Min ven sten.

Hej sten.
Jeg er nu et sted i mit liv, hvor fortiden's fandenivoldskhed, griner af mig , af os, ""hvor vi to grinte af døden, intet kunne gøre det af med os. Du har nu selv været død i mange år, men døden er igen kommet til mig, ved, at den vil nu have min mor, Jeg spørger dig nu Sten?, Hvad fanden skal jeg gøre?.