min søns kammerat =minus respekt for mig

min søn har en legekammerat, som han af og til leger med herhjemme hos os..Drengen er meget støjende og snakker utroligt højt...nå, men ok, det går nok for nogle timer, for han kan ikke dæmpe sig, jeg har utallige gange forsøgt at dæmpe ham, men uden held...
Jeg ved han er opvokset med en far der sjældent er hjemme og en overbeskyttende mor, der gør alt for sin lille dreng, selvom han er 15 år....
For et stykke tid siden sov drengen så hos os og da klokken var omkring 2 om natten sagde jeg til dem, at de snart skulle ligge sig til at sove...en halv times tid senere sagde jeg at nu var det godnat, så jeg slukkede lyset, men der blev ikke ro på og drengen blev ved med at grine højlydt, så jeg råbte til dem, at det skulle holde mund...
men nej, drengen ville ikke respekte mig, han begyndte igen at snakke og grine, så blev jeg rigtig gal og gik ind til dem og sagde, at det ikke kunne være rigtigt, at jeg skal blive sur for 4 gang og klokken var efterhånden blevet 4 - hvis drengen ikke var stille nu, så var det sidste gang, han fik lov til at sove her, så blev det ro....troede jeg...
Drengen begyndte igen at grine, selvom min søn for længst var faldet til ro og drengen blev ved, så kan i ellers tro, at jeg blev stik tosset og gik igen ind til dem og sagde med oprevet stemme igen, at hvis han ikke var stille nu, så sendte jeg ham hjem....tror i så, at der blev ro i hytten...ikke helt, han lå stadig og smågrinte lidt...jeg var ved at ekslodere af raseri...
Da klokken var omkring 5.30 begyndte drengen igen at snakke og så skreg jeg hold så kæft nu og så var der ro lige indtil omkring klokken 8-9 stykker...
Havde drengen været 18 år, så havde jeg sparket ham ud af døren.....
I dag kom min søn så og spurgte mig, om ham og drengen snart måtte sove sammen her hos os igen, hvortil jeg svarede, at det var jeg ikke så glad for, for drengen respektere mig ikke...
Jeg vil lige sige, at alle de andre kammerater min søn har på besøg og sover her, er der ikke så meget bøvl med og jeg har arbejdet på adskillige fritidshjmmer og selv de mest stridige unger, har haft respekt for mig.
Drengen har for nogle år siden præsteret at ringe på vores hus tlf op til 15 gange på en dag og det gjorde han hver dag i en periode, så det endte med, at jeg ringede hjem til hans mor og fortalte det, så ringeriet faldt ned til, at han "kun" ringede 4-5 gange om dagen..
Jeg har virkelig ikke lyst til, at drengen skal sove her mere, men på den anden side, så er det også lidt synd for min søn, at de så ikke kan sove sammen, men de må aldrig sove hos drengen og at jeg skal lave aftaler med drengens forældre, at de kan komme og hente ham midt om natten, hvis han ikke vil tie stille - det vil jeg simpelthen ikke aftale..
HVAD HAVDE I GJORT, HVIS I STOD I MIN SITUATION???????

men jeg kan næsten ikke holde op med at grine igen, efter jeg har læst dit indlæg.
Jeg har været i dine sko og jeg føler med dig. Som mor til tre drenge har jeg oplevet lidt af hvert. Men sådan en frisk gut som du har haft på besøg, havde jeg også æren af en gang..
I modsætning til dig, fortalte jeg drengen næste gang han skulle sove her, at hvis han udsatte hele huset for samme cirkus igen, kunne han være sikker på at det var absolut sidste gang han sov her, og at han så i øvrigt ville komme til at overnatte i min seng, hvis han alligevel lavede ballade. Han svarede okay og smilede til mig.
Da dagen så kom, de var så flere drenge sammen hos mig - men han var den eneste der ikke ville sove, jeg kunne høre ham konstant og til sidst fik jeg nok. Jeg hentede ham meget bestemt ud af værelset og lagde ham i min seng. Jeg tror han blev forskrækket over min beslutsomhed. Han blev i hvertfald liggende.
Næste morgen smuttede han lige så stille ud af døren, skulle ikke have morgenmad ;0) Jeg ringede til hans mor og fortalte hvad der var sket. Tror ikke hun fattede så meget, men okay..
Nu kan han sagtens være på overnattende besøg her hos os.. Han er faktisk rigtig glad for at besøge min søn..

men selvfølgelig ikke samme aften -nat. Enten er han en maget glad gut, eller også er han, måske også din søn, påvirket af stoffer.
Som ung kan man sagtens holde sig vågen hele natten og have det sjovt, også uden stoffer, men hvis det er svært at "parere ordre", skal man måske tænke på, om der er ydre påvirkninger, der gør, at man har svært ved at tage tingene alvorligt. De er jo i en meget udsat alder.
Jeg håber, at jeg rammer helt ved siden af, men jeg har selv oplevet lidt af det samme i egen krop. Ddet skyldes ikke manglende respekt.

fik æren af, at sove i din seng, men den metode vil jeg nu ikke tage i brug, for er bange for, at den kan misforstås, nu hvor drengen er 15 år...
Men jeg kan jo sige til ham, at han så skal sove hos min yngste søn, som er 6 år og han ligger ikke stille om natten og han prutter tilmed....
Jeg sagde forresten også den nat til drengen, at næste gang han snakkede, så kunne han sætte telt op ude i vores have - det synes han, at det lød sjovt, så han grinede bare igen..
Konklussionen må være, at han trods min surhed den nat alligevel synes om at være her, sidenhen han grinte så meget....
Jeg er desværre ikke helt ny længere, så jeg kan ikke godt klare, at jeg ikke sover en hel nat...

at drengen tager stoffer - drengen har altid virket lidt forvirret og højtråbende. Jeg har kendt drengen siden 1 klasse....
Ja, jeg tror også, at der er ydre påvirkninger, der gør, at han har svært ved at tage tingene alvorligt....

men stadig over din pragtfulde måde at skrive på.
For igen kan jeg se for mig at knægten slår telt op i haven midt om natten og han vil garanteret stadig smile..
Jeg tror nu også du har ret i at han ikke synes du er så slem endda ;0) men tænker sådan her. Istedet for at fortælle ham at han skal sove sammen med min yngste dreng, skal du fortælle ham, at hvis ikke han kan finde ud af at være stille når du siger det. Får han din yngste søns seng - helt alene - for så ligger du din mindste ind til storebror.
Det tror jeg har bedre effekt. For udsigten til at skulle ligge alene i et fremmd hjem, er næsten lige så skræmmende/kedeligt som at blive lagt i min seng - Griner stadig
Held og lykke
en mor

du har ret i.
For mig lyder det som om han er en ikke helt moden 15 årig endnu.. Stadig en lille fjolle røv.. Fred være med ham.. Godt det er i dit hjem og ikke mit - smiler - det er godt ment..
Griner stadig
En mor

om, nogle mangler hjemmefra. Hvis faderen ikker er "til stede", og moderen er vag, så er han måske lidt eksalteret at komme i en normal familie, så må du jo tage en alvorlig snak med ham (ikke råbe), måske mens I spiser aftensmad. Fortæl, du ikke vil finde dig i at drengene griner natten igennem. Gør dine krav klart uden omsvøb. Vis, at du bestemmer. Good luck.

et lidt "alvorligt" indlæg og så få respons fra sådan en som dig -mynameis, der tager mine ord met et stort smil....
Fortsæt sjov aften til dig og alle de andre, som også kan tage mit indlæg med et smil....

inden drengene kravler til køjs og nu har jeg fået nogle ideer til at gribe situationen an..

undrer mig bare.., hvad siger han selv til det?, måske han synes det er smadder irriterende og han faktisk ikke kan stoppe det// grineanfald.....spørg om der er noget du kan hjælpe med når han får det sådan., og få ham til at forklare...

- hvad vi havde gjort i din situation.
- Jeg ville have sagt nej til at han kunne sove hos os igen den første og anden gang, der blev spurgt efter den oplevelse.
- Jeg havde 3 teenagere i huset på samme tid og kammeratlige besøg i store træk i en uendelighed. men de har nu aldrig være i tvivl om, at de ikke skulle genere mig, med deres måde at opføre sig på inde på min matrikel.
- Jeg har ikke haft en oplevelse som din, har da af og til oplevet en enkelt, der havde svært ved at fatte hvis hjem det egentlig var, og hvem der skulle opføre sig som gæst.
- Karantæne fra hytten har en ganske effektiv effekt på den slags og jeg har aldrig behøvet gøre et stort nummer ud af det. Mine børn har selv kunnet fortælle deres gæster, hvad konsekvensen af utidig opførsel var, og det har i reglen været nok.
- Siger du bare uden videre ja til, at de kan sove sammen igen, så tager du jo også selv vægten af dine ord. Din søn kunne jo selv have standset ham, men det valgte han så ikke at gøre, så mon ikke de to fnisende ungersvende bedre kan huske, hvad du sagde, hvis - i hvert fald den første - anmodning bliver afslået og begrundet med erfaringen fra sidst?

Jeg lægger mærke til, at dine trusler om at han ikke må sove hos jer igen, eller at han bliver sendt hjem, ikke bliver fulgt op. Der er ingen konsekvens, og de tror ikke på dig, for du gør ikke det du siger, at du vil gøre. I din situation ville jeg stille og roligt, uden at råbe, have sendt ham hjem midt om natten. Simpelthen sagt "Det her går ikke, du må tage dit tøj på nu og gå hjem. Farvel." Uanset om du synes, at det ville være helt forkert, er du nødt til at huske, at du kun skal true med noget, som du rent faktisk kan finde på at gøre. Lad være med at sige noget sjovt som dét med teltet! Du kan jo spørge ham, om han kan huske, hvad du sagde om natten, sidst han sov hos jer, nemlig at hvis han blev ved, var det sidste gang han fik lov at sove hos jer. Og så var det sidste gang. Det er ikke synd for din søn, at du forhindrer ham i at slæbe sådan en umulius inden for dørene om natten. Prøv at spørge din søn, om han egentlig synes det er rart, at hans ven ligger og pisser på hans mors nattesøvn. Hvad du end vælger at gøre, så husk at undgå tvetydige signaler. Sådan en forstyrret knægt skal have klar tale, og man skal gøre dét, man siger man vil gøre. Altså være konsekvent, ellers vil han konstant prøve dine grænser af og køre magtkamp midt om natten. Man skal ikke altid være så bange for at være en autoritet, også overfor andre menneskers børn. Det kan en kvinde sagtens være, hvis hun tør. Det er noget pjat, at det ville være nemmere med en mand! Tag skeen i den anden hånd, og tal med din søn om, at man ikke skal finde sig i hvad som helst. Det skal han heller ikke, og det lærer han bedst ved at du viser ham det.