Min venindes kæreste overnattede!
Jeg er en pige på 24. Jeg havde en mærkelig oplevelse forleden som jeg bliver nød til at høre nogle meninger på..
Jeg har en veninde som jeg har kendt i ca. 8 år. Hun har en kæreste, de har været sammen i ca. 6 år og sammen har de et lille barn på 1 år. Vi har boet næsten dør om dør men jeg er nu flyttet til en anden by pga. et job.
Situationen udspillede sig således:
Min venindes kæreste skulle i byen med nogle gamle kammerater der også bor i den by jeg bor i. Det skal siges at byture er ikke noget han gør særlig meget i.
Den nat han er i byen får jeg, ca. kl 03 om natten, en sms fra ham. Der står der at han er faret vild og kan ikke komme i kontakt med sine venner.
Jeg ringer ham op i den tro at jeg ville kunne guide ham hjem til vennerne, men han har ikke deres adresse og spørger om han må overnatte hos mig. Jeg ber' dog om vennens telefonnummer og slår adressen op på nettet. Det viser sig at vennen bor langt ude i den anden ende af byen og han er ikke sikker på om han kan komme ind. Efter lidt overvejelse går jeg med på at han må overnatte hos mig.
Han dukker op og virker ikke beruset.
Da min sofa er meget lille og han en pæn del større, spørger han om det ikke er i orden at han sover i min dobbeltseng. Jeg accepterer med ordene: "vi må jo bare ligge så langt ude ved siderne som muligt"
Da vi har lagt os i seng spørger jeg kort ind til hvordan det går derhjemme og til min store forbavselse begynder han grædene at fortælle om hvor skidt det står til.
Min veninde og hendes kæreste har tilsyneladende ikke delt seng siden hun blev gravid (barnet er over 1 år nu). Vi får snakket om alt det han ikke har fortalt min veninde. Bla. at han har en veninde som han er glad for, men ikke har hverken kysset eller noget andet - endnu! At han overvejede at gå fra hende og meget mere. Da jeg synes, efter lang tids snak, at der er ro på igen falder jeg i søvn.
Kort efter vækker han mig, igen grædende og ber' om et knus fordi han er så trist. Han får et knus, hvorefter jeg lidt kluntet klapper ham på ryggen og siger "øhm nå makker jeg tror lige jeg skal have noget at drikke" - afbryder knuset og rejser mig. Kort efter sover jeg igen.
På et tidspunkt om formiddagen vågner jeg dog med et chok! Han lå med den ene arm rundt om mig og prøvede at få den anden ind under min nakke så vi kunne ligge i ske! Jeg satte mig forskrækket op og han rullede væk. Jeg valgte at ligge mig ned igen og lade som om jeg sov. Kort efter stod han op og forlod min lejlighed...
Hvad gør jeg nu??
Skal jeg betro min veninde min viden og min oplevelse eller skal jeg holde min mund. Han gav jo både udtryk for at ville forlade hende og at han var glad for en anden.. Min veninde har aldrig selv givet udtryk for at der var knas i forholdet. Svaret er altid: alt er fint.
Jeg har en veninde som jeg har kendt i ca. 8 år. Hun har en kæreste, de har været sammen i ca. 6 år og sammen har de et lille barn på 1 år. Vi har boet næsten dør om dør men jeg er nu flyttet til en anden by pga. et job.
Situationen udspillede sig således:
Min venindes kæreste skulle i byen med nogle gamle kammerater der også bor i den by jeg bor i. Det skal siges at byture er ikke noget han gør særlig meget i.
Den nat han er i byen får jeg, ca. kl 03 om natten, en sms fra ham. Der står der at han er faret vild og kan ikke komme i kontakt med sine venner.
Jeg ringer ham op i den tro at jeg ville kunne guide ham hjem til vennerne, men han har ikke deres adresse og spørger om han må overnatte hos mig. Jeg ber' dog om vennens telefonnummer og slår adressen op på nettet. Det viser sig at vennen bor langt ude i den anden ende af byen og han er ikke sikker på om han kan komme ind. Efter lidt overvejelse går jeg med på at han må overnatte hos mig.
Han dukker op og virker ikke beruset.
Da min sofa er meget lille og han en pæn del større, spørger han om det ikke er i orden at han sover i min dobbeltseng. Jeg accepterer med ordene: "vi må jo bare ligge så langt ude ved siderne som muligt"
Da vi har lagt os i seng spørger jeg kort ind til hvordan det går derhjemme og til min store forbavselse begynder han grædene at fortælle om hvor skidt det står til.
Min veninde og hendes kæreste har tilsyneladende ikke delt seng siden hun blev gravid (barnet er over 1 år nu). Vi får snakket om alt det han ikke har fortalt min veninde. Bla. at han har en veninde som han er glad for, men ikke har hverken kysset eller noget andet - endnu! At han overvejede at gå fra hende og meget mere. Da jeg synes, efter lang tids snak, at der er ro på igen falder jeg i søvn.
Kort efter vækker han mig, igen grædende og ber' om et knus fordi han er så trist. Han får et knus, hvorefter jeg lidt kluntet klapper ham på ryggen og siger "øhm nå makker jeg tror lige jeg skal have noget at drikke" - afbryder knuset og rejser mig. Kort efter sover jeg igen.
På et tidspunkt om formiddagen vågner jeg dog med et chok! Han lå med den ene arm rundt om mig og prøvede at få den anden ind under min nakke så vi kunne ligge i ske! Jeg satte mig forskrækket op og han rullede væk. Jeg valgte at ligge mig ned igen og lade som om jeg sov. Kort efter stod han op og forlod min lejlighed...
Hvad gør jeg nu??
Skal jeg betro min veninde min viden og min oplevelse eller skal jeg holde min mund. Han gav jo både udtryk for at ville forlade hende og at han var glad for en anden.. Min veninde har aldrig selv givet udtryk for at der var knas i forholdet. Svaret er altid: alt er fint.