Min kæreste vil ikke flytte sammen med mig!

Hej! Jeg er 20 år og min kæreste 28. Vi har været sammen i 2 år og vi bor i hver vores lejlighed. Jeg har længe haft lyst til at flytte sammen og nu hvor jeg står og skal flytte i ny lejlighed syntes jeg tanken om mig og ham flytte sammen føltes rigtigt, men sådan har han det ikke, tvært imod er han igang med jobsamtaler om arbejde i London og det er ikke min drøm, jeg vil bo sammen med ham her i Danmark og han vil forfølge sin drøm i London og komme og besøge mig et par gange om måneden. Jeg har i min sårbarhed og hjælpeløshed kommet til at presse ham lidt med at flytte sammen og vente lidt med London indtil jeg kan flytte med om 1 år eller 2, men han står stadig fast, er fortvivlet og håbede på råd? Mvh. Den fortvivlede:(

Hvorfor kan du ikke bare flytte med ham til london?
Spørgsmålet må jo umidelbart være hvem der har den bedste grund, vil du ikke flytte til london bare fordi du vil blive i danmark? Og hvorfor vil han til london. Ligger drømmejobbet der eller hvad?

Jamen han vil jo heller ikke have mig med til London, sådan som han har det nu har han ikke lyst til at vi bor sammen. Og desuden synes jeg også der er stor forskel på at starte op i Danmark fremfor at tage et stort skridt som ovenikøbet også er i et helt andet land væk fra alt og alle man kender!

Lad være med at presse ham. Har du lyst til at være personen der forhindrede ham i at forfølge sine drømme?
Det at du skal finde et nyt sted at bo bør ikke være det der forhindrer ham i at forfølge sine mål i livet. Som din kæreste er han en person der vælger at være sammen med dig, ikke en person du kan kontrollere.
Hvis du forsøger at tvinge ham kan to ting ske:
1) Du får din vilje, og får en mand der ikke fik ført sine drømme ud i livet. Det vil for altid nage ham, og tære på jeres forhold. Kan godt ende med at tage livet af forholdet. Hvis det er en vattet mand (lyder det ikke som) vil du ende med at få en underkuet mand ud af det, og det vil du sikkert selv blive træt af.
2) Du tvinger ham, og han står fast og ender med at slå op med dig for at forfølge sine drømme.
Ultimativt er det hans valg, og det er virkelig ikke op til dig.

Så du vil ikke til London fordi det er væk fra det nære og tætte og han vil gerne udfolde sig.
Jamen så siger du at hvis det er vigtigt for ham at han griber den der mulighed i london så det okay, hvis han samtidig vil besøge dig ofte så det jo fint. Jeg dater eks en pige lige pt og der kan sagtens gå 2uger imellem vi ser hinanden fordi vi bor et stykke fra hinanden men det klare vi da fint nok.

Jeg tror vist i to ikke kommer til at holde ret længe.
I den situation som du og din kæreste er havnet i. Der er vist ikke rigtig nogen løsning. Hvorfor vil han ikke have dig med til London? Vil han rende hornene af sig fjernt fra dig? Og hvorfor har du mest ret til at bestemme hvor i skal bo og hvordan?
Hvis man ikke kan blive rimeligt hurtigt enig om hvordan man skal leve sammen.
Så tror jeg i har forskellige forventninger og i ender med at gå fra hinanden.
Der er ikke noget mere patetisk at den ene tigger og beder den anden om at blive.
FOr det betyder jo bare at så er der ikke rigtigt nóget fundament at bygge forholdet på.
Men held og lykke med at tvinge ham til at opgive sine drømme.

Hej,
I har været samme i 2 år - og han er stadig ikke klar til at gå videre med forholdet.
Han overvejer faktisk at flytte væk fra dig, til London - og han ønsker ikke at du kommer med.
Jeg tror ikke at forholdet kommer til at holde... Har du spurgt ham hvornår han syntes i kunne overveje at flytte sammen?
Med venlig hilsen
Ieet

Hej! Jeg er 20 år og min kæreste 28. Vi har været sammen i 2 år og vi bor i hver vores lejlighed. Jeg har længe haft lyst til at flytte sammen og nu hvor jeg står og skal flytte i ny lejlighed syntes jeg tanken om mig og ham flytte sammen føltes rigtigt, men sådan har han det ikke, tvært imod er han igang med jobsamtaler om arbejde i London og det er ikke min drøm, jeg vil bo sammen med ham her i Danmark og han vil forfølge sin drøm i London og komme og besøge mig et par gange om måneden. Jeg har i min sårbarhed og hjælpeløshed kommet til at presse ham lidt med at flytte sammen og vente lidt med London indtil jeg kan flytte med om 1 år eller 2, men han står stadig fast, er fortvivlet og håbede på råd? Mvh. Den fortvivlede:(

Jamen altså han siger det er fordi vores forhold ikke fungere godt nok til at han tør satse på samme bopæl, men han siger at han elsker at være kærester med mig og det vil han gerne fortsætte med, men han siger også direkte at hvis jeg vælger at gå fra han pga han ikke vil flytte sammen med mig at så må det blive sådan, at det er op til mig, men jeg synes virkelig også at det er op til ham at vise at han elsker mig og prioritere vores forhold vigtigt, føler ikke han synes jeg er speciel vigtig når han siger sådan!

Han spiller med åbne kort. Han gider ikke falde for et ultimatum hvor du går fra ham hvis i ikke flytter sammen. Hvis du ikke ser fremtid i det så slå op. Men det er ikke din kærestes ansvar.

Hej June123
Som gubbi er inde på, så skal du ikke ødelægge hans drøm. Hvis du elsker ham, så lader du ham udleve sin drøm. Rigtig kærlighed går ud over egoistiske behov. Forstå mig ret, for jeg kan godt forstå din fortvivlelse.
Hvis det er ægte kærlighed, så kan du godt leve med, kun at se ham et par gange om måneden, ind til den dag du kan flytte sammen med ham om 1-2 år, hvad enten det bliver i Danmark eller andet steds.
Ville du kunne leve med en underkuet vatnisse?
MVH
Megaprofilos

Enig med Gubbi. Han er såmænd bare ærlig og voksen omkring det hele.

Det giver jeg dig altså helt ret i, men hvorfor have så travlt? I har masser af tid til at flytte sammen. Jeg tror mere du skal overveje om du kan klare det langdistance forhold der kommer ud af det hvis han får job i London.

Alle er jo ikke ens.

Jamen han vil jo heller ikke have mig med til London, sådan som han har det nu har han ikke lyst til at vi bor sammen. Og desuden synes jeg også der er stor forskel på at starte op i Danmark fremfor at tage et stort skridt som ovenikøbet også er i et helt andet land væk fra alt og alle man kender!

Det giver jeg dig altså helt ret i, men hvorfor have så travlt? I har masser af tid til at flytte sammen. Jeg tror mere du skal overveje om du kan klare det langdistance forhold der kommer ud af det hvis han får job i London.

1) Du får din vilje, og får en mand der ikke fik ført sine drømme ud i livet. Det vil for altid nage ham, og tære på jeres forhold. Kan godt ende med at tage livet af forholdet. Hvis det er en vattet mand (lyder det ikke som) vil du ende med at få en underkuet mand ud af det, og det vil du sikkert selv blive træt af.

Han er 28, det er ikke fordi han dør om lidt!!! Så er det heller ikke en større katastrofe, end at han måske også bare kunne vente nogle år.

Hvorfor vil han ikke have dig med til London? Vil han rende hornene af sig fjernt fra dig? Og hvorfor har du mest ret til at bestemme hvor i skal bo og hvordan?[/quote]
Det var da et sygt udgangspunkt...
[quote="flaks" post=2841687]
Hvis man ikke kan blive rimeligt hurtigt enig om hvordan man skal leve sammen.
Så tror jeg i har forskellige forventninger og i ender med at gå fra hinanden.

Igen sygt udgangspunkt. Hvis ting ikke straks sker af sig selv, så er man ikke skabt for hinanden?

MAn er sgu da ikke underkuet bare fordi man også tager sin del af forholdet på sig, og venter et par år med at flytte til London....

Jeg har bare den overbevisning, at når man siger til et andet menneske at man elsker dem og man vil have dem som kæreste så forpligter det også! Jeg synes ærlig talt ikk at han kan være bekendt at sige jeg bare skal leve med at han flytter til London når jeg er vant til at se ham hver dag! Jeg synes ikk han tager hensyn til mig og jeg ville jo gerne være realistisk og tænke hva der er bedst for os begge... Jeg har sagt til ham at jeg ikk tror jeg ville klare et langdistance forhold og jeg derfor tror vi ender med at gå fra hinanden, men alligevel vil han flytte!

Men så har du jo et svar. Han vil ikke flytte sammen med dig og han vil til London. Hvis ikke du vil acceptere det, så skal i ikke være kærester.

Du er kun 20 år gammel og han 28 år, jeg vil sige at du er for ung til ham, med sine 28 år bag sig, og muligheden for at komme til udlandet og arbejde, det kan jeg godt forstå at han vil, og især når du som du nu skriver, at jeres forhold ikke er for godt, hvorfor så dog ikke bare lade ham smutte til England.
Den aldersforskel der er på jer, spille nu måske ikke den helt store rolle, men tro mig senere i livet har det meget at sige.
Men aldersforskellen på jer er måske årsagen til, at jeres forhold ikke kører så godt, du er jo stadigvæk kun en pige og ikke en KVINDE, og der er virkelig stor forskel, han er 28 år og er i fuld gang med at blive en mand der er klar til at stifte familie, meget snart, men er ikke helt moden her og nu.
Hej

MAn er sgu da ikke underkuet bare fordi man også tager sin del af forholdet på sig, og venter et par år med at flytte til London....

Problemet er hvad du deffinerer som "sin del af forholdet". Det kan jo være, at han tænker længere ud i fremtiden, og derfor føler, at han er nød til dette, for SENERE at kunne få et "stabilt"/økonomisk sikret liv, med denne kvinde.
Vi lever nu engang i et kapitalistisk samfund, og hvis han har vurderet, at opholdet i London, er det der skal til, for at de kan få et godt liv sammen, så er han jo ansvarsfuld. Modsat kan han UNDERKASTE sig hendes NUVÆRENDE følelser, og det er at være underkuet.
Den usikkerhed han står med, hvis han ikke rejser til London, kan resultere i, at en kommende familie med børn går tabt.
Så nej, det er ikke så ligetil.
MVH
Megaprofilos

Enig. Det er ikke hele sit liv man har muligheder for den slags. Manden er 28 år, og om nogle år kan han være bundet ned med familie og børn osv. som man ikke bare kan rejse fra. Det kan meget vel være hans eneste chance for at forfølge sin drøm.

Du mener ikke at han tager hensyn til dig, men du tager jo heller ikke hensyn til ham. Det forpligter nemlig når man er kærester, som du siger, men det går begge veje.
Hvis jeg var dig ville jeg nok sige at i enten slog op, eller at i prøvede det der lang-distance gøjl i den tid han var i London, og hvis jeres forhold kunne overleve det, så kunne i se på at flytte sammen bagefter når han skulle hjem til Danmark igen.
Det du gør lige nu er at sige "Min kæreste må ikke flytte til London, men skal flytte sammen med mig, fordi det er hvad JEG har lyst til lige nu". Du sætter dig selv først selvom dine ambitioner indeholder din kæreste. Problemet er jo at det ikke er en beslutning du kan trække ned over hovedet på folk. Det er noget man skal være helt og komplet enige om.
Du hverken kan eller skal forsøge at kontrollere ham. Du kan vælge at være kæreste med ham eller vælge at lade være, men han har ikke forpligtet sig til andet end at være sammen med dig fordi det er rart for jer begge to. Han har ikke bundet sig til at følge med derhen hvor du ligepræcis synes forholdet skal hen. Han kan stadig træffe sine egne beslutninger selvom det ikke passer ind i dine fremtidsplaner, det er altså hans gode ret.

Det er os fordi han i forvejen har boet med to andre tidligere eks kærester og så vil han ikke flytte sammen med mig, jeg bliver også jaloux, han ville gerne flytte sammen med dem og ikke mig, hvorfor ville han mere dem end mig...

Det er os fordi han i forvejen har boet med to andre tidligere eks kærester og så vil han ikke flytte sammen med mig, jeg bliver også jaloux, han ville gerne flytte sammen med dem og ikke mig, hvorfor ville han mere dem end mig...

Der slap slangen så ud af sækken. Du er jaloux (og meget bestemmende).
Der hvor i står i livet lige nu, er han vel færdig med sin uddannelse og gerne vil bygge den op, med yderlig erfaring med blandt andet et ophold i udlandet.
Du er vel stadig under uddannelse, og må gøre den færdig før du flytter.
At han har boet sammen med to andre piger, behøver det ikke at betyde at han ikke elsker dig, men føler at der er mere praktisk med hensyn til at komme til London.
Glæd dig over, han vil tage hjem til dig to gange om måneden. Han kan også finde ud af, om han kan undvære dig i hverdagen.
Giv ham den frihed og gå selv ud og mød andre mennesker.
Held og lykke fremover. 😮 😮

Tænkt tanken at han, når han nu har været det igennem 2 gange før, godt vil være helt sikker på, OM det nu denne 3. gang er det helt rigtige?
Hans London eventyr, er måske One In a Lifetime og ER du den han skal leve "sammen" med, så er du det helt sikkert også, hvis jeres forhold står distancen 1-2 år. Hans alder i betragtning, tænker han jo sikkert også at skal det være, SÅ skal det være nu?
Du skriver..: " hvorfor ville han mere dem end mig..." Det var jo helt sikkert også FØR London kom ind i billedet og du virker ret barnlig med den udtalelse. Han ER jo sammen med dig nu, så tænk frem og IKKE tilbage.
Få da selv lidt flere oplevelser med i bagagen før du hopper ud i det helt store samliv med kæresten og måske ligefrem dig og ham forever, med villa, vovse og vovhund.
Jeg tror du bliver mere lykkelig med, hvis det forbliver dig og ham, en mand der er glad for de oplevelser han ville og forfulgte mens tid var, end en mand, måske ligefrem far til jeres børn, hvis vi skuer lidt ud i fremtiden, der vil være bitter over det han IKKE fik gjort, da chancen var der.
Hvad laver du egentlig selv, hvis jeg må spørge? 🙂

ME.

Jeg tror desværre for dig, at du er ALT for grøn, og dermed alt for tidlig ude til det med at bo sammen med nogen, det skulle såmænd ikke undre mig om du også går i giftetanker, for at få den trykhed i hverdagen som du jo åbenbart higer efter, men glem det, det med at bo sammen med sin er såmænd meget godt, for så ser man også sin partner fra den dagligdags side, men i dette her tilfælde, så vil jeg råde dig til at lade ham smutte, der er for stor en aldersforskel på jer to, du er stadig kun en lille pige.
jaloux det er noget forfærdelig noget, det ødelægger mere end det gavner, og det er virkelig træls at høre på hver eneste dag, at man skal stå til regnskab for hvor man har været og med hvem og hvor længe, og så alle de vredesudbrud i kommer med når i tror at han nu har set efter en anden end lige dig.
ALLE mænd kigger efter damer, det ligger i vores gener og vi kigger bare ude at tænke over det.
Men det korte og det lange er, Drop ham lad ham tage til udlandet og arbejde lige så tosset han nu vil, og nyd dog så dit unge liv, spild dog ikke din ungdom på sådan noget her, når du bliver midt i tyverne så kan du måske begynde at se dig om efter en du vil flytte sammen med.
Og pris du dig lykkelig over, at i ikke har fået noget børn til verden, for det vil virkelig give jer MEGET store problemer og især når du nu er så ung som du nu er...
Hej og god vind

Enig. Det er ikke hele sit liv man har muligheder for den slags. Manden er 28 år, og om nogle år kan han være bundet ned med familie og børn osv. som man ikke bare kan rejse fra. Det kan meget vel være hans eneste chance for at forfølge sin drøm.

Helt enig! Godt formuleret 🙂
Med Venlig Hilsen
Mega