Jeg bor på 10. år sammen med min kæreste. Vi har et godt fungrende forhold i det daglige.
Han vil ikke giftes, da han har været gift før. Det accepterer jeg. Men så foreslog jeg ham, at vi fik fælles efternavn.....
Han afslog blankt, det var pjat. Nu er jeg helt slået ud, da jeg føler mig, ja vel nærmest kasseret. Er det mig der er for nærtagende og såret....tilkende giv jeres mening...please
tilføjet af dulkis
Det ville jeg nok også synes var noget pjat.
- Derimod kunne jeg nok nærmere fundere lidt over, hvorfor i alverden jeg skulle lade mig nøje med, at han ikke vil giftes FORDI han har været gift før. Det har du ikke vel?
- Har han nogle gode ideer til, hvordan i sikre hinanden, når nu han vil leve papirløst?
tilføjet af Samleveren
Nej...
Han vil ikke giftes..."det er noget man tager for ikke at blive det" er hans gængse udtale. Men ellers siger han at det er fordi han har været gift og han mener det ændre ens forhold...til det dårlige, han vil ikke miste mig på den bekostning!!!!???
Jeg foreslog det med fælles navn, da jeg mente det...ligesom...stadfæstede vores forhold.
Jeg er ikke sikret på nogen måde...og bor ydermere i hans hus.
tilføjet af Anonym-q
Det var mit valgsprog da jeg kun have mødt
kan lide materiale,da først den rigtige var der, blev jeg gift.
Hans følelser for dig er ikke dybe nok.
Ps: Vores forhold er lige så godt som inden ægteskabet, så den undskyldning holder ikke en meter.
tilføjet af ogsovidere
Jeg kan godt forstå ham
Hvis han har oplevet være gift som et rigtigt dårligt erfaring kan en forpligtelse såsom et fælles navn godt være afskrækkende.
Nogen mener af erfaring at frihed er den bedste gave man kan gi hinanden, personligt har jeg det også sådan, og min kæreste forbliver forhåbentlig for altid min kæreste.
Jeg skal i hvert fald arbejde på sagen hele tiden, fordi jeg ikke ejer hende på nogen måde.
Det har jeg det rigtigt godt med.
Held og lykke
Klaus
tilføjet af Samleveren
Tak...ogsovidere
Tak Klaus....det er netop sådanne meninger jeg kan bruge...for ikke kun at se sort og hvidt.
tilføjet af Holger
Han er nok kun interesseret i din hjælp
og dit selskab.
tilføjet af flaks
Hvad med dig selv?
Du bor i hans hus og hvad ejer du så? Hvis i nu ikke holder sammen og det er tide at du ryger ud. Hvad så?
Har du noget af værdi eller ejer han det og du kan så tage dit nips og smutte?
Jeg spørger for det er en åbentbart gængs opførsel for kvinder at de bor i mandens hus køre i hans bil. Og betaler til hans udgifter. Og han har al fradraget på hans skat.
Sørger du for at ligge penge til side til din pension?
Jeg ved godt de her spørgsmål er sååå keeedelige og kan ikke pakkes i nuttede lyserøde babyfarver.
Men det er ret vigtigt for dig at du ikke bare lever på nas og til den dag du går på pension. Så skal du ikke regne med at manden er der til den tid og i kan leve af hans pension. Bor i hans hus. Køre i hans bil.
For hvis han har lidt omløb i hovedt sørger han, for det til sig selv. Hvilket er nemt da du er med til at holde hans udgifter nede.
Jeg undskylder ikke for at være en lyseslukker for dig. Men du er nød til at tænke længere frem end din forelskes lige nu og måske 5 - 10 år frem eller mere.
Just a thougt.😖
tilføjet af AnonymQ
Står I lige?
Nægter du at gøre med ham, hvad du har gjort med andre før ham? Hvorfor ikke? Det er godt nok den dyre udgave af romantik du har fat i her.
Hvad lavede du egentlig den 8. marts - altså selvfølgelig efter opvasken?
[s]KVINDE,[s]for hulen.😮 Læs Dulkis og Griths indlæg en gang til.
Klaus er sikkert en fin kæreste, 😉men han er en mand😮 tænk lige over hvorfor HAN skrev det "du lige havde brug for". Han er ikke engang fra Statoil.
tilføjet af AnonymQ
Giv ham dit navn i gave
som tatoo på nosserne!! ELLER en vielsesattest.
sorry - jeg blev lige lidt ond