Hej alle
Har brug for nogle gode råd.
Har lige afsløret min kone i at være utro med min bedste ven. Jeg har i mange år vidst at de havde noget specielt sammen, talte godt sammen, havde mange fælles syn på tingene. De spiller mixdouble i tennis i samme osv. Jeg er nok ikke så god med ord som han er. Men for ca. 15 måneder siden opdagede jeg vores bil stående udenfor hans arbejdsplads hvor jeg også tidligere har arbejdet. Min kone skulle angiveligt arbejde over på sin arbejdspladds. Da hun kom hjem bad jeg om en forklaring men fik bare at vide at de er gode venner som talte godt sammen og at deres møder foregik i hemmelighed for ikke at gøre mig jealoux. Men hun lovede selvfølgelig bod og bedring og det gik da også godt nogle måneder, men jeg kunne ikke rigtig slippe af med den nagende fornemmelse at deres forhold nok ikke var slut. Alle de små tegn var der. Hendes mobil var aldrig mere en 10 cm væk, når hun skulle på arbejde lignede hun en million, mange pludselige gøremål om aftenen. Hun dyrker meget løb og sveder normalt som en hest, men ofte kom hun hjem fra 5 kvarters løbetur og var helt tør osv.
Jeg begyndte at blive lidt små skør og tog sommetider stikprøver og flere gange var hun ikke der hvor hun havde sagt. D.6 oktober i år kommer hun ikke hjem til aftalt tid og kører vores datter til sport, så det gør jeg selvfølgelig. Hendes møde kunne jo være trukket ud. På vej hjemad for der en djævel i mig og jeg besluttede at køre forbi min gamle arbejdsplads hvor hun jo har indrømmet at hun tidligere har haft møder med vores fælles ven. Og til mit store chok stod vores bil der. Forsøgt gemt bag nogle kontainere. Jeg kørte lidt væk og parkerede og kom tilbage og stillede mig i skyggen ved bilen. Og efter et kvarters venten kom de ud glade og småpludrende og tog en kærlig afsked med flere lange kys. Jeg trådte frem og konfronterede dem. Jeg ved ikke hvem der var mest bange og chokeret, dem eller mig. Jeg var desværre ikke køligt nok til at tage diskutionen på stedet, men løb hen til min bil og ræsede hjem. Min kone kom luskende ca 15 min efter og jeg bad selvfølgelig om en forklaring som jeg aldrig rigtig fik. Men endu en gang blev jeg lovet bod og bedring. Jeg har siden haft meget kontakt til vores fælles ven via mail hvor han mange gange har forsikret mig om at det aldrig skulle ske igen og hvor ked han var af at have ødelagt vores venskab. Men endu engang tilgav jeg min kone og hun bedyrede selvfølgelig også at det var forbi. Heller ikke denne gang fik jeg nogle ordentlige forklaringer. Vi prøvede at få vores liv igang igen og jeg synes egentlig var godt på vej videre og deres tidligere forhold fyldte mindre og mindre i min bevisthed. Tvivlen har dog aldrig helt sluppet sit tag og selv om jeg ikke umiddelbart kan sætte fingeren på noget fik en mavefornemmelse mig til at gøre følgende. Da min kone i søndags d. 11.12 var taget ud på sin morgen løbetur for der endnu en djævel i mig, og jeg søgte efterr hendes telefon. Jeg måtte vide besked. Den var jo som sædvanligt godt gemt og jeg fandt den ved at ringe til den og den lå ganske rigtig dybt inde i bunden af et klædeskab. Og jeg blev så dybt chokeret over det jeg læste at jeg måtte sætte mig ned på gulvet. De havde ganske enkelt genoptaget forbindelsen og for det ikke skal være løgn havde hun givet ham et blowjob fredag morgen inden de hver i sær var taget på arbejde. Jeg ved tilfældigvis at min kone have menstruation i fredag ellers var dte nok ikke blevet ved at blowjob. I følge min kone have de først genoptaget kontakten på sms i onsdags og var blevet enige om at mødes onsdag efter middag. Jeg har opsnappet et par af sms'erne som min kone havde valgt at gemme. De var fyldt med mange hede ord. Og endelig var der en sms hvor min nu tidligere ven giver en meget malende beskrivelse af det blowjob han fik. De siger samstemmende at de har fortrudt og at de nu er klar over at de var gået forvidt. Og jeg har fået de samme forsikringer nu for 3. gang. Men hvor er troværdigheden henne. Min kammerat har tidligere bedt mig meget indtrængende om ikke at tage kontakt til hans kone, hvilket jeg af en eller anden grund har efterkommet. Hårdt presset af mig og af omstændighederne har han nu valgt at fortælle det til hans kone som aldrig rigtig har fattet mistanke. Hende kender jeg godt og vi have et 4 timer langt møde igår om hvad der er sket og om vi kan komme videre.
Lidt bonus info. Jeg er 53 og min kone er 48. Vi sider godt i det og mangler ikke noget. Har 2 piger på hhv 24 og 19. hende på 19 bor hjemme er kender situationen. Min modpart er også gift. De sidder også godt i det. Han er direktør. De har et pige på 16 som de prøver at holde det skete hemmelig for.
Er der nogen af jer der har prøvet noget lignede og kan give råd vil jeg være meget taknemmelig.
tilføjet af elway
Min kone og min bedste ven
Det var da noget af en historie! 😖
Jeg er 100% sikker på din kone har gjort det fordi hun synes det er spændende! og nok ikke engang fordi hun er vild med din X-ven, men han giver hende oplevelser, som hun ikke kan få med dig.
NYT problem er at du bliver VED med at tilgive hende, så hun kan jo slippe af sted med det hele, hvis hun bare lov bod og bedring. Hvis du satte stolen for døren og sagde SÅ stopper vi her! Så tror jeg pludselig der vil være en anden "klang i melodien"
Men personlig så synes jeg ikke du burde tilgive hende mere.. Vi taler 3 gange!! Ved godt der er børn og ægteskab involveret, men er du ikke bedre tjent med en som har lyst til DIG, og ikke din "bedste ven"❓Jeg synes ALLE grænser er overtrådt.
Tror hun har haft det for nemt... Og måske har du ikke "været tilstede" i forholdet?
tilføjet af jyden58
Min kone og min bedste ven
Hej Elway
jeg tror langt hen ad vejen du har ret. Jeg skulle måske have tilføjet at vi har kendt hinanden i 31 år og har lige haft sølvbryllup i år. Min x-ven har kendt sin kone i 25år. Jeg ved han kan det der med ord og sweettalke sig ind på pigerne. Jeg har kendt ham siden 1985 og ved han er en eftertragtet fyr. Og min kone er trods sine 48 år en flot kvinde.
Der er nok ingen tvivl om at deres forhold bare gennem årene er blevet modnet. Jeg var meget syg af cancer for 6 år siden og der kom de rigtig tæt på hinanden og jeg var ham meget taknemmelig for at han støttede min kone. Jeg er en lausy patient. Så jeg tror det er startet der og er så bare vokset og der er kommet mere til. Mit store problem er at vi aldrig har fået talt ud. Her de sidste dage hvor jeg har stillet i 100vis af spørgsmål kigger min kone bare ned i gulvet og siger ingenting. Og hun indrømmer kun det der 100 % sikkert kan bevises. Benægt, benægt.
På min lange møde med x-vennens kone fandt vi jo ud af at der er divergenser i deres historier. F.eks. om stedet hvor han fik blowjobbet. Hun siger det var på hans kontor, og han siger det var i bilen i nærheden af hendes arbejdsplads.
Jeg er netop derfor meget i tvivl når de nu begge får chancen for at gøre rent bord, hvorfor tager de den så ikke. De har åbenbart så mange hemmeligheder sammen som de ønsker at "skåne" os for. Min kone siger at det vil ikke gøre mimg godt at få detaljerne og hun vil kun prøve at se fremad.
tilføjet af elway
Min kone og min bedste ven
Hvis vi skal opsummere lidt på det du siger, så er det vigtigt for dig med:
1. Du får HELE historien?
2. Du får tilliden tilbage?
3. Du får en forklaring om hvorfor?
Det er 100% sikkert, at når der er forklaringsproblemer i deres historier, så er det jo nok fordi begge dele har fundet sted.. I øvrigt er det vel nok også mere end de 2 gange...... Og jeg kan da godt forstå hun ikke har lyst til at sidde og udpensle et hele til dig..
Hvad skal der stil før du siger STOP!? Eller hvad skal der til før du kan komme videre ??
tilføjet af anniehall
Konsekvens....
Kære Jyden58...
Først vil jeg lige sige tillykke med din intuition - den virker, godt du bruger den .
Du har faktisk en del muligheder du kan gøre brug af i din nuværende situation...
Det svære er at du nok skal til at handle på en måde som du ikke bryder dig om.
Du er nødt til at gå ind i en åben konfrontation (ikke krig eller skænderi!), men simpelthen fremlægge alle
de facts du sidder inde med overfor din kone. Hvis hun vil bevarer jeres samliv og venskab må hun åbne helt op
og fortælle dig alt. Gør det klart for hende! Hun ved godt at hun har svigtet dig, så du behøver ikke (medmindre du vil?) bruge en masse energi på at få hende til at føle sig skyldig, det gør hun allerede.
Det vigtige er det intime, mellem dig og hende, hvad er det hun savner, hvordan kan det være i ikke har talt om det? Og du må hele tiden give dig lov til at stå ved dine følelser...du må tage styringen her og lade hende vide, at der ikke er nogen vej udenom sandheden og virkeligheden. Nægter hun, gør hun det af angst - men det er ikke en gyldig undskyldning. Så må du mande dig op og bede hende tage hen til en veninde et par dage, så hun kan få lidt tid til at overveje, hvad det er hun har sat på spil, hvad hun har gjort ved dig, din tillid, jeres mangeårige kærlighed og venskab...og så må hun melde sig på banen når hun magter at se sig selv i øjnene og tage ansvaret for det hun åbenbart har manglet...kære du, dette er ikke en julefrokost fejl - det har stået på over tid.
Desuden skal du konfrontere din ven, evt. tage en snak med hans kone og hører hvordan hun har det og hvordan hun forholder sig til deres forbindelse. Din kone og ven vil gøre alt, sige alt for at du ikke skal tale med hans kone...gør det alligevel, du vil tale med hende - ikke forfører hende 😉 !
Hold så vidt muligt ungerne ude af de voksnes roderi, et kort rids af sandheden samt viden om at i, voksne, taler med hinanden om det (tager et ansvar) er godt nok til de unge mennesker...this is life...
Lige nu, kører det hele sikkert rundt for dig...du har også brug for tid til at reflektere på hvad du vil, hvad du vil være med til...hvilke kompromisser du er villig til at indgå, eller ikke indgå. Må hun gerne have en elsker på sigt?
Kunne du leve med et mere åbent forhold? Har du lyst til det? Har du gået og savnet noget i jeres forhold? Hvis ja, hvad?
Tilliden som er brudt, løgnene, bedrageriet...kan altsammen reparereres! Det er ikke nemt, det kræver enorme mængder nærvær, opmærksomhed, ubetinget ærlighed og at i er villige til at se på hinanden med nye øjne...
Selvom i begge føler jer alene i det her, paradox paradox, er i sammen om det, I har selv skabt det.
Aller kærligst
A
tilføjet af elway
Du er for blåøjet.
Hvis trådstarter er for blåøjet og hvad du ellers kalder ham, hvad er DU så når du har det fint med en anden er DØD af sorg og druk pga af hun faldt i en fristelse, da hun var i forhold med dig?
Du er rigtig god til at tilgive ik❓du bæger da ALDRIG nag vel?? 😉
tilføjet af Fynbomand
Du er for blåøjet.
Jo jo, jeg kan skam sagtens tilgive og nag bruger jeg ikke tiden på. Men i et ægteskab er vi to, ikke tre eller flere, det er ikke sammen med mig i hvert fald, så er man sgu' for vattet.
Tro mig, vi havde det glimrende sammen som venner men det blev aldrig til mere igen, de skår kunne ikke klinkes, jeg holdt hende skam i hånden da hun døde, men uanset hvordan du vil vende det, så var det hende der traf et valg, ikke jeg, jeg kunne ikke drømme om at være gift med en kvinde hvor jeg skulle dele hendes underliv med en anden - ikke én gang, og heller ikke flere gange, så er jeg valgt fra, og så træder jeg pænt til side og overlader hende til den anden, jeg rører hende bestemt ikke igen.
tilføjet af jyden58
Konsekvens....
Hej Annie
Jeg har virkelig prøvet at få hende til at lægge kortene på bordet. Ikke mindst har jeg prøvet at forklare at det nu er 3 gang. Og at hun må virkelig komme frem med det hele. Men hun siger hun helst vil se fremad. det vil jeg selvfølgelig også, men at hun er så skamfuld og pinlig berørt over det skete at hun ikke kan snakke om det.
Det groteske er jo at jeg siden sidste gang jeg afslørede dem har haft meget kontakt med min tidligere ven på mail. Hvor jeg har forsøgt at finde ud af hvad der er sket, men jeg har bare fået at vide at deres forhold var ovre og at der aldrig ville ske mere. Min x-ven er rigtig god til ord og der er ingen tvivl om at noget af det som min kone er faldet for er han snak og ord. Han har ordret i sin magt og kan virkelig det der med sweettalk.
Jeg sad faktisk sammen med hans kone i næsten 4 timer igår. Hende har jeg arbejdet med på samme arbejdsplads som min x-ven. Og hun har faktisk gået på gymnasiet med min kone så vi kender alle hinanden. Som jeg tidligere har skrevet har hun ikke haft mistanke så hun er meget chokeret. Hun fik først noget af sandheden natten til mandag. Vi sad igår og prøvede at sammenligne de sparsomme informationer vi har fået fra vore ægtefæller for at forsøge at stykke et billede sammen.
Og selv i denne situation har de svært ved at fortælle de samme historier, eller også har de været mere sammen end vi tror og de derfor har svært ved at skelne mellem tingene og hvad der efterhånden er sandt og falsk.
Grunden til at jeg ikke enten har smidt hende på porten eller selv er flyttet er selvfølgelig de sædvanlige. Der er stadig følelser, børnene, osv.
En yderligere årsag er selvfølgelig også at der måske kan være håb forude idet min x-vens kone nu også er indblandet.
tilføjet af elway
Du er for blåøjet.
DET var en bedre forklaring - du lød VIRKELIG som det koldeste røvhul i den første beskrivelse 😉
Men jeg kan sagtens følge dig i det her indlæg
tilføjet af anniehall
Konsekvens....
Start med dig selv...når du nu ikke kan ændre situationen, så kan du i hvert fald ændrer dig.
Tag fløjshandskerne af, bare et par dage og lad dig IKKE manipulere og blødgøre af ord som lyder godt!
Sig fra! Hun respektere dig ikke.
Du og din kone har været sammen i så mange år, at utroskaben sikkert ikke betyder så utroligt meget i det store billede af "Jeres Liv" (det forstår jeg godt [l] ) - så meget desto mere grund til at du slår bremserne i og hjælper hende til ærlighed.
tilføjet af en-aegte-dansker
Nej nej nej nej...
Helt ærligt...Du bliver en lille ubetydelig skygge af dig selv, som er til grin for Gud og hvermand i hele Verden, hvis du ikke vipper hende ud.
Jeg er chok over, at du ikke har skildt sig af med hende! Du må have den ringeste selvtillid i hele Danmark og omeng. Det undrer mig næsten, at du ikke er indlagt...
Du er altså ikke ældre, end du sagtens kan nå at få et godt liv med en anden. Et liv som du har fortjent vel at mærke. For der er da ingen tvivl om, at du godheden selv. PT bare at for meget.
tilføjet af Svinedrengen
Jeg har været på begge sider af 'hegnet'..
Den er sgu svær, kammerat -
Jeg har prøvet at være DEN utro - det var en periode af lykke, spænding, liderlighed, opmærksomhed osv..
Jeg tænkte i nuet ikke over hvad jeg satte på spil, følte mig egentlig ikke som noget dumt svin - tog jo bare lidt af den spænding jeg syntes at jeg manglede hjemme..
Blev selvfølgelig opdaget - er jo kun en mand - lovede bod og bedring og hoppede nærmest rundt efter konen som en artig lille puddel i de følgende par år...
MEN - det blev aldrig det samme igen, vi levede begge på løgnen om at 'det er glemt nu'
Jeg tror inderst inde IKKE at jeg helt er kureret for at blive en utro mand igen...!!
Tror også at, HAR man prøvet at være utro - så vil det være lettere at falde i en anden gang..
Jeg har da så også SELV prøvet mosten - med en anden, senere kæreste (som jeg var helt trofast overfor) - og JA! - det gør edderhyleme ondt at blive svigtet, snydt og nærmest pisset på og kasseret!
Jeg håber virkelig at du og fruen formår at klare skærene - men vid at det er en LANG og opslidende tur at komme til at stole på hinanden nogensinde..
Der vil ALTID ligge den lille mistro - du vil ALTID være på vagt - måske vil du ikke lade nogen se det - men du glemmer det ALDRIG! - tro mig...
Jeg synes at du må se at komme videre - på den ene eller anden måde, en sag skal ses fra begge sider, vi kender kun din -
Lige nu er din verden brudt sammen, men hvis du lige kigger lidt udaf vil du se at mange, mange mennesker må gå fra hinanden hver dag - og du er nu bare blevet en af dem som er oplagt til at blive en del af dem...
Jeg tror at du er bedst tjent ved at tørre tårerne væk, være stærk og lægge an til at leve dit liv videre uden hende -
Som andre siger, har du alle muligheder for at finde lykken igen, du vil også opdage at jeres børn - over tid - vil være langt bedre tjent med at have en far og mor som hver især er glade og ikke behøver at våge over hinanden...
Jeg ønsker dig ihvertfald alt det DU vil få det bedst med...! [sun]
tilføjet af jyden58
Konsekvens....
Tja der har været lidt stille i sagen. Vi har prøvet at holde masken udadtil og prøve at komme igennem julen uden at andre skulle mærke noget. Min kone siger hun vil os men hun vil ikke tale om hvadder er sket. Jeg har stadig følelser for min kone og tror vi kan finde en udvej. Jeg har dog et stort behov for at vide hvad der er sket inden jeg begynder at tilgive. Har lavet lidt detektivarbejde. Har "hacket" hendes forbrugsoversigt på hendes mobil, og den viser megettydeligt at de ikke bare har mødtes tilfældig. I november har hun sendt 116sms og ringet ham op 26 gange. Og der er et meget tydeligt mønster. Altid om morgenen når jeger kørt,om eftermiddagen inden hun er kommet hjem, i middagspausen og enkelte gange sent om aftenen ved 23 tiden. Opkaldene ligger også om morgenen og mellem 15 og 16 om eftermiddagen. Og omkring d 14 og 15 nov er der meget hektisk trafik. Hvad tyder det på?
tilføjet af Fairy
Forhold dig til virkeligheden.
Kære Jyde,
Jeg forstår ikke hvorfor det er så vigtigt for dig at få flere - og mere nøjagtige - detaljer om din kones forhold til din ven. Du (og vi andre) kan jo godt regne ud, at dette utroskabsforhold har mere i sig end 'bare sex' . De er holdt ved med hinanden (og ikke med andre, så vidt vides) igennem flere år. Og det på trods af de er blevet afsløret flere gange! Alligevel er de fortsat, og hvorfor tror du de er fortsat? Fordi de ikke kan lade være simpelthen. Og der er derfor intet du kan gøre. Du er nødt til at indse, at det er en anden mand, som din kone tænker på og længes efter at elske med - end dig. Det samme med elskerens kone, hun skal jo også forholde sig til dette faktum, at hendes mand er fysisk og mentalt optaget af en helt anden kvinde end hende. Det er dette I begge skal forholde jer til, og ikke hvor mange gange de har været sammen, eller hvor intens det har været - eller OM de vil genoptage forholdet (hvilket de højst sandsynlig ønsker og sikkert også gør, hvis de kan gøre det i hemmelighed).
Men hvad med din kone og hendes tanker og følelser. Dem kan du jo aldrig få vished om. Du ved kun nu, at de er dediceret til en anden mand OGSÅ selvom hun siger hun fortsat godt vil leve sammen med dig. For er hun ikke fuldt til stede i ægteskabet, og det samme kan siges om din ven. Så hvad der er foregået - jamen kan det ikke være lige meget nu?
Det du og din vens kone skal forholde jer til, er nok mere om I vil kunne fortsætte med jeres ægtefælle OGSÅ selvom de begge stadig er optaget hinanden, (dvs. følelsesmæssigt/mentalt optaget af en anden person end jer to.) Kan I leve med det? I vil nok ikke kunne regne med de kan holde et evt. løfte om aldrig at gentage utroskaben - 3 gange løftebrud siger meget om de vægter forholdet så meget, at de gerne sætte ægteskabet på spil for det. De begynder sikkert igen - en rum tid efter de har lovet bod og bedring, og der er kommet ro på hjemmefronten. Sorry men sådan er virkeligheden 🙁
Det er barsk det du oplever, så du kan ligeså godt være barsk også. Ikke nødvendigvis overfor din kone, men overfor dig selv. F.eks. ved at se sandheden i øjnene og så forholde dig til den, fremfor at finde på nogle puffere, der kan holde liv i en illussion, der i længden kan ødelægge dine egne muligheder. Chancen for et mere værdigt liv end det din kone byder dig nu.
Jeg skriver alt dette, fordi jeg selv har oplevet at være utro igennem flere år (først mentalt og siden fysisk) og derfor ved jeg at de følelser, man har for 'den anden' ikke stopper, blot fordi man standser forholdet - fordi det opdages eller man selv afslutter det, fordi den splittelse i længden ødelægger en...
Følelser er stærkere end fornuft, også selvom man lytter til fornuften, så vil følelserne stadig ligge under det hele, og som en tyv om natten stjæle ens opmærksomhed. Min elsker er ikke fri af mig og jeg ikke af ham, selvom vi pænt lever i hvert sit ægteskab. Vi tænker stadig på hinanden, og det vil din kone og din ven også blive ved med. De vil ikke være fuldt til stede i ægteskabet. Kan du/I leve med det?
Det er det spørgsmål I skal stille jer selv.
Du skriver:" Jeg har stadig følelser for min kone og tror vi kan finde en udvej. Jeg har dog et stort behov for at vide hvad der er sket inden jeg begynder at tilgive."
Der er kke noget at tilgive. Følelser opstår fordi der er plads i ens hjerte til en anden. Var der ikke dette tomrum, ville man ikke føle behov for andre end ens kæreste eller ægtefælle.
Forhold dig til det!
Du har været igennem en hård tid, med meget tunge energier. Det har fastholdt dig i en umulig situation - på en venteplads, hvo du hverken kan komme frem eller tilbage. Træd ud af situationen nu, det gør at du bevæger dig væk fra det sted, du nu mistrives i.
Håber du får et mere lykkeligt år 2012. 🙂
tilføjet af Wallabee Champ
Min kone og min bedste ven
Jeg synes du skal smide din usmagelige og møgbeskidte kone på porten rent ud sagt.
Alt det her pis med at finde en fælles forståelse eller løsning på tingene holder bare ikke. Ved ikke hvilken fantasi verden det er folk lever i, men i den virkelige verden går sådanne ting ikke. Alle de løgne? alt de bedrag, både fra hende og ham? Du vil ALDRIG kunne stole på din såkaldte kone igen, ALDRIG! Efter at have læst din indlæg, er det nemt at se at hun reelt set ikke ejer det mindste respekt for hverken dig, eller jeres børn!
Ikke nok med det, men hver eneste gang i skal snakke, og hun åbner kæften, vil du blive mindet om, at ja.. den er kun en åbning til et blowjob.
Jeg fatter simpelthen ikke at hun ikke har fået sparket. Det fortjener hun, ikke mindst at blive set ned på af sine børn. Sikke noget at lære sin børn?.. Skal de virkelig introduceres til så ømt og et beskidt emne, fra deres egen mor sågar? Jeg væmmes ved tanken om både det hun og han har gjort, og håber alt held og lykke for dig i fremtiden! Hold hovedet højt!
tilføjet af Zenmaster
Min kone og min bedste ven
Hej Jyde,
Hvordan er det gået siden?
tilføjet af soljo
Min kone og min bedste ven
Du er måske bange for at blive skilt.?
Ja alle værdier skal jo deles, hvis i ikke har særeje hver især.
Og det ser jo ikke godt ud - udaf til.
Hvad vil naboerne, familien og venner ikke tænke.?
Nej uha da - så hellere blive sammen og leve som hund og kat, resten af livet.
Men får naboen nys om, at de kone knalder udenom - bliver du jo kaldt hanrej på vejen.
Spark den so ud nu.
Så har du fred med dig selv.
tilføjet af anole
Min kone og min bedste ven
Jeg havde fyret både konen og vennen. De pisser på dig og du fatter det ikke
tilføjet af lasse11
Konsekvens....
til jyden 58
Ja du burde egentlig sige stop for hun har jo gjordt det over længere tid på trods af løfter, så ud med hende. Børnene dur ikke som undskyldning.
Du kunne måske også prøve at finde ud af hvad årsagen til utroskaben er, om det "bare" er sex eller hvad værre følelser for din "eksven". Dur forklaringen ikke, at du ikke kan acceptere det, jamen så slut!
tilføjet af F.E
Min kone og min bedste ven
kom langt væk fra hende ellers bli'r du bare endnu mere gal og såret
tilføjet af pia33
Min kone og min bedste ven
Øv Øv Øv at du skulle havne i den situation. Han er ikke din bedste ven og ud af vagten med hende din kone... hun skal være x.
Hun fortjener dig ikke...