenfor hvor den kunne gå i læ.
Det fungerede stort set uden problemer. Måske du skulle tape kattelemmen til i en periode og prøve det. Så har du da helt kontrol over hvilke katte der kommer rendende.
tilføjet af

tamkatte / vildkatte

Er det tamkatte eller vildkatte der kommer ind? og kommer de ind for at spise, eller fordi din hunkat lugter godt?
Vi har 2 store hankatte (begge kastererede), og havde igennem et halvt år et lignende problem. Der var en sulten vildkat, der mente at den skulle spise hos os.
Vi prøvede mange ting. Gæmme madskånene om natten. Holde vores egne katte inde om natten (så kom gæsten bare om dagen). En balje vand under kattelemmen (gik gæstekatten bare lige igennem). Jage gæstekatten ud. Intet hjalp. Hen på foråret kunne vi se at den var meget udmagret, og lånte en kattefælde af dyrenes beskyttelse. Vildkatten blev fanget, og da den ikke var øremærket, og den var syg, blev den aflivet.
Indimellem havde vi besøg af en anden vildkat, men efter den første blev fanget, har vi set den i haven, men ikke i huset.
Inges kattehjem har en hotline, hvor man kan få gode råd i den slags sager.
Jeg håber du snart bliver befriet for problemet, da det er irriterende og strinteriet er meget ildelugtende. Er der (for) mange katte i det område hvor du bor?
tilføjet af

Jo...

Du kan godt risikere, at den nye kat jager den gamle væk.
Jeg ville tage en han killing.
Så vil du nok ikke få problemer indbyrdes med de 2 katte.
tilføjet af

Voksen-killing

Der er fordele og ulemper ved begge dele.
Killing: Det vil sandsynligvis være nemmere for kattene at acceptere hinanden, men er din kat en ældre kat, så kan killingen være for vild til den. Det tager tid inden killingen er blevet moden nok til at tage sig af territoriet.
Voksen kat: Det kan være sværere for kattene af acceptere hinanden, men en voksen kat kan hurtigere etablere sig i forhold til kvarterets andre katte og du har en bedre mulighed for at vurdere kattens personlighed.
For dem begge er det vigtigt at du holder kattene inde indtil de har accepteret hinanden. Katte har jo deres helt egen mening om tingene. Du kan være heldig at de bliver pot og pande med det samme. Eller du kan være uheldig og risikere at de kun lige accepterer hinanden. Det er dog yderst sjældent at de slet ikke kan holde hinanden ud.
Katte er som regel ikke glade for nye familiemedlemmer det første stykke tid, især ikke de første 3-4 dage. Giv det minimum nogle uger for at se hvordan det går.
Tager du en killing, så tag en du ved sandsynligvis vokser sig stor, evt. en racekat.
Personligt ville jeg tage en killing, der er chancerne for success lidt større. Jeg har haft tre hold katte inklusiv et styks hund og flokdynamikken har været forskellig hver gang. Nogle af dyrene har været bedste venner, andre har blot accepteret hinandens tilstedeværelse. De har dog alle opført sig solidarisk når det gjaldt om at stå sammen mod fremmede dyr.
Som sagt er der ingen garantier for at det virker, men der oddsene skulle være gode.
tilføjet af

Vist nok vild...

Jeg ved ikke, om det er en tam eller en vild kat, der kommer ind. At dømme efter hvor hurtigt den er ude igen vil jeg tro, at den er vild.
Kattene kan kun komme ind, hvis de er i umiddelbar nærhed af min kat (der er magnetlås på lemmen), og at dømme efter hvæseriet og larmen er de uvenner, når de kommer ind. Jeg har spekuleret på om sterilisationen kunne være gået galt på en eller anden måde, så min kat "lugter godt" stadigvæk. Kattemaden står langt væk fra kattelemmen, og kattebakken står lige ved lemmen (råd fra dyrlægen).
Jeg har overvejet at få fat i en fælde, men dyrlægen frarådede det, sagde at det bare ville gøre katten bange for fælden og ikke for at komme ind. Hans fælde var itu på det tidspunkt, måske har det farvet hans råd?
Som svar på dit spørgsml, så synes jeg ikke at det vrimler med katte i mit område, men der er i hvert fald to for mange i min have!
Venlig hilsen P&C
tilføjet af

katte lem

hmm hvis du kan indstille din katte lem til at katten ikke kan komme ud igen så gør det.. når så den fremmede kat er lukket inde hos dig så tjek den for mærkning så du evtt kan finde ejeren. og giv så katten en ordentlig omgamg vand.. det kan de nemlig ikke fordrage.. råd fra min egen dyrlæge
tilføjet af

Tak for rådet

Jeg må indrømme, at jeg er knapt så human...
Jeg gjorde som du foreslog, indstillede kattelemmen, så katten ikke kunne komme ud, hentede en kattefælde, tog et fotografi og kørte den til dyrelægen.
Så satte jeg opslag op i området, men da ingen henvendte sig, katten ikke var øremærket og dyrlægen sagde det var en vild kat, så blev den aflivet.
Min kat er blevet roligere nu, springer ikke mere en halv meter i vejret når der kommer en uventet lyd, men jeg får nok aldrig min gamle trygge kat igen...
Venlig hilsen P&C
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.