Min søn dukkede op en dag !

Jeg har i årevis lavet slægtsforskning og har hjulpet flere med at finde aner og pårørende, herunder forældre, søskende o. lign. Og ikke altid med positivt resultat. Det er om noget så følelsesladet, så man skal tænke sig godt om inden man starter end søgning. Tag nu bare TV-programmet "SPORLØS", de fleste af dem der finder hinanden igennem "sporløs" mister hurtigt forbindelsen, da de jo egentlig ikke har noget at tale med hinanden om. Og jeg har selv prøvet det; jeg har en søn, som jeg ikke havde set siden han blev født og en dag stod han i min stue; fint nok, det havde jeg regnetg med, og jeg blev da glad og vi præsenterede ham for "familien". Men det løb hurtigt ud, for vi måtte begge vedgå at vi ikke havde haft noget liv sammen og var fremmede for hinanden; men han fik set sin far og det er iorden. Men tænk jeg godt om, det er mange menesker i sætter i følelsesladet situationer og ikke alle kan klare det.
venlig hilsen
Franklin

Tak fordi du lige gav mig en ny vinkel på min overvejelsesproces,om hvorvidt jeg skal opsøge min biologiske far.
Er det dit eget indtryk eller er det fakta det du skriver om sporløs og tiden derefter?
Personligt tror jeg på at blodets bånd er stærke nok til at skabe et forhold, selv efter mange år men det kan være det er ønsketænkning.

Det er rigtigt, at man siger blod er tykkere end vand, men det passer ikke altid.
Min adoptivsøn fik også forbindelse med begge bioforældre, men det holdt bare heller ikke, for der var ikke rigtig noget at snakke om.
Jeg havde nok håbet at kontakten var blevet godt, men desværre.
Men nu ved han da hvor han stammer fra, og vi ved, at han er glad for at det blev os , som blev forældre for ham.

Det du ser i programmet"SPORLØS" er et øjebliks glæde og ikke mindst en forståelig nysgerrighed; hvem er jeg, hvor kommer jeg fra❓Derefter ender det oftest med at glide ud, husk på, at det er totalt fremmede man finder. Og mange af dem som bliver fundet har aldrig gjort noget for at finde sit barn, så deri ligger vel nok sandheden - og en skuffelse; men sådan er livet. Og det er facts jeg taler om, men det er ikke enbetydende at ,man ikke skal søge, detv er vigtigt for en selv at vife hvorfra jeg kmommer og det kan give en indre ro og hele nogle sår, men samtidig også åbne nogle gamle !
Venlig hilsen
Franklin