Dejlig er den Himmelblå - Special Udgaven
Det her er så teksten-sangen som den var i 1810. Udgaven som vi kender opstod først omkring 40 år senere (det er bare en forkotelse af denne version). Læg mærke til hvad sangen hed dengang. Denne tekst har jeg sat ind her for at udbrede kendskabet til sangen. Læg mærke til at teksten om de vise mænd fra Østerland er blevet udvidet. Jeg har tilladt mig at ændre meget lidt (eller omformulere teksten) så teksten klinger bedre med melodien.
Så, læn dig godt til rette og læs sangen i dens fulde version - husk gentagelsen i sidste vers som den plejer at have. Gør dig klar til THE DIRECTOR’S CUT af DEJLIG ER DEN HIMMELBLÅ.
Nr. 61 - De Vise fra Østen.
Egen melodi af C. E. F. Weyse; eller egen folkemelodi.
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne sjrner blinke,
hvor de smile hvor de vinke
os fra Jorden op til sig.
Kommer små og hører til!
Jeg for eder sjunge(synge) vil
om så lys og mild en stjerne
jeg det ved, i hører gerne
himle hører eder til!
Det var midt i julenat
hver en stjerne glimted mat,
men med et der blev at skue,
én så klar på himlens bue,
Som en lille stjernesol.
Langt herfra i Østerland
stod en gammel stjerne-mand,
så fra tårnet vist på himlen,
så det lys i stjerne-vrimlen
blev i sind så barneglad
Når den stjerne lys og blid,
lod sig se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
Skulle fødes på vor jord.
Derfor blev i Østerland
nu så glad den gamle mand;
thi han ville dog så gerne
se den lyse konge-stjerne,
før han lagdes i sin grav.
Han gik til sin konges slot.
Kongen kendte ham så godt;
hørte og med hjertens-glæde,
at det lys var nu tilstede,
Hvorom gamle spådom lød.
Han med søn og stjernemand
flux drog ud af Østerland
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
Som var født i jødeland.
Klare stjerne ledte dem
lige til Jerusalem;
kongens slot de gik at finde,
der var vel en konge inde.
Men ej den, de ledte om.
Klare stjene hasted frem,
ledte dem til Bethlehem;
over hytten lav og lille
stod så pludselig den stille,
Strålede så lyst og mildt.
Glade da i sjæl og sind
ginge de i hytten ind,
der var ingen kongetrone
der kun sad en fattig kone,
Vugged barnet i sit skød.
Østerlands’ De Vise Mænd
fandt dog stjernen der igen
som de skued i det høje,
thi i barnets milde øje
Funklende og klar den sad.
Den var dem et tegn så vist,
at de så den sande Krist
derfor bøjede de sig glade,
offrede på gyldne fade
Røgelse med søden lugt!
Vil i små ej også gern’
se den lyse, milde stjern!’
For den konge dybt jer bøje
som guds rige har for øje
Og vil lukke jer derind!
Ser jer til den himmelblå
med de gyldne stjerner på!
der den stjerne ej i finde,
med den er dog vist derinde:
Over Jesu konge-stol!
Thi han som var barn på jord,
blevet e en konge stor,
og han sider nu deroppe,
over alle stjerne-toppe,
Ved gud-faders hojre hånd!
Bøjer eder kun, i små
Han fra himlen ser derpå!
Sender ham med hjertens-glæde
lov og pris til høje sæde
Det er røgelse for ham!
Stjernen ledte visemænd
til vor Herre Kristus hen,
i har og en sådan stjerne,
og når vi den følger gerne
Komme i til Jesus vist!
Denne stjerne, lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hams guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
Til at lyse for vor fod.
Normalt burde man få denne tekst på gymnasiet i RELIGION. Det gjorde jeg ihvertfald.
Mark
Så, læn dig godt til rette og læs sangen i dens fulde version - husk gentagelsen i sidste vers som den plejer at have. Gør dig klar til THE DIRECTOR’S CUT af DEJLIG ER DEN HIMMELBLÅ.
Nr. 61 - De Vise fra Østen.
Egen melodi af C. E. F. Weyse; eller egen folkemelodi.
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne sjrner blinke,
hvor de smile hvor de vinke
os fra Jorden op til sig.
Kommer små og hører til!
Jeg for eder sjunge(synge) vil
om så lys og mild en stjerne
jeg det ved, i hører gerne
himle hører eder til!
Det var midt i julenat
hver en stjerne glimted mat,
men med et der blev at skue,
én så klar på himlens bue,
Som en lille stjernesol.
Langt herfra i Østerland
stod en gammel stjerne-mand,
så fra tårnet vist på himlen,
så det lys i stjerne-vrimlen
blev i sind så barneglad
Når den stjerne lys og blid,
lod sig se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
Skulle fødes på vor jord.
Derfor blev i Østerland
nu så glad den gamle mand;
thi han ville dog så gerne
se den lyse konge-stjerne,
før han lagdes i sin grav.
Han gik til sin konges slot.
Kongen kendte ham så godt;
hørte og med hjertens-glæde,
at det lys var nu tilstede,
Hvorom gamle spådom lød.
Han med søn og stjernemand
flux drog ud af Østerland
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
Som var født i jødeland.
Klare stjerne ledte dem
lige til Jerusalem;
kongens slot de gik at finde,
der var vel en konge inde.
Men ej den, de ledte om.
Klare stjene hasted frem,
ledte dem til Bethlehem;
over hytten lav og lille
stod så pludselig den stille,
Strålede så lyst og mildt.
Glade da i sjæl og sind
ginge de i hytten ind,
der var ingen kongetrone
der kun sad en fattig kone,
Vugged barnet i sit skød.
Østerlands’ De Vise Mænd
fandt dog stjernen der igen
som de skued i det høje,
thi i barnets milde øje
Funklende og klar den sad.
Den var dem et tegn så vist,
at de så den sande Krist
derfor bøjede de sig glade,
offrede på gyldne fade
Røgelse med søden lugt!
Vil i små ej også gern’
se den lyse, milde stjern!’
For den konge dybt jer bøje
som guds rige har for øje
Og vil lukke jer derind!
Ser jer til den himmelblå
med de gyldne stjerner på!
der den stjerne ej i finde,
med den er dog vist derinde:
Over Jesu konge-stol!
Thi han som var barn på jord,
blevet e en konge stor,
og han sider nu deroppe,
over alle stjerne-toppe,
Ved gud-faders hojre hånd!
Bøjer eder kun, i små
Han fra himlen ser derpå!
Sender ham med hjertens-glæde
lov og pris til høje sæde
Det er røgelse for ham!
Stjernen ledte visemænd
til vor Herre Kristus hen,
i har og en sådan stjerne,
og når vi den følger gerne
Komme i til Jesus vist!
Denne stjerne, lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hams guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
Til at lyse for vor fod.
Normalt burde man få denne tekst på gymnasiet i RELIGION. Det gjorde jeg ihvertfald.
Mark