Min kat går amok :-(

Håber nogen kan hjælpe mig lidt her. Min hunkat på 3 år er begyndt mere og mere igennem længere tid at gå helt amok på mine arme. Hun kan ligge så stille og roligt og pludselig sidder alle klør og tænder i armen på mig og ligner bagefter et blodbad. Hun er indekat. Jeg er i tvivl om det er fordi hun keder sig og ikke duer som indekat eller om hun er blevet lidt skør :-(
Det skal lige siges at jeg er stor dyrelsker og kun vil det bedste for mine dyr.! Det er efterhånden nået til det stadie hvor jeg snart vælger at spørge dyrlægen til råds hvad jeg skal gøre.
Håber nogen kattekendere kan hjælpe mig lidt.!

Jeg kan forstå på det du skriver, at din kat er blevet gradvist mere aggressiv.
Jeg har haft en del katte i mit liv og må sige at jeg har oplevet samme adfærd fra nogle enkelte af mine katte. Men de katte som har gået amok på den måde på mig, har haft tendensen fra de var killinger.
Jeg har en enkel indekat i dag, og den kan godt finde på at hyggebide på en meget forsigtig måde. Men hvis jeg ikke sørger for at han bliver aktiveret og hvis vi er for meget væk hjemme fra, kan han godt finde på at bide på en aggressiv måde, på samme måde som når katte slåsser for sjovt med hinanden.
Jeg har erfaret at nogle katte har meget brug for ejerens selskab eller en anden kats selskab.
Jeg tror din kat har brug for at have nogle vilde lege og at den ikke for afløb på sine dyriske instinkter. Og du har ret i at den nok kunne få afløb for det hvis den kom ud lidt af tiden. Men jeg vil mene det er for sent at lade den gå fridt ude, da den ikke ved hvordan den skal klare sig og finde hjem, samt at den ikke er vant til traffik osv. Det er simpelthen for risikabelt.
Jeg tror du kan hjælpe din kat ved at lege mere med den, og muligvis få en kat mere. Tror også det kunne være en god ting at skaffe en sele og snor, så du kan gå ud sammen med den et roligt sted.
Hvis du ikke syntes at meget af det jeg siger er holdbart, eller hvis du ønsker flere råd, kan du måske prøve at klikke ind på KatteGalleri.dk.
Tror der er flere og mere seriøse svar der.
Held og lykke med din missetat.

Giv den Balderindråber, det skulle den falde til ro af.
En ekstra kat som den forige skrev, er jeg med på.

Trænger katten til seriøst samvær med andre katte❓
Kan du tage katten med på besøg hos andre som har katte❓
Eller sende katten på en kattens ferie❓
Har du nogle venner som også har katte, som vil passe katten en uges tid en gang i mellem ?

Katte er ikke flokdyr, ligesom f.eks hunden er.
Mange katte får stress, når der er flere katte på samme territorie, det ligger ikke til deres natur at være i en flok med dens artsfæller.
De katte jeg har haft, har været katte jeg har overtaget fra familier, der har haft flere katte og hvor kattene ikke trives med at være i en flok.
Men derfor findes der mange katte, der trives med at være to, men det ligger ikke i deres natur.
Derfor vil katten heller ikke ændre adfærdsmønster, pga. manglende samvær fra en anden kat.
Men den kan mangle aktivering, da det ligger i dens instinkt at jage.
Det får denne omtalte kat jo ingen mulighed for, når den holdes som indekat.
Det er ikke naturligt for en kat at blive holdt inde, og det kan hurtigt give stressproblemer hos katten.
Mange holder deres katte inde, af frygt for at de bliver kørt ned.
Den risiko er der altid, men jeg mener at den risiko er værd at tage, i forhold til hvad katten får ud af livet som udekat.
Bor man i et befærdet område og ud til en vej, må man holde sig fra at have kat.
Det er en stor mulighed at katten er stresset af manglende aktivitet og udfordring, men den kan også være syg.
Jeg har haft en kat, der også begyndte at "angribe" mig, da den var ca. 7 år.
Det viste sig, at den var alvorligt syg.
Ingen tvivl om at den angriber fordi den er stresset, spørgsmålet er bare hvorfor den ikke trives.
Jeg ville starte hos dyrlægen, hvis det var min kat.

Hvis det er din "mis" der går amok - så skriv til mig.

Kære Lillemis!
Jeg er sikker på, du vil det bedste for hende, og jeg ved godt, det er blevet almindeligt med indekatte, - men det er dybest set lige så unaturligt for en kat at være spærret inde altid, som det ville være for dig. Måske mere. Så jeg tror, hun prøver at fortælle dig, hun trænger til at lære verden udenfor at kende. Muligvis er hun vred, deprimeret eller bare frustreret af indestængt energi, mangel på dagslys og kontakt med naturen udenfor. Og med hankattene, hvis hun ikke er steriliseret,
- forestil dig at være ung, fuld af hormoner og afskåret fra al kontakt med sine artsfæller. Så er det måske bedre at være steriliseret kat, men tal med dyrlægen om det.
Bor du simpelt hen et helt umuligt sted til at kunne komme til at lukke hende ud, eller kan du måske træne hende lige så stille i at få en kattesele på og gå en tur i den? Så fik hun lidt andet at tænke på.
Nogle katte egner sig, som du siger, sikkert endnu dårligere end andre til at være inde altid, ligesom nogle mennesker ville blive skøre straks af at være spærret inde(selv, hvis de var vokset op med det). Andre finder lettere en måde at klare sig på og noget at aflede opmærksomheden med.
Nu synes du måske, jeg er skør! Men en dygtig "dyrehvisker" har skrevet i én af sine bøger, at de fleste indekatte, hun møder, beder hende fortælle ejerne, at de bare så frygtelig gerne vil have lov at sidde udenfor på jorden engang imellem. I græsset, i solen, - i kontakt med resten af naturen.(s) Katte justerer og heler sig selv sådan på en måde, der kan være svær for mennesker at forstå, men faktisk gør vi jo selv noget lignende, når vi går tur, slapper af, mediterer eller jogger.
Hun fortæller videre i sin bog, at hun selv engang boede et sted, hvor det var for farligt at lukke katten ud, så hun lavede en græstørv til den på altanen i mangel af bedre.(Hvis du har altan, er det nok klogt også at overdække den med trådnet, så katten ikke kravler op og falder ned).
(f)Jeg kendte også nogen, der havde vænnet ders kat til at stå tøjret lidt hver dag på en strimmel græs udenfor deres stuelejlighed (under opsyn, selvfølgelig). Det klarede lige præcis dén kat sig tilsyneladende fint med.
Der findes selvfølgelig også decideret sindssyge katte og hunde, men det er da heldigvis sjældent, så prøv at se, om du kan hjælpe både din kat og dig selv til en sjovere, mere naturlig tilværelse. Giv hende masser af legetøj og aktivitetsmuligheder indendøre også. Kattegræs, kradsebræt, - måske et andet lille husdyr at se på? Nok ikke en mus, men hvad du nu har mulighed for. ;-) Hvis det ikke hjælper, eller du er for træt af angrebene på din arme arm, skal du måske overveje at forære hende til nogen, der kan have hende som inde/udekat, hvor hun bedre selv kan vælge. Men hvis I fortsat er reelt glade for hinanden, du og hun, så giv det en chance med lidt ændringer. Prøv at fornemme, hvad hun vil og stol på, at hun forstår, du holder af hende og vil hjælpe hende.
Held og lykke med det hele til jer begge to!:-) KH Kattekender

De lærer hurtigt at den adfærd er forbundet med en meget ubehagelig modreaktion og så holder det op.
Jeg har haft flere katte og de har alle fået læst og påskrevet så de sent glemmer det, hvis de har gjort den mindste antydning til at ville bide eller kradse ejeren.
Når de ved at det er forbudt, så er det bare sådan det er og katten er rolig ved det. Den kender rammerne og respekterer dem uden de store sværdslag.
I modsætning til hunde handler det for katten ikke om plads i hierakiet. De har næppe nogen større bevidsthed omkring rangorden. For katten handler det blot om at tilpasse sig betingelserne og det er katte som regel yderst gode til.

en kat der lige pludselig begynder at opføre sig sådan, gør det fordi den ikke trives.
At lære katten, at den bare skal trives så det passer ind i ejerens hverdag, er direkte dyremishandling.
Her burde enhver god katteejer finde ud af, hvad der får katten til at mistrives og gøre noget ved det.
For som du selv så flot siger, har det intet med magt at gøre.
Katte der opfører sig sådan, gør det enten fordi de har naturlige mangler eller er syge.
At ruske dem til at undertrykke deres mistriven, er direkte ondt.
Du er da helt klart én af dem, der kun har dyr for dit eget velbefindende og ikke for dyrets....sørgeligt.
En kat på 3 år, begynder ikke lige pludselig at skulle tilpasse sig sine betingelser, det er forlængst overstået.
Der stikker noget dybere bag.